10 år efter: Holder FES-teknikken i Mini LAK?

Trygve ”Rush” og hustru Reidun Rushfeldt, Stasys Skalkis (LAK), Vytautas Maciulis (LAK) og NORDIC GLIDING testpilot Mikael Roslund under hentning af flyet i 2016.

Link to automatic translation

Det var Trygve Rushfeldts Mini-LAK FES som NORDIC GLIDING fik lov at teste på fabrikken i 2016, og efterfølgende skrev NG-testpiloten Mikael Roslund en meget positiv vurdering af det lille handy selvstartende svævefly med en spændvidde på 13,5 m.

I 2021 kontaktede vi Trygve Rushfeldt for en opfølgning, og her var han meget positiv.

Men nu er der gået yderligere næsten 5 år siden sidste status-melding, så hvordan går det nu? Holder teknikken?

Jeg er strålende fornøjet og kan fortsat anbefale flyet på varmeste”, lyder det uopfordret fra Trygve, da vi ringer.  Han er erfaren pilot og har en solid operationel viden at snakke ud fra.

Trygve er med sit militære callsign RUSH nu pensioneret fra pilotjobbet i det norske luftforsvar og har fløjet et godt stykke over 6000 timer ”i alt muligt, undtagen ballon”, som han siger.

RUSH har tidligere fløjet fra flyvepladsen Skogn nordvest for Trondheim, men har nu base på flyvepladsen Hening, som ligger lidt længere mod nordvest. Dette er små flyvepladser, så det er vigtigt, at flyet er ikke er for stort, bredt, eller skal bruge for lang bane til start eller landing.

Her er Trygves Mini-LAK med 13,5 m-spændvidde parkeret på Starmoen – i forgrunden en anden norsk LAK 17B FES (18 m)

Men RUSH er også frisk på at sætte traileren på bilen og køre rundt i Norge for at få store flyveoplevelser;

”Jeg har i denne sæson fløjet den flotteste flyvning nogensinde i min karriere fra Frya op gennem Gudbrandsdalen over Norges højeste fjeld Galdhøpiggen i Mini LAK FES”, fortæller han begejstret.

”Jeg har også fløjet flyet under ganske ekstrem turbulens i Oppdal, og der har jeg følt mig helt tryg”, forklarer han.

Men hvad med drivlinjen? Holder den endnu?

Efter næsten 10 år, 350 timer på flyet og 53 timer på motoren er RUSH trods alt i en position, at han kan give en vurdering på holdbarheden.

”Hvad angår GEN 2-batterierne med de originale celler har jeg ikke bemærket nogen degradering af performance eller rækkevidde. Alle parametre er normale som jeg oplever det”, siger han.

Eneste lille problem er data-forbindelsen på FES-batterierne. Det er et separat ”plug”, som er klejnt i dimensionerne, og ifølge RUSH skader man nemt de ”pins” som sidder i forbindelsen.  Så lidt forsigtighed er på sin plads, lyder rådet.

”Normalt så tager jeg et flyslæb, hvis det er tilgængeligt på flyvepladsen. Det er for at sikre, at jeg har nok turbo-rækkevidde i luften. Men flyet går også fint at selvstarte med – fx til 1500-2000 ft, hvor jeg derefter sigter på termikken.”

”Under starten kører jeg max power på 20 kW, og derefter når jeg er tryg højde tager jeg hjulet op og reducerer til 12 kW og derefter til 8-9 kW. Alt samme med fokus på at reducere strømforbruget.”

Rækkevidden med de originale GEN 2-batterier vurderer RUSH til cirka 100 km (nyere GEN 4-batterier som fx leveres med nye Mini LAK FES har cirka 110 km), og det er rigeligt – for han har aldrig landet ude på en mark med sin Mini LAK, og i tilfælde af dødt vejr og ingen termik er det også fint for RUSH at tage sig en ”sklitur” – det er norsk for at flyve op i stor højde for motor og så bare glide højden af.

”Jeg har i øvrigt lakeret propellen, når den har fået lidt stenslag, og jeg har brugt cirka 50% af levetiden op til 100 timer. En ny propel koster cirka 2000 euro”.

”Jeg har bare haft et mindre problem med motoren, og det var en komponent som havde løsnet sig og vibrerede. Den blev strammet op, og så var der ingen problemer, og jeg forventer, at den kan køre i mange, mange år”, siger han.

Mit fly er monteret med vandtanke, men det er egentligt dumt, for jeg har bare prøvet at selvstarte med fuld vandballast én gang, og der endte jeg med at afbryde starten. Jeg vurderede, at det var for marginalt. Desuden fik jeg også en lækage fra tankene som gik gennem forkanten af vingen, og jeg måtte slibe og male. Så jeg ville klart vælge at få flyet uden disse tanke.”

”Men bortset fra det er der ”no regrets”, og jeg har også sagt nej til at sælge flyet for mere end jeg selv har betalt”, lyder konklusionen fra RUSH efter næsten 10 års ejerskab af Mini LAK FES.

”Det er perfekt til mit behov”.

Mini LAK FES nummer 2 i Norge. Her tester Stein Frich motor inden start under NM på Fagernes i 2023.

Ny venstrevinge efter ground loop

Norske Stein Frich ejer også en Mini LAK fra 2021 og giver gerne en status på flyet:

”Min LN-GLI er still going strong, og jeg har fløjet hele 2025-sommeren”, siger han.

”Jeg havde dog en udelanding i juni 2024, hvor en vinge blev alvorligt beskadiget og blev repareret på LAK-fabrikken i vinters”, siger han.

Skaden på vingen skete under et 300 km t/r-rekordforsøg fra Starmoen til Tron. På vejen hjem udviklede vejret sig ikke som forventet, og motor blev anvendt flere gange, og til slut var GEN 2-batteriet tomt. Tidligere på dagen havde Stein selvstartet på grund af mangel på slæbefly på Starmoen – normalt tager han et fly-slæb, hvis der er mulighed for at bevare batterikapacitet til eventuel hjemflyvning.

Til sidst var LN-GLI cirka 11 km nord for Starmoen. Med en højde på 430 m vurderede Stein, at et fortsat finaleglid tilbage mod Starmoen ville være for risikabelt, da det nordlige område kort før flyvepladsen er præget af, i bedste fald, marginale udelandings-muligheder.  Han svingede derfor mod de store landbare områder langs Glomma-elven.

”Skaden opstod, da jeg landede i højt korn. Venstre vinge fik fat og roterede flyet. Begge vinger og kroppen fik nogle skader. Selv var jeg uskadt. Det endte med, at jeg fik en helt ny venstre vinge”, fortæller Stein om incidentet, som også kastede en havarirapport af sig.

I rapporten bemærkes det, at vingen blev kraftigt skadet ved groundloopet, og de store skader ved utilsigtet påvirkning måske er ”prisen” for en let vingekonstruktion.

På trods af, at flyet fik alvorlige skader på grund af det høje korn, så var disponeringen og beslutningen om at ændre kurs mod landbare områder rationel og berømmes i rapporten.  Dette skal ses i lyset af, at der i Norge desværre har været mindst et fatalt havari hvor piloten ikke har afbrudt flyvningen i tide.

Oplevelsen har dog ikke spoleret Stein Frichs ejer-glæde: Tvært i mod: ”Jeg ser frem til flyvning i Mini-LAK også i sæson 2026”, slutter han.

Stein Frich flytter på sin lette Mini LAK på Fagernes flyveplads.