
Pas på canopy!
Låses canopy ikke, kan det åbne sig under starten med åbenlyse risici for både svævefly og slæbefly. Den norske Seilflyseksjon har undersøgt flere hændelser – ovenikøbet flere tilfælde med samme fly – og tilråder nu, at man maler canopyrammen orange. Problemet er ikke bare isoleret til Norge, men ses også i Sverige og Danmark hvert år.

Hjælp med at gøre svæveflyvning sikrere: Ny undersøgelse om pilotskader
I dag eksisterer ingen centraliseret viden om hvordan piloter kommer til skade under havarier, og hvordan konstruktion og design af svævefly kan reducere omfanget af kvæstelser. Svæveflyvningens teknisk-videnskabelige organisation, OSTIV, har lanceret en anonymiseret undersøgelse for, at vi som sport skal kunne få sikrere fly. Deadline for deltagelse er 30. Juni

Polarer: Skolefly og klub 20 M: Er glidetal vigtigt?
Ja og nej. Det er en diskussion med nuancer. NORDIC GLIDING fortsætter her serien med uafhængige glidetalsmålinger fra tyske IdaFlieg og DLR. Nu skal det handle om målinger af de klassiske 2-sædede fly de fleste kender fra klubberne; ASK 21, Twin Astir, Duo Discus og DG1000.

”Jeg har nok brugt over 1000 timer på det norske landskab”.
Arne Martin Güettler er manden bag det nye landskab til Condor 3: Hans tidligere landskab til Norge var meget populært, og denne gang har han udnyttet alle muligheder for at give liv til det avancerede Condor 3. ”Jeg har ikke ført regnskab, men jeg har nok brugt over 1000 timer”, fortæller han.

Seilfly-Norge satser endnu engang på Grand Prix-succes
I 2024 var Seilflyseksjonen og Ole Reistad Senter vært for det første internationale event i Sailplane Grand Prix-formatet. Det blev som ventet en stor showcase for Norges herligheder. I juni går det løs igen i Norge.

Medicals op på minister-niveau
Kan det nytte noget at sætte fokus på myndighedernes fejlagtige lovtolkning i medical-sager? Ja, måske. Den danske Transportminister er nu blevet involveret i medical-problematikken på baggrund af kritikken i en NG-artikel, og Trafikstyrelsen iværksætter nu en undersøgelse af egen sags-praksis. Det løser nok ikke hele problemet på en gang, men er måske et skridt i den rigtige retning for at komme tættere på en mere hensigtsmæssig anvendelse af EASA-regelværket.

Midtsjællands SFK bliver grøn nordisk spydspids med million-støtte fra Nordea-fonden
Elektrisk spil, solceller og ny certificeringsordning skal gøre svæveflyvning 100 % CO₂-neutral – og vise vejen for andre klubber, potentielt i hele Norden.

Kometen Ingeborg på rekordjagt i Sydafrika
På trods af sine bare 19 år har danske Ingeborg Andersen sat ambitionsniveauet højt. Hun printede samtlige danske nationale kvindelige rekorder ud på en liste, før hun rejste på flyve-safari i Sydafrika, og 100 km FAI rekorden ser allerede ud til at være i hus. Hold øje med Ingeborg!



