Aero 2026: Kontrasternes land

Den enorme Aero Friedrichshafen-messe holdes hvert år i det sydlige Tyskland ved Bodensee som grænser op til Schweiz med Alpe-panorama. Det er ganske enkelt at flyve til Zurich og derefter direkte fra lufthavnen rejse videre til messen via en kort tog- og færgerejse.

Prototypen på Discus 2B FES var udstillet. Den har fået flere opgraderinger, som gør den til et ypperligt fly til den ambitiøse klub. Ud over det velprøvede FES-system med de nyeste Gen4-batterier på cirka 5 kWH, som gør strækflyvning til en leg for den uerfarne pilot, så har Discus 2b FES også fået 3. generations Maughmer-winglets på 15-meter tipperne. Desuden er den monteret med det fancy SOTCC-instrument, som samler alle elektriske sikringer og kontrol af vandballast. For mere info om dette system kan man læse NGs test af Ventus 3e hvor SOTECC-instrumentet debuterede. Nyt er også, at Duo Discus FES også har fået sin EASA-certificering. Noget bedre 2-sædet klubfly er vanskeligt at forestille sig.

Hov, den enorme finne har vi set før. Det er eta serienummer 4 ejet af Keith Gateley (som også stiller op i årets VM i Polen). Det er muligt at få en kæmpe flyve-oplevelse med mesterpiloten Uli Schwenk under konceptet Seventy2one, hvis man giver en skilling til vedligeholdelse. Flyet som blev renoveret sidste år hører til de absolut største spændvidde-monstre i verden (31 m) og er et ekstremt udtryk for filosofien i åben klasse. NG fløj over 100 km i svagt vejr uden at kurve en eneste gang, da vi prøvede den i 2019. Flyet var desværre ikke monteret med vinger, sikkert af pladshensyn.

Den nordiske forhandler af Eurofox-slæbefly Thomas Hauklien fra EdgePerformance fremviste et udvalg af sine performance-motorer. Thomas havde i øvrigt gjort kort proces med transporten og havde fundet et af sine hotteste fly frem, en Turbo Shark med 160 hk og var selv fløjet fra Notodden i Norge til Friedrichshafen. Tiden i luften var under 5 timer, og det slår vel enhver Airbus eller Boeing i effektiv transporttid.

Konstruktøren Karl Pickan fremviste Klaus Ohlmans Stemme S10 med elektrisk motor og 30 kWh batterier, placeret midt i skroget.
Flyet som har en flyvetid på mellem 2 og 3 timer har en ret avanceret EMRAX-motor med dobbelte vinklinger og dobbelt invertere. Det betyder, at det i teorien er 2 separate motorer i en motor.  Motorsystemet er både luft – og væskekølet, og man har gjort sig stor anstrengelser for at få hele systemet til at passe under den eksisterende Stemme næse-profil.
”Der er en del ældre Stemme S10-fly med Limbach-motorer, og det er en god kandidat for at retrofitte dette system”, sagde Karl Pickan til NG. Prisestimatet er cirka 80 000 euro for en ombygning.
Teamet fremviste også en range-extender-løsning til Stemme-fly  baseret på en Briggs&Stratton-industrimotor med generator indbygget.

Indbygning af 30 kWh-batterier i Stemme S10 hvor den gamle Limbach eller Rotax 914 tidligere var placeret.

Forskningsprototypen eGenius fra Stuttgart Universitet. Flyet som også NG testede i 2015, har været gennem flere modifikationer – fra rent batteridrevet fly til et fly med dieseldrevet range-extender og nu retur til 100% batterier. Flyet har sat flere distance-  og hastighedsrekorder, senest med Klaus Ohlmann. Forrige år forsøgte man sig med at indsætte eGenius i rollen som rent batteridrevet slæbefly. 
Årsagen til ombygningen var ”Projekt SIFLA” hvor hovedinteressen er at undersøge mulighederne for energieffektivt elektrisk flyslæb, reduceret akustisk påvirkning (støjreduktion) og reduceret workload for slæbepiloten ved at implementere autopilot under flyslæb.
På den ombyggede eGenius med ny EMRAX motor er takeoff-performance kortvarigt (cirka 2 min) 110 kW, og systemet er designet til kontinuerligt at yde 80 kW – nok til fx tunge fly som fx Arcus. 
Fordelen med det nye hardware-setup er bl.a., at man har forbedret kølingen på den elektriske drivlinje ved at beholde den gamle væskekøler fra Mercedes-Smart-range extender motoren, hvilket giver god kontrol over temperaturerne i systemet.
På årets Aero-messe blev der også demonstreret elektrisk flyslæb under lørdagens airshow. Men takket være fraværet af støj var der bare et fåtal af af publikum som bemærkede det….

Ikke bare nyt det hele: Kært gensyn med gamle klubfly: De 4 glade svæveflyvere fra Norge Tom Erik Hole, Arild Solbakken, John Eirik Laupsa og Jan Otto Reimers var på tur, og her kom hurtigt i den rette retro-stemning ved synet af en udstillet Bergfalke.

Svævefly-pilot: ”Min trailer er stor og besværlig”. Autogyro-pilot: ”Jaså!”

Den tyske ultralette TMG Elektra Trainer var udstillet og gav også en meget elegant og tyst demo under lørdagens airshow.

Elektra Trainer: Et eksemplar af flyet er i øvrigt blevet solgt til Oulus Tekniske Universitet i det nordlige Finland. Senere i år vil flyet tilbagelægge de 5200 km fra Memmingen i Sydtyskland til det nordlige Finland og retur under titlen ”North Circuit” – rejsen går bl.a. via Malmø, Kalmar, Eskilstuna og Umeå.
https://oamk.fi/en/projects/saihke/north-circuit-aerial-tour/

Nogle fly er så dyre, at det kræver en bankkonto i milliard-klassen. Andre gør sig bemærket med et absolut konstruktions-minimum, hvor man også annoncerer med fravær af krav om medical og inspektioner. Her er en model i den specielle 120 kg-klasse. Det vilde vesten?

Static Display – mest med meget, meget dyre flyvemaskiner.

Ombygget Breezer-fly som nu flyver som militær-drone. Nye tider!

Ikke bare Dynamic og Eurofox! Svæveflyveklubben Pilatus i Schweiz fremviste deres slæbefly, en Lightwing AC4 med 141 hk Rotax 915.

Der er ikke business i Twin Astirer længere. Næh, Grob Aircraft bygger mest turbinedrevne miliære træningsfly.

Det ser i det mindste aerodynamisk ud – og man lover også cruisespeed på 350 km/t i denne TerraOne med 160 hk Rotax.

Fly-simulatorer fyldte en del på messen, og de bliver mere og mere avancerede. De nyeste Virtual Realitiy headsets med høj opløsning og generøst “Field of view” giver en meget virkelighedstro oplevelse. Kombinerer man det med en velkalbreret motion-platform får man en yderst realistisk oplevese.

Ja, det er teknisk set en hangglider. 1Comet er et avanceret design, og selv om fabrikkens egne oplyserne om et glidetal på 40 virker lidt for generøse, så er fuselagen i kulfiber og de flotte 15m-vinger direkte hentet fra svæveflyvningens verden.

Samme 1Comet i den nyeste version uden stræbere i cockpittet. Det ligner da noget, som vi kender fra vores egen verden!

Den nok bedste navigationssoftware til TMG- og motorflyvning, SkyDemon, stillede op med en stor stand og personale. Der var stor interesse for at opleve den intuitive software blandt publikum.

Meget af fly-industrien er amerikansk, men mange af amerikanske virksomheder som udstillede på messen havde i det nuværende politiske kllima nedtonet deres nationalitet. Andre virksomheder reklamerede med, at de IKKE var amerikanske.

Præsident for European Gliding Union, norske Arild Solbakken fandt aldrig ud af glidetallet på denne voldsomme turbinedrevne Kodiak, men ethver flyvemaskine som kræver en stige for at komme op i cockpittet er værd at prøvesidde.

Nogen frivillige? Droneteknologi skaleret op i menneskestørrelse.  Der var ingen pris på denne, men konkurrenten Jetson One koster 148 000 USD og har en flyvetid på op til 20 minutter med en pilot på op til 95 kg.