Arboga – Lille klub i stor termik

Arboga flygklubb
Grundlagt: 1940
Antal medlemmer: Ca 25 aktive
Bane: 15/33, 2000 meter asfalt
Flypark: Duo Discus, LS-4, privat-eget Aerospool WT9 Dynamic

Arboga har ingen ASK 21. Eleverne må nøjes med en Duo Discus. Det fungerer fint, selv om den glider bedre med hjulet inde!

Der er lang og hæderkronet tradition for, at svæveflyveklubber verden over benytter sig af gode gamle ASK 21, når nye svæveflyvepiloter skal lære flyvningens håndværk. Rudolf Kaisers legendariske Schleicher-konstruktion er robust, enkel at flyve og tåler meget mishandling. Men med vinger så tykke som et mellemstort norsk fjeld er der trods alt grænser for, hvilken distance man kan tilbagelægge fra en given højde.

Nu er flyveklubben i Arboga, ca 150 km vest for Stockholm dog i den lykkelige situation, at termikken ud fra alle betragtninger er i kategorien ”excellent” – ofte med + 2500 meters base og med en postkort-lignende og ganske perfekt CU-himmel. Disse overdådige natur-ressourcer resulterer i et temmelig selvfølgeligt fokus på strækflyvningens glæder.

Derfor er det bare naturligt, at Arboga DK skoler på noget så effektivt som Duo Discus. En ASK 21 ville nok også fungere, men når termikken løfter som en elevator i overdrive ville det være en forbrydelse at stille op med en low performance glider. Dont bring a knife to a gunfight!

”Og så tænk på, at Duo kommer i luften tidligere uden instruktør” Mika Puurunen får sidste briefing af instruktøren Conny Ahlberg inden den første EK i ganske lang tid.

MIkas soloflyvning – At dømme ud fra ansigtsudtrykket under starten holder Mika koncentrationen!

”Gud, hvor var det skønt at få det klaret. Jeg var nervøs”, indrømmer eleven Mika (t.v.). Gratulerer!

Arboga har i øvrigt aldrig skolet på ASK 21. Før Duo’en havde klubben en Twin Astir (købt som erstatning for havareret Bergfalke i 2004), men det blev aldrig nogen hot love-story. Twin Astiren var tung, havde et glidetal som ikke opmuntrede til stordåd (som ASK 21), men til gengæld var understellet svagt, og som ekstra bonus meget kompliceret at reparere, når eleverne præsterede endnu en kontant landing!

Instruktøren Conny Ahlberg, en af klubbens tro tjenere.

”Men man sad som en konge der i bagsædet”, mindes Conny Ahlberg, en af klubbens instruktører. Conny, som er pensioneret industri-elektriker, er et prima eksempel på en af svæveflyvningens hverdagshelte. Det er typer som ham som findes i enhver flyveklub i både Sverige, Norge og Danmark.

Instruktører som er pålidelige, kompetente, venlige og som nyder at demonstrere svæveflyvningen for elever og de mange gæster som besøger flyveklubben. Der bliver ikke sat nogen rekorder eller vundet konkurrencer, men der flyves i mange timer og der arbejdes hårdt for klubben uden nogen krav den modsatte vej. En rigtig klubsoldat.

Det er i øvrigt ingen stor straf at sidde i en Duo Discus på en dag med så fint vejr. Arbogas Duo er helt uden motor (ikke den sædvanlig turbomodel) og flyver i øvrigt kanongodt – den svinger næsten som en single-seater. Klubben købte Duoen i Frankrig, hvor den havde fløjet 7000 timer, så flyet har en vis erfaring!
Når Conny vurderer, at eleverne er dygtige nok, bliver de sluppet løs på klubbens LS4, hvilket er en passende overgang fra Duo’en.

Laaaaang bane

Mens mange andre klubber diskuterer for og imod for ultralet-bugsering og kravet om lange startbaner, er flyveklubben i Arboga flyvende i fin stil med deres Aerospool WT9 Dynamic (i øvrigt ejet af klubmedlemmet Bengt Frid). Arboga har den luksus at kunne benytte SAABs ”gamle” (der er fin form) asfaltbane med eget ICAO-code ESQO. Gigantiske 2000 meter står til rådighed, og det så ganske rigeligt for bugsering med Dynamic, og i praksis benytter klubben bare halvdelen af banen (og UL-bugsering fungerer også fin på græs)

Klubbens LS-4 er en ganske perfekt klubmaskine. Den er venlig, komfortabel og har ganske respektable præstationer for en ældre standardklassekonstruktion. Her er Oscar Jauring på eventyr i LS-4 sammen med klubbens Duo.

Men der er ofte andre gæster på banen. Arboga har den lidt specielle feature, at den offentlige vej krydser den sydlige del af startbanen. Der findes enkelte skilte som advarer om, at her er der flyveaktivitet, men ingen fysisk barriere som separerer flyveplads og offentlig vej som så mange andre steder.

Denne frihed og 2000 meter ”fri” asfalt virker som en magnet på de lokale bilentusiaster, som ofte benytter lejligheden til at teste både bil og dæk med ulovlige improviserede burnout-festivaller. Det sker forholdsvis ofte, at svæveflyverne må jage ”racerkørere” eller ”køreskoler” væk fra banen! Det er trods alt et problem som klubber med korte 650 meter græsbaner ikke har!

Der flyves i øvrigt flittigt med modelfly på Arboga – og det er ikke uden historisk argument, for Arboga Flygklubb blev etableret i august 1940 som en modelflyklub. Det var først da Arboga flyveplads blev bygget af det svenske flyvevåben i 1945, at medlemmer kunne starte på flyvning i skala 1:1.
Klubben solgte sin 180 hk Piper PA28 i 2014, og siden da har klubben bare været svæve – og modelflyvning. Ok, den private Dynamic skal nok kategoriseres som et motorfly, men den er produceret af slovakiske Aerospool, som også er underleverandør til Schempp-Hirth, så værdigrundlaget er fundamentalt i orden!

Men modelflyvning må da give rekruttering til svæveflyvningen? ”Næh, det er nok nærmere den anden vej”, siger ordførende Sven Robertsson, halvt i joke, halvt i alvor, men understreger, at der også er mange modelflyvere som også er svæveflyvere. Sameksistensen mellem model – og svæveflyvere er i øvrigt helt uproblematisk.

Base for strækflyvningen

På trods af, at der bare er ca. 40 aktive piloter i Arboga har klubben traditionelt været en af de mest aktive pladser i hele Sverige – og i 2015 kunne Arboga bryste sig af titlen som 2.mest højtscorede OLC-klub, bare overgået af den betydeligt større svæveflyveklub i Eskilstuna.

Klubbens egen segelflygchef (og regerende svensk mester i klubklassen) Per Carlin er blandt de mest aktive, og med sin velprøvede LS1-F loggede han den længste flyvning sidste år fra Arboga – 760 km t/r i nordvestlig retning over mod den norske grænse – i øvrigt med en gennemsnitsfart på 91 km/t.

Family business 1:
Camilla og Per Carlin på impromptu stræk-træning i Duo er ikke noget dårligt team: 191 km med over 101 km/t i gennemsnit.
Per og Camilla mødte i øvrigt hinanden på BIllingehus for mange år siden. Per har siden hen rekrutteret sin far Carl (Stockholms SFK) til svæveflyvesporten samt fået to flyveinteresserede sønner!

Family business 2:
Ludvig Jauring gør klar til endnu en EK-flyvning i familiens PIK 20D (købt 2014) med storebror Oscar som wingman i klubbens LS-4. Ludvig er tredje generation i Jauring-familien som er på vingerne! Far Lars, som er meget aktiv strækflyver og instruktør i klubben, fik interessen efter Farfar Birger (1932-2008).

Arboga gæstes også ofte af tyske kammerater fra Fliegerclub Kamenz ved Dresden, som nyder den stabile svenske termik på sommerlejr. Som en lille, men ikke uvigtig detalje skal det bemærkes, at der er over 1100 km fra Kamenz til Arboga – men bare 700 km fra Kamenz til svæveflyveparadiset i de østrigske alper, og det siger vel noget om attraktionen ved at flyve i Sverige.

Den dag NORDIC GLIDING besøgte Arboga var der 2100 meter base, fine veldefinerede CU med 2-3 meter integreret stig så langt øjet rakte og potentiale for mange hundrede kilometers inspirerende strækflyvning primært i nordlig- nordvestlig og nordøstlig retning fra Arboga.

Jo, Arboga er en lille klub i stor termik.

Tjekker man OLC-historikken er der i øvrigt mange + 500 km flyvninger af klubmedlemmerne Lars Jauring og Per Carlin op til Siljan-området og retur. Örebros TMA starter i 4500 ft lidt nord for klubben, men requests for mere højde bliver som ofte modtaget ganske vel af flyvelederne, som ikke normalt er overbebyrdet med aktivitet. Har man ambitioner er der rigeligt med spændende muligheder med udgangspunkt fra Arboga. Falder man ud af himlen, kan man i hvert fald ikke skyde skylden på hverken termik, instruktørkræfter, startbanelængde eller det flyvende materiel!