Fra DG 1001 til A320

Chefinstruktør Antoine Serres i bagsædet giver gode tips og tricks til Air France-kadetten Jéròme Crevatin i en af centerets DG 1001 Club neo, her monteret med de korte 17 m-ava-tipper . Så klarer flyet +7/-5 g.
Logoet på finnen er den klassiske Air France-søhest, som også findes på nye Air France-fly.

Den professionelle flyvning i Frankrig har et årelangt, lykkeligt ægteskab med svæveflyvningen. Eksempelvis har alle franske militære transport-, helikopter- og jagerpiloter trænet på svævefly. Det er ikke bare nice-to-have, men mandatory at have et svæveflyvecertifikat som udgangspunkt for den professionelle pilottræning.

[quads id=1]

Det er ikke bare i Frankrig, at det er tilfældet. I mange andre lande har flyvevåbnet fået øjnene op for, at svæveflyvning giver solid baggrund for videreudvikling, senest i Danmark. Det koncept følger NG nøje.

Svæveflyvere i samarbejde med Flyvevåbet

I den civile flyvning har svæveflyvningen også en betydning: Air France har også gennem mange år haft en ”Kadet-skole” for nye piloter, men den har ligget i dvale siden 2011. Men nu er Kadet-skolingen startet på ny. Det siger Luc Guillot, chef for ”France Gliding Services” som driver Air France-skolingen på det nationale svæveflyvecenter CNVV på St Auban, ca 150 km nordvest for Nice.

Ud over skolingen for Air France som håndteres af den separate virksomhed ”France Gliding Services” så driver centeret i St Auban også med 4 andre typer af virksomhed. Det franske forbund har 50 (!) fly på centeret, hvor nationalteamet kan træne.

Centeret arrangerer også 3 typer af kurser som tekniske kurser, instruktørkurser og internationale kurser for piloter, som vil lære fx fjeldflyvning. Disse kurser har vi tidligere skrevet om i NG, og kombinationen af en relativt lav pris, attraktive fly, terræn og meget erfarne instruktører gør, at CNVV i mange tilfælde er markedsledende på europæisk plan.

Her i 2019 har vi startet Air France-kadet-programmet på ny. Det skyldes fluktuationer i luftfarten. Nye prognoser viser, at der er behov for mange nye kommercielle piloter i de kommende år”, siger Luc.

Kadet-programmet varer cirka ca. 20 måneder og alle som gennemfører er garanteret et job som ”first officer”, altså styrmand i enten Air France eller datterselskabet Transavia (dvs enten A320 eller B737 på medium haul-ruter). Kadetterne får tilmed løn (80-100 % fransk mindsteløn) under træningen, og kan se frem til en ”rimelig” betaling som færdige piloter. Altså slutter de som kvalificerede piloter uden en stor personlig gæld, og Air France har fået mulighed undervejs at præge kadetterne efter eget ønske. Det er vist det, som man kalder en win-win-aftale?

Nyhed: Svæveflyvning – Boost til civil karriere?

Til opstarts-teamet var der cirka 4000 kadet-ansøgere. Det store antal skyldes, at programmet har været suspenderet gennem flere år, og at der derfor har været akkumuleret ansøgere. Kadetprogrammet sigter mod at træne cirka 160 piloter årligt.

Luc Guillot, chef for det franske nationalsvæveflyvecenter i St Auban og ”France Gliding Services” som driver Air France Kadet-skolingen. (foto: CNVV)

Programmet

Ud af de ca 24 måneder som programmet varer, er kadetterne 1 måned på centeret i St Auban. (altså 1 måned med koncentreret svæveflyvetræning hvor eleverne bor på centeret – alt betalt.)

Til de af NORDIC GLIDINGs læsere som er parate til at kvitte jobbet, sælge huset og søge en karriere som Air France Kadet kan det som en service rapporteres, at det kræves, at kandidaterne har en relevant baggrund (universitet, teknisk højskole etc), at man taler flydende fransk, og at man ikke er alt for gammel. Air France oplyser, at der ikke en nogen officiel aldersgrænse, men erfaringerne viser, at kandidater som er over 35 år gamle ofte har svært ved at klare fx de psykotekniske tests. Der er dog intet krav om, at man er fransk statsborger.

De første 2 uger gælder det ”basic glider-training”. Luc siger, at cirka 1/3 af kadetterne på dette september/november-kursus har erfaring med svæveflyvning i forvejen. For dem er det relativt enkelt, men er man uerfaren forventes det også, at man flyver solo-flyvning under opholdet. Det forventes også, at de kadetter som ikke har svæveflyvecertifikat i forvejen, flyver sig op til en certifikatprøve som gerne skal resultere i et SPL (Sailplane License) under opholdet på CNVV.

Uge 3 er dedikeret til aerobatics og sidste uge omskoles alle til centerets slæbefly som Robin DR 400 eller MCR.

Der flyves 56 flyvninger med hver kadet under perioden, heraf 30 flyvninger med fokus på grundlæggende svæveflyvning, 16 flyvninger som slæbepilot og 10 aerobatic-flyvninger.

Men det er ikke bare hands-on-flyvning det hele. Kadetterne bliver også præsenteret for seminarer med havariefterforskere, mental-trænere og test-piloter. Sidstnævnte forklarer om bl.a. flutter og flight envelope-konceptet. Af meteorologer kommer Kadetterne også til at lære om den del af meteorologien, som kræver særlig respekt – herunder rotorfænomener og CB.

Jep, det er fedt at være kadet. Man får endda penge for det.
Fra venstre kadetterne Lucas (25), Jerome (27) og Guillame (27). Erfaringsniveauet hos kadetterne indenfor svæveflyvningen varierer i øvrigt meget. Jerome havde aldrig fløjet svævefly før kurset her. og Guillame yderst t.h. er svæveflyveinstruktør!

Men hvorfor egentlig svæveflyvning?

”Svæveflyvning er et rigtigt fint værktøj til at lære teamwork, som jo kræves både i flyveklubben og i et professionelt flight deck”, siger Luc og fortsætter: ”Svæveflyvning er ikke så enkelt, hvis man vil gøre det rigtigt, så kræver det en indsats. Der er også et vigtigt element af ”Decision making” når man flyver svævefly. Man skal hele tiden være aktiv, analysere, lægge strategi og eksekvere. Det styrker kadetternes evne til at projicere sig selv ind i et 3D-miljø med anden trafik i luften. Det er fx også det vi træner, når vi flyver slæbefly”, siger han.

Der er også et andet tema, som måske ikke adresseres så tydeligt i det officielle program, men hvor den manuelle flyvning, svæveflyvningen har en høj træningsværdi: Gennem de senere år har vi desværre set flere højtprofilerede havarier med store passagerfly, hvor et gennemgående tema har været fravær af basic flying skills i situationer, hvor flyets høje grad af automatisering har svigtet. Denne problematik har gennem flere år haft luftfartsmyndighedernes bevågenhed og har senest resulteret i et working paper fra ICAO.

Fravær af basic, manuel flyvekompetence var bl.a. en af hovedårsagerne til fx Asiana Airlines-ulykken i juli 2013. Under indflyvning til San Francisco var dele af ILS-systemet ude af drift sådan, at piloterne delvist måtte kontrollere flyets glidevinkel manuelt. Dette klarede de ikke og havarerede ved bane-enden i en minuslanding, trods perfekte vejrforhold og dagslys. 3 passagerer omkom og 49 blev alvorligt skadede. Kunne dette have være forhindret med bedre træning? Ja, måske.

En af rekommandationerne fra den amerikanske havarikommission til Asiana Airlines var netop at fokusere på mere manuel flyvetræning i fremtiden. Her byder svæveflyvningen sig til med flere gode elementer. Alle dygtige svæveflyvere har en god forståelse af energi-management, vurdering af glidevinkler og flyets bevægelser på grænsen.

Kadet-programmets aerobatic-træning er derfor øvrigt ikke ”bare” aerobatic-træning, men har også et vigtigt element af ”Upset recovery training” – altså at kunne vinde kontrol over et fly, som er kommet i en unormal flyvestilling. Det er selvfølgelig også skønt, at kadetterne kan flyve stall turns, rygflyvning og barrel rolls i svævefly, men meningen med træningen er naturligvis, at kompetencerne kan oversættes til en kommerciel setting. Aerobatic-træning styrker i samspil med den generelle svæveflyvning elevernes kompetence i at manøvrere et fly manuelt, altså det som man generelt forstår som stick n’n rudder-skills.

I sæson 2019 har kadetterne trænet 6 dage om ugen – fra mandag til lørdag. Luc siger, at man overvejer at ændre dette til 5 dage om ugen for at undgå at trætte eleverne.

Flyene som primært anvendes er 4 stk nye DG 1001 Club neo i Air France-bemaling. Flyene, som har indfældbart hovedhjul, kan monteres med 17, 18 og 20 metertipper. Med 17-metertipper klarer DG 1001 selv temmelig hård ava-flyvning og 20 metertipperne giver glideperformance i Duo Discus-klassen. 18 metertipperne kan ”lidt af hvert”, basic ava samt strækflyvning. Med 20-metertipperne har instruktøren Sebastian prøvet et 50 km finaleglid tilbage til St Auban med en Duo Discus som wingman: ”Vi ankom i samme højde på samme tidspunkt”, beretter han.

Nyhed: DG-1001 Club neo till Ålleberg

De 2 fastansatte instruktører Antoine Serres (chefinstruktør) og Sebastian Revolat er begge enige om, at DG 1001 Club Neo er et fint valg til skolen. I øvrigt har klubben i Vinon, syd for St Auban, også købt en DG 1001 Club Neo ud fra erfaringerne på St Auban. De er sikkert fornøjede hos DG! ”France Gliding Service” kan også disponere over 2 stk LS-4 til soloflyvning.

I år, som er et opstarts-år, er 31 piloter kommet gennem træningen. Det sidste hold var bare på 6 kursister (sluttede primo november).
”De fleste kadetter på dette nuværende kursus har temmelig meget flyveerfaring, både svævefly og motorfly, men det er helt et tilfælde. Næste kursus har hovedparten af kadetterne stort set ingen erfaring med svæveflyvning. Det bliver spændende, men vi justerer kurset efter alle kompetenceniveauer.”, slutter Luc Guillot.

Så næste gang du flyver Air France, så hils i cockpittet! Der sidder nok en svæveflyve-pilot. Eller besøg en af de mange Air France-svæveflyveklubber bl.a. i Vinon.