Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.

Tekst: Sebastian Kawa / Foto: Sebastian Kawa og Fédération Française de Vol en Planeur

Link to automatic translation

Svæveflyets præstationer spiller en stor rolle i Grand Prix-formatet. Scoringen bestemmes ofte af ganske marginale føringer.

Det polske nationalteam i 18-meter klassen har kun det gamle ASG-29 svævefly og Jonker JS1, men jeg øjnede en chance for at flyve Diana 3 18m.

Dette var det første eksemplar produceret af Avionic baseret på et tjekkisk universitetsprojekt. Efter jeg kom hjem fra VM i Frankrig havde jeg en lejlighed til at teste Diana 3-performance på ugens eneste gode solskinsdag mod et andet velkendt koncept: JS 3 fløjet af Zdzisław Bednarczuk.

Det polske innovationscentrum: Silesian cluster

Testen var pålidelig, for vi fløj 180 km “vinge til vinge”. Det viste sig, at den nye Diana 3 var meget bedre end prototypen. Diana slog JS3 i termikflyvning, havde sammenlignelig ydelse i mellemhastighed og var overraskende bedre ved hastigheder over 200 km/t.

Jeg var tilfreds med den og blev fast besluttet på at tage udfordringen op og flyve denne variant ved Sailplane Grand Prix i St Auban i september 2021.  Men den plan lykkedes ikke, da producenten skulle bruge mere tid på at udføre de påkrævede tests for at Diana 3 kunne blive frigivet til at flyve i hele fartområdet. Summa Summarum: Jeg havde ikke et svævefly til SGP!

Situationen blev reddet af min ven Olivier Springer fra Tyskland, som lånte mig en helt ny AS33. Jeg hentede svæveflyet om natten fra parkeringspladsen foran fabrikken i Tyskland på vej til konkurrencen.

Helt ærligt, det er en ret mærkelig følelse, når udstyr til næsten en million zloty bare står ulåst på vejen. Til sammenligning, med vores landsholdssvævefly, ville jeg skulle grave igennem omkring 10 sider med protokoller og underskrifter. Tyskerne er tydeligvis meget tillidsfulde.

1 stk AS 33 i trailer

—og nøglerne sidder i.

Portræt: Sebastian Kawa

I St Auban forsvinder rejse-trætheden med det samme når man mærker duften fra de vilde urter på flyvepladsen. Det skyldes nok udsigten til bjergtoppene og det tørre solrige klima, men hver gang jeg kommer dertil, giver det mig en speciel fornemmelse. Der er nogen særligt ved svævefly i disse omgivelser som får mig til at smile og får mig til at føle, at jeg er i et svæveflyve-eldorado.

Denne gang skuffede vejret heller ikke, og straks efter ankomst skulle vi flyve. Om morgenen tiltrak åbningen af traileren med det samme flere piloter, der var interesserede i det nye AS 33-svævefly, og som gerne hjalp mig med at samle det.

Jeg var interesseret i ydeevne, så jeg bemærkede hurtigt de vigtige ting fra manualen: hastighederne for flapsettings og vægtgrænser.  Jeg måtte skrive det ned, grave lidt i elektronikindstillingerne og lade resten ligge til senere. Svæveflyet adskilte sig ikke meget fra ASG 29. Fuselagen var det samme. Store forskelle var bl.a. elektriske vandventiler og en ny vinge.

Selv om jeg var træt efter den lange rejse, måtte jeg udnytte det gode vejr, for de næste par dage bød ikke på nogen lovende vejrudsigt.

Bucket list: Fjeldflyvningskursus i St Auban

Jeg huskede min første start i St Auban under verdensmesterskabet i 1997. Dengang fløj jeg i åben klasse efter kun et par træningsflyvninger i bjergene.  Under en af flyvedagene under mesterskabet, valgte jeg en rute som førte mig dybt ind i bjergene så langt som til Solliers i Maurienne-dalen, og der faldt jeg i en fælde. Jeg var bogstaveligt talt 20 meter for lavt til at flyve tilbage over højderyggen mod syd, og jeg mistede meget tid til at opdage vejen gennem Susa-dalen. Jeg gik glip af en medalje i mesterskabet.




For at genopfriske mit kendskab til området fløj jeg derfor denne gang til Mont Blanc, til Aosta – dalen og fløj derefter vestpå til Grenoble og over Vercors-fjeldkæden til Saint Agnan-dalen, som kun er kendt af nogle.

Det var en fantastisk 6-timers flyvning, hvor jeg også lærte mere om, hvordan det nye svævefly opfører sig. AS33 viste sig at være lidt anderledes end den ældre bror ASG 29.

AS33 har et mindre vingeareal, så de måtte også ændre profilen til en, der giver mere løft. Proportionerne har ændret sig, og svæveflyet kræver nu mere præcise input. Men det er pilotens rolle. Til gengæld har vi fået fantastisk performance under termikflyvning.

NG tester AS 33: State of the art i 18m-klassen?

Man får det indtryk, at man i hvert vindstød kan løfte næsen så meget man vil, og svæveflyet staller ikke, men bliver med at flyve. Næsten som en Diana 2.

Dette er en rigtig god funktion, som gør, at du kan få meget bedre gavn af vindstød når du flyver i smalle termikbobler.  Dette er uvurderligt, når man flyver tæt på klipper.

På den anden side var jeg bekymret for, hvordan AS33 ville klare sig på gliddet. Det skal præciseres, at Grand Prix-konkurrencen har anvendt en vingebelastningsgrænse pr. kvadratmeter, som ikke fremgår af de normale regler for FAI-klasser. AS 33-vingen er endnu mindre end ASG 29, som allerede havde problemer på grund af dette. I Varese vandt den tungere JS1 afgørende på det sidste glid. I 13,5 m klassebestemmelserne spændte disse grænser også ben for den lille GP 14, men denne bestemmelse er forsvundet. I Grand Prix er grænserne desværre en begrænsning for de nyeste designs.

Så jeg kendte ikke svaret på præstationssammenligningen.  Det var først den sidste dag, vi havde meget tid inden start, og jeg spurgte Bostian Pristavec som flyver JS 1 og derefter Giles Navas i JS3 om de ville flyve ligeud med mig i et par minutter. Efter et par forsøg var vi sikre på, at AS33 er en smule bedre selv i denne konfiguration! Jeg ved ikke, hvordan sammenligningen med Ventus 3 bliver, for jeg prøvede ikke samme glid med Tilo Holighaus i Ventus 3.

Fra konkurrencen kan jeg kun bekræfte, at AS 33 flyver godt i fin-regn og formentlig hjælper profildesignet til en dynamisk maksimering af vindstødene nær klipperne.

Det skete så, at jeg vandt den første træningsdag i mesterskabet, og det gjorde mig selvfølgelig meget stærkere. Indtil nu havde jeg troet, at jeg havde en meget lille chance for succes, men efter at have opdaget, at konkurrenterne ikke er ufejlbarlige, blev mesterskabet meget mere alvorligt for mig.

På dette tidspunkt var jeg mest bekymret for det stærke franske team ledet ledet af Eric Napoleon selv, men min mest seriøse rival viste sig at være den fremragende tyske pilot Mario Kiessling.

Mario Kiessling

Jeg har fløjet mod ham siden junior-mesterskaberne. Han flyver fantastisk og kender alperne godt.     Han angreb aggressivt fra dag ét, og strøg hen over toppene til de “hot spots” han kendte, og der fløj han op langt foran os.

Han vandt de første tre løb på denne måde. Jeg var nødt til at anlægge en helt anden taktik og fokusere på det, der er min gode side. Jeg fløj højere ved at observere skyer og andre piloter. Jeg opnåede andenpladsen to gange, en femte og en tredje, hvilket gav mig en samlet klar andenplads. Gennembruddet kom, da vejret blev dårligere.

Vi fløj under fuldt skydække, ingen vind, næsten stille luft til Barcelonette-dalen. Min forsigtige strategi lønnede sig. Jeg fløj højt og kunne se det hårrejsende syn af de andre svævefly som langt under mig fandt vej gennem kløften. Jeg undgik også at skulle bruge tid på at stige i det svagt løft i lavere højde.

Denne taktik gav mig føringen, mens Mario ikke scorede et point. Jeg vandt det næste løb, og jeg var på førstepladsen samlet med en føring på 1 point.

Udover os to havde ingen andre i konkurrencen en chance for at vinde længere. En dag blev aflyst på grund af dårligt vejr, og på den sidste dag havde en af os mulighed for at vinde mesterskabet. Hvem havde de stærkeste nerver?

På dette tidspunkt havde jeg opnået fuld fortrolighed med AS 33 og havde en klar strategi. Men nøglen til succes var at minimere stress ved at hvile så jeg kunne være i god flyveform på den afgørende dag. Små ting er afgørende her. Min bil eksempelvis var gået i stykker, og her over weekenden var der intet som kunne gøres, og jeg var 3000 km hjemmefra. Det kunne have givet stress, men jeg tror, at der var en anden ting, som hjalp mig med at vide konkurrencen; Jeg accepterede ganske enkelt, at Mario var en bedre pilot i dette terræn, og at jeg burde være lykkelig for en andenplads.

Så jeg skrev åbent om dette på internettet. Nogle gange hjælper det at skrive ned hvad man har på hjertet, og det ser ud til at have en ekstra effekt i dette tilfælde.  Måske læste Mario dette og fik derved et ekstra pres?

Den sidste dag startede med smukt vejr. Klar og tør luft fra nord fortrængte disen, som til gengæld lagde sig over lavlandet.

Follow the leader!

I den første del af flyvningen slæbte Mario en gruppe af piloter, som forsøgte at efterligne ham, over de lave fjelde. Jeg gjorde det samme. Men gruppen bag ved os fik kontakt til en stærk termikbobbel, som beviste, at dette ikke var den rigtige dag at springe ”fra sten til sten.”  De jagtede os over toppen.

I termikken med Katrin Senne i Jonker JS3

Situationen begyndte at ændre sig ved Aspres, hvor jeg stoppede tidligere i en bedre termik end Mario. Jeg jog ham væk og kom i kontakt med lederne. Dette var et wake-up-call, og jeg begyndte at træffe mine egne beslutninger, som viste sig at være kuren.

Ved at tage genveje kom jeg til den stærke termik ved Pic De Bure og skyndte mig over Ecrins høje skråninger. Mario var lidt ude af fase, men han angreb stadig i en lavere højde.

For at angribe, er man nødt til at afvige fra sporet, som andre flyver på. Han missede det på et afgørende tidspunkt! Et bjerg stod i vejen hans vendepunkt, og han indstillede kampen og fløj direkte tilbage til flyvepladsen.

Konkurrencen var slut, men selvfølgelig vidste ingen i den førende flok om det. I mellemtiden følte jeg, at jeg fløj perfekt. Den videre rute førte langs meget kendte skråninger. Jeg skulle faktisk ikke gøre det helt store, og uanset om det var svæveflyets højere performance eller en lidt anderledes personlig flyvedynamik, fløj jeg fra min konkurrenter, og jeg skyndte mig til Greoux nær Vinon.

Det var en stor fornøjelse for mig at træffe den rigtige beslutning, da jeg valgte venstre side af ruten og førte racet gennem de tynde skyer, der dannede en linje. Jeg førte til punktet med næsten ingen tab af højde.

I mellemtiden skyggede en stor regnsky over Montagne de Lure for min vej tilbage. Det så ud til, at vi de sidste 70 km ikke ville finde mere løft.

Men jeg var ret stor højde, og der var en chance for at nå målstregen, mens jeg fløj langsomt. De andre deltagere var i for lav højde og måtte træffe andre valg af spor.

Jeg tillod mig selv dette forsøg og vendte sammen med franskmændene mod den vestlige kant af denne enorme regnsky. Det var risikabelt, men man kunne forvente gode forhold og en acceleration til sidst. Desværre var området med løft for langt borte, og der var ikke nok højde til at flyve over Montagne de Lure mod det endelige vendepunkt. Jeg var nødt til at kredse rundt om dens flade top i kraftig regn, og måtte starte turbo nær Sisteron.

Efter landing kom Mario til min store overraskelse med en kølig vandflaske og lykønskede mig med sejren. Dette er kun muligt ved Grand Prix!

Vi har lært en lektie, endnu en gang har denne situation vist, at man i konkurrencer ikke skal give op, men følge sine egne instinkter. En anden læring er, at der er ikke er plads til chance-betonede beslutninger som er taget i sidste sekund. For anspændte situationer og nerver bidrager til fejl og svigt.

Hvis Mario ikke havde givet op, havde han haft en god chance for at score endnu et point, hvilket var nok til at vinde konkurrencen. Jeg kunne holde fast i mit eget spor og dermed nemt vinde konkurrencen. Men det var Mario, der gav op først, og jeg vandt…

Live video fra sidste dag i St Auban

2022 Sailplane Grand Prix-kalender

Sverige – Borås Segelflygklubb 8 – 14 May 2022
Litauen – Vilniaus Aeroklubas 29 May – 4 June 2022
Italien – Varese  5 -11 June 2022
Bosnien og Herzegovina – Livno 30 July – 6 August 2022
Tyskland – Eisenhüttenstadt 24 – 30 July 2022
Frankrig – Vinon 4 – 10  September 2022
Australien – Gawler  2 – 8 Jan 2023
Chile – Vitacura  8 – 15 Jan 2023
Polen – Żar 15 – 21 May 2022
Sydafrika – Douglas  Cape 20 – 26 January 2023

Flere Alexander Schleicher-artikler

AS Skunkworks – behind the scenes

Världens äldsta tillverkare av segelflygplan har mycket på gång. Här tar vi en närmare titt "behind the scenes".
2. november 2022/af Jens Trabolt

Test: ASW 28 B – Nygammal standardkärra i ny tappning för klubbruk

Den första ASW 28 B levererades i slutet av juli till Rhönflug Fulda (RFF). I början av oktober besökte jag Poppenhausen. Nordic Glidings chefredaktör hadegett mig i uppdrag att flyga 28 B. För hur man än vänder och vrider på det är ASW 28 B det första som hänt i standardklassen på mer än 20 år, även om flygplanet inte saluförs som ett ”standardklassflygplan”. Frågan är så klart; vem köper ett sådant flygplan?
28. oktober 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

AS 34 Me reducerer støj med 50 %

Schleicher har netop dokumenteret, at deres nye elektrisk selvstartende AS 34 Me larmer cirka halvt så meget som en benzindrevet ASH 31 Mi. Det er gode nyheder i en ganske nær fremtid, hvor flyvesporten kommer til at blive vurderet på evnen til at være fossilfri og støjsvag.
10. november 2021/af Jens Trabolt

Test: AS 34 Me: ”Man tager vad man haver”

AS 34 Me är den första serietillverkade elektro-seglaren från en av de stora tillverkarna; Härlig att flyga och en drivlina som är det enklaste jag använt och som har goda prestanda, säger NORDIC GLIDINGs testpilot Robert Danewid.
30. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 Me: Enkelt betjening, kompleks teknologi.

AS 34 Me er et historisk vigtigt fly. Det er det første certificerede elektriske selvstartende svævefly fra en volumenproducent, og NORDIC GLIDING fik – som det første medie – mulighed for at flyve AS 34 Me på en brugbar septemberdag.
Før testflyvningen brugte vi en halv dag på en længere teknisk gennemgang sammen med design- og konstruktørteamet. Her er de vigtigste muligheder og begrænsninger ved flytypens elektriske motorsystem.
23. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 ME leveres snart til første kunde

Schleicher forventer at levere den første elektrisk selvstartende AS 34 ME til en kunde i slutningen af august, oplyser fabrikken.
3. august 2021/af Jens Trabolt

“AS 35 skal flyve hurtigt. Hele tiden!”

Schleichers nye kompromisløse åbenklasse-raket, AS 35 Mi kommer til at give Jonker og co. lidt at tænke over. En ekstremt høj vingeloading med profil-teknologi fra AS 33 løfter high-speed-polaren direkte op i et territorium, hvor forgængeren ASH 31 Mi, trods sine mange kvaliteter ikke kunne være med.
7. juli 2021/af Jens Trabolt

Drømmen om frihed

En dansk andelsgruppe på 3 piloter har bestilt en selvstartende ASG 32 MI. ”Det skulle altså bare være et Schleicher-fly”, siger Luise Bruen fra Kalundborg Flyveklub om valget.
10. marts 2021/af Jens Trabolt

Status for elektrisk klubfly: So far, so good!

Som den første svæveflyveklub i Norden købte svenske Borås SFK et elektrisk 2-sædet klubfly, en ASG 32 EL. Efter et år gør vi status: Hvad er klubbens erfaringer efter en sæson?
24. februar 2021/af Jens Trabolt

Uli Kremer: “100 km er minimum”

Det siger Schleicher-chefen Ulrich Kremer om rækkevidden i de nye elektrosystemer som lanceres i de nye AS 33 Me og AS 34 Me. Motorteknologien strækkes til det yderste.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Peter Eriksen: Fra ASG 29 til AS 33

Formand for den danske Svæveflyver Union Peter Eriksen, mangeårig ASG 29-ejer er en ”first mover” på bestilling af AS 33. Her er hans første indtryk af AS 33 efter besøget hos Alexander Schleicher:
11. december 2020/af Jens Trabolt

Test: AS 33: State of the art i 18 m-klassen?

AS 33 fick sitt typcertifikat för 18m versionen den 29 september och den 1 oktober fick NGs ”utsände”, som första utomstående, tillfälle att flyga AS 33.
11. december 2020/af Jens Trabolt

Nu med video: Grundkonceptet fungerer: AS 34 ME endelig i luften

Schleichers revolutionerende elektriske standardklasse-selvstarter baner vejen for en helt ny klasse af fly.
4. september 2020/af Jens Trabolt

Pionerer: Rudolf Kaiser

Tillsammans med Hans Jacobs är Rudolf Kaiser utan tvekan den främste av alla segelflygkonstruktörer. Enbart Schleicher Segelflugzeugbau har byggt mer än 4 900 exemplar av hans konstruktioner och ASK 21 tillverkas fortfarande. Dessutom har flera hundra byggts på licens av andra tillverkare.
27. maj 2020/af Jens Trabolt

Uli Kremer:”Jeg var ikke nervøs før AS 33-testflyvningen”.

AS 33 er i luften. Det markerer en nye æra for Schleicher, hvor et ungt og dynamisk team er ansvarlig for udviklingen.
28. februar 2020/af Jens Trabolt

Gliders 2020: Schleicher

Industry outlook 2020. Schleicher I Popppenhausen for foden af det legendariske Wasserkuppe er verdens ældste fabrikant af svævefly. En vital 93 årig.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Første klub med 2-sædet elektro

Borås Segelflygklubb er første klub i Norden til at købe fly med elektrisk drivlinje. Efter lang tids diskussion, og analyse bestilte klubben endelig en ASG 32 EL sidste år. NORDIC GLIDING var med, da de gode Borås-folk hentede det nye vidunder i Poppenhausen.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Skövde FK er verdens rigeste svæveflyveklub

Når kommunen vil bygge industriområde på flyvepladsen er det normalt vældig dårlige nyheder for en flyveklub. Men i tilfældet med Skövde FK er det blevet en rigtig solstrålehistorie. Nu flytter klubben base til Falköping, 20 millioner kroner og en del store planer rigere, beretter ordførende Anders Blom.
24. januar 2023/af Jens Trabolt

Tanker om klubbdrift, aktivitet og medlemstall

Opprettholdelse av medlemstallet og aktiviteten i frivillige organisasjoner er en utfordring. Hvordan skal aktiviteten skal organiseres for å sikre at de forskjellige medlemskategoriene er fornøyd og trives, filosoferer Arne Wangsholm fra Os Aero Klubb
20. januar 2023/af Jens Trabolt

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.
17. januar 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 2: Kroner og ører!

Økonomi og budget er ikke noget sexet emne. Men hvilken slæbefly vælger man, når den kolde økonomiske virkelighed præsenterer sig? NORDIC GLIDING har fået tidligere forbundskasserer i Segelflyget Carl Carlin, Arboga, til at regne lidt på omkostninger ved de mest vanlige slæbefly. Vi gennemgår her de vigtigste resultater, og vi advarer på forhånd mod en mulig stærk psykisk reaktion for trofaste Pawnee-fans...
11. januar 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 1 – det svære valg

Intet kan dele vandene i klubberne mere end valg af startmetoder. Skal det være den "gode gamle" Pawnee eller en moderne ultralet? Med stigende benzinpriser og miljøkrav har NORDIC GLIDING denne gang snakket specielt med klubberne om deres UL-erfaringer. Denne artikel er part 1 - part 2 med økonomiske beregninger kommer onsdag d. 11. januar.
10. januar 2023/af Jens Trabolt

Fransk svæveflyveforbund indgår samarbejde om elektrisk slæbefly

Det franske svæveflyveforbund har underskrevet aftale med den franske flyproducent AURA AERO om levering af kommende elektrisk version af deres INTEGRAL-model. Flyet skal efter planen opereres dagligt i en klub som slæbefly.
3. januar 2023/af Jens Trabolt

“Gummihunde” – viel arbeit, wenig fliegen!

Oldtimer Segelflug Club (OSC) Wasserkuppe arrangerar varje sommar och höst weekendkurser i gummirepstart. De flyger med en SG 38. I många år har jag och kompisarna fra Landskrona FK åkt till Wasserkuppe första weekenden i oktober. I år sammanföll hela vår vistelse med en av gummirepstart-kurserna och kompisarna Clas, Sten-Åke och Ola anmälde sig - ett klart bucket list item!
28. december 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Dags att göra upp med vår historia?”

Jag är övertygad att vi i sporten, omedvetet, fortfarande har med oss en del värderingar från 30-talet och det är därför vi har så förtvivlat svårt att få kvinnor till sporten. Jag har funderat på det här i många år och även skrivit om det. Dags att ändra på det. Vi startar nu upp ett projekt där målet är att bygga ett skandinaviskt kvinnligt segelflygnätverk. Förebilden är brittiska nätverket Women Gliding.
21. december 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyveklub vil bygge ”New Generation” elektrisk spil

For næsten 40 år siden byggede den danske Herning SFK et meget avanceret diesel-elektrisk spil, som fortsat giver fremragende starter. Nu vil teamet bag det gamle spil med navnet ”Elvira” bidrage til den grønne omstilling i klubben med et fuldt batteri-drevet spil med sofistikeret sensor-setup og styring af wiren. Det lyder svært, men folkene bag er tekniske kompetente og målsikre.
19. december 2022/af Jens Trabolt

Erfaringer: Dynamic-slæb i Sandefjord Seilflyklubb?

Sandefjord Seilflyklubb holder til på Notodden Flyplass og er siden 2010 de lykkelige ejere af en Aerospool Dynamic WT9 LN-YVP som blev leveret fabriksny. Her er de opdaterede logbogs-erfaringer efter knap 12 sæsoner rapporteret af formand Vidar Stener Ingebretsen i december 2022. Grundartiklen er fra 2015.
16. december 2022/af Jens Trabolt

Drømmen om 1000 km i Danmark og 1500 km i Sverige

Rekorder er til for at blive slået. Det er en vigtig drivkraft i svæveflyvningen, og vi ser, at ”barren” flyttes op hvert år med bedre fly og ikke mindst bedre vejrprognoser og planlægning. Men hvad ville det fx kræver at flyve 1000 km i DK eller 1500 km i Sverige?
14. december 2022/af Jens Trabolt

Frankrig rundt med ”Himlens knallert”

Eksperimental-flyet ”Sol Ex” er et barn af den franske ingeniør Jean-Baptiste Loiselet. Han har tidligere sejlet til Antarktis, men blev for 7 år siden fascineret af svæveflyvningens muligheder for lange flyvninger. Hans drøm var total soldrevet autonomi og selvstart. Det kunne ingen producenter tilbyde, så han byggede sit eget fly. Nu har han fløjet Frankrig rundt i svævefly uden en dråbe benzin eller ekstern elektricitet.
7. december 2022/af Jens Trabolt

”Vi går til fly hver torsdag aften”

De danske kammerater Rasmus Heide og Erik Schultz har en ”lille klub”, et voksenværksted, hver torsdag. Her bringer de totalhavarerede fly – som selv fabrikkerne har opgivet – tilbage i luften.
”Vi er mænd, og vi kan ikke finde ud af at mødes og snakke om ingenting. Har vi derimod en vinge, som skal limes, går der let 2 timer med at diskutere verdenssituationen”, fortæller Erik Schultz om det produktive fællesskab.
5. december 2022/af Jens Trabolt

Steinar Øksenholt: “To år til historien”

Under Seilflykonferansen på Storefjell helgen 7.-9. hilste jeg deltakerne velkommen ved å oppsummere tiden fra forrige konferanse i oktober 2020. Oppsummeringen kan være av interesse for langt flere enn de 60 konferansedeltakerne. Her får du mine presentasjon og tanker beskrevet.
1. december 2022/af Jens Trabolt

Bland nissar, bölger och norrsken

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid
29. november 2022/af Jens Trabolt

Stor fotobog fortæller historien om dansk flyvning

Den historisk velbevandrede Ole Steen Hansen er bl.a. kendt som flittig skribent i Nordic Gliding. Nu er han klar med et digert værk om ”De små fly” – historien om den lette flyvning i Danmark.
25. november 2022/af Jens Trabolt

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.
22. november 2022/af Jens Trabolt

Guld på Segelflygets konference

En værdig europamester Janne Nordh hædret med Anders Hyllanders Minnesfond på årets ”Billingehus”-konference.
21. november 2022/af Jens Trabolt

De nyeste elektriske svævefly –  priser og leveringstider

For mindre end 10 år siden var elektrisk motoriserede svævefly en absolut sjældenhed, og mange producenter var skeptiske overfor konceptet. Nu er det el-motorer i de fleste nye fly.  Men har du råd? Her kommer priser og leveringstider her på slutningen af 2022.
17. november 2022/af Jens Trabolt

Jens Trabolt: “Flyskammen kommer – også til en klub nær dig”

Der er i dag ingen børn eller unge som ikke er bekendte med temaer omkring klimaforandringer og kuldioxid, og dagens accepterede aktiviteter kan meget vel ende med at blive totalt udskammet i morgen.  Men hvad har det med svæveflyvning at gøre? Faktisk en del, kunne man frygte. Men der findes håb for vores elskede sport, skriver NORDIC GLIDINGs redaktør Jens Trabolt her,
14. november 2022/af Jens Trabolt