Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.

Tekst: Sebastian Kawa / Foto: Sebastian Kawa og Fédération Française de Vol en Planeur

Link to automatic translation

Svæveflyets præstationer spiller en stor rolle i Grand Prix-formatet. Scoringen bestemmes ofte af ganske marginale føringer.

Det polske nationalteam i 18-meter klassen har kun det gamle ASG-29 svævefly og Jonker JS1, men jeg øjnede en chance for at flyve Diana 3 18m.

Dette var det første eksemplar produceret af Avionic baseret på et tjekkisk universitetsprojekt. Efter jeg kom hjem fra VM i Frankrig havde jeg en lejlighed til at teste Diana 3-performance på ugens eneste gode solskinsdag mod et andet velkendt koncept: JS 3 fløjet af Zdzisław Bednarczuk.

Det polske innovationscentrum: Silesian cluster

Testen var pålidelig, for vi fløj 180 km “vinge til vinge”. Det viste sig, at den nye Diana 3 var meget bedre end prototypen. Diana slog JS3 i termikflyvning, havde sammenlignelig ydelse i mellemhastighed og var overraskende bedre ved hastigheder over 200 km/t.

Jeg var tilfreds med den og blev fast besluttet på at tage udfordringen op og flyve denne variant ved Sailplane Grand Prix i St Auban i september 2021.  Men den plan lykkedes ikke, da producenten skulle bruge mere tid på at udføre de påkrævede tests for at Diana 3 kunne blive frigivet til at flyve i hele fartområdet. Summa Summarum: Jeg havde ikke et svævefly til SGP!

Situationen blev reddet af min ven Olivier Springer fra Tyskland, som lånte mig en helt ny AS33. Jeg hentede svæveflyet om natten fra parkeringspladsen foran fabrikken i Tyskland på vej til konkurrencen.

Helt ærligt, det er en ret mærkelig følelse, når udstyr til næsten en million zloty bare står ulåst på vejen. Til sammenligning, med vores landsholdssvævefly, ville jeg skulle grave igennem omkring 10 sider med protokoller og underskrifter. Tyskerne er tydeligvis meget tillidsfulde.

1 stk AS 33 i trailer

—og nøglerne sidder i.

Portræt: Sebastian Kawa

I St Auban forsvinder rejse-trætheden med det samme når man mærker duften fra de vilde urter på flyvepladsen. Det skyldes nok udsigten til bjergtoppene og det tørre solrige klima, men hver gang jeg kommer dertil, giver det mig en speciel fornemmelse. Der er nogen særligt ved svævefly i disse omgivelser som får mig til at smile og får mig til at føle, at jeg er i et svæveflyve-eldorado.

Denne gang skuffede vejret heller ikke, og straks efter ankomst skulle vi flyve. Om morgenen tiltrak åbningen af traileren med det samme flere piloter, der var interesserede i det nye AS 33-svævefly, og som gerne hjalp mig med at samle det.

Jeg var interesseret i ydeevne, så jeg bemærkede hurtigt de vigtige ting fra manualen: hastighederne for flapsettings og vægtgrænser.  Jeg måtte skrive det ned, grave lidt i elektronikindstillingerne og lade resten ligge til senere. Svæveflyet adskilte sig ikke meget fra ASG 29. Fuselagen var det samme. Store forskelle var bl.a. elektriske vandventiler og en ny vinge.

Selv om jeg var træt efter den lange rejse, måtte jeg udnytte det gode vejr, for de næste par dage bød ikke på nogen lovende vejrudsigt.

Bucket list: Fjeldflyvningskursus i St Auban

Jeg huskede min første start i St Auban under verdensmesterskabet i 1997. Dengang fløj jeg i åben klasse efter kun et par træningsflyvninger i bjergene.  Under en af flyvedagene under mesterskabet, valgte jeg en rute som førte mig dybt ind i bjergene så langt som til Solliers i Maurienne-dalen, og der faldt jeg i en fælde. Jeg var bogstaveligt talt 20 meter for lavt til at flyve tilbage over højderyggen mod syd, og jeg mistede meget tid til at opdage vejen gennem Susa-dalen. Jeg gik glip af en medalje i mesterskabet.




For at genopfriske mit kendskab til området fløj jeg derfor denne gang til Mont Blanc, til Aosta – dalen og fløj derefter vestpå til Grenoble og over Vercors-fjeldkæden til Saint Agnan-dalen, som kun er kendt af nogle.

Det var en fantastisk 6-timers flyvning, hvor jeg også lærte mere om, hvordan det nye svævefly opfører sig. AS33 viste sig at være lidt anderledes end den ældre bror ASG 29.

AS33 har et mindre vingeareal, så de måtte også ændre profilen til en, der giver mere løft. Proportionerne har ændret sig, og svæveflyet kræver nu mere præcise input. Men det er pilotens rolle. Til gengæld har vi fået fantastisk performance under termikflyvning.

NG tester AS 33: State of the art i 18m-klassen?

Man får det indtryk, at man i hvert vindstød kan løfte næsen så meget man vil, og svæveflyet staller ikke, men bliver med at flyve. Næsten som en Diana 2.

Dette er en rigtig god funktion, som gør, at du kan få meget bedre gavn af vindstød når du flyver i smalle termikbobler.  Dette er uvurderligt, når man flyver tæt på klipper.

På den anden side var jeg bekymret for, hvordan AS33 ville klare sig på gliddet. Det skal præciseres, at Grand Prix-konkurrencen har anvendt en vingebelastningsgrænse pr. kvadratmeter, som ikke fremgår af de normale regler for FAI-klasser. AS 33-vingen er endnu mindre end ASG 29, som allerede havde problemer på grund af dette. I Varese vandt den tungere JS1 afgørende på det sidste glid. I 13,5 m klassebestemmelserne spændte disse grænser også ben for den lille GP 14, men denne bestemmelse er forsvundet. I Grand Prix er grænserne desværre en begrænsning for de nyeste designs.

Så jeg kendte ikke svaret på præstationssammenligningen.  Det var først den sidste dag, vi havde meget tid inden start, og jeg spurgte Bostian Pristavec som flyver JS 1 og derefter Giles Navas i JS3 om de ville flyve ligeud med mig i et par minutter. Efter et par forsøg var vi sikre på, at AS33 er en smule bedre selv i denne konfiguration! Jeg ved ikke, hvordan sammenligningen med Ventus 3 bliver, for jeg prøvede ikke samme glid med Tilo Holighaus i Ventus 3.

Fra konkurrencen kan jeg kun bekræfte, at AS 33 flyver godt i fin-regn og formentlig hjælper profildesignet til en dynamisk maksimering af vindstødene nær klipperne.

Det skete så, at jeg vandt den første træningsdag i mesterskabet, og det gjorde mig selvfølgelig meget stærkere. Indtil nu havde jeg troet, at jeg havde en meget lille chance for succes, men efter at have opdaget, at konkurrenterne ikke er ufejlbarlige, blev mesterskabet meget mere alvorligt for mig.

På dette tidspunkt var jeg mest bekymret for det stærke franske team ledet ledet af Eric Napoleon selv, men min mest seriøse rival viste sig at være den fremragende tyske pilot Mario Kiessling.

Mario Kiessling

Jeg har fløjet mod ham siden junior-mesterskaberne. Han flyver fantastisk og kender alperne godt.     Han angreb aggressivt fra dag ét, og strøg hen over toppene til de “hot spots” han kendte, og der fløj han op langt foran os.

Han vandt de første tre løb på denne måde. Jeg var nødt til at anlægge en helt anden taktik og fokusere på det, der er min gode side. Jeg fløj højere ved at observere skyer og andre piloter. Jeg opnåede andenpladsen to gange, en femte og en tredje, hvilket gav mig en samlet klar andenplads. Gennembruddet kom, da vejret blev dårligere.

Vi fløj under fuldt skydække, ingen vind, næsten stille luft til Barcelonette-dalen. Min forsigtige strategi lønnede sig. Jeg fløj højt og kunne se det hårrejsende syn af de andre svævefly som langt under mig fandt vej gennem kløften. Jeg undgik også at skulle bruge tid på at stige i det svagt løft i lavere højde.

Denne taktik gav mig føringen, mens Mario ikke scorede et point. Jeg vandt det næste løb, og jeg var på førstepladsen samlet med en føring på 1 point.

Udover os to havde ingen andre i konkurrencen en chance for at vinde længere. En dag blev aflyst på grund af dårligt vejr, og på den sidste dag havde en af os mulighed for at vinde mesterskabet. Hvem havde de stærkeste nerver?

På dette tidspunkt havde jeg opnået fuld fortrolighed med AS 33 og havde en klar strategi. Men nøglen til succes var at minimere stress ved at hvile så jeg kunne være i god flyveform på den afgørende dag. Små ting er afgørende her. Min bil eksempelvis var gået i stykker, og her over weekenden var der intet som kunne gøres, og jeg var 3000 km hjemmefra. Det kunne have givet stress, men jeg tror, at der var en anden ting, som hjalp mig med at vide konkurrencen; Jeg accepterede ganske enkelt, at Mario var en bedre pilot i dette terræn, og at jeg burde være lykkelig for en andenplads.

Så jeg skrev åbent om dette på internettet. Nogle gange hjælper det at skrive ned hvad man har på hjertet, og det ser ud til at have en ekstra effekt i dette tilfælde.  Måske læste Mario dette og fik derved et ekstra pres?

Den sidste dag startede med smukt vejr. Klar og tør luft fra nord fortrængte disen, som til gengæld lagde sig over lavlandet.

Follow the leader!

I den første del af flyvningen slæbte Mario en gruppe af piloter, som forsøgte at efterligne ham, over de lave fjelde. Jeg gjorde det samme. Men gruppen bag ved os fik kontakt til en stærk termikbobbel, som beviste, at dette ikke var den rigtige dag at springe ”fra sten til sten.”  De jagtede os over toppen.

I termikken med Katrin Senne i Jonker JS3

Situationen begyndte at ændre sig ved Aspres, hvor jeg stoppede tidligere i en bedre termik end Mario. Jeg jog ham væk og kom i kontakt med lederne. Dette var et wake-up-call, og jeg begyndte at træffe mine egne beslutninger, som viste sig at være kuren.

Ved at tage genveje kom jeg til den stærke termik ved Pic De Bure og skyndte mig over Ecrins høje skråninger. Mario var lidt ude af fase, men han angreb stadig i en lavere højde.

For at angribe, er man nødt til at afvige fra sporet, som andre flyver på. Han missede det på et afgørende tidspunkt! Et bjerg stod i vejen hans vendepunkt, og han indstillede kampen og fløj direkte tilbage til flyvepladsen.

Konkurrencen var slut, men selvfølgelig vidste ingen i den førende flok om det. I mellemtiden følte jeg, at jeg fløj perfekt. Den videre rute førte langs meget kendte skråninger. Jeg skulle faktisk ikke gøre det helt store, og uanset om det var svæveflyets højere performance eller en lidt anderledes personlig flyvedynamik, fløj jeg fra min konkurrenter, og jeg skyndte mig til Greoux nær Vinon.

Det var en stor fornøjelse for mig at træffe den rigtige beslutning, da jeg valgte venstre side af ruten og førte racet gennem de tynde skyer, der dannede en linje. Jeg førte til punktet med næsten ingen tab af højde.

I mellemtiden skyggede en stor regnsky over Montagne de Lure for min vej tilbage. Det så ud til, at vi de sidste 70 km ikke ville finde mere løft.

Men jeg var ret stor højde, og der var en chance for at nå målstregen, mens jeg fløj langsomt. De andre deltagere var i for lav højde og måtte træffe andre valg af spor.

Jeg tillod mig selv dette forsøg og vendte sammen med franskmændene mod den vestlige kant af denne enorme regnsky. Det var risikabelt, men man kunne forvente gode forhold og en acceleration til sidst. Desværre var området med løft for langt borte, og der var ikke nok højde til at flyve over Montagne de Lure mod det endelige vendepunkt. Jeg var nødt til at kredse rundt om dens flade top i kraftig regn, og måtte starte turbo nær Sisteron.

Efter landing kom Mario til min store overraskelse med en kølig vandflaske og lykønskede mig med sejren. Dette er kun muligt ved Grand Prix!

Vi har lært en lektie, endnu en gang har denne situation vist, at man i konkurrencer ikke skal give op, men følge sine egne instinkter. En anden læring er, at der er ikke er plads til chance-betonede beslutninger som er taget i sidste sekund. For anspændte situationer og nerver bidrager til fejl og svigt.

Hvis Mario ikke havde givet op, havde han haft en god chance for at score endnu et point, hvilket var nok til at vinde konkurrencen. Jeg kunne holde fast i mit eget spor og dermed nemt vinde konkurrencen. Men det var Mario, der gav op først, og jeg vandt…

Live video fra sidste dag i St Auban

2022 Sailplane Grand Prix-kalender

Sverige – Borås Segelflygklubb 8 – 14 May 2022
Litauen – Vilniaus Aeroklubas 29 May – 4 June 2022
Italien – Varese  5 -11 June 2022
Bosnien og Herzegovina – Livno 30 July – 6 August 2022
Tyskland – Eisenhüttenstadt 24 – 30 July 2022
Frankrig – Vinon 4 – 10  September 2022
Australien – Gawler  2 – 8 Jan 2023
Chile – Vitacura  8 – 15 Jan 2023
Polen – Żar 15 – 21 May 2022
Sydafrika – Douglas  Cape 20 – 26 January 2023

Flere Alexander Schleicher-artikler

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

AS 34 Me reducerer støj med 50 %

Schleicher har netop dokumenteret, at deres nye elektrisk selvstartende AS 34 Me larmer cirka halvt så meget som en benzindrevet ASH 31 Mi. Det er gode nyheder i en ganske nær fremtid, hvor flyvesporten kommer til at blive vurderet på evnen til at være fossilfri og støjsvag.
10. november 2021/af Jens Trabolt

Test: AS 34 Me: ”Man tager vad man haver”

AS 34 Me är den första serietillverkade elektro-seglaren från en av de stora tillverkarna; Härlig att flyga och en drivlina som är det enklaste jag använt och som har goda prestanda, säger NORDIC GLIDINGs testpilot Robert Danewid.
30. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 Me: Enkelt betjening, kompleks teknologi.

AS 34 Me er et historisk vigtigt fly. Det er det første certificerede elektriske selvstartende svævefly fra en volumenproducent, og NORDIC GLIDING fik – som det første medie – mulighed for at flyve AS 34 Me på en brugbar septemberdag.
Før testflyvningen brugte vi en halv dag på en længere teknisk gennemgang sammen med design- og konstruktørteamet. Her er de vigtigste muligheder og begrænsninger ved flytypens elektriske motorsystem.
23. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 ME leveres snart til første kunde

Schleicher forventer at levere den første elektrisk selvstartende AS 34 ME til en kunde i slutningen af august, oplyser fabrikken.
3. august 2021/af Jens Trabolt

“AS 35 skal flyve hurtigt. Hele tiden!”

Schleichers nye kompromisløse åbenklasse-raket, AS 35 Mi kommer til at give Jonker og co. lidt at tænke over. En ekstremt høj vingeloading med profil-teknologi fra AS 33 løfter high-speed-polaren direkte op i et territorium, hvor forgængeren ASH 31 Mi, trods sine mange kvaliteter ikke kunne være med.
7. juli 2021/af Jens Trabolt

Drømmen om frihed

En dansk andelsgruppe på 3 piloter har bestilt en selvstartende ASG 32 MI. ”Det skulle altså bare være et Schleicher-fly”, siger Luise Bruen fra Kalundborg Flyveklub om valget.
10. marts 2021/af Jens Trabolt

Status for elektrisk klubfly: So far, so good!

Som den første svæveflyveklub i Norden købte svenske Borås SFK et elektrisk 2-sædet klubfly, en ASG 32 EL. Efter et år gør vi status: Hvad er klubbens erfaringer efter en sæson?
24. februar 2021/af Jens Trabolt

Uli Kremer: “100 km er minimum”

Det siger Schleicher-chefen Ulrich Kremer om rækkevidden i de nye elektrosystemer som lanceres i de nye AS 33 Me og AS 34 Me. Motorteknologien strækkes til det yderste.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Peter Eriksen: Fra ASG 29 til AS 33

Formand for den danske Svæveflyver Union Peter Eriksen, mangeårig ASG 29-ejer er en ”first mover” på bestilling af AS 33. Her er hans første indtryk af AS 33 efter besøget hos Alexander Schleicher:
11. december 2020/af Jens Trabolt

Test: AS 33: State of the art i 18 m-klassen?

AS 33 fick sitt typcertifikat för 18m versionen den 29 september och den 1 oktober fick NGs ”utsände”, som första utomstående, tillfälle att flyga AS 33.
11. december 2020/af Jens Trabolt

Nu med video: Grundkonceptet fungerer: AS 34 ME endelig i luften

Schleichers revolutionerende elektriske standardklasse-selvstarter baner vejen for en helt ny klasse af fly.
4. september 2020/af Jens Trabolt

Pionerer: Rudolf Kaiser

Tillsammans med Hans Jacobs är Rudolf Kaiser utan tvekan den främste av alla segelflygkonstruktörer. Enbart Schleicher Segelflugzeugbau har byggt mer än 4 900 exemplar av hans konstruktioner och ASK 21 tillverkas fortfarande. Dessutom har flera hundra byggts på licens av andra tillverkare.
27. maj 2020/af Jens Trabolt

Uli Kremer:”Jeg var ikke nervøs før AS 33-testflyvningen”.

AS 33 er i luften. Det markerer en nye æra for Schleicher, hvor et ungt og dynamisk team er ansvarlig for udviklingen.
28. februar 2020/af Jens Trabolt

Gliders 2020: Schleicher

Industry outlook 2020. Schleicher I Popppenhausen for foden af det legendariske Wasserkuppe er verdens ældste fabrikant af svævefly. En vital 93 årig.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Første klub med 2-sædet elektro

Borås Segelflygklubb er første klub i Norden til at købe fly med elektrisk drivlinje. Efter lang tids diskussion, og analyse bestilte klubben endelig en ASG 32 EL sidste år. NORDIC GLIDING var med, da de gode Borås-folk hentede det nye vidunder i Poppenhausen.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Pionerer: Alexander Schleicher

Alexander Schleicher Segelflugzugbau är världens äldsta tillverkare av segelflygplan. Företaget grundades av möbelsnickaren och segelflygläraren Alexander Schleicher i november 1927
10. februar 2020/af Jens Trabolt

Første elektriske 2-seater i klubregi i Norden

Efter lang tids research, læsning, diskussion og besøg på fabrikker har Borås SFK gået ”all in” på elektrokonceptet og har bestilt en ASG 32 EL.
11. juli 2019/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Test: ASH 25 vs Nimbus 4D – “There is no substitute for span”

Långa vingar har alltid fascinerat segelflygare. Robert Kronfelds Ku 4 Austria (med öknamnet Elefant) från 1931 hade 30 m spännvidd. Det rekordet stod sig till 2000 då eta med 30.9 m spännvidd flög. Jag tror att de flesta segelflygare någon gång drömt om att få flyga, och kanske äga, ett flygplan i öppna klassen. Det är ju det bästa av det bästa.
Denna artikel handlar om två av de mest byggda och populära flygplanen i öppna klassen, tvåsitsarna ASH 25 och Nimbus 4D. Vad ska man köpa?
3. oktober 2022/af Jens Trabolt

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!
27. september 2022/af Jens Trabolt

Kaptajnen blev elev (igen)

Danske Søren Enderlein, 56, fra Nordsjællands SFK er luftkaptajn. Han lærte at flyve på svævefly som teenager, men familieliv og jobbet i den kommercielle flyvning krævede en pause på næsten 35 år. Nu er han tilbage i luften i den motorløse flyvning.
”Det giver mig en enorm ro og glæde dybt ind i sjælen at kunne flyve svævefly igen”, fortæller han om gensynet med den tabte kærlighed.
20. september 2022/af Jens Trabolt

Kom til Seilflykonferansen 2022 på Klanten og Storefjell

Hyggeligt socialt samvær og inspirerende oplæg er på programmet, når Seilflyseksjonen inviterer til konference d. 7-9. oktober. De første 30 deltagere er allerede tilmeldt.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Stick AND rudder

Air France gør det – det danske Flyvevåbens Air Cadets gør det. Svæveflyvning er god træning i energi-management og håndtering af flyvemaskinen. Nu har en gruppe svenske trafikpilotelever fra Ljungbyhed også fået øjnene op for svæveflyvningens glæder.
12. september 2022/af Jens Trabolt

”Crash”, ”boom”, ”bang” i videnskabens navn

To svævefly blev i sensommeren havareret med fuldt overlæg under en spektakulær test af studenterne fra Akaflieg München og Hannover for at lære mere om hvilke materialer og konstruktionsmetoder, som gør svævefly mere sikre.
9. september 2022/af Jens Trabolt

”Vi blev lidt klogere”

”Et vellykket koncept”, lyder det fra deltagerne om det aktuelle elfly-seminar på Ålleberg/Falköping som bød på et mix af prøveflyvninger, forelæsninger og aha-oplevelser.
7. september 2022/af Jens Trabolt

Kvinder kan, selvfølgelig!

Stemning og organisation var i top, da England arrangerede Kvinde-VM på Husbands-Bosworth. Team Danmark repræsenterede norden i ensom majestæt og rejste hjem med bagagen fuld af fantastiske oplevelser og mange venner rigere.
30. august 2022/af Jens Trabolt

Cancer-syge børn fik oplevelser for livet i svævefly

Der er Oldtimer-rally på Svæveflyvecenter Arnborg i disse dage, og Dansk Svæveflyvehistorisk Klub skød eventet i gang lørdag d. 20. august med en dedikeret flyvedag for børn, som kæmper med cancer-sygdom. ”Det var en stor succes for alle parter, og alle frivillige leverede til topkarakter”, konkluderer formand i DASK, Klaus Degner.
23. august 2022/af Jens Trabolt

Segelflygets dag 2022: ”Det heftigste jeg har prøvet!”

13-årige Ebbe fra Ljungbyhed var en af de mange gæster i de svenske svæveflyveklubber under ”Segelflygets dag 2022” lørdag og søndag. For ham var det en chance for at komme nærmere på sin drøm om at flyve. For klubberne er dagen et fantastisk markedsføringsværktøj til rekruttering af nye medlemmer.
22. august 2022/af Jens Trabolt

100 år sedan första entimmesflygningen

Den 18 augusti i år firar vi 100 års jubileet av den första segelflygningen längre än en timme.
18. august 2022/af Jens Trabolt

”Jeg er imponeret over vores juniorer”

Det siger Per Carlin, Team Captain for Sverige. Junior-VM i Tabor, Tjekkiet, er netop afsluttet. Svenske, norske og danske piloter fik sig en super-oplevelse i et meget vel-organiseret event, som tilmed havde godt vejr det meste af tiden. Hvad mere kan man kræve?
15. august 2022/af Jens Trabolt

Vi minns: 90 år sedan Groenhoff omkom

Den 23 juli var det 90 år sedan Günther Groenhoff omkom i sin Fafnir på Wasserkuppes västhang. Groenhoff är segelflyget största affischnamn någonsin. Han är, vad jag vet, den ende segelflygare som nått riktig kultstatus redan under sin livstid. Och ändå blev han bara 24 år. Ett jubileum väl värt att uppmärksamma.
12. august 2022/af Jens Trabolt

VGC-rally 2022: Den levende svæveflyve-historie

Det årlige Vintage Glider Rally er en seriøs flyvefest i alle regnbuens farver. Et panorama ud over svæveflyvehistorien med flyvedygtige fly og en showcase for det store arbejde med at holde sjældne, gamle flykonstruktioner på vingerne. Det 49. Internationale Vintage Glider Rally blev afholdt i Celje, Slovenien, og her besøgte en gruppe danske DASK-entusiaster rallyet med 2 rariteter.
11. august 2022/af Jens Trabolt

Vi minns: 50 år sedan Göran Ax vann VM

I juli 1972, för 50 år sedan, vann Göran Ax sitt första VM, han vann även 1981. VMet ägde rum i jugoslaviska Vrsac, i nuvarande Serbien. Det blev ett VM med mycket cb och åska, överlag dåligt väder, massor med utelandningar, mycket molnflygning, två dödsolyckor, två fallskärmshopp och en riktigt dålig tävlingsorganisation. VM 1972 minns man kanske för hur eländigt och tragiskt det var, men framförallt för att Göran Ax, Sverige blev världsmästare.
10. august 2022/af Jens Trabolt

Hot VM med over 200 km/t i cruise-speed

Der blev trimmet helt frem, da verdens bedste piloter kæmpede om verdensmestertitlen i Szeged, Ungarn som stillede op med et super-velarrangeret mesterskab og fantasi-vejrforhold, som gav gennemsnitshastigheder på over 160 km/t på 440 km-opgaver. Norge, Danmark og Sverige var repræsenteret med teams, som præsterede respektabelt i det ultra-skarpe selskab.
Ingen klagede over kulden, i øvrigt.
9. august 2022/af Jens Trabolt

Markus Ganev: En VM-pilots funderinger over ambitioner og præstationer

Hvordan plukker man sig selv op fra en absolut katastrofestart til et verdensmesterskab? Svenske Markus Ganev fra Uppsala reflekterer her over sine ambitioner og præstationer til VM 2022 i Szeged.
9. august 2022/af Jens Trabolt

Svævefly skal demonstrere fremtidens hydrogen-jetmotorer

Svæveflyvning har altid været lig med innovation; Winglets og kulfiber er alle teknologier som har fundet vej fra svævefly til den kommercielle flyvning. Nu skal 2 Arcus-svævefly med jetmotorer afprøve om fremtidens hydrogen-drevne jetmotorer har bedre – eller værre – contrail-egenskaber højt oppe i atmosfæren.
2. august 2022/af Jens Trabolt

I huvudet på en Chief Steward

Robert Danewid var Chief Steward under sommerens EM i Litauen. Det blev et rigtigt vellykket mesterskab med svensk guld til Janne Nordh, trods dårligt vejr og spændt europæisk sikkerhedssituation. Men hvad går jobbet som Steward egentlig ud på? Læs Robbans fine rapport fra EM og bliv klogere.
1. august 2022/af Jens Trabolt