Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.

Tekst: Sebastian Kawa / Foto: Sebastian Kawa og Fédération Française de Vol en Planeur

Link to automatic translation

Svæveflyets præstationer spiller en stor rolle i Grand Prix-formatet. Scoringen bestemmes ofte af ganske marginale føringer.

Det polske nationalteam i 18-meter klassen har kun det gamle ASG-29 svævefly og Jonker JS1, men jeg øjnede en chance for at flyve Diana 3 18m.

Dette var det første eksemplar produceret af Avionic baseret på et tjekkisk universitetsprojekt. Efter jeg kom hjem fra VM i Frankrig havde jeg en lejlighed til at teste Diana 3-performance på ugens eneste gode solskinsdag mod et andet velkendt koncept: JS 3 fløjet af Zdzisław Bednarczuk.

Det polske innovationscentrum: Silesian cluster

Testen var pålidelig, for vi fløj 180 km “vinge til vinge”. Det viste sig, at den nye Diana 3 var meget bedre end prototypen. Diana slog JS3 i termikflyvning, havde sammenlignelig ydelse i mellemhastighed og var overraskende bedre ved hastigheder over 200 km/t.

Jeg var tilfreds med den og blev fast besluttet på at tage udfordringen op og flyve denne variant ved Sailplane Grand Prix i St Auban i september 2021.  Men den plan lykkedes ikke, da producenten skulle bruge mere tid på at udføre de påkrævede tests for at Diana 3 kunne blive frigivet til at flyve i hele fartområdet. Summa Summarum: Jeg havde ikke et svævefly til SGP!

Situationen blev reddet af min ven Olivier Springer fra Tyskland, som lånte mig en helt ny AS33. Jeg hentede svæveflyet om natten fra parkeringspladsen foran fabrikken i Tyskland på vej til konkurrencen.

Helt ærligt, det er en ret mærkelig følelse, når udstyr til næsten en million zloty bare står ulåst på vejen. Til sammenligning, med vores landsholdssvævefly, ville jeg skulle grave igennem omkring 10 sider med protokoller og underskrifter. Tyskerne er tydeligvis meget tillidsfulde.

1 stk AS 33 i trailer

—og nøglerne sidder i.

Portræt: Sebastian Kawa

I St Auban forsvinder rejse-trætheden med det samme når man mærker duften fra de vilde urter på flyvepladsen. Det skyldes nok udsigten til bjergtoppene og det tørre solrige klima, men hver gang jeg kommer dertil, giver det mig en speciel fornemmelse. Der er nogen særligt ved svævefly i disse omgivelser som får mig til at smile og får mig til at føle, at jeg er i et svæveflyve-eldorado.

Denne gang skuffede vejret heller ikke, og straks efter ankomst skulle vi flyve. Om morgenen tiltrak åbningen af traileren med det samme flere piloter, der var interesserede i det nye AS 33-svævefly, og som gerne hjalp mig med at samle det.

Jeg var interesseret i ydeevne, så jeg bemærkede hurtigt de vigtige ting fra manualen: hastighederne for flapsettings og vægtgrænser.  Jeg måtte skrive det ned, grave lidt i elektronikindstillingerne og lade resten ligge til senere. Svæveflyet adskilte sig ikke meget fra ASG 29. Fuselagen var det samme. Store forskelle var bl.a. elektriske vandventiler og en ny vinge.

Selv om jeg var træt efter den lange rejse, måtte jeg udnytte det gode vejr, for de næste par dage bød ikke på nogen lovende vejrudsigt.

Bucket list: Fjeldflyvningskursus i St Auban

Jeg huskede min første start i St Auban under verdensmesterskabet i 1997. Dengang fløj jeg i åben klasse efter kun et par træningsflyvninger i bjergene.  Under en af flyvedagene under mesterskabet, valgte jeg en rute som førte mig dybt ind i bjergene så langt som til Solliers i Maurienne-dalen, og der faldt jeg i en fælde. Jeg var bogstaveligt talt 20 meter for lavt til at flyve tilbage over højderyggen mod syd, og jeg mistede meget tid til at opdage vejen gennem Susa-dalen. Jeg gik glip af en medalje i mesterskabet.




For at genopfriske mit kendskab til området fløj jeg derfor denne gang til Mont Blanc, til Aosta – dalen og fløj derefter vestpå til Grenoble og over Vercors-fjeldkæden til Saint Agnan-dalen, som kun er kendt af nogle.

Det var en fantastisk 6-timers flyvning, hvor jeg også lærte mere om, hvordan det nye svævefly opfører sig. AS33 viste sig at være lidt anderledes end den ældre bror ASG 29.

AS33 har et mindre vingeareal, så de måtte også ændre profilen til en, der giver mere løft. Proportionerne har ændret sig, og svæveflyet kræver nu mere præcise input. Men det er pilotens rolle. Til gengæld har vi fået fantastisk performance under termikflyvning.

NG tester AS 33: State of the art i 18m-klassen?

Man får det indtryk, at man i hvert vindstød kan løfte næsen så meget man vil, og svæveflyet staller ikke, men bliver med at flyve. Næsten som en Diana 2.

Dette er en rigtig god funktion, som gør, at du kan få meget bedre gavn af vindstød når du flyver i smalle termikbobler.  Dette er uvurderligt, når man flyver tæt på klipper.

På den anden side var jeg bekymret for, hvordan AS33 ville klare sig på gliddet. Det skal præciseres, at Grand Prix-konkurrencen har anvendt en vingebelastningsgrænse pr. kvadratmeter, som ikke fremgår af de normale regler for FAI-klasser. AS 33-vingen er endnu mindre end ASG 29, som allerede havde problemer på grund af dette. I Varese vandt den tungere JS1 afgørende på det sidste glid. I 13,5 m klassebestemmelserne spændte disse grænser også ben for den lille GP 14, men denne bestemmelse er forsvundet. I Grand Prix er grænserne desværre en begrænsning for de nyeste designs.

Så jeg kendte ikke svaret på præstationssammenligningen.  Det var først den sidste dag, vi havde meget tid inden start, og jeg spurgte Bostian Pristavec som flyver JS 1 og derefter Giles Navas i JS3 om de ville flyve ligeud med mig i et par minutter. Efter et par forsøg var vi sikre på, at AS33 er en smule bedre selv i denne konfiguration! Jeg ved ikke, hvordan sammenligningen med Ventus 3 bliver, for jeg prøvede ikke samme glid med Tilo Holighaus i Ventus 3.

Fra konkurrencen kan jeg kun bekræfte, at AS 33 flyver godt i fin-regn og formentlig hjælper profildesignet til en dynamisk maksimering af vindstødene nær klipperne.

Det skete så, at jeg vandt den første træningsdag i mesterskabet, og det gjorde mig selvfølgelig meget stærkere. Indtil nu havde jeg troet, at jeg havde en meget lille chance for succes, men efter at have opdaget, at konkurrenterne ikke er ufejlbarlige, blev mesterskabet meget mere alvorligt for mig.

På dette tidspunkt var jeg mest bekymret for det stærke franske team ledet ledet af Eric Napoleon selv, men min mest seriøse rival viste sig at være den fremragende tyske pilot Mario Kiessling.

Mario Kiessling

Jeg har fløjet mod ham siden junior-mesterskaberne. Han flyver fantastisk og kender alperne godt.     Han angreb aggressivt fra dag ét, og strøg hen over toppene til de “hot spots” han kendte, og der fløj han op langt foran os.

Han vandt de første tre løb på denne måde. Jeg var nødt til at anlægge en helt anden taktik og fokusere på det, der er min gode side. Jeg fløj højere ved at observere skyer og andre piloter. Jeg opnåede andenpladsen to gange, en femte og en tredje, hvilket gav mig en samlet klar andenplads. Gennembruddet kom, da vejret blev dårligere.

Vi fløj under fuldt skydække, ingen vind, næsten stille luft til Barcelonette-dalen. Min forsigtige strategi lønnede sig. Jeg fløj højt og kunne se det hårrejsende syn af de andre svævefly som langt under mig fandt vej gennem kløften. Jeg undgik også at skulle bruge tid på at stige i det svagt løft i lavere højde.

Denne taktik gav mig føringen, mens Mario ikke scorede et point. Jeg vandt det næste løb, og jeg var på førstepladsen samlet med en føring på 1 point.

Udover os to havde ingen andre i konkurrencen en chance for at vinde længere. En dag blev aflyst på grund af dårligt vejr, og på den sidste dag havde en af os mulighed for at vinde mesterskabet. Hvem havde de stærkeste nerver?

På dette tidspunkt havde jeg opnået fuld fortrolighed med AS 33 og havde en klar strategi. Men nøglen til succes var at minimere stress ved at hvile så jeg kunne være i god flyveform på den afgørende dag. Små ting er afgørende her. Min bil eksempelvis var gået i stykker, og her over weekenden var der intet som kunne gøres, og jeg var 3000 km hjemmefra. Det kunne have givet stress, men jeg tror, at der var en anden ting, som hjalp mig med at vide konkurrencen; Jeg accepterede ganske enkelt, at Mario var en bedre pilot i dette terræn, og at jeg burde være lykkelig for en andenplads.

Så jeg skrev åbent om dette på internettet. Nogle gange hjælper det at skrive ned hvad man har på hjertet, og det ser ud til at have en ekstra effekt i dette tilfælde.  Måske læste Mario dette og fik derved et ekstra pres?

Den sidste dag startede med smukt vejr. Klar og tør luft fra nord fortrængte disen, som til gengæld lagde sig over lavlandet.

Follow the leader!

I den første del af flyvningen slæbte Mario en gruppe af piloter, som forsøgte at efterligne ham, over de lave fjelde. Jeg gjorde det samme. Men gruppen bag ved os fik kontakt til en stærk termikbobbel, som beviste, at dette ikke var den rigtige dag at springe ”fra sten til sten.”  De jagtede os over toppen.

I termikken med Katrin Senne i Jonker JS3

Situationen begyndte at ændre sig ved Aspres, hvor jeg stoppede tidligere i en bedre termik end Mario. Jeg jog ham væk og kom i kontakt med lederne. Dette var et wake-up-call, og jeg begyndte at træffe mine egne beslutninger, som viste sig at være kuren.

Ved at tage genveje kom jeg til den stærke termik ved Pic De Bure og skyndte mig over Ecrins høje skråninger. Mario var lidt ude af fase, men han angreb stadig i en lavere højde.

For at angribe, er man nødt til at afvige fra sporet, som andre flyver på. Han missede det på et afgørende tidspunkt! Et bjerg stod i vejen hans vendepunkt, og han indstillede kampen og fløj direkte tilbage til flyvepladsen.

Konkurrencen var slut, men selvfølgelig vidste ingen i den førende flok om det. I mellemtiden følte jeg, at jeg fløj perfekt. Den videre rute førte langs meget kendte skråninger. Jeg skulle faktisk ikke gøre det helt store, og uanset om det var svæveflyets højere performance eller en lidt anderledes personlig flyvedynamik, fløj jeg fra min konkurrenter, og jeg skyndte mig til Greoux nær Vinon.

Det var en stor fornøjelse for mig at træffe den rigtige beslutning, da jeg valgte venstre side af ruten og førte racet gennem de tynde skyer, der dannede en linje. Jeg førte til punktet med næsten ingen tab af højde.

I mellemtiden skyggede en stor regnsky over Montagne de Lure for min vej tilbage. Det så ud til, at vi de sidste 70 km ikke ville finde mere løft.

Men jeg var ret stor højde, og der var en chance for at nå målstregen, mens jeg fløj langsomt. De andre deltagere var i for lav højde og måtte træffe andre valg af spor.

Jeg tillod mig selv dette forsøg og vendte sammen med franskmændene mod den vestlige kant af denne enorme regnsky. Det var risikabelt, men man kunne forvente gode forhold og en acceleration til sidst. Desværre var området med løft for langt borte, og der var ikke nok højde til at flyve over Montagne de Lure mod det endelige vendepunkt. Jeg var nødt til at kredse rundt om dens flade top i kraftig regn, og måtte starte turbo nær Sisteron.

Efter landing kom Mario til min store overraskelse med en kølig vandflaske og lykønskede mig med sejren. Dette er kun muligt ved Grand Prix!

Vi har lært en lektie, endnu en gang har denne situation vist, at man i konkurrencer ikke skal give op, men følge sine egne instinkter. En anden læring er, at der er ikke er plads til chance-betonede beslutninger som er taget i sidste sekund. For anspændte situationer og nerver bidrager til fejl og svigt.

Hvis Mario ikke havde givet op, havde han haft en god chance for at score endnu et point, hvilket var nok til at vinde konkurrencen. Jeg kunne holde fast i mit eget spor og dermed nemt vinde konkurrencen. Men det var Mario, der gav op først, og jeg vandt…

Live video fra sidste dag i St Auban

2022 Sailplane Grand Prix-kalender

Sverige – Borås Segelflygklubb 8 – 14 May 2022
Litauen – Vilniaus Aeroklubas 29 May – 4 June 2022
Italien – Varese  5 -11 June 2022
Bosnien og Herzegovina – Livno 30 July – 6 August 2022
Tyskland – Eisenhüttenstadt 24 – 30 July 2022
Frankrig – Vinon 4 – 10  September 2022
Australien – Gawler  2 – 8 Jan 2023
Chile – Vitacura  8 – 15 Jan 2023
Polen – Żar 15 – 21 May 2022
Sydafrika – Douglas  Cape 20 – 26 January 2023

Flere Alexander Schleicher-artikler

Hvorfor valgte Lars og Morten en AS 33 Me?

Danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyvegruppe har delt fly de seneste 24 år. Nu har de efter længere tids research bestilt et nyt svævefly – en AS 33 Me. Her er deres vurdering efter at have prøvet flyet på fabrikken.
28. april 2023/af Jens Trabolt

Test: AS 33 Me – “Dreamglider”

Nordic Gliding har skrivit flera artiklar om Schleichers ”Me-koncept”. Mest av den anledningen att segelflygets framtid är elektrisk och Schleicher ligger långt framme i elektrifieringen av segelflyget. Nu har vi - som första media, testat AS 33 Me som är Schleichers nyaste produkt. Den sofistikerade tekniken i drivlinan och den eleganta integrationen är summan av fabrikens erfarenhet av elektrifiering hittills. AS 33 Me är en fröjd att flyga, rapporterar Robert Danewid.
27. april 2023/af Jens Trabolt

AS Skunkworks – behind the scenes

Världens äldsta tillverkare av segelflygplan har mycket på gång. Här tar vi en närmare titt "behind the scenes".
2. november 2022/af Jens Trabolt

Test: ASW 28 B – Nygammal standardkärra i ny tappning för klubbruk

Den första ASW 28 B levererades i slutet av juli till Rhönflug Fulda (RFF). I början av oktober besökte jag Poppenhausen. Nordic Glidings chefredaktör hadegett mig i uppdrag att flyga 28 B. För hur man än vänder och vrider på det är ASW 28 B det första som hänt i standardklassen på mer än 20 år, även om flygplanet inte saluförs som ett ”standardklassflygplan”. Frågan är så klart; vem köper ett sådant flygplan?
28. oktober 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

AS 34 Me reducerer støj med 50 %

Schleicher har netop dokumenteret, at deres nye elektrisk selvstartende AS 34 Me larmer cirka halvt så meget som en benzindrevet ASH 31 Mi. Det er gode nyheder i en ganske nær fremtid, hvor flyvesporten kommer til at blive vurderet på evnen til at være fossilfri og støjsvag.
10. november 2021/af Jens Trabolt

Test: AS 34 Me: ”Man tager vad man haver”

AS 34 Me är den första serietillverkade elektro-seglaren från en av de stora tillverkarna; Härlig att flyga och en drivlina som är det enklaste jag använt och som har goda prestanda, säger NORDIC GLIDINGs testpilot Robert Danewid.
30. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 Me: Enkelt betjening, kompleks teknologi.

AS 34 Me er et historisk vigtigt fly. Det er det første certificerede elektriske selvstartende svævefly fra en volumenproducent, og NORDIC GLIDING fik – som det første medie – mulighed for at flyve AS 34 Me på en brugbar septemberdag.
Før testflyvningen brugte vi en halv dag på en længere teknisk gennemgang sammen med design- og konstruktørteamet. Her er de vigtigste muligheder og begrænsninger ved flytypens elektriske motorsystem.
23. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 ME leveres snart til første kunde

Schleicher forventer at levere den første elektrisk selvstartende AS 34 ME til en kunde i slutningen af august, oplyser fabrikken.
3. august 2021/af Jens Trabolt

“AS 35 skal flyve hurtigt. Hele tiden!”

Schleichers nye kompromisløse åbenklasse-raket, AS 35 Mi kommer til at give Jonker og co. lidt at tænke over. En ekstremt høj vingeloading med profil-teknologi fra AS 33 løfter high-speed-polaren direkte op i et territorium, hvor forgængeren ASH 31 Mi, trods sine mange kvaliteter ikke kunne være med.
7. juli 2021/af Jens Trabolt

Drømmen om frihed

En dansk andelsgruppe på 3 piloter har bestilt en selvstartende ASG 32 MI. ”Det skulle altså bare være et Schleicher-fly”, siger Luise Bruen fra Kalundborg Flyveklub om valget.
10. marts 2021/af Jens Trabolt

Status for elektrisk klubfly: So far, so good!

Som den første svæveflyveklub i Norden købte svenske Borås SFK et elektrisk 2-sædet klubfly, en ASG 32 EL. Efter et år gør vi status: Hvad er klubbens erfaringer efter en sæson?
24. februar 2021/af Jens Trabolt

Uli Kremer: “100 km er minimum”

Det siger Schleicher-chefen Ulrich Kremer om rækkevidden i de nye elektrosystemer som lanceres i de nye AS 33 Me og AS 34 Me. Motorteknologien strækkes til det yderste.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Peter Eriksen: Fra ASG 29 til AS 33

Formand for den danske Svæveflyver Union Peter Eriksen, mangeårig ASG 29-ejer er en ”first mover” på bestilling af AS 33. Her er hans første indtryk af AS 33 efter besøget hos Alexander Schleicher:
11. december 2020/af Jens Trabolt

Test: AS 33: State of the art i 18 m-klassen?

AS 33 fick sitt typcertifikat för 18m versionen den 29 september och den 1 oktober fick NGs ”utsände”, som första utomstående, tillfälle att flyga AS 33.
11. december 2020/af Jens Trabolt

Nu med video: Grundkonceptet fungerer: AS 34 ME endelig i luften

Schleichers revolutionerende elektriske standardklasse-selvstarter baner vejen for en helt ny klasse af fly.
4. september 2020/af Jens Trabolt

Pionerer: Rudolf Kaiser

Tillsammans med Hans Jacobs är Rudolf Kaiser utan tvekan den främste av alla segelflygkonstruktörer. Enbart Schleicher Segelflugzeugbau har byggt mer än 4 900 exemplar av hans konstruktioner och ASK 21 tillverkas fortfarande. Dessutom har flera hundra byggts på licens av andra tillverkare.
27. maj 2020/af Jens Trabolt

Uli Kremer:”Jeg var ikke nervøs før AS 33-testflyvningen”.

AS 33 er i luften. Det markerer en nye æra for Schleicher, hvor et ungt og dynamisk team er ansvarlig for udviklingen.
28. februar 2020/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

DM 2023: De er verdensmestre på Arnborg

57 fly med i alt 66 piloter kæmpede om DM-titlen i en yderst velorganiseret konkurrence på Svæveflyvecenter Arnborg.
30. maj 2023/af Jens Trabolt

Minnesord Anders Blom – 1950-2023

Det är svårt att tänka sig Segelflyget och framförallt Ålleberg utan Blommen. Minnesord av Robert Danewid.
26. maj 2023/af Jens Trabolt

Anders Blom in memoriam

Anders Blom, en av de största inom svenskt segelflyg har gått bort.
24. maj 2023/af Jens Trabolt

Havkrydser med flaps

En Arcus M er et ypperligt 2-sædet fly med fremragende præstationer. Giver man det 2 piloter med appetit på eventyr og ekspedition kan man også notere ”Oceangående” på listen over plusord. Danske Minik Frank og Frederik Nøddelund fik i starten af maj realiseret en plan for en grænseoverskridende flyvning fra Jylland til Sverige med havkrydseren på ”60 fods spændvidde”.
24. maj 2023/af Jens Trabolt

Kom till Ava Camp i Stockholm 2023

Det är ett AVA-läger i segelflyg för alla. Du är välkommen att bara komma ut över dagen för ett par träningspass eller gå kurserna som erbjuds.
18. maj 2023/af Jens Trabolt

Eurofox med store muskler – erstatning for Pawnee?

En delegation fra Seilflyseksjonen rejste til England i starten af maj måned. Missionen var klar – at vurdere om slæbeflyet Eurofox med den stærke 141 hk-motor er nogen værdig erstatning for den gode gamle Pawnee.
17. maj 2023/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Mangel på flyveledere har konsekvenser for os som svæveflyvepiloter”.

I Danmark mangler Naviair flyveledere, og det betyder, at store dele af luftrummet flere gange har været begrænset for bl.a. svæveflyvning. Det har store konsekvenser for vilkårene for vores sport, skriver Formand i DSvU, Jens Hansen her.
16. maj 2023/af Jens Trabolt

Flygläger 2023

I sommar anordnar Segelflygförbundet och KSAK ytterligare ett i raden av utbildningsläger i segel- och motorflyg. Detta läger vänder sig till ungdomar i åldrarna 16-22 år och inga förkunskaper krävs.
12. maj 2023/af Jens Trabolt

Robert Danewid: Segelflygkonferensen 2023 blir digital

Detta kan bli bra, så boka in lördagen den 18 november i kalendern. Vi har redan klart med några internationella föreläsare; Patrick Wenzeck från Schleicher (om deras syn på framtiden för el-segelflygplan), Matthew Scutter från Skysight (om hur man använder Skysight), Toni Sibanc från LX NAV (framtida variometersystem och speciellt HAWK systemet) och vi hoppas på Uys Jonker från Jonkers (om deras RES system). Och så lite av det vanliga, RST m m.
11. maj 2023/af Jens Trabolt

Välkomna till Segelflygets kvinnoträff på Ålleberg!

Alla skandinaviska segelflygkvinnor inbjuds till det första, av många hoppas vi, SWM 26 aug – 2 sep 2023. Du behöver inte ha cert eller ens vara aktiv. Det räcker att du har ett brinnande intresse för segelflyg i alla dess former och är kvinna.
10. maj 2023/af Jens Trabolt

Langt, hurtigt, fantastisk (og langsomt og højt!)

Dagene omkring 3-7 maj bød på ekstraordinære flyvninger i Sverige. Janne Nordh, Jari Niskanen, Mikael Engström, Bengt Frid og flere andre fik store oplevelser i luften. Men en dansk ASK 23 fik måske den bedste udsigt. 
9. maj 2023/af Jens Trabolt

Reception for Dan-Glide 10. juni: 25 år i svæveflyvningens tjeneste

Morten Habekost, indehaver af Dan-Glide, kunne 1. maj fejre sit 25 års-jubilæum i svæveflyvningen. Det fejres med reception d. 10. juni.
8. maj 2023/af Jens Trabolt

Aero 2023: Med svæveflyvning!

De store producenter af svævefly valgte at blive hjemme fra årets Aero-messe fra 17-20 april. Årsagen var for mange messens sene placering på sæsonen, og de høje omkostninger forbundet med at deltage. Men tog man ja-hatten på, var der masser af svæveflyvning, hvis man kiggede ordentligt efter.
2. maj 2023/af Jens Trabolt

Test: AS 33 Me – “Dreamglider”

Nordic Gliding har skrivit flera artiklar om Schleichers ”Me-koncept”. Mest av den anledningen att segelflygets framtid är elektrisk och Schleicher ligger långt framme i elektrifieringen av segelflyget. Nu har vi - som första media, testat AS 33 Me som är Schleichers nyaste produkt. Den sofistikerade tekniken i drivlinan och den eleganta integrationen är summan av fabrikens erfarenhet av elektrifiering hittills. AS 33 Me är en fröjd att flyga, rapporterar Robert Danewid.
27. april 2023/af Jens Trabolt

Flyg med SVS på Ålleberg: Saknar du flygmöjligheter? Vill du ha lite variation i ditt flygande?

Har din flygklubb lagt ner eller har den minskad/obefintlig verksamhet och du inte får flyga så mycket som du vill, eller behöver du lite ny inspiration med lite annorlunda segelflygplan så kom och flyg med oss på Ålleberg. Eller som en del gör, upplev din ungdom på nytt. Och du som är ungdom idag upplev hur farfar flög.
18. april 2023/af Jens Trabolt

Scandinavian Women Meet

Jag har med hjälp av några andra kvinnor startat ett kvinnoprojekt där meningen är att vi ska samlas och bygga gemenskap, prata om våra erfarenheter, bli ännu bättre på att segelflyga, tävla och lära av varandra. Vårt första projekt är att sista veckan i augusti arrangera ett Scandinavian Women Meet på Ålleberg 27 augusti – 2 september. Vi skickar inbjudan till alla segelflygande kvinnor i Danmark, Norge och Sverige, rapporterar Trulsa Cronander.
11. april 2023/af Jens Trabolt

Jens Trabolt: “Sæsonstarten er flyvningens svar på nytåret”

Sæsonstarten er flyvningens svar på nytåret. En ubesmittet, jomfruelig start hvor alle gamle dårlige vaner kan kastes overbord og nye ambitioner kan hæve flyveglæden til ufattelige højder. Ja, I princippet ihvertfald…
5. april 2023/af Jens Trabolt

Nedslag i loggboken: Islay tur-och-retur

"Vi gled på och var nu nere på 3 000 m, fortfarande i moln. Micke började tveka. ”Där är fa…. ingen glugg på andra sidan!”. ”Jo, fortsätt”, sa jag. På 2 500 m, fortfarande ingen glugg, bara moln. ”Robban, det här håller inte, där är ingen glugg!” säger kapten. OK, han var kapten, så vi vände tillbaka mot Aboyne, fortfarande i moln. Gluggen hade uppenbarligen dragit igen, men det fina lentiset låg säkert kvar däruppe, till ingen nytta". Nedslag i logbogen fra en meget usædvanlig flyvning i Skotland.
4. april 2023/af Jens Trabolt

Fuld fart frem på Thomas og EdgePerformance

Norske Thomas Hauklien er vild med flyvemaskiner og teknik. Hans hobby er gennem årene vokset fra en lille nebengeschäft til en storskala-operation i virksomheden EdgePerformance med en god håndfuld ansatte i et splinternyt state-of-the-art hovedkvarter på flyvepladsen i Notodden. NORDIC GLIDING har besøgt Thomas i det nye univers som også indeholder interessante nyheder for svæveflyvere.  
31. marts 2023/af Jens Trabolt

Svævefly – investering, dyr hobby eller billig flyvning?

Det koster at flyve. Men om det er dyrt eller billigt at eje sit eget fly, kommer nok mest an på synsvinklen. Prisstigninger på fly er dog et faktum her i 2023 – men hvilke faktorer driver priserne nu og i fremtiden?
28. marts 2023/af Jens Trabolt