At lande ude er hårdt arbejde – for hovedet!

LONG READ

Muligheden for en udelanding skal accepteres. Frygten for en udelanding medfører, at man opfatter muligheden for en udelanding som en farlig foreteelse, en frygt, der udelukker det ofte ret sikre alternativ, som en udelanding er og kan bringe piloten i helt anden og mere farlig situation.

At overvinde angsten derimod betyder at tage muligheden for en udelanding med i sine overvejelser, at acceptere dette sikre alternativ i listen over handlingsmuligheder for turen ud over landskabet. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men man kan virkeligt gøre noget selv.

Man skal samle viden

I fagbøger, artikler, foredrag, fortællinger rundt om lejrbålet og fra hændelsesrapporter kan man lære om en masse forskellige flyvesituationer og drage nytte af andres gode erfaringer. Og hvis man selv virkeligt gennemtænker sådanne handlingsforløb, står de faktisk til rådighed som færdige og forberedte handlingsalternativer, der kan udnyttes af en selv. (kort fortalt om mental træning)
Når der er brug for hurtige, konsekvente beslutninger og handlinger er denne form for ”tørtræning” en stor hjælp ikke kun ved, men naturligvis også ved udelandinger.

Træning og øvelse giver selvtillid

Enkelte aspekter ved en udelanding kan sikkert let øves med en motorsvæver. Her lægges vægten på at udvælge egnede marker og vindretning. Men det vil uden tvivl være bedre for den mentale tilstand og forberedelse at øve en rigtig udelanding med instruktør i bagsædet f.eks. på en fremmed flyveplads.

Hvis instruktøren samtidig tildækker højdemåleren foran og ikke afslører højden i nærheden af pladsen, er der ikke megen forskel på denne landing og en rigtig udelanding. Eleven eller strækflyvningsaspiranten kan på denne måde opleve at hun/han kan klare anflyvningen uden højdemåler og uden lokalkendskab efter fornemmelse og finde ind i den rigtige landingsrunde for til sidst at gennemføre landingen ganske selvstændigt og sikkert.

Det skoler ikke kun de håndværks- og flyvemæssige evner, men styrker især selvtilliden.
Selvtilliden kan også udbygges endnu mere gennem systematiske mållandingsøvelser på hjemmeflyvepladsen. Nogle klubber forlanger f.eks. et vist antal præcisionslandinger på en bestemt flytype, inden der kan gives stræktilladelse på typen.

Holdningerne i klubben

Når man dyrker svæveflyvning i en klub, har gruppen og dermed hvert enkelt medlem et meget stort ansvar for, hvorledes udelandinger opfattes internt i klubben. Hvis den almindelige holdning er, at udelandinger bør undgås, da de er tegn på letsindighed, ansvarsløshed eller fejl eller sågar opfattes som næsten-ulykke, opstår der naturligvis angst for udelandinger og ud af denne en farlig fortrængnings- og undgå-det-holdning.

Og det kommer heller ikke an på, om en eventuel udelanding koster en stor is eller øl eller ej, men mere på i hvilken mening disse ting skal gives. Skal det være en straf eller en anledning til et hyggeligt, dejligt og formålstjenligt samvær?

Holdningerne i klubben bestemmes selvfølgelig af hvert enkelt medlem, men i særdeleshed af forbilleder og meningsdannere, f.eks. af erfarne strækflyvningspiloter, instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Hvis man er i tvivl, bør man i særdeleshed afholde sig fra spot og drillerier, særligt hvis det drejer sig om nye strækflyvere.

Skal der en gang imellem udøves kritik, så skal denne gives sagligt, under fire øjne eller i en mindre og kompetent kreds med det udtrykkelige formål at lære af andres eventuelle fejl. Der findes klubber rundt omkring i Europa, som ved afslutning af flyvesæsonen giver præmier til eller ærer dem, som har haft flest udelandinger!

På denne måde udviser klubben en rigtig god holdning over for strækflyvning og de dermed ikke altid uundgåelige udelandinger. (Vi hørte for nogle år siden et foredrag af en ny dansk, kvindelig verdensmester på 28 år. Hun fortale bl.a., at hun på det tidspunkt havde haft 75 udelandinger i sin karriere!! Det gjorde rigtig nok indtryk i forsamlingen. Oversætterens anmærkning).

En af forfatterens kammerater kom ret sent en aften hjem fra udelanding og berettede ovenud lykkelig om hans tre store succesoplevelser på denne specielle strækflyvningsdag. For det første havde han nået et ret specielt vendepunkt, som han havde ønsket at vende mange gange før, men aldrig nået, for det andet havde han forlænget turen, så han kunne opnå sin første 500 km tur, og endelig for det tredje og ikke mindst vigtige havde han foretaget en meget smuk og sikker udelanding, da termikken desværre ret uventet ophørte tidligt den dag.

Udelandinger er ikke svære – som udgangspunkt. Her er Thomas Fries i en vellykket udelanding på Ejer Baunehøj i Danmarj med V8 under strækflyvningskursus på Arnborg.

Flyveforberedelsens ritual

”Enhver udelanding begynder før flyvningen”, var titlen på en artikel i Segelfliegen 1/2009. Og det er der megen sandhed i. Faktisk er det af stor betydning ved forberedelserne til flyvningen at tage en eventuel udelanding med i betragtning. Hvad der hører til her med hensyn til transportvognens tilstand, hvor bilnøglerne osv. skal være, kan man læse om andre steder – i fagbøger, tjeklister eller på internettet.

Disse objektive og praktiske nødvendigheder og organisatoriske forhold er dog kun det tredjevigtigste i forberedelserne til flyvningen. To andre aspekter er meget vigtigere:

Med faste rutiner før flyvning og forberedelsen omkring en eventuel udelanding får vi et ritual. Allerede før flyvningen er vi dermed mentalt indstillet på, at den kan ende med en udelanding. Vi accepterer denne mulighed uden at betragte den som en farlig ting.

Med bevidstheden om, at vi er forberedt på en eventuel udelanding, flyver vi mere roligt og afslappet og kan bedre koncentrere os om termikken, opgaven m.m.. Formålet med de samlede forberedelser er ganske simpelt at kunne flyve derudaf i rolig forvisning om at have styr på tingene.

Temaet udelanding flyver med

Tidligere lærte man i strækflyvningsuddannelsen, at man med aftagende højde rettidigt skulle skifte fra termiksøgning på opgaven over til forberedelse til en eventuel udelanding. Og det er der heller ikke ved første øjekast noget at indvende imod, specielt hvis man betoner ordet ”rettidigt”.

Ved snak med begyndere udi strækflyvning har jeg faktisk altid kunnet fastslå, at frygten for udelandingen ikke så meget er landingen selv, men meget mere angsten for at forpasse tidspunktet og pludselig have for lidt højde og tid til at finde en udelandingsplads i ukendt område.

Denne frygt imødegår man bedst ved ikke at skifte direkte fra opgaven til udelandingsforberedelser. I stedet forbliver temaet udelanding present under hele flyvningen. Billedlig talt lader vi udelandingssoftwaren løbe med i baggrunden.

Vi beskæftiger os altså hele tiden med muligheden for en udelanding, men kontinuerligt tilpasset situationen og sine egne erfaringer. Således er terrænet under os uinteressant, når vi er i stor højde, og det bliver det først efter mere end halvdelen af ens rækkevidde forude.

Hvordan ser det ud der generelt. Ser det godt ud, bliver det mere bakket eller fladere eller mere skovbevokset? Hvilke flyvepladser eller kendte marker er der forude? Jo mere vi nærmer os jorden, eller jo dårligere vejret bliver, desto mere konkrete bliver vores overvejelser.

Nu beskæftiger vi os med den fremherskende vindretning og får et overblik over de forskellige slags marker i området omkring os. Kommer vi endnu længere ned, så kigger vi efter et særligt plant område i landskabet, indskrænker derefter udvalget til nogle få brugbare marker og beslutter os endelig for en bestemt mark.

Detaljerne afhænger af vejret, landskabet og erfaringen. Det er i den forbindelse afgørende, at der ikke mere findes et bestemt punkt, der sætter skel mellem, at en udelanding ikke er aktuel, og at den er det eneste tema. Tværtimod holder vi hele tiden os selv briefet om temaet udelanding i det omfang, som situationen og vores erfaring kræver. Bliver en udelanding mere sandsynlig, opdaterer vi os selv i små og overskuelige skridt.

Dette kan naturligvis øves særligt godt i tosædet fly, hvilket er lærerigt for begge piloter. Men også alene arbejder vi på denne måde med temaet, man skal ikke skifte om til udelandingsmodus, men hele tiden have det med i baggrunden. Det er intet, der virker bedre mod udelandingsangst end denne metode; og den fører desuden til sikre, velforberedte udelandinger.

Koncentration for landingen

Før det endelige valg af marken og den endelige udelanding lurer endnu en sidste, men ikke helt ufarlig, mental fælde. Der drøner nemlig alle mulige tanker gennem hovedet, som har med diverse forhold omkring den forestående udelanding at gøre:

• De stakkels hjemhentningshjælpere, som nu skal til at køre langt
• Kan transportvognen nu komme ind på marken
• Kommer der skrammer på flyet
• Jeg skal på arbejde i morgen
• Og så videre ..

Hvis forberedelserne før flyvningen ikke var helt så grundige som anført undervejs i teksterne her, så kan der senest nu komme en række tanker mere til at distrahere fra det egentlige:

• Ups! Bilnøglerne ligger i min lomm
• Jeg har glemt at finde hjemhentere før starten
• Er transportvognen i orden og kan køre?
• Og så videre …

Alle disse tanker er naturligvis berettiget, men FØR flyvningen eller BAGEFTER, men ikke under flyvningen. De fleste af disse tanker forstyrrer ganske sikkert koncentrationen og kan i værste tilfælde føre til farlige beslutninger, f.eks. at fortsætte med håbløs termiksøgning eller at finde en bedre egnet mark, hvor det er nemmere at køre med transportvognen.

Det er bare ikke altid let at bortlede disse tanker, men her er tre ting, som kan hjælpe de fleste til forbedret koncentration om den forestående landing:
For det første skal man gøre sig klart, at disse problemer ikke er af graverende betydning. Til alle disse store og små ærgerlige og irriterende problemer findes der altid løsninger – efter landingen.

For det andet skal man udvise en vis hensynsløshed over for hjemhentningsmandskabet, så længe udelandingen forberedes og valg af mark foretages. Det kommer ikke an på den letteste og mest bekvemme hjemhentning, men på den sikreste og flyvemæssigt bedste landing

Og for det tredje skal man sørge for at koncentrere sig om et korrekt cockpittjek senest på medvind, en ordentlig finale og en god landing. Man kan f.eks. udtænke sig og indøve en nøgle- eller signalsætning, som udtales højt og tydeligt og dermed starter landingsmodus i den mentale forberedelse på den forestående landing. Forfatteren bruger selv at sige højt til sig selv og flyet, om det nu er ved en udelanding eller hjemme på pladsen: ”Så, kære ven, nu laver vi en rigtig smuk landing!”
For det meste virker det.

Litteratur 
Advanced Soaring Made Easy/Streckensegelflug leicht gemacht af Bernard Eckey
Uden for glideafstand af Flavio Formosa, fås også på engelsk og italiensk! Den danske udgave er desværre udsolgt.

Yderligere findes fin information om udelandinger på https://www.segelflyget.se/Siktahogre/