På vej under megaflyvningen 17. maj. Klaus Ohlmann (født 1952) er en tysk svæveflyvepilot kendt for sin nysgerrighed overfor at flytte grænser. Listen over meritterne er meget lang: Han fløj bl.a. 3009 km i 2003 i en Nimbus 4DM i Argentina og har siden en række verdensrekorder og bemærkelsværdige flyvninger med elektriske fly bl.a. Icaré 2 og eGenius fra Stuttgart Universitet, hvor han også har bidraget med udvikling og test. I 2014 blev han den første til at flyve over Mt Everest i et svævefly. Klaus bor i Serres, Frankrig, hvor han driver siden 2003 har drevet flyveskolen Eagles Alpine Soaring Academy med sin hustru Sidonie.

, , ,

28/05/2021

”Begrænsninger er bare noget oppe i vores hoved”.

Det siger den tyske svæveflyver Klaus Ohlmann. Han har sine egne ideer om svæveflyvning: Hvordan lyder Sydfrankrig til Grækenland i en Stemme 12? ”Helt sikkert umuligt”, ville de fleste nok tænke. Men Klaus lykkedes med flyvningen tidligere i maj måned. Men flyvningen er summen af mange erfaringer som Klaus Ohlmann har gjort sig i de senere år.

På vej under megaflyvningen 17. maj. Klaus Ohlmann (født 1952) er en tysk svæveflyvepilot kendt for sin nysgerrighed overfor at flytte grænser. Listen over meritterne er meget lang: Han fløj bl.a. 3009 km i 2003 i en Nimbus 4DM i Argentina og har siden en række verdensrekorder og bemærkelsværdige flyvninger med elektriske fly bl.a. Icaré 2 og eGenius fra Stuttgart Universitet, hvor han også har bidraget med udvikling og test. I 2014 blev han den første til at flyve over Mt Everest i et svævefly. Klaus bor i Serres, Frankrig, hvor han driver siden 2003 har drevet flyveskolen Eagles Alpine Soaring Academy med sin hustru Sidonie.

Tekst og foto: Klaus Ohlmann

Klaus Ohlmans +1900 km track fra 17. maj.

Link to automatic translation

Flyve-ruten bestemmes altid af vejret. For bølgeflygninger har man brug for jetstrømmen over de relevante områder.

Jeg har arbejdet i flere år med at forbinde de forskellige bølgeområder omkring Middelhavet.

Flight Story: Over 15 timer i cockpittet

For mange år siden fløj jeg først de vestlige alper og de østlige alper under Mistralen (en kold og stærk nordvestlig vind i det sydlige Frankrig som ofte strækker sig ned i middelhavsområdet, red.) Fra det sydlige Frankrig fløj jeg normalt så langt til Monte Rosa (2.højeste bjerg i det vestlige Europa efter Mont Blanc) og tilbage. Mine italienske venner kom fra øst så langt som til Monte Rosa.

Hvad kunne være mere åbenlyst end at forbinde de to områder? Grænsen var kun i vores hoveder.

Jeg var i stand til at opnå dette ”link” mellem øst og vest først med en guidet flyvning med 2 LS 4’er og en LS 3 med min Calif fra Serres (lidt nord for St Auban, FR) til Bolzano, IT, og tilbage over 1000 km.

En returflyvning over 1416 km med en Nimbus 3 D forlængede derefter ruten mod øst næsten til slutningen af ​​Alperne.

Det næste kapitel var forbindelsen fra de sydlige alper til de nordlige alper under en sydlig föhn-vind hvorved koldfronten, der kom ind fra vest, ikke tillod en retur-flyvning samme dag.

Gennem flere flyvninger var jeg således i stand til at lære de østlige alper at kende fra Serres til Semmering Pass. Massif Central og Pyrenæerne blev tilføjet i løbet af årene, både med nord og sydlige vinde. Appenninerne blev derefter logisk en yderligere destination (Appenninerne er en 1200 km lang bjergkæde i Italien som går parallelt med Adriaterhavskysten fra alperne i nord til syd i den italienske “støvle”, red.). Under flere flyvninger var jeg i stand til at udforske bølgesystemerne der og få en grov idé om de enorme strækflyvnings-muligheder i Italien.

Da jetstrømmen er totalt ligeglad med nationale grænser, var Grækenlands bjerge næsten automatisk på min ønskeliste. Med min Stemme besøgte jeg min ven Alexis Anastassiou om vinteren, en bølgefreak som mig, og vi kunne for første gang for mig udforske både den nordlige og den sydligste spids af Grækenlands fastland i bølgeflyvning.

Vejret skal være perfekt

De fantastiske bølger fra Korsika og Sardinien viste sig tilgængelige fra Serres via bølgerne på Middelhavskysten i svæveflyvning. For mange år siden havde den franske general Jean Vuillemot allerede krydset Middelhavet i en Nimbus. Han landede i Solenzara på Korsika. Karsten Lindemann og nogle franskmænd havde endda planlagt en flyvning til Tunesien via den samme rute. Så vidt jeg ved, blev projektet tacklet med en Janus. Vejrforholdene var dog ikke helt rigtige, og projektet blev opgivet.

Som jeg har oplevet flere gange, er dette ret ofte tilfældet: Lidt for meget fugtighed, for lidt eller for meget vind, lidt forkert vindretning? Så er dagen er allerede forbi.  Stjernerne skal stå helt rigtigt for at en sådan flyvning skal lykkes.

Den 17. maj pegede alt på det faktum, at ikke bare stjernerne, men også planeterne var linet helt rigtigt op. En kraftig jetstrøm blæste op til 100 knob ved 6000 m. Det lovede medvind under hele flyvningen.

Den normalt uovervindelige föhn-mur, når der er for meget fugtighed, havde et hul nord for Rom, og over den vestlige side af Pindos i Grækenland strømmede relativt tør luft i det stadig kraftige vindfelt, som om nødvendigt muliggjorde hangflyvning.

Både flyvningen østpå fra Korsika over vandet og i læ af Appeninerne i Italien og den lange glid over Adriaterhavet fra Italiens sydspids var helt nyt område for mig. Men når jeg studerede satellitbilleder af lignende vejrforhold, havde jeg gentagne gange set, at en forbindelse ofte syntes mulig på disse linjer.

Et kritisk punkt forblev dog. På en hverdag er der stor sandsynlighed for militær aktivitet i de mange træningsområder. Derfor er den ideelle situation, at dette vejr finder sted i weekenden.

Fra den italiensk kyst undervejs til Korfu – et glid på cirka 230 km over havet.




Flyvningen d. 17. maj

Men det gik ikke helt uden problemer d. 17. maj.  Det startede allerede før take-off. Min iPhone nægtede at kommunikere med LX 9000 for at downloade skysight- bølgeprognosen. Så jeg spildte 20 minutter. Andet problem var, at det lokale hang ikke rigtig fungerede –  først svagt og derefter slet ikke. Jeg måtte endda starte motoren igen. Til sidst var det først en afslappet tur, men i det mindste i svage bølger ned til Fayence, hvor jeg fik lov til at klatre op til 6000 m med ganske anstændigt climb rate.

På vej mod Corsika over Middelhavet.

Derefter gik det meget tilfredsstillende. Både springet til Korsika og traversen ind til læ-siden af Appeninerne via Perugia gik fint.

Derefter kunne jeg sætte hastigheden markant op. Med over 300 km/t i ground speed over lange strækninger til Gran Sasso og endnu længere fungerede de store områder med stigende luft og medvindskomponenten til min fordel.

Åbningen ved Grosetto nord for Rom som jeg kunne komme gennem.

Lago Trasimeno, Italien

Gran Sasso, den højeste fjeldformation i Appeninerne, Italien

 

Nordøst for Napoli modtog jeg derefter oplysninger om, at et militært træningsområde var ved at åbne. I stedet for at bede om en vis forsinkelse med at konvertere den eksisterende stigende luft til mere højde fløj jeg hurtigt, da det faktisk så godt ud på kursen.

Da jeg nærmede mig, viste det sig imidlertid, at en enorm rotorlignende skyrulle kun var en skygade, der lå i vinden med en meget lav base uden termik. Efter have fløjet over denne skyhindring faldt jeg desværre ud af den laminære bølge i en fuldstændig diffus blanding af vind og varme med en lav base, som desværre kun kunne reddes ved hjælp af motoren.

Efter 10 minutters støj var jeg så i stand til at nyde stilheden i et laminært vertikalt flow igen. Efter en vis frustrationsfase besluttede jeg at fortsætte med at flyve som planlagt for at udvide min viden til fremtidige flyvninger.

Ideen var at flyve i bølgesystemerne til Grækenlands sydligste spids og derfra, efter et sidste glid, til land på Kreta. Tyrkiet bliver nødt til at vente til senere. Men flyvningen endte i Thessaloniki.

Joannina, Grækenland

Øst for Joannina, Grækenland.

Stemme S10: Multi-værktøjet

Valget er fly var ret enkelt – jeg har en Stemme S10. Dybest set er der ingen andre fly i øjeblikket, der giver så mange muligheder som dette fly. At flyve i 200 km/t op til 1400 km i motorflyvning op til 9000 m, med muligheden for at ”konvertere” til et anstændig svævefly har en stor værdi. Der er selvfølgelig bedre svævefly i dag. Stemme-konceptet er 35 år gammelt. Men det er stadig godt nok til at flyve 2800 km under de rette vejrforhold, som jeg gjorde i Argentina året før.

Derudover passer det andet sæde til en rejsetaske, værktøj, et telt, sovepose, en redningsbåd for en sikkerheds skyld, og alt hvad du ellers vil have med dig. Et moderne højtydende singleseater svævefly ville sætte helt andre grænser ret hurtigt. Når man tænker på returrejsen, som var planlagt at tage 3-4 dage, er valget på dette fly ingen tortur.

Man kan selvfølgelig forestille sig, at flyvningen kunne fortsætte til Afrika via Tunesien. Men bare jetstrømmen ikke opfanger en stærk vestlig komponent på Sardinien, som den ofte gør. Jeg synes dog, at lange krydsninger af vand med sidevind er lidt for dumt, selv med bedre glidetal.

Det var meningen, at jeg ville flyve tilbage i flere tempi, og efter en god nats søvn og morgenmad på et temmelig øde strandhotel fløj jeg fra Thessaloniki over Makedonien og Albanien i termik og hang, op til den trætte havluft nordøst for Tirana. Derefter kom Hr. Rotax i spil igen og førte mig hele vejen til Dubrovnik. En god pizza og en stor is afrundede dagen.

Den næste dag var jeg klar på at flyve til Italien. Men den stadig stærke vestlige vind forhindrede mig i at flyve de 200 km til Foggia i lav højde over Middelhavet. Efter lidt mentale gymnastik besluttede jeg at flyve langs den kroatiske kyst til Venedig. Jeg opgav hurtigt at svæveflyve på grund af lav base og delvis støvregn. Under motoriseret flyvning havde jeg dog en meget smuk udsigt over øerne langs Kroatien. To store tordenvejrsceller i Venedig-området med kraftig nedbør lige over min destination Lido fik mig til at se efter et alternativ. Den smukke svæveflyveplads Thiene kunne nås uden problemer nøjagtigt mellem de to tordenvejr. Invitationen fra klubpræsidenten til den fremragende flyvepladsrestaurant var meget passende. Over et glas Prosecco og pasta gik samtalen let.

Flyvningen hjem den næste dag var fornøjelse – og endelig svæveflyvning. Efter 4 dage med en noget skør svæveflyve-odyssé havde jeg meget at tale med mine venner om efter landing.

Flere Flight Stories

Havkrydser med flaps

En Arcus M er et ypperligt 2-sædet fly med fremragende præstationer. Giver man det 2 piloter med appetit på eventyr og ekspedition kan man også notere ”Oceangående” på listen over plusord. Danske Minik Frank og Frederik Nøddelund fik i starten af maj realiseret en plan for en grænseoverskridende flyvning fra Jylland til Sverige med havkrydseren på ”60 fods spændvidde”.

Langt, hurtigt, fantastisk (og langsomt og højt!)

Dagene omkring 3-7 maj bød på ekstraordinære flyvninger i Sverige. Janne Nordh, Jari Niskanen, Mikael Engström, Bengt Frid og flere andre fik store oplevelser i luften. Men en dansk ASK 23 fik måske den bedste udsigt. 

Nedslag i loggboken: Islay tur-och-retur

"Vi gled på och var nu nere på 3 000 m, fortfarande i moln. Micke började tveka. ”Där är fa…. ingen glugg på andra sidan!”. ”Jo, fortsätt”, sa jag. På 2 500 m, fortfarande ingen glugg, bara moln. ”Robban, det här håller inte, där är ingen glugg!” säger kapten. OK, han var kapten, så vi vände tillbaka mot Aboyne, fortfarande i moln. Gluggen hade uppenbarligen dragit igen, men det fina lentiset låg säkert kvar däruppe, till ingen nytta". Nedslag i logbogen fra en meget usædvanlig flyvning i Skotland.

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.

Drømmen om 1000 km i Danmark og 1500 km i Sverige

Rekorder er til for at blive slået. Det er en vigtig drivkraft i svæveflyvningen, og vi ser, at ”barren” flyttes op hvert år med bedre fly og ikke mindst bedre vejrprognoser og planlægning. Men hvad ville det fx kræver at flyve 1000 km i DK eller 1500 km i Sverige?

Frankrig rundt med ”Himlens knallert”

Eksperimental-flyet ”Sol Ex” er et barn af den franske ingeniør Jean-Baptiste Loiselet. Han har tidligere sejlet til Antarktis, men blev for 7 år siden fascineret af svæveflyvningens muligheder for lange flyvninger. Hans drøm var total soldrevet autonomi og selvstart. Det kunne ingen producenter tilbyde, så han byggede sit eget fly. Nu har han fløjet Frankrig rundt i svævefly uden en dråbe benzin eller ekstern elektricitet.

Bland nissar, bölger och norrsken

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!

Nedslag i loggboken: Ferryflygning av LAK-12

Husker du, ærede læser, Robert Danewids retro-historie om den sindssyge udelanding i Litauen? Her kommer del 2 som handler om en tilsvarende sindssyg færgeflyvning i Sverige med en LAK 12 under Eskilstuna Open i 1990 – beretningen inkluderer ambulancer med fuldesyge litauere og en potentiel ulovlig udelanding på en svensk flyvevåbenbase med et sovjetisk indregistreret fly. Kort sagt, alt er normalt!

Litauisk utelandning – Nedslag i loggboken

"Petras drar på full gas med klaffen infälld och vi börjar skörda och mala säd. Till slut ser man inget framåt. Jag stirrar förtvivlat på fartmätaren som tycks fastnat på 60 km/h." Interessant? Jo, här är Robert Danewids berättelse om en ekstrem utelandning under Baltic Cup i 1989, hvor Litauen forfarende var Sovjet-okkuperad.

Jag – en Idaflieg-testpilot!

Nedslag i logbogen: August 1976 i Tyskland - Jantarn skulle testas. Polaren skulle mätas och flygegenskaperna undersökas och dokumenteras samt lite annat. Det tog tyskarna hand om. Stene och jag skulle bli ”Zacher-piloter” och testflyga några andra nya typer. Men först skulle vi utbildas! Det är ett av mina bästa segelflygminnen.

Åska och drivis – Nedslag i loggboken

"Nu började vädret att snabbt bli riktigt bra. Molnbasen steg och var nästan 2 500 m. Och cumulusen började växa på både höjd och bredd. Något var på gång. Jag insåg att det nu gällde att se till att flyga hem så fort som möjligt. Hur kunde en dag, som enligt prognoserna skulle bli en fin sommardag, förvandlas till en magnifik uppvisning i ”åska och drivis”? Segelflygväder är utan tvekan intressant och bjuder ofta på mysterier och överraskningar, skriver Robert Danewid her om en yderst mindeværdig flyvning.

Kan en cub også flyve sådan?

Göran Ax (1942-2018) fra Landskrona FK var dobbelt verdensmester, tidligere jagerpilot, højt anset SAS-kaptajn – og skulle det vise sig - en formidabel kusk på klubbens Piper Cub, da jeg skulle fotografere ASH 31 og EB 28 til en reportage til NORDIC GLIDING i 2013. Den opvisning glemmer jeg aldrig. Her er et ”Nedslag i logbogen”

”Det var fantastisk at flyve her”.

En gruppe entusiaster fik lørdag luft under vingerne til det unikke Lønstruptræf. "Vildt fantastisk", lød vurderingen.

På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”.

”Begrænsninger er bare noget oppe i vores hoved”.

Det siger den tyske svæveflyver Klaus Ohlmann. Han har sine egne ideer om svæveflyvning og lykkedes med en mega-flyvning d. 17. maj fra Frankring til Grækenland. Flyvningen er summen af mange erfaringer som Klaus Ohlmann har gjort sig i de senere år.

Over 15 timer i cockpittet

Østrigske Markus Gusenleitner satte 11. maj europæisk vice-rekord, da han fløj 1806 km på 15 timer. ”Det var en let flyvning”, siger han. Det er svært at tro, men ikke desto mindre sandt. Med til historien hører også nyheden fra i går om Klaus Ohlmans endnu ikke-opmålte mega-flyvning fra Frankrig til Grækenland.

Gunilla tog rekorden

April har været en produktiv rekord-måned for de nordiske svæveflyvere med 300 km T/R i Sverige, 760 km FAI trekant i DK og nu i fredags, på april måneds sidste dag, tre nye svenske rekorder sat af svenske Gunilla Lindell.

Cold feet gliding club

Svenske Wilhelm Wendt fortjener en eller anden form for survival-udmærkelse for at have siddet 10,5 time i ”bagsædet” på sin EB 29 DR søndag. I forsædet var Jim Acketoft. Men allerførst gennem lufthavet på minus 20 grader var Jims fødder! Uanset så var det super-vejr i både Sverige og Danmark, og rekordlisterne blev hærget godt og grundigt.

Familieudflugt i “SX”

Ikke en rekordopgave, ikke en højhastighedsopgave, men en gennemført opgave med Nimbus 4DT i egne af Danmark alt for få svæveflyvere ser. Det skriver Jan W. Andersen efter at have fået en stor far/søn-flyveoplevelse med sønnen Emil.

Kold luft, sol og vind.

Lørdag d. 10. april var vejret i det sydlige Sverige og Danmark præget af kanonvejr – kold luft, sol og vind gav fantastiske skygader som ikke overudviklede. Det gav masser af meget lange flyvninger og en enkelt svensk rekord.

Hede: Ny nordisk wave-camp-destination

Vi kender Vågå, Ottsjö og Kebne Wave Camp. Men Hede Wave Camp? Arboga FKs Lars Jauring rapporterer fra en ny nordisk destination; Hede Wave Camp 2020

Første 750 km FAI trekant i Danmark!

For ikke så mange år siden var denne idé regulær science fiction. Men i maj fik Mads Lykke fra Vejle SFK realiseret en rigtig gammel drøm om en flyvning absolut på kanten af af det mulige. Her beretter han om flyvningen og ikke mindst planlægningen af ruten.

Ingo Renner – 37000 timmar segelflygtid!

Ingo Renner, Tocumwal, Caproni Calif: Möt tre ikoniska begrepp i Australiens segelflyg

Kastrups Corona Cowboys

Kastrup Lufthavn har Nordens højeste trafiktal. 30 mio passagerer kom gennem gatene i 2018. Nu har Corona decimeret operationen til næsten ingenting. 98% af flytrafikken er aflyst. En tragedie for branche og samfundsøkonomi. Men det gav mulighed for en ærlig talt sindssyg ide som mod alle odds blev en realitet.

Masser af rekorder – trods Corona

Maj måned var rekord-fabrik for svæveflyvningen i Norden.

Soaring Douglas

Stefan Kipp fik prøvet drømmen om at flyve i Sydafrika. Er det pengene og den lange rejse værd? Ja, ubetinget, siger han.

1011 km deklareret FAI trekant med 160 km/t!

1000 km dagen før i en hyret Jonker JS1. Så hvorfor ikke prøve en gang til – denne gang med deklareret 1000 km FAI-trekant? Det lykkedes, berettes her af Mads Lykke fra Vejle Svæveflyveklub, som var en del af teamet på Douglas.

839 km over 3 vendepunkter i Danmark

Mads Lykke fløj 839 km med 3 vendepunkter i Danmark!

At flyve en eksotiker: B13E

At flyve en elektrisk Akaflieg-eksotiker

EB 29 R – værktøjet til drømmeflyvninger?

Med både første og anden generation EB 28 og EB 29-fly vil opgaver i Sverige på mere end 1250 km være mulige – og i Danmark vil drømme som 800 km FAI opgaver inden for landets grænser være mulige at realisere. Det er bare at lade fantasien få frit spil, siger danske Jan W. Andersen.

Det er toppen!

Rundt om det højeste bjerg i Slovenien (Triglav, 2864 m), det højeste bjerg i Østrig (Grossglockner, 3798 m) og det flotte bjerg Drei Zinnen (2999 m) i Dolomitterne i Italien på bare en dag i et nordisk svævefly.

Drømmebølgen i New Zealand

Noe av det som virkelig inspirerte meg da jeg begynte å fly seilfly var å se Gladiators of the Sky, dokumentarfilmen fra seilfly Grand Prix i Omarama i 2007. Jeg har siden den gang vært veldig fascinert av å fly der, og lovt meg selv at en gang skulle jeg reise dit og fly.

Vad Pyrenéerna gömde: Prolog till en segelflygning

”Kolla fartmätaren” ropar styrman till mig. En snabb koll på fartmätaren och konstaterar att nålen är ända uppe på red line och jag bara väntar på att tanten i taket ska börja yla ”overspeed”, ”overspeed” och dessutom står båda throttlarna i idle...

1000: The big one

12. juni 2016, Vidar Stener Ingebretsen og 1026 kilometer mellom regn, snø og haglbyger i ASH 31 Mi.

Bare hæng på!

Hvordan udvikler man sig som pilot, når man grundlæggende er en ”chickenshit” under fjeldflyvning i Alperne? Den skrappe medicin er ”Lead-and-follow-flyvning” som NORDIC GLIDING har prøvet i St Auban.

Klubbens første hot-ship

Glasfiberrevolutionen i 80’erne gav en stor forbedring i glidetal. Men over kaffen i klubben blev forventningerne så høje, at virkeligheden blev en ubehagelig overraskelse.

Tanker før Benalla

Sidste konkurrencedag under EM '94 i åben klasse i Rieti var en af de mest sublime svæveflyveoplevelser, jeg har haft til dato”, mindes den danske åbenklassepilot Jan W. Andersen før afrejsen til VM i Australien.

Rapport fra en Trans-Sverige-Express!

Fri distance på over 1000 km i EB28 d. 9. juni 2015. Rapport fra piloterne Jim Acketoft og Wilhelm Wendt.

”1500 km bør være muligt”

2015 har indtil nu været et fint år for Wilhelm Wendt og Jim Acketoft. WGC-debut, 1. plads i Hahnweide og svenske mestre i åben klasse er blandt resultaterne for den dynamiske duo i EB28. Som ekstra ”topping” startede de 9. juni fra klubben i Ljungbyhed og vendte Siljan-søen på en flyvning på 1092 km. Her er Jim og Wilhelm i samtale med Jens Trabolt.

 

Læs også

Jens Hansen: “Mangel på flyveledere har konsekvenser for os som svæveflyvepiloter”.

I Danmark mangler Naviair flyveledere, og det betyder, at store dele af luftrummet flere gange har været begrænset for bl.a. svæveflyvning. Det har store konsekvenser for vilkårene for vores sport, skriver Formand i DSvU, Jens Hansen her.

Tid for kjøp av et brukt seilfly?

I mange tilfælde får man 90-95 % af performance for under den halve pris, når man vælger et ældre fly. Nils-Joar Høimyr gennemgår her markedet.

Nisseflyvning trods corona

Den årlige Nisseflyvning i norske Oppdal d. 27-29. november giver isoleret set ingen mening. Det er netop attraktionen!
Største DM i mands minde Det danske Flyvevåben skal skole elektrisk