Flight Safety

Medical-vanviddet fortsætter: 15-årige Linus fra danske Tølløse Svæveflyveklub har klaret teorien og er parat til solo, mener klubbens instruktører. Men et gammel notat fra en email-konsultation i hans lægejournal har fået den danske Trafikstyrelse at erklære ham unfit og kræver nu en belastende og meget dyr psykiatrisk evaluering. Selv ikke erklæringer fra Linus’ skole, familie, klubbens instruktører, en børnepsykolog og hans flyvelæge om, at Linus er åbenlys normal, kan rokke ved styrelsens beslutning.

Under en konkurrencedag i Klix, Tyskland rækker højden ikke til komme hele vejen hjem for danske Mogens Balsby. Han er flyvende i sin nye Jonker JS3 RES og vælger at starte motoren. Det mislykkes, og i den kraftige vind er Mogens tvunget til at benytte sig af den mark, han havde udvalgt sig på forhånd. Landingen er uden skader -  på trods af for små marginer. Han beskriver her sine tanker, så andre kan lære af det. Hatten af for det.

I dag eksisterer ingen centraliseret viden om hvordan piloter kommer til skade under havarier, og hvordan konstruktion og design af svævefly kan reducere omfanget af kvæstelser.  Svæveflyvningens teknisk-videnskabelige organisation, OSTIV, har lanceret en anonymiseret undersøgelse for, at vi som sport skal kunne få sikrere fly. Deadline for deltagelse er 30. Juni

"De forslag vi kommer med, har størst chance for at blive til noget, hvis vi prøver at forstå det nuværende regelværk. I det følgende vil jeg forsøge at se problemstillingen fra forskellige synsvinkler i håb om, at det kan inspirere til ”gode” forslag til regelforenkling. Her kommer en svæveflyvepilots tanker og drømme i forbindelse med EU’s opfordring til regelforenkling.

Læserbrev: Hvor meget data behøver en myndighed for at vurdere en pilots egnethed? Må en myndighed frit botanisere i fulde journaler med dybt private og ofte irrelevante sundhedsoplysninger? Hvad sker der med disse data og hvem har adgang til dem? En NG-læser er bekymret over retssikkerheden for piloterne. Trafikstyrelsen, derimod, svarer her, at der er lovhjemmel for kravet om fulde lægejournaler.

Kan man få sin medical i et andet land? Ja, det kan man. En dansk svæveflyvepilot prøvede det selv og blev hverken skadet på krop eller sjæl. EASA får skyld for meget i luftsportens deroute, men netop muligheden for trans-europæiske medicals er en god idé.

For den danske pilot Michael Mix kostede et 3 år gammelt notat i lægens journal et besøg hos en psykiater og en gigantisk regning for en medical. Dette er ikke noget enkeltstående fænomen for flere casehistorier viser, at piloter ofte tvinges ud i unødvendige undersøgelser for at få fornyet medicals. ”Ude af proportioner” er vurderingen fra en ekspert.

I forbindelsen med et europæisk forslag om Pilot Medical Declaration har NORDIC GLIDING hørt en større gruppe af svenske, danske og norske piloter om værdien af det nuværende medical-system. Svarene fra 220 deltagere indikerer, at mange anser flyvesikkerheds-gevinsten ved medical-system for begrænset, og at der ingen væsentlige ændringer i flyvesikkerheden ville være ved et system, hvor man selvdeklarerer.

Hur minskar vi risken för ”midairs”? I Polen har man funderat en hel del på detta och jobbat med nya grepp. Sedan ett par år använder man ett helt nytt startförfarande plus att man förbjuder tracking i realtid

Det er ikke noget kønt syn, når man tager et vue ned over listen over ulykker og near-misses til de seneste års store internationale mesterskaber. Nu har den internationale svæveflyvekommission, IGC og svæveflyvningens teknisk-videnskabelige organisation, OSTIV, taget initiativ til at analysere risikomomenter, deres alvorlighed og frekvens. Resultatet skal over tid munde ud i håndgribelige forbedringer i flyvesikkerheden.

Tidligere i april publicerede NORDIC GLIDING et tankevækkende debat-indlæg af Ib Wienberg om turbostarter. Men ikke alle erfaringer er gode: Her er danske Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyveklub med et supplerende svar på Ibs indlæg – og for sportens skyld med en passende mod-provokativ titel: ”Turboen starter aldrig”

Det er et problem i Danmark, at velmenende personer alarmerer redningskræfter når de ser svævefly udelande. Nyt actioncard fra DSvU sætter fokus på, at man selv som pilot kan forebygge unødvendige udrykninger ved at ringe til politiet efter en udelanding. Men hvad siger erfaringerne i Norge og Sverige?

I Danmark har der været en stigende havarirate fra 2019 til og med 2021, heraf 2 fatale havarier med afbrudt start. Sikkerhedsudvalget under DSvU har gennemgået havarier ved spilstart og kommer her med deres bud på, hvor kan vi gøre det bedre.

Den norske havarikommission har udgivet rapport om havariet med LN-ELA. Det var det samme fly, en Pipistrel Alpha Electro, som NORDIC GLIDING testede med stor interesse i 2018. Det var Norges første fuldt elektriske fly, og det er derfor meget vigtigt at fastlægge, hvad der førte til motorstop med efterfølgende nødlanding.

Efter en lang vinter uden flyvning er det tid til wavecamps i Norge og Sverige. Flyvning i uopvarmede svævefly i stor højde er dog en perfekt recept på alvorlig nedkøling og hypotermi. Perlan Projektets flyvelæge Daniel Johnson gennemgår her de vigtigste symptomer, faresignaler og hvad man selv kan gøre for at holde sig indenfor grænserne for sikker flyvning.

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.

Klubtræner i Nordsjællands Svæveflyveklub, Torben Fuglsang, arbejder systematisk med nye piloters tilbageholdenhed overfor udelandinger. Træningen skal være så realistisk som muligt, siger han.

”Jag fyllde varje skrymsle med vatten för här skulle åkas som ett spjut! Jag var dessutom vid den här tiden en riktigt erfaren superpilot med säkert hela 90 timmars segelflygtid så vad kunde gå fel?” Det skriver svenske Christian Wikström fra Örebro om en flyve-oplevelse, som han lærte noget af.