Comeback-klubben

Aarhus Svæveflyveklub var døden nær for bare 10 år siden. Men nu har klubben rejst sig fra asken som fugl Phønix, takket være ny flyveplads og medlemmernes dedikation og kærlighed til flyvningen.

Tekst og foto: Jens Trabolt

I serien ”Her flyves” portrætterer NORDIC GLIDING de klubber og mennesker som driver svæveflyvningen i Norden.

Med sine 300.000 indbyggere er Aarhus er Danmarks 2. største by – og stolt selvproklameret hovedstad i Jylland. De 50.000 studerende – den højeste andel for nogen by i Danmark – på byens universitet, handelshøjskole og tekniske uddannelser giver byen et ungt ”vibe”.

Aarhus SFKs suveræne klubhus og hangar – bemærk motorvej E45 i umiddelbar nærhed. Bilisterne har stor fokus på flyene: Flere gange er der blevet indtelefoneret imaginære flystyrt under normale flyvninger!

 

Denne cocktail burde være noget nær den perfekt grobund for nogen svæveflyvklub, men Aarhus Svæveflyveklub har gennemgået en lang rejse, som nær endte i den totale katastrofe.

I slutningen af 1980’erne havde klubben base på flyvepladsen Kirstinesminde, lidt nord for Aarhus. Men mørke skygger viste sig bogstaveligt i horisonten, da gigant-universitetshospitalet Skejby blev etableret på flyvepladsen og satte en fysisk stop for enhver aktivitet.

De følgende år blev præget af, at klubben var uden egen flyveplads og base. Der blev fløjet fra andre flyvepladser som gæster hos andre hjælpsomme svæveflyveklubber. Det nu funktionsløse klubhus eksisterede endnu på Kirstinesminde, men der var ingen flyveplads. Det tærede hårdt på sammenhængskraften i klubben.

En gammel klub med en ung profil. 10-klasse-eleven, den 16-årige Martin Kofod-Jensen fløj solo midt på sommeren og her præsterer han en fokuseret start i klubbens SZD Junior, som er klubbens solofly. Martin var egentlig modelflyver, indtil et par ældre modelflyvere fik ham lokket med i klubben. Nu er der ”modelflyvning i fuld skala” på programmet!

Martin er en ung B-elev. Naturligvis er der GoPro-kamera i panden så man senere kan dele oplevelsen med kammeraterne

På vej mod afgrunden
I 1995 var antallet af medlemmer derfor faldet til 32 medlemmer og i 1998 var ”patienten” for alvor i ”terminalfasen” med bare 27 medlemmer. Dette i en klub i landets 2. største by og i befolkningsrig region med 1 mio. mennesker inden for en times transport!

LÆS OGSÅ: Aarhus SFK bygger VR-simulator til skoling

Som naturlig konsekvens var aktiviteten på et vældig lavt niveau. I 2006 blev der bare fløjet 115 starter og 61 timer på klubbens fly. Men klubben havde ikke til hensigt at gå i graven uden en kamp.

”Aarhus Kommune havde lovet os en ny flyveplads som erstatning for Kirstinesminde”, siger formand Michael Rasmussen. ”Det måtte vi minde dem om”.
Resultatet blev positivt. Det lykkedes for klubben i 2008 at sikre sig et stort areal på 21 hektarer bare 8 km nordvest for Aarhus med en noget nær perfekt beliggenhed.

I modsætning til mange andre klubber navngivet efter byer som ligger langt væk, ligger Aarhus Svæveflyveklub faktisk i Aarhus! Det er fuldt muligt for medlemmerne at cykle til pladsen – også uden deciderede sportslige aspirationer, latex-outfits og kulfibercykler.

Det er blevet til en aldeles udmærket flyveplads på 960 meter og med separate felter, så starter og landing kan afvikles simultant uden risiko for dårlige nerver. I midten af flyvepladsen er der en lille sø, som er fredet af den årsag, at der lever eksotiske små paddedyr i den. Det var en af konditionerne for at klubben måtte etablere flyveplads.

Klubben har nivelleret terrænet ganske meget, og resultatet er da også glimrende, men banen har også sine små charmerende terrænvariationer, specielt under sætning når man flyver ind fra øst. ”Men så får eleverne trænet sine udelandinger i det daglige”, bemærker formand Michael halvt i spøg, halvt i alvor.

Christina Solberg, 29 og ingeniør, fik certifikatet midt på sommeren og har allerede udforsket luftrummet: ”Selv om klubben ligger ganske nær på Aarhus TMA, har vi et forbilledligt samarbejde med flyvelederne. Det er bare at kalde op på radioen, så hjælper de os”, siger hun.

Og så siger de, at der ikke er termik over Aarhus? NORDIC GLIDING konstaterer ved selvsyn, at luften bærer ganske fint. Formand Michael Rasmussen nyder synet af den jydske hovedstad og myriader af liv, indtil han kommer i tanke om de stakkels elever som venter på skoleflyet og trækker fulde bremser.

Motor forbudt
En anden af konditionerne er, at der bare må flyves med spilstart fra pladsen. Altså ingen motorflyvning med Pawnee og co. Dette er lidt ironisk, for på den dag hvor NORDIC GLIDING besøger pladsen blæser der en frisk vestenvind, og den nærliggende (under 30 meter fra baneenden) og stærkt trafikerede motorvej E45 larmer som en koldkrigs-F104 med fuld efterbrænder.

En Dimona eller Pawnee ville formentlig være totalt usynlig i dette akustiske miljø. Men regler er regler, og det må klubben respektere.

”Vi lever fint med denne begrænsning”, siger Michael Rasmussen. ”Vores operation med spil er ganske udmærket, og miljøpåvirkningen er lav. En uventet bonus er, at vi ikke har nogen potentielt opslidende diskussion for eller imod TMG-fly i klubben. Vi er en traditionel svæveflyveklub uden nogen form for propeller”, siger han.

Motorvejen er dog ikke altid et minus. Den sikrer virkelig god adgang til klubben for hele Aarhus og regionen:
”Vi har også anvendt den store trafik til vores fordel, når vi holder åbent hus. Så stiller vi et banner op, som kan ses fra motorvejen, og det er virkelig noget som giver interesse”, konkluderer formand Michael.

True Svæveflyveplads set fra øst mod vest. Motorvej E45 med 65.000 biler i døgnet ligger mod den vestlige begræsning, nær klubhus og hangar. Flyvepladsen har i øvrigt den finesse, at man oftest starter på bane 29 (længst til venstre) og lander bane 27 (længst til venstre).

 

Nordens yngste klub?
I øvrigt er han med sine 40 år ”en af de gamle”. I alle klubber ville 40 år være i junior-kategorien, men Aarhus har nok Nordens yngste medlemsmiddelalder.
”Vi opsummerede listen for ikke så længe siden og konkluderede, at gennemsnitsalderen var under 35”, siger Michael. Det kan ses på fraværet af gråt hår.

Det kan også nævnes, at klubben har fuld kontrol over medlemmernes væskebalance med egen bar og fadøls-anlæg. Det er naturligvis ingen nødvendig forudsætning for sporten, men en klub hvor man gerne fester med hinanden er normalt et tegn på sundhed.

Ingen mikado her
Klubhuset og hangaren er én lang bygning. I øvrigt med et komfortniveau som er bedre end mange huse. ”Vi har prioriteret, at der er varme året rundt, så det er behageligt for medlemmerne – også i værkstedet”, siger Michael.

”Tag i byen, når skiltet hænger vandret”, lyder instruktionen til de festglade medlemmer. Jo, det er en ung, livlig klub og intet alderdomshjem.

Hangaren er suverænt selvbygget og af typen uden søjler eller forhindringer. Det gør det enkelt for medlemmerne og specielt urutinerede elever at starte eller afslutte en flyvedag med manøvrering af flyene i hangaren uden hjælp fra en ekspert i full-size mikado.

Klubbens Twin Astir. ”Vi beholder den, for brugsværdien er langt større end dens økonomiske værdi”, siger formand Michael Rasmussen.

Nej, det er ikke den lokale reptil-zoo’s udstilling af farlige anaconda-slanger, men Aarhus’ geniale affugtningsanlæg til fly-trailere. Så holder radioer og anden aviniocs sig tørre og funktionsdygtige under vinterpausen.

Denne DG 300 var en gave fra et medlem som stoppede med at flyve. Aarhus SFK har mange fly af standardklassen, så det er altid muligt at komme i luften.

Det er velkendt, at svæveflyvere har talent for flyvning og termik, men en overset (og nødvendig) kompetence i sporten er klubbernes evne til at organisere gratis, brugte ting. Aarhus SFK er ingen undtagelse. ”Aarhus Kommune Affald og Teknik” står der skrevet på siden af den gamle, men fuldt funktionsdygtige orange Toyota som står parkeret i hangaren og hangar-gulvet er støbt af beton leveret gratis af betonstøberiet som ligger 100 meter fra klubben.

”Det medførte dog, at jeg gennem længere havde gummistøvler i fuldt udrykningsberedskab på jobbet. Telefonen kunne pludselig ringe og så skulle jeg stå klar i klubben 10 minutter senere når en betonlastbil ankom med overskudsbeton” , griner Michael Rasmussen.

Jo, det man ikke har på bankkontoen som klub, må man have i fleksibilitet og virksom fantasi.

Resultatet af denne virksomhed og energi? Aarhus Svæveflyveklub 2.0 har udviklet sig i en markant positiv retning efter 2008. I 2015 har de registreret i alt 2367 starter og 942 timer, en fremgang på næsten 2000 % i starter og godt 1400 % i timer i forhold til 2006 – på altså 10 år.

Det var en af argumenterne for, at klubben i 2015 fik tildelt de danske svæveflyveres højeste udmærkelse, Göta-pokalen.
Det må nok siges at være fortjent og en solstrålehistorie i en tid, hvor mange klubber har det svært. Moralen er banal, men ikke desto mindre sand: Det betaler sig at kæmpe for sin klub.

Aarhus Svæveflyveklub
Grundlagt: 1932
Medlemmer: Ca 55
Bane: 29/11 og 27 græs, 960 meter

Aarhus Svæveflyveklubs flåde
ASK21 (skoling)
SZD 51-3 Junior (skoling)
Grob Twin Astir
ASW 19 B
LS1-F
LS 4
DG 300