De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

Ser man bort fra selvstartende svævefly, har man brug for lidt hjælp i starten – oftest fly-slæb, spilstart eller slæb med ultralette svævefly. Her er det svenske Gunilla Lindell som starter i flyslæb Landskronas LS8 under et SM. (foto: Jens Trabolt)

Link to automatic translation

Besøger man 10 svæveflyveklubber rundt omkring i Norden vil man komme frem til mindst én sikker konklusion:
Der er mange måder (sät, red.) at bedrive svæveflyve-virksomhed på, og det reflekteres i valg af lokal startmetode.
Ofte er valg af startmetode være historisk og kulturelt betinget og forbundet med stor inerti: Hvor ofte har man ikke hørt følgende
argument for en startmetode: ”Vi er en flybugserings-klub, og det har vi altid været. ”

Nogle klubber slår korsets tegn ved tanken om andet end den ”gode gamle” Pawnee. Andre klubber virker helt tilfredse med spil (vinsh, red.), som energiske klubmedlemmer enten selv har udviklet og bygget over flere generationer eller købt fra nyt. Den nyeste spiller på banen, når man ser bort fra SLG, er de ultralette fly, som klubberne selv kan vedligeholde og som bugserer for ca. 20 liter i timen.

Så er der et stort udvalg af startmetoder og de har vidt forskellige egenskaber. Men hvordan definerer man den bedste metode?
Er det den billigste? Er det den sikreste? Den mest miljøvenlige? Den som giver størst højde? Den mest fleksible? Eller mest driftsikre?
Jo, parametrene står i kø, når man sammenligner (jämförar,red.) startmetoder

Startmetodens matrix

NORDIC GLIDING har her forsøgt at kvantificere de varierende metoders egenskaber ud fra ”Startmetodens Matrix”.
Pris per start er vigtig, men nok ikke alt-afgørende, og hvis prisen er eneste fordel ved en startmetode kan man observere, at klubberne
vælger en anden metode. Men generelt kan man sige, at nogle klubber kan vælge at lægge vægt på enkelte parametre frem for andre, og derfor skal pointgivningen udelukkende betragtes ud fra et vejledende perspektiv.

Til denne artikel har NORDIC GLIDING hørt de nordiske svæveflyvere i en mini-survey om deres holdning til prisstigninger på at komme i luften, og skal man tro deres svar, er svæveflyvere ikke specielt interesserede i /fokuserede på prisen på en startmetode. I det hypotetiske tilfælde, at prisen for en start skulle øge med 25 %, svarer 60 % af respondenterne, at de skulle flyve det samme antal timer. 33 % svarer, at de vil flyve lidt mindre og bare 6 % svarer, at de vil flyve meget mindre. Der skal dog anføres det caveat, at al litteratur i markedsundersøgelser siger, at der i nogle tilfælde kan være forskel (skillnad, red.) mellem attitude og opførsel (beteende, red.). Men som udgangspunkt svarer svæveflyverne, at de generelt ikke er stærkt fokuserede på prisen på en start. Men om justeringer på prisen ikke er interessant, hvad er så interessant, når der skal
vælges startmetoder i en klub?
”Point of Delivery” er en startmetodes evne til at levere fly på en bestemt lokation, fx under en stor fed CU, eller at have evnen til
hente fly, som er udelandet på fremmed plads eller mark.

”Power” er en startmetodes evne til at håndtere store og tunge fly. Her vurderes udelukkende på hestekræfter og evnen til at omsætte
det til acceleration og efterfølgende stigning. Dette har betydning for sikkerheden og de marginer man skal flyve med. Fx er det ikke specielt behageligt at være 2 meter over baneenden i et tungt fly, hvis startmetoden er marginalt powered. Power har også betydning for tiden i en bugsering – jo bedre climbrate, jo kortere bugsering.

Nogle faktorer i matrixen har stigende vigtighed og eksternt/internt fokus, såsom miljøvenlighed (støj, forbrug/emission). Emission
er en direkte funktion af forbruget, og udover politisk interesse har det også betydning for hvor mange liter brændstof, startmetoden
forbruger, og dermed prisen.

”Fremtidssikring” kan bl.a. defineres som tilgang af interne operatører i klubben. Det nytter fx ikke at have en excellent, billig og sikker startmetode, hvis det bare er 1 eller 2 af klubbens medlemmer som kan operere startmetoden. Det skal være en sikker forsyning af nye operatører. For at en startmetode skal være god, skal der også være god forsyningssikkerhed på fuel.

Oprindeligt var ”pålidelighed” også et parameter i matrixen, men den er fjernet. Under research til denne artikel har det vist sig at være umuligt i praksis at konkludere generelt om startmetoders pålidelighed – flere klubber har demonstreret, at det bl.a. går at opnå høj pålidelighed i bugsering med ultralette fly, som i teorien burde være mindre robuste end en god gammel ”overpowered” Pawnee. (Som bekendt kan research kan ødelægge enhver god historie…)

Eneste lektie i ”pålidelighed” er, at det åbenbart lønner sig med flere startmetoder i en klub, for ofte er den ene metode ”out of service”. Fx har Nordsjællands Svæveflyveklub i Danmark både Pawnee, spil og adgang til periodisk ul-slæb. Denne konfiguration har vist sig effektiv flere gange, når en af startmetoderne uventet får sammenbrud – og man kan altid være sikker på,at det hænder i en periode med suveræne vejrforhold!

At flyve konkurrencer (tävlingar, red.) er en vigtig del af svæveflyvningen, og bl.a. på Nordic Gliding Meeting 2014 på Starmoen blev det anført, at det bliver mere og mere vanskeligt at skaffe det krævede antal bugserfly til konkurrencer – bl.a. havde finnerne under WGC i Räyskälä store problemer.
Til konkurrencebrug er visse startmetoder mindre velegnede; ”Konkurrence-egnet” adresserer denne problemstilling.

”Vedligehold / myndighedskrav” er også en faktor. Nogle af startmetoderne er underlagt mere kontante krav fra myndigheder om dokumentation
og godkendelse af vedligeholdelse. Lavere krav og mere vedligehold som klubben selv kan udfører scorer højere.

”Safety” er en vigtig faktor i startmetoderne. Flyene er tæt på jorden, og hastigheden er relativt lav. Derfor indebærer nogle startmetoder statistisk set højere risiko, hvis man gør forkerte ting under starten eller reagerer forkert på evt. fejl.

Startmetodernes matrix – spilstarten scorer højst, når man adderer de enkelte scores. Men betyder det, at spilstart er den bedste startmetode for alle klubber? Sikkert ikke, og det viser, at valg af startmetode er en dybt ”personlig” sag for hver enkelte klub. Det gælder om at vurdere plusser og minusser ved hver enkelt startmetode i forhold til klubbens unikke behov og karakteriska.

FLY-SLÆB: HVAD KOSTER DET? NORDIC GLIDING har fået Carl Carlin, forbundskassör i Segelflygforbundet til at beregne på timeprisen for diverse fly-typer. Han kommenterer: ” Som alltid när det gäller kalkyler måste man göra en del antaganden för att komma fram, tex gångtid motor och propeller, kapitalkostnad och avskrivningstider/principer. Som synes skiljer timkostnaden kanske mindre är förväntat. Tas hänsyn till bogsertiderna blir skillnaden ännu mindre. Jeg har ansatt att Dynamic bogserar ungefär som SuperDimona – men allt måste naturligtvis tas med en viss nypa salt, både timkostnad och bogsertider. Tx är 100 timmar det antal timmar Arboga bogserar – och kalkylen for Dynamic skulle bli bättre om man hade mer beläggning. Från 100 till 170 timmar Dynamic skiljer 133:-/h – i kalkylen. En försiktig slutsats är att totalkostnaden för att bogsera till en viss höjd skiljer lite mellan alternativen – så länge vi inte behöver betala bränsleskatt. De variationer som syns i kalkylen kan slå åt bägge håll beroende på bl a bogserpiloternas skicklighet, hur underhållet är arrangerat, kostnaden för kapital – och förstås vilken beläggning det finns på flygplanet. Måste vi börja betala skatt på bränslet blir det naturligtvis direkt avsevärt dyrare att bogsera med Pawnee/ Super- Cub.””, siger Carl Carlin til NORDIC GLIDING.

Forbundskassör Carl Carlin
(foto: Robert Danewid)