De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Jens Trabolt & Sandefjord SFK

Ser man bort fra selvstartende svævefly, har man brug for lidt hjælp i starten – oftest fly-slæb, spilstart eller slæb med ultralette svævefly. Her er det svenske Gunilla Lindell som starter i flyslæb Landskronas LS8 under et SM. (foto: Jens Trabolt)

Link to automatic translation

Besøger man 10 svæveflyveklubber rundt omkring i Norden vil man komme frem til mindst én sikker konklusion:
Der er mange måder (sät, red.) at bedrive svæveflyve-virksomhed på, og det reflekteres i valg af lokal startmetode.
Ofte er valg af startmetode være historisk og kulturelt betinget og forbundet med stor inerti: Hvor ofte har man ikke hørt følgende
argument for en startmetode: ”Vi er en flybugserings-klub, og det har vi altid været. ”

Nogle klubber slår korsets tegn ved tanken om andet end den ”gode gamle” Pawnee. Andre klubber virker helt tilfredse med spil (vinsh, red.), som energiske klubmedlemmer enten selv har udviklet og bygget over flere generationer eller købt fra nyt. Den nyeste spiller på banen, når man ser bort fra SLG, er de ultralette fly, som klubberne selv kan vedligeholde og som bugserer for ca. 20 liter i timen.

Så er der et stort udvalg af startmetoder og de har vidt forskellige egenskaber. Men hvordan definerer man den bedste metode?
Er det den billigste? Er det den sikreste? Den mest miljøvenlige? Den som giver størst højde? Den mest fleksible? Eller mest driftsikre?
Jo, parametrene står i kø, når man sammenligner (jämförar,red.) startmetoder

Startmetodens matrix

NORDIC GLIDING har her forsøgt at kvantificere de varierende metoders egenskaber ud fra ”Startmetodens Matrix”.
Pris per start er vigtig, men nok ikke alt-afgørende, og hvis prisen er eneste fordel ved en startmetode kan man observere, at klubberne
vælger en anden metode. Men generelt kan man sige, at nogle klubber kan vælge at lægge vægt på enkelte parametre frem for andre, og derfor skal pointgivningen udelukkende betragtes ud fra et vejledende perspektiv.




Til denne artikel har NORDIC GLIDING hørt de nordiske svæveflyvere i en mini-survey om deres holdning til prisstigninger på at komme i luften, og skal man tro deres svar, er svæveflyvere ikke specielt interesserede i /fokuserede på prisen på en startmetode. I det hypotetiske tilfælde, at prisen for en start skulle øge med 25 %, svarer 60 % af respondenterne, at de skulle flyve det samme antal timer. 33 % svarer, at de vil flyve lidt mindre og bare 6 % svarer, at de vil flyve meget mindre. Der skal dog anføres det caveat, at al litteratur i markedsundersøgelser siger, at der i nogle tilfælde kan være forskel (skillnad, red.) mellem attitude og opførsel (beteende, red.). Men som udgangspunkt svarer svæveflyverne, at de generelt ikke er stærkt fokuserede på prisen på en start. Men om justeringer på prisen ikke er interessant, hvad er så interessant, når der skal
vælges startmetoder i en klub?
”Point of Delivery” er en startmetodes evne til at levere fly på en bestemt lokation, fx under en stor fed CU, eller at have evnen til
hente fly, som er udelandet på fremmed plads eller mark.

”Power” er en startmetodes evne til at håndtere store og tunge fly. Her vurderes udelukkende på hestekræfter og evnen til at omsætte
det til acceleration og efterfølgende stigning. Dette har betydning for sikkerheden og de marginer man skal flyve med. Fx er det ikke specielt behageligt at være 2 meter over baneenden i et tungt fly, hvis startmetoden er marginalt powered. Power har også betydning for tiden i en bugsering – jo bedre climbrate, jo kortere bugsering.

Nogle faktorer i matrixen har stigende vigtighed og eksternt/internt fokus, såsom miljøvenlighed (støj, forbrug/emission). Emission
er en direkte funktion af forbruget, og udover politisk interesse har det også betydning for hvor mange liter brændstof, startmetoden
forbruger, og dermed prisen.

”Fremtidssikring” kan bl.a. defineres som tilgang af interne operatører i klubben. Det nytter fx ikke at have en excellent, billig og sikker startmetode, hvis det bare er 1 eller 2 af klubbens medlemmer som kan operere startmetoden. Det skal være en sikker forsyning af nye operatører. For at en startmetode skal være god, skal der også være god forsyningssikkerhed på fuel.

Oprindeligt var ”pålidelighed” også et parameter i matrixen, men den er fjernet. Under research til denne artikel har det vist sig at være umuligt i praksis at konkludere generelt om startmetoders pålidelighed – flere klubber har demonstreret, at det bl.a. går at opnå høj pålidelighed i bugsering med ultralette fly, som i teorien burde være mindre robuste end en god gammel ”overpowered” Pawnee. (Som bekendt kan research kan ødelægge enhver god historie…)

Eneste lektie i ”pålidelighed” er, at det åbenbart lønner sig med flere startmetoder i en klub, for ofte er den ene metode ”out of service”. Fx har Nordsjællands Svæveflyveklub i Danmark både Pawnee, spil og adgang til periodisk ul-slæb. Denne konfiguration har vist sig effektiv flere gange, når en af startmetoderne uventet får sammenbrud – og man kan altid være sikker på,at det hænder i en periode med suveræne vejrforhold!

At flyve konkurrencer (tävlingar, red.) er en vigtig del af svæveflyvningen, og bl.a. på Nordic Gliding Meeting 2014 på Starmoen blev det anført, at det bliver mere og mere vanskeligt at skaffe det krævede antal bugserfly til konkurrencer – bl.a. havde finnerne under WGC i Räyskälä store problemer.
Til konkurrencebrug er visse startmetoder mindre velegnede; ”Konkurrence-egnet” adresserer denne problemstilling.

”Vedligehold / myndighedskrav” er også en faktor. Nogle af startmetoderne er underlagt mere kontante krav fra myndigheder om dokumentation
og godkendelse af vedligeholdelse. Lavere krav og mere vedligehold som klubben selv kan udfører scorer højere.

”Safety” er en vigtig faktor i startmetoderne. Flyene er tæt på jorden, og hastigheden er relativt lav. Derfor indebærer nogle startmetoder statistisk set højere risiko, hvis man gør forkerte ting under starten eller reagerer forkert på evt. fejl.

STARTMETODENS MATRIX Spil / Vinsch Flybugsering UL-bugsering
Pris per start 3 1 2
Point of Delivery (højde, lokalitet) 1 3 3
Power (starte tunge fly) 3 3 1
Miljø (støj) 3 1 2
Miljø (CO2-Emission) 3 1 2
Fremtidssikring (tilgang af førere i klubben) 3 1 2
Fremtidssikring (adgang til egnet fuel) 3 3 3
Konkurrence-egnet 1 3 2
Eget vedligehold / dokumentation fra myndigheder 3 1 3
Safety 1 3 3
TOTAL 24 20 23

Startmetodernes matrix – spilstarten scorer højst, når man adderer de enkelte scores. Men betyder det, at spilstart er den bedste startmetode for alle klubber? Sikkert ikke, og det viser, at valg af startmetode er en dybt ”personlig” sag for hver enkelte klub. Det gælder om at vurdere plusser og minusser ved hver enkelt startmetode i forhold til klubbens unikke behov og karakteriska.

FLY-SLÆB: HVAD KOSTER DET? NORDIC GLIDING har fået Carl Carlin, forbundskassör i Segelflygforbundet til at beregne på timeprisen for diverse fly-typer. Han kommenterer: ” Som alltid när det gäller kalkyler måste man göra en del antaganden för att komma fram, tex gångtid motor och propeller, kapitalkostnad och avskrivningstider/principer. Som synes skiljer timkostnaden kanske mindre är förväntat. Tas hänsyn till bogsertiderna blir skillnaden ännu mindre. Jeg har ansatt att Dynamic bogserar ungefär som SuperDimona – men allt måste naturligtvis tas med en viss nypa salt, både timkostnad och bogsertider. Tx är 100 timmar det antal timmar Arboga bogserar – och kalkylen for Dynamic skulle bli bättre om man hade mer beläggning. Från 100 till 170 timmar Dynamic skiljer 133:-/h – i kalkylen. En försiktig slutsats är att totalkostnaden för att bogsera till en viss höjd skiljer lite mellan alternativen – så länge vi inte behöver betala bränsleskatt. De variationer som syns i kalkylen kan slå åt bägge håll beroende på bl a bogserpiloternas skicklighet, hur underhållet är arrangerat, kostnaden för kapital – och förstås vilken beläggning det finns på flygplanet. Måste vi börja betala skatt på bränslet blir det naturligtvis direkt avsevärt dyrare att bogsera med Pawnee/ Super- Cub.””, siger Carl Carlin til NORDIC GLIDING.

Forbundskassör Carl Carlin
(foto: Robert Danewid)

Flere artikler om startmetoder

Erfaringer med el-spil: Adgangsbillet til den grønne omstilling?

Svæveflyvning er en grøn sport. Vi flyver jo på solens energi, ikke sandt? Altså bortset fra de kulsorte 7 liter benzin som den støjende, men trofaste Pawnee kræver for en gennemsnitlig start. Straks bedre er det at spilstarte med et benzindrevet spil. Men i en tid, hvor fossile brændstoffer er under politisk pres, bør enhver strategiprocess i klubben inkludere tanker om elektriske spil. Her er 2 udenlandske klubbers erfaringer.
11. januar 2022/af Jens Trabolt

Startafvikling med spil med fokus på risici

I Danmark har der været en stigende havarirate fra 2019 til og med 2021, heraf 2 fatale havarier med afbrudt start. Sikkerhedsudvalget under DSvU har gennemgået havarier ved spilstart og kommer her med deres bud på, hvor kan vi gøre det bedre.
5. august 2021/af Jens Trabolt

”Er det på tide med et ”open-source” elektrisk spil?”

Elektriske spil har mange fordele, mener danske Mads Leth fra Vestjydsk Svæveflyveklub og peger mod en europæisk crowdfunding-kampagne for at skyde projektet i gang.
17. februar 2021/af Jens Trabolt

Leder: El-flyslæb: Kan det fungere?

Elektrisk flyslæb? Realistisk? Jo, med lidt god vilje, pioner-ånd og justering af rutiner.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Elektrisk bogsering

Elektriska plan har redan använts för bogsering på prov så det är definitivt möjligt, men hur skulle ett verkligt praktisk och ekonomiskt bogserplan se ut? Argument för bogsering i en fossilfri värld.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Problemer under flyslæb?

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.
30. august 2017/af Jens Trabolt

Ultralet: Moderne afløser til den tørstige Pawnee?

Bugsering med ultralette fly har været diskuteret og testet i en årrække i Norden, og nutidens ultralette fly er helt andre konstruktioner end deres 2-takts-forgængere. Særlig fremkomsten af den pålidelige, lette, støjsvage og brændstoføkonomiske 100 hestes Rotax 912-motor har gjort det interessant at bugsere svævefly med ultralette fly.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

”Vi går til fly hver torsdag aften”

De danske kammerater Rasmus Heide og Erik Schultz har en ”lille klub”, et voksenværksted, hver torsdag. Her bringer de totalhavarerede fly – som selv fabrikkerne har opgivet – tilbage i luften.
”Vi er mænd, og vi kan ikke finde ud af at mødes og snakke om ingenting. Har vi derimod en vinge, som skal limes, går der let 2 timer med at diskutere verdenssituationen”, fortæller Erik Schultz om det produktive fællesskab.
5. december 2022/af Jens Trabolt

Steinar Øksenholt: “To år til historien”

Under Seilflykonferansen på Storefjell helgen 7.-9. hilste jeg deltakerne velkommen ved å oppsummere tiden fra forrige konferanse i oktober 2020. Oppsummeringen kan være av interesse for langt flere enn de 60 konferansedeltakerne. Her får du mine presentasjon og tanker beskrevet.
1. december 2022/af Jens Trabolt

Bland nissar, bölger och norrsken

Sista helgen i november är det traditionell säsongsavslutning och nisseflygning på Oppdal, hemvist för NTNU flygklubb. Ett av det mest fascinerande med flygning i Oppdal vid denna tid på året är ljuset. På morgonen och eftermiddagen blir lentisarna vackert solbeslysta underifrån. Ljuset och färgerna är vidunderliga. Rapport från Robert Danewid
29. november 2022/af Jens Trabolt

Stor fotobog fortæller historien om dansk flyvning

Den historisk velbevandrede Ole Steen Hansen er bl.a. kendt som flittig skribent i Nordic Gliding. Nu er han klar med et digert værk om ”De små fly” – historien om den lette flyvning i Danmark.
25. november 2022/af Jens Trabolt

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.
22. november 2022/af Jens Trabolt

Guld på Segelflygets konference

En værdig europamester Janne Nordh hædret med Anders Hyllanders Minnesfond på årets ”Billingehus”-konference.
21. november 2022/af Jens Trabolt

De nyeste elektriske svævefly –  priser og leveringstider

For mindre end 10 år siden var elektrisk motoriserede svævefly en absolut sjældenhed, og mange producenter var skeptiske overfor konceptet. Nu er det el-motorer i de fleste nye fly.  Men har du råd? Her kommer priser og leveringstider her på slutningen af 2022.
17. november 2022/af Jens Trabolt

Jens Trabolt: “Flyskammen kommer – også til en klub nær dig”

Der er i dag ingen børn eller unge som ikke er bekendte med temaer omkring klimaforandringer og kuldioxid, og dagens accepterede aktiviteter kan meget vel ende med at blive totalt udskammet i morgen.  Men hvad har det med svæveflyvning at gøre? Faktisk en del, kunne man frygte. Men der findes håb for vores elskede sport, skriver NORDIC GLIDINGs redaktør Jens Trabolt her,
14. november 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Poul Skjold Hansen 1939-2022

Vores far, Poul Skjold Hansen er sovet stille ind efter 6 måneders sygdom. ”Et pragtfuldt liv – jeg gør det gerne igen!”, var hans vurdering, skriver Søren og Mikkel Skjold Hansen her i dette mindeord.
9. november 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Är skandinaviskt kvinnonätverk vägen framåt?”

Det finns ett intresse för segelflyg bland kvinnor ”därute”. Det ser vi i den statistik som kan utläsas ur Nordic Glidings läsartrafik. Även om vi bara är 6 % aktiva segelflygande kvinnor är 20% av NGs nordiska läsare kvinnor. Det vill säga att det finns ett stort antal kvinnor ”därute” som tittar på vår sport. Men vi ser dem inte i klubbarna. Kan en lösning vara att skapa skapa en stark community bland våra kvinnor och sedan låta dem själva rekrytera fler kvinnor?
8. november 2022/af Jens Trabolt

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.
4. november 2022/af Jens Trabolt

AS Skunkworks – behind the scenes

Världens äldsta tillverkare av segelflygplan har mycket på gång. Här tar vi en närmare titt "behind the scenes".
2. november 2022/af Jens Trabolt

Fyrværkeri, eksplosioner, flyvemaskiner!

Det britiske airshow-team Aerosparx flyver et vildt demo-program med 2 Grob 109B-motorsvævefly – omgivet af ild og røg. Showet inkluderer flyvning og manøvrer, som bestemt ikke er en del af en standard omskoling til TMG. Men Aerosparx går til grænsen, takket være mange års erfaring og nøje planlægning. NORDIC GLIDING har talt med Aerosparx Flight Lead Rob Barsby.
31. oktober 2022/af Jens Trabolt

Nordiska Mästerskapet i Konstflyg 2023 – Segel samt Motorflyg.

Det är nu klart att nästa års Nordiska Mästerskap i Konstflyg med segelflygplan kommer att genomföras på Söderhamns Flygplats, skriver Anders Trygg, tävlingsledare NM 2023 i denne invitation
31. oktober 2022/af Jens Trabolt

Test: ASW 28 B – Nygammal standardkärra i ny tappning för klubbruk

Den första ASW 28 B levererades i slutet av juli till Rhönflug Fulda (RFF). I början av oktober besökte jag Poppenhausen. Nordic Glidings chefredaktör hadegett mig i uppdrag att flyga 28 B. För hur man än vänder och vrider på det är ASW 28 B det första som hänt i standardklassen på mer än 20 år, även om flygplanet inte saluförs som ett ”standardklassflygplan”. Frågan är så klart; vem köper ett sådant flygplan?
28. oktober 2022/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvor er Dansk svæveflyvning og DSvU på vej hen?”

Formand i DSvU, Jens Hansen, giver her på sæsonslutningen et bud på, hvor han mener DSvU skal fokusere kræfterne i den kommende tid.  
26. oktober 2022/af Jens Trabolt

Flyvevåben-piloter ”tester” svæveflyvning

DAC, Danish Air Cadets, er en stor mulighed for unge danske svæveflyve-piloter at komme nærmere på drømmen om at blive pilot i Forsvaret. I forrige uge var rollerne dog byttet om, da Instruktørerne på den militære flyveskole i Karup fik et lynkursus i svæveflyvning og svar på spørgsmålene: Hvordan flyver svævefly? Hvordan uddannes svæveflyvere?
24. oktober 2022/af Jens Trabolt

I luften efter en pause på 56 år

Den danske svæveflyvehistoriske klub, DASK har fået endnu et klenodie, en Dobbeltraab IV, i luften efter en pause på en menneskealder. Men ikke uden sværdslag: Hvordan genskaber man eksempelvis flyets logbog, når den er blevet væk?
12. oktober 2022/af Jens Trabolt

Håvard Gangsås: “Når nettene blir lange og kulden setter inn….”

"I vår sport må vi ha troen, enten det er været, luftfartsmyndighetene eller lommeboka", skriver styreleder i S/NLF Håvard Gangsås i denne hilsen.
11. oktober 2022/af Jens Trabolt

Lentic-galore i Norge

Bjorli wavecamp rockar fett med fantastiskt höstväder. Naturupplevelsen att flyga i Norge är enorm vare sig det är på hanget, i termiken eller vågen. Den lenticularisoptik vi upplevde i Bjorli på måndagen och tisdagen var spektakulär! Den lycka man såg i piloternas ansikten på kvällen går inte att beskriva! Men det är ingen lek för oerfarna.
10. oktober 2022/af Jens Trabolt