De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Jens Trabolt & Sandefjord SFK

Ser man bort fra selvstartende svævefly, har man brug for lidt hjælp i starten – oftest fly-slæb, spilstart eller slæb med ultralette svævefly. Her er det svenske Gunilla Lindell som starter i flyslæb Landskronas LS8 under et SM. (foto: Jens Trabolt)

Link to automatic translation

Besøger man 10 svæveflyveklubber rundt omkring i Norden vil man komme frem til mindst én sikker konklusion:
Der er mange måder (sät, red.) at bedrive svæveflyve-virksomhed på, og det reflekteres i valg af lokal startmetode.
Ofte er valg af startmetode være historisk og kulturelt betinget og forbundet med stor inerti: Hvor ofte har man ikke hørt følgende
argument for en startmetode: ”Vi er en flybugserings-klub, og det har vi altid været. ”

Nogle klubber slår korsets tegn ved tanken om andet end den ”gode gamle” Pawnee. Andre klubber virker helt tilfredse med spil (vinsh, red.), som energiske klubmedlemmer enten selv har udviklet og bygget over flere generationer eller købt fra nyt. Den nyeste spiller på banen, når man ser bort fra SLG, er de ultralette fly, som klubberne selv kan vedligeholde og som bugserer for ca. 20 liter i timen.

Så er der et stort udvalg af startmetoder og de har vidt forskellige egenskaber. Men hvordan definerer man den bedste metode?
Er det den billigste? Er det den sikreste? Den mest miljøvenlige? Den som giver størst højde? Den mest fleksible? Eller mest driftsikre?
Jo, parametrene står i kø, når man sammenligner (jämförar,red.) startmetoder

Startmetodens matrix

NORDIC GLIDING har her forsøgt at kvantificere de varierende metoders egenskaber ud fra ”Startmetodens Matrix”.
Pris per start er vigtig, men nok ikke alt-afgørende, og hvis prisen er eneste fordel ved en startmetode kan man observere, at klubberne
vælger en anden metode. Men generelt kan man sige, at nogle klubber kan vælge at lægge vægt på enkelte parametre frem for andre, og derfor skal pointgivningen udelukkende betragtes ud fra et vejledende perspektiv.




Til denne artikel har NORDIC GLIDING hørt de nordiske svæveflyvere i en mini-survey om deres holdning til prisstigninger på at komme i luften, og skal man tro deres svar, er svæveflyvere ikke specielt interesserede i /fokuserede på prisen på en startmetode. I det hypotetiske tilfælde, at prisen for en start skulle øge med 25 %, svarer 60 % af respondenterne, at de skulle flyve det samme antal timer. 33 % svarer, at de vil flyve lidt mindre og bare 6 % svarer, at de vil flyve meget mindre. Der skal dog anføres det caveat, at al litteratur i markedsundersøgelser siger, at der i nogle tilfælde kan være forskel (skillnad, red.) mellem attitude og opførsel (beteende, red.). Men som udgangspunkt svarer svæveflyverne, at de generelt ikke er stærkt fokuserede på prisen på en start. Men om justeringer på prisen ikke er interessant, hvad er så interessant, når der skal
vælges startmetoder i en klub?
”Point of Delivery” er en startmetodes evne til at levere fly på en bestemt lokation, fx under en stor fed CU, eller at have evnen til
hente fly, som er udelandet på fremmed plads eller mark.

”Power” er en startmetodes evne til at håndtere store og tunge fly. Her vurderes udelukkende på hestekræfter og evnen til at omsætte
det til acceleration og efterfølgende stigning. Dette har betydning for sikkerheden og de marginer man skal flyve med. Fx er det ikke specielt behageligt at være 2 meter over baneenden i et tungt fly, hvis startmetoden er marginalt powered. Power har også betydning for tiden i en bugsering – jo bedre climbrate, jo kortere bugsering.

Nogle faktorer i matrixen har stigende vigtighed og eksternt/internt fokus, såsom miljøvenlighed (støj, forbrug/emission). Emission
er en direkte funktion af forbruget, og udover politisk interesse har det også betydning for hvor mange liter brændstof, startmetoden
forbruger, og dermed prisen.

”Fremtidssikring” kan bl.a. defineres som tilgang af interne operatører i klubben. Det nytter fx ikke at have en excellent, billig og sikker startmetode, hvis det bare er 1 eller 2 af klubbens medlemmer som kan operere startmetoden. Det skal være en sikker forsyning af nye operatører. For at en startmetode skal være god, skal der også være god forsyningssikkerhed på fuel.

Oprindeligt var ”pålidelighed” også et parameter i matrixen, men den er fjernet. Under research til denne artikel har det vist sig at være umuligt i praksis at konkludere generelt om startmetoders pålidelighed – flere klubber har demonstreret, at det bl.a. går at opnå høj pålidelighed i bugsering med ultralette fly, som i teorien burde være mindre robuste end en god gammel ”overpowered” Pawnee. (Som bekendt kan research kan ødelægge enhver god historie…)

Eneste lektie i ”pålidelighed” er, at det åbenbart lønner sig med flere startmetoder i en klub, for ofte er den ene metode ”out of service”. Fx har Nordsjællands Svæveflyveklub i Danmark både Pawnee, spil og adgang til periodisk ul-slæb. Denne konfiguration har vist sig effektiv flere gange, når en af startmetoderne uventet får sammenbrud – og man kan altid være sikker på,at det hænder i en periode med suveræne vejrforhold!

At flyve konkurrencer (tävlingar, red.) er en vigtig del af svæveflyvningen, og bl.a. på Nordic Gliding Meeting 2014 på Starmoen blev det anført, at det bliver mere og mere vanskeligt at skaffe det krævede antal bugserfly til konkurrencer – bl.a. havde finnerne under WGC i Räyskälä store problemer.
Til konkurrencebrug er visse startmetoder mindre velegnede; ”Konkurrence-egnet” adresserer denne problemstilling.

”Vedligehold / myndighedskrav” er også en faktor. Nogle af startmetoderne er underlagt mere kontante krav fra myndigheder om dokumentation
og godkendelse af vedligeholdelse. Lavere krav og mere vedligehold som klubben selv kan udfører scorer højere.

”Safety” er en vigtig faktor i startmetoderne. Flyene er tæt på jorden, og hastigheden er relativt lav. Derfor indebærer nogle startmetoder statistisk set højere risiko, hvis man gør forkerte ting under starten eller reagerer forkert på evt. fejl.

STARTMETODENS MATRIX Spil / Vinsch Flybugsering UL-bugsering
Pris per start 3 1 2
Point of Delivery (højde, lokalitet) 1 3 3
Power (starte tunge fly) 3 3 1
Miljø (støj) 3 1 2
Miljø (CO2-Emission) 3 1 2
Fremtidssikring (tilgang af førere i klubben) 3 1 2
Fremtidssikring (adgang til egnet fuel) 3 3 3
Konkurrence-egnet 1 3 2
Eget vedligehold / dokumentation fra myndigheder 3 1 3
Safety 1 3 3
TOTAL 24 20 23

Startmetodernes matrix – spilstarten scorer højst, når man adderer de enkelte scores. Men betyder det, at spilstart er den bedste startmetode for alle klubber? Sikkert ikke, og det viser, at valg af startmetode er en dybt ”personlig” sag for hver enkelte klub. Det gælder om at vurdere plusser og minusser ved hver enkelt startmetode i forhold til klubbens unikke behov og karakteriska.

FLY-SLÆB: HVAD KOSTER DET? NORDIC GLIDING har fået Carl Carlin, forbundskassör i Segelflygforbundet til at beregne på timeprisen for diverse fly-typer. Han kommenterer: ” Som alltid när det gäller kalkyler måste man göra en del antaganden för att komma fram, tex gångtid motor och propeller, kapitalkostnad och avskrivningstider/principer. Som synes skiljer timkostnaden kanske mindre är förväntat. Tas hänsyn till bogsertiderna blir skillnaden ännu mindre. Jeg har ansatt att Dynamic bogserar ungefär som SuperDimona – men allt måste naturligtvis tas med en viss nypa salt, både timkostnad och bogsertider. Tx är 100 timmar det antal timmar Arboga bogserar – och kalkylen for Dynamic skulle bli bättre om man hade mer beläggning. Från 100 till 170 timmar Dynamic skiljer 133:-/h – i kalkylen. En försiktig slutsats är att totalkostnaden för att bogsera till en viss höjd skiljer lite mellan alternativen – så länge vi inte behöver betala bränsleskatt. De variationer som syns i kalkylen kan slå åt bägge håll beroende på bl a bogserpiloternas skicklighet, hur underhållet är arrangerat, kostnaden för kapital – och förstås vilken beläggning det finns på flygplanet. Måste vi börja betala skatt på bränslet blir det naturligtvis direkt avsevärt dyrare att bogsera med Pawnee/ Super- Cub.””, siger Carl Carlin til NORDIC GLIDING.

Forbundskassör Carl Carlin
(foto: Robert Danewid)

Flere artikler om startmetoder

Erfaringer med el-spil: Adgangsbillet til den grønne omstilling?

Svæveflyvning er en grøn sport. Vi flyver jo på solens energi, ikke sandt? Altså bortset fra de kulsorte 7 liter benzin som den støjende, men trofaste Pawnee kræver for en gennemsnitlig start. Straks bedre er det at spilstarte med et benzindrevet spil. Men i en tid, hvor fossile brændstoffer er under politisk pres, bør enhver strategiprocess i klubben inkludere tanker om elektriske spil. Her er 2 udenlandske klubbers erfaringer.
11. januar 2022/af Jens Trabolt

Startafvikling med spil med fokus på risici

I Danmark har der været en stigende havarirate fra 2019 til og med 2021, heraf 2 fatale havarier med afbrudt start. Sikkerhedsudvalget under DSvU har gennemgået havarier ved spilstart og kommer her med deres bud på, hvor kan vi gøre det bedre.
5. august 2021/af Jens Trabolt

”Er det på tide med et ”open-source” elektrisk spil?”

Elektriske spil har mange fordele, mener danske Mads Leth fra Vestjydsk Svæveflyveklub og peger mod en europæisk crowdfunding-kampagne for at skyde projektet i gang.
17. februar 2021/af Jens Trabolt

Leder: El-flyslæb: Kan det fungere?

Elektrisk flyslæb? Realistisk? Jo, med lidt god vilje, pioner-ånd og justering af rutiner.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Elektrisk bogsering

Elektriska plan har redan använts för bogsering på prov så det är definitivt möjligt, men hur skulle ett verkligt praktisk och ekonomiskt bogserplan se ut? Argument för bogsering i en fossilfri värld.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Problemer under flyslæb?

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.
30. august 2017/af Jens Trabolt

Ultralet: Moderne afløser til den tørstige Pawnee?

Bugsering med ultralette fly har været diskuteret og testet i en årrække i Norden, og nutidens ultralette fly er helt andre konstruktioner end deres 2-takts-forgængere. Særlig fremkomsten af den pålidelige, lette, støjsvage og brændstoføkonomiske 100 hestes Rotax 912-motor har gjort det interessant at bugsere svævefly med ultralette fly.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Svævefly i videnskabens tjeneste

DLR, det tyske nationale center for luftfarts- og rumforskning, har Europas største flåde af forskningsfly. Ud af de totalt 12 fly findes der også et højt instrumenteret svævefly, en Discus 2C, som nok er DLRs mindste og letteste test-fly, men er på ingen måde det mindst kapable. Det skal vi se nærmere på her.
19. januar 2022/af Jens Trabolt

Godt nyt til ejere af tunge flyvemaskiner

Sidste år testede vi Tesla 3 Long Range vs. Volkswagen ID4 i trailertest. Begge biler er fantastiske trailer-biler, men har en relativt lav begrænsning på 1000/1200 kg. Ejer man en Arcus eller andet tungt fly, skal man vælge noget andet. Vi har derfor testet en af de nyeste elbiler: Hyundai Ioniq 5 og Volvo XC 40 Recharge som kan køre med selv de tungeste 20 meter- og åbenklasse-fly. Men tænk over kørekortet!
18. januar 2022/af Jens Trabolt

Jagten på det første svævefly

Christina Solberg fra Aarhus Svæveflyveklub har fået ny flyvemaskine, en LS1-f. Her er hendes historie.
12. januar 2022/af Jens Trabolt

Erfaringer med el-spil: Adgangsbillet til den grønne omstilling?

Svæveflyvning er en grøn sport. Vi flyver jo på solens energi, ikke sandt? Altså bortset fra de kulsorte 7 liter benzin som den støjende, men trofaste Pawnee kræver for en gennemsnitlig start. Straks bedre er det at spilstarte med et benzindrevet spil. Men i en tid, hvor fossile brændstoffer er under politisk pres, bør enhver strategiprocess i klubben inkludere tanker om elektriske spil. Her er 2 udenlandske klubbers erfaringer.
11. januar 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Tidligere IGC-præsident Tor Johannessen død

Svæveflyver, militærpilot, SAS-kaptajn, modtager af Otto Lilienthal-medaljen, rekordholder, VM-pilot, VM-official og meget, meget andet. Norske Tor Johannessen døde nytårsaften 2021, 92 år gammel, men nåede meget i sit lange liv.
5. januar 2022/af Jens Trabolt

Åska och drivis – Nedslag i loggboken

"Nu började vädret att snabbt bli riktigt bra. Molnbasen steg och var nästan 2 500 m. Och cumulusen började växa på både höjd och bredd. Något var på gång.
Jag insåg att det nu gällde att se till att flyga hem så fort som möjligt. Hur kunde en dag, som enligt prognoserna skulle bli en fin sommardag, förvandlas till en magnifik uppvisning i ”åska och drivis”? Segelflygväder är utan tvekan intressant och bjuder ofta på mysterier och överraskningar, skriver Robert Danewid her om en yderst mindeværdig flyvning.
28. december 2021/af Jens Trabolt

”Santa One” på finale: Julemanden flyver naturligvis Dimona

En gruppe entusiaster fra danske Aarhus SFK gav cancer-syge børn på Skejby Sygehus en stor jule-oplevelse midt i modgangen.
22. december 2021/af Jens Trabolt

Vi ønsker en glædelig jul. Tak for 2021!

Kære læsere og annoncører. 2021 blev et vildt år for NORDIC GLIDING. TIl dato har over 100 000 unikke besøgende læst over 280 000 artikler. Det betyder, at svæveflyvningen i Norden kommer ud til en massivt større målgruppe end med et trykt magasin og med en kønsmæssig mere ligelig fordeling.
21. december 2021/af Jens Trabolt

Robert Danewid: Min önskelista

Kära tomten!
Nu är det dags att summera 2021, se fram mot 2022 och skriva årets önskelista till dig. Här har du, i spridd ordning, min önskelista
17. december 2021/af Jens Trabolt

To fluer med et smæk (og en trailer)

Producenterne af svævefly kan ikke stole på kvantespring inden for aerodynamik eller materialevidenskab. Der skal nye ideer til for at fastholde ønsket om at købe nye svævefly.
Tidligere Schleicher-konstruktør Michael Greiner diskuterer her et nyt koncept, som giver mulighed for en stor variation i spændvidde – hvordan ville det være med et fly med 18- og 26 meter-tipper i en og samme trailer?
17. december 2021/af Jens Trabolt

Pilotstaffetten: Arild Solbakken

"Jeg er optimist og tror seilflygingen absolutt har livets rett i en ellers stadig mer overfladisk verden med et mylder av døgnfluetilbud uten tilsvarende egenverdi". Det siger norske Arild Solbakken som fortsat er et aktiv i norsk svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.
14. december 2021/af Jens Trabolt

Richard Eppler, plastflygplanens pappa 1924-2021

Professor Richard Eppler avled i slutet av november i en ålder av 97 år. Eppler är en av de stora aerodynamikerna, speciellt vad gäller vingprofiler för modell- och segelflygplan.  Epplers största bidrag till segelflyget är dock att han är en av papporna till fs24 Phönix - det första segelflygplanet byggt helt i plastkomposit
10. december 2021/af Jens Trabolt

Kvinde-VM med kontrovers

Kvinde-VM i Australien blev omgivet af kontrovers omkring det australske teams brug af live tracking. Nu har det internationale tribunal - ledet af svenske Reno Filla - afgivet sin dom i sagen. Alle australske piloter er blevet fuldstændigt diskvalificeret. Tribunalet anser deres konkurrenceresultater under kvinde-VM for at være ugyldige, fordi de blev opnået under forhold som ikke var fair.
8. december 2021/af Jens Trabolt

Test-kavalkade 2021

NORDIC GLIDING har verdens største opdaterede samling af test-artikler. Vi flyver de nyeste konstruktioner og tester gerne fly-typerne mod hinanden. Missede du en artikel i 2021? Så er hele oversigten her!
7. december 2021/af Jens Trabolt

Minns du stickan? Nostalgitripp för nördar

Minns du finalglidningsstickan? Idag använder vi, såklart, digitala finalglidningsstickor, d v s segelflygdatorer, som själv hämtar input från GPS, fart-, höjdmätare och inlagd polarkurva. Fantastiska hjälpmedel, som gör att man kan finalglida med avsevärt bättre precision än med den gamla ”analoga” stickan. Men för att förstå hur finalglidningen fungerar kan det därför vara en god idé att förstå de bakomliggande sambanden.
7. december 2021/af Jens Trabolt

Hr. 48-Volt og hans flyvemaskiner

Tyske Anton Roth eller bare Toni, som han kaldes i flyve-miljøet, er elektroingeniør, opfinder og trike-instruktør. Han har ombygget flere flytyper – herunder svævefly – med elektriske motorer.  Spørger man ham om elektrisk flyvning er svaret: ”Intet er umuligt” – og det er måske også hemmeligheden bag hans succes.
3. december 2021/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Christina Solberg

"Til flyveklubbens introaften dukkede der 25 ældre mænd op og mig. Mændene synes fortællingen om aerodynamik var uhyre interessant, mens det eneste jeg kunne tænke på var hvornår jeg mon kunne prøve at flyve sådan et svævefly!" Det siger Christina Solberg om sin intro til svæveflyvning i denne udgave af Pilotstafetten.
2. december 2021/af Jens Trabolt

Kan en cub også flyve sådan?

Göran Ax (1942-2018) fra Landskrona FK var dobbelt verdensmester, tidligere jagerpilot, højt anset SAS-kaptajn – og skulle det vise sig - en formidabel kusk på klubbens Piper Cub, da jeg skulle fotografere ASH 31 og EB 28 til en reportage til NORDIC GLIDING i 2013. Den opvisning glemmer jeg aldrig. Her er et ”Nedslag i logbogen”
30. november 2021/af Jens Trabolt

Svedanor-kurserne i 2022 er klar

Svedanor er de officielle nordiske kurser for piloter som ønsker at videreudvikle sig. Det er kurset specielt tilrettelagt af eksperter som mestrer den specifikke disciplin - fx i Aerobatic, stræk- IMC- eller fjeldflyvning. Se oversigten her samt link til tidligere års kursusrapporter.
29. november 2021/af Jens Trabolt

Condor Danmark vinder pris for landskab

Den lille forening fejede store milliard-virksomheder af banen, da publikumsprisen i går aftes blev uddelt på årets Kortdage arrangeret af GEOFORUM i Aalborg.
25. november 2021/af Jens Trabolt