De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Jens Trabolt & Sandefjord SFK

Ser man bort fra selvstartende svævefly, har man brug for lidt hjælp i starten – oftest fly-slæb, spilstart eller slæb med ultralette svævefly. Her er det svenske Gunilla Lindell som starter i flyslæb Landskronas LS8 under et SM. (foto: Jens Trabolt)

Link to automatic translation

Besøger man 10 svæveflyveklubber rundt omkring i Norden vil man komme frem til mindst én sikker konklusion:
Der er mange måder (sät, red.) at bedrive svæveflyve-virksomhed på, og det reflekteres i valg af lokal startmetode.
Ofte er valg af startmetode være historisk og kulturelt betinget og forbundet med stor inerti: Hvor ofte har man ikke hørt følgende
argument for en startmetode: ”Vi er en flybugserings-klub, og det har vi altid været. ”

Nogle klubber slår korsets tegn ved tanken om andet end den ”gode gamle” Pawnee. Andre klubber virker helt tilfredse med spil (vinsh, red.), som energiske klubmedlemmer enten selv har udviklet og bygget over flere generationer eller købt fra nyt. Den nyeste spiller på banen, når man ser bort fra SLG, er de ultralette fly, som klubberne selv kan vedligeholde og som bugserer for ca. 20 liter i timen.

Så er der et stort udvalg af startmetoder og de har vidt forskellige egenskaber. Men hvordan definerer man den bedste metode?
Er det den billigste? Er det den sikreste? Den mest miljøvenlige? Den som giver størst højde? Den mest fleksible? Eller mest driftsikre?
Jo, parametrene står i kø, når man sammenligner (jämförar,red.) startmetoder

Startmetodens matrix

NORDIC GLIDING har her forsøgt at kvantificere de varierende metoders egenskaber ud fra ”Startmetodens Matrix”.
Pris per start er vigtig, men nok ikke alt-afgørende, og hvis prisen er eneste fordel ved en startmetode kan man observere, at klubberne
vælger en anden metode. Men generelt kan man sige, at nogle klubber kan vælge at lægge vægt på enkelte parametre frem for andre, og derfor skal pointgivningen udelukkende betragtes ud fra et vejledende perspektiv.




Til denne artikel har NORDIC GLIDING hørt de nordiske svæveflyvere i en mini-survey om deres holdning til prisstigninger på at komme i luften, og skal man tro deres svar, er svæveflyvere ikke specielt interesserede i /fokuserede på prisen på en startmetode. I det hypotetiske tilfælde, at prisen for en start skulle øge med 25 %, svarer 60 % af respondenterne, at de skulle flyve det samme antal timer. 33 % svarer, at de vil flyve lidt mindre og bare 6 % svarer, at de vil flyve meget mindre. Der skal dog anføres det caveat, at al litteratur i markedsundersøgelser siger, at der i nogle tilfælde kan være forskel (skillnad, red.) mellem attitude og opførsel (beteende, red.). Men som udgangspunkt svarer svæveflyverne, at de generelt ikke er stærkt fokuserede på prisen på en start. Men om justeringer på prisen ikke er interessant, hvad er så interessant, når der skal
vælges startmetoder i en klub?
”Point of Delivery” er en startmetodes evne til at levere fly på en bestemt lokation, fx under en stor fed CU, eller at have evnen til
hente fly, som er udelandet på fremmed plads eller mark.

”Power” er en startmetodes evne til at håndtere store og tunge fly. Her vurderes udelukkende på hestekræfter og evnen til at omsætte
det til acceleration og efterfølgende stigning. Dette har betydning for sikkerheden og de marginer man skal flyve med. Fx er det ikke specielt behageligt at være 2 meter over baneenden i et tungt fly, hvis startmetoden er marginalt powered. Power har også betydning for tiden i en bugsering – jo bedre climbrate, jo kortere bugsering.

Nogle faktorer i matrixen har stigende vigtighed og eksternt/internt fokus, såsom miljøvenlighed (støj, forbrug/emission). Emission
er en direkte funktion af forbruget, og udover politisk interesse har det også betydning for hvor mange liter brændstof, startmetoden
forbruger, og dermed prisen.

”Fremtidssikring” kan bl.a. defineres som tilgang af interne operatører i klubben. Det nytter fx ikke at have en excellent, billig og sikker startmetode, hvis det bare er 1 eller 2 af klubbens medlemmer som kan operere startmetoden. Det skal være en sikker forsyning af nye operatører. For at en startmetode skal være god, skal der også være god forsyningssikkerhed på fuel.

Oprindeligt var ”pålidelighed” også et parameter i matrixen, men den er fjernet. Under research til denne artikel har det vist sig at være umuligt i praksis at konkludere generelt om startmetoders pålidelighed – flere klubber har demonstreret, at det bl.a. går at opnå høj pålidelighed i bugsering med ultralette fly, som i teorien burde være mindre robuste end en god gammel ”overpowered” Pawnee. (Som bekendt kan research kan ødelægge enhver god historie…)

Eneste lektie i ”pålidelighed” er, at det åbenbart lønner sig med flere startmetoder i en klub, for ofte er den ene metode ”out of service”. Fx har Nordsjællands Svæveflyveklub i Danmark både Pawnee, spil og adgang til periodisk ul-slæb. Denne konfiguration har vist sig effektiv flere gange, når en af startmetoderne uventet får sammenbrud – og man kan altid være sikker på,at det hænder i en periode med suveræne vejrforhold!

At flyve konkurrencer (tävlingar, red.) er en vigtig del af svæveflyvningen, og bl.a. på Nordic Gliding Meeting 2014 på Starmoen blev det anført, at det bliver mere og mere vanskeligt at skaffe det krævede antal bugserfly til konkurrencer – bl.a. havde finnerne under WGC i Räyskälä store problemer.
Til konkurrencebrug er visse startmetoder mindre velegnede; ”Konkurrence-egnet” adresserer denne problemstilling.

”Vedligehold / myndighedskrav” er også en faktor. Nogle af startmetoderne er underlagt mere kontante krav fra myndigheder om dokumentation
og godkendelse af vedligeholdelse. Lavere krav og mere vedligehold som klubben selv kan udfører scorer højere.

”Safety” er en vigtig faktor i startmetoderne. Flyene er tæt på jorden, og hastigheden er relativt lav. Derfor indebærer nogle startmetoder statistisk set højere risiko, hvis man gør forkerte ting under starten eller reagerer forkert på evt. fejl.

STARTMETODENS MATRIX Spil / Vinsch Flybugsering UL-bugsering
Pris per start 3 1 2
Point of Delivery (højde, lokalitet) 1 3 3
Power (starte tunge fly) 3 3 1
Miljø (støj) 3 1 2
Miljø (CO2-Emission) 3 1 2
Fremtidssikring (tilgang af førere i klubben) 3 1 2
Fremtidssikring (adgang til egnet fuel) 3 3 3
Konkurrence-egnet 1 3 2
Eget vedligehold / dokumentation fra myndigheder 3 1 3
Safety 1 3 3
TOTAL 24 20 23

Startmetodernes matrix – spilstarten scorer højst, når man adderer de enkelte scores. Men betyder det, at spilstart er den bedste startmetode for alle klubber? Sikkert ikke, og det viser, at valg af startmetode er en dybt ”personlig” sag for hver enkelte klub. Det gælder om at vurdere plusser og minusser ved hver enkelt startmetode i forhold til klubbens unikke behov og karakteriska.

FLY-SLÆB: HVAD KOSTER DET? NORDIC GLIDING har fået Carl Carlin, forbundskassör i Segelflygforbundet til at beregne på timeprisen for diverse fly-typer. Han kommenterer: ” Som alltid när det gäller kalkyler måste man göra en del antaganden för att komma fram, tex gångtid motor och propeller, kapitalkostnad och avskrivningstider/principer. Som synes skiljer timkostnaden kanske mindre är förväntat. Tas hänsyn till bogsertiderna blir skillnaden ännu mindre. Jeg har ansatt att Dynamic bogserar ungefär som SuperDimona – men allt måste naturligtvis tas med en viss nypa salt, både timkostnad och bogsertider. Tx är 100 timmar det antal timmar Arboga bogserar – och kalkylen for Dynamic skulle bli bättre om man hade mer beläggning. Från 100 till 170 timmar Dynamic skiljer 133:-/h – i kalkylen. En försiktig slutsats är att totalkostnaden för att bogsera till en viss höjd skiljer lite mellan alternativen – så länge vi inte behöver betala bränsleskatt. De variationer som syns i kalkylen kan slå åt bägge håll beroende på bl a bogserpiloternas skicklighet, hur underhållet är arrangerat, kostnaden för kapital – och förstås vilken beläggning det finns på flygplanet. Måste vi börja betala skatt på bränslet blir det naturligtvis direkt avsevärt dyrare att bogsera med Pawnee/ Super- Cub.””, siger Carl Carlin til NORDIC GLIDING.

Forbundskassör Carl Carlin
(foto: Robert Danewid)

Flere artikler om startmetoder

Den sidste jernhest

Norges sidste flyvende Pawnee har udsendt sit sidste brøl og drukket sin sidste liter benzin i Seilflyseksjonens tjeneste. Mere end 20 000 slæb blev det til.
”Med flere nødvendige opgraderinger i sigte var et ganske enkelt for dyrt at holde den på vingerne”, fortæller fagchef Steinar Øksenholt, som nu er på udkig efter fremtidens slæbefly.
6. marts 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 2: Kroner og ører!

Økonomi og budget er ikke noget sexet emne. Men hvilken slæbefly vælger man, når den kolde økonomiske virkelighed præsenterer sig? NORDIC GLIDING har fået tidligere forbundskasserer i Segelflyget Carl Carlin, Arboga, til at regne lidt på omkostninger ved de mest vanlige slæbefly. Vi gennemgår her de vigtigste resultater, og vi advarer på forhånd mod en mulig stærk psykisk reaktion for trofaste Pawnee-fans...
11. januar 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 1 – det svære valg

Intet kan dele vandene i klubberne mere end valg af startmetoder. Skal det være den "gode gamle" Pawnee eller en moderne ultralet? Med stigende benzinpriser og miljøkrav har NORDIC GLIDING denne gang snakket specielt med klubberne om deres UL-erfaringer. Denne artikel er part 1 - part 2 med økonomiske beregninger kommer onsdag d. 11. januar.
10. januar 2023/af Jens Trabolt

“Gummihunde” – viel arbeit, wenig fliegen!

Oldtimer Segelflug Club (OSC) Wasserkuppe arrangerar varje sommar och höst weekendkurser i gummirepstart. De flyger med en SG 38. I många år har jag och kompisarna fra Landskrona FK åkt till Wasserkuppe första weekenden i oktober. I år sammanföll hela vår vistelse med en av gummirepstart-kurserna och kompisarna Clas, Sten-Åke och Ola anmälde sig - ett klart bucket list item!
28. december 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyveklub vil bygge ”New Generation” elektrisk spil

For næsten 40 år siden byggede den danske Herning SFK et meget avanceret diesel-elektrisk spil, som fortsat giver fremragende starter. Nu vil teamet bag det gamle spil med navnet ”Elvira” bidrage til den grønne omstilling i klubben med et fuldt batteri-drevet spil med sofistikeret sensor-setup og styring af wiren. Det lyder svært, men folkene bag er tekniske kompetente og målsikre.
19. december 2022/af Jens Trabolt

Erfaringer: Dynamic-slæb i Sandefjord Seilflyklubb?

Sandefjord Seilflyklubb holder til på Notodden Flyplass og er siden 2010 de lykkelige ejere af en Aerospool Dynamic WT9 LN-YVP som blev leveret fabriksny. Her er de opdaterede logbogs-erfaringer efter knap 12 sæsoner rapporteret af formand Vidar Stener Ingebretsen i december 2022. Grundartiklen er fra 2015.
16. december 2022/af Jens Trabolt

Erfaringer med el-spil: Adgangsbillet til den grønne omstilling?

Svæveflyvning er en grøn sport. Vi flyver jo på solens energi, ikke sandt? Altså bortset fra de kulsorte 7 liter benzin som den støjende, men trofaste Pawnee kræver for en gennemsnitlig start. Straks bedre er det at spilstarte med et benzindrevet spil. Men i en tid, hvor fossile brændstoffer er under politisk pres, bør enhver strategiprocess i klubben inkludere tanker om elektriske spil. Her er 2 udenlandske klubbers erfaringer.
11. januar 2022/af Jens Trabolt

Startafvikling med spil med fokus på risici

I Danmark har der været en stigende havarirate fra 2019 til og med 2021, heraf 2 fatale havarier med afbrudt start. Sikkerhedsudvalget under DSvU har gennemgået havarier ved spilstart og kommer her med deres bud på, hvor kan vi gøre det bedre.
5. august 2021/af Jens Trabolt

”Er det på tide med et ”open-source” elektrisk spil?”

Elektriske spil har mange fordele, mener danske Mads Leth fra Vestjydsk Svæveflyveklub og peger mod en europæisk crowdfunding-kampagne for at skyde projektet i gang.
17. februar 2021/af Jens Trabolt

Leder: El-flyslæb: Kan det fungere?

Elektrisk flyslæb? Realistisk? Jo, med lidt god vilje, pioner-ånd og justering af rutiner.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Elektrisk bogsering

Elektriska plan har redan använts för bogsering på prov så det är definitivt möjligt, men hur skulle ett verkligt praktisk och ekonomiskt bogserplan se ut? Argument för bogsering i en fossilfri värld.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Problemer under flyslæb?

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.
30. august 2017/af Jens Trabolt

Eurofox – ultralet slæbefly med tundrahjul! Går det?

Økonomien i at holde Super Cub’en flyvende var blevet så dårlig for danske Viborg Svæveflyveklub, at der måtte nytænkes, så i juli 2013 fik klubben leveret en EUROFOX 2K med tundrahjul. Her - godt 18 måneder senere - kommer klubbens erfaringer med ultralet slæbefly med tundrahjul - går det?
6. marts 2015/af Jens Trabolt

Ultralet: Moderne afløser til den tørstige Pawnee?

Bugsering med ultralette fly har været diskuteret og testet i en årrække i Norden, og nutidens ultralette fly er helt andre konstruktioner end deres 2-takts-forgængere. Særlig fremkomsten af den pålidelige, lette, støjsvage og brændstoføkonomiske 100 hestes Rotax 912-motor har gjort det interessant at bugsere svævefly med ultralette fly.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

De komplekse startmetoder: Bedst, billigst, sikrest?

De fleste svævefly har – som bekendt - det problem, at de ikke har motor, men er afhængige af en ekstern kraftkilde for at bevæge op i himlen. Men hvad er bedst? Er det den mest miljøvenlige metode? Er det den sikreste metode? Eller er det den billigste metode? Forvirret? NORDIC GLIDING retter her fokus på startmetoder og analyserer plusser og minusser.
11. januar 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

IGC og OSTIV vil have højere sikkerhed til konkurrencer

Det er ikke noget kønt syn, når man tager et vue ned over listen over ulykker og near-misses til de seneste års store internationale mesterskaber.
Nu har den internationale svæveflyvekommission, IGC og svæveflyvningens teknisk-videnskabelige organisation, OSTIV, taget initiativ til at analysere risikomomenter, deres alvorlighed og frekvens. Resultatet skal over tid munde ud i håndgribelige forbedringer i flyvesikkerheden.
23. marts 2023/af Jens Trabolt

Erik Jensen hædret med DSvU’s Göta-pokal

Gøtapokalen er DSvUs højeste hædersbevisning, som uddeles for særlig fortjenstfuld indsats i dansk svæveflyvning. På årets repræsentantskabsmøde blev Erik Jensen, Nordsjællands SFK, den værdige modtager. Der blev desuden uddelt DSvUs Guldemblem til Torben Lund Simonsen, Henrik Buur Rasmussen og Kaj Lund for deres indsats for svæveflyvningen.
16. marts 2023/af Jens Trabolt

Her tester de sig frem til bedre profil-performance

Stuttgart Universitets institut for Aero- og gasdynamik råder over en avanceret maskinpark som hjælper os med at forstå den komplekse aerodynamiske virkelighed. NORDIC GLIDING har besøgt instituttet som har spillet en betydelig rolle i udviklingen af moderne svævefly.
15. marts 2023/af Jens Trabolt

Svæveflyvning for alle: I øjenhøjde som radio-hjælpeinstruktør

21-årige danske Tobias Christensen Vinzents er blind, men har fundet sin egen måde at dyrke sin brændende interesse for flyvning på. Han lytter til radiokommunikation mellem fly og ATC.
”Han er så god til at tale i radio, at han er blevet min hjælpe-instruktør på BEG-radiokurset”, fortæller svæveflyve-instruktøren Søren Zebitz Nielsen.
14. marts 2023/af Jens Trabolt

Vågå Wavecamp: Bag kulisserne

Vågå Wavecamp starter lørdag. I tiden op til eventet har der været gang i et omfattende forarbejde bag kulisserne. Dette har involveret Seilflyseksjonen og en række lokale frivillige piloter sammen med arrangøren Drammen FK.
9. marts 2023/af Jens Trabolt

Den sidste jernhest

Norges sidste flyvende Pawnee har udsendt sit sidste brøl og drukket sin sidste liter benzin i Seilflyseksjonens tjeneste. Mere end 20 000 slæb blev det til.
”Med flere nødvendige opgraderinger i sigte var et ganske enkelt for dyrt at holde den på vingerne”, fortæller fagchef Steinar Øksenholt, som nu er på udkig efter fremtidens slæbefly.
6. marts 2023/af Jens Trabolt

Test: LAK 17C FES – banbrytare med FES, nu med självstart från marken!

Man unnar verkligen de litauiska entusiasterna i LAK all framgång. Möjligen att de tre 3:orna i 18-m klassen - Ventus 3, AS 33 och JS 3 - är marginellt bättre. Men bara ytterst lite. Speciellt de som kanske inte aspirerar på VM-titlar får här ett mycket gott och väl fungerande alternativ till en mer överkomlig kostnad.. Och produkten vi testat, LAK17C FES ger verkligen mycket glädje för pengarna kan vi säga redan från början.
2. marts 2023/af Jens Trabolt

LAK: Den Litauiska entreprenörsandan

Trots ett brokigt förflutet och ibland tuffa förhållanden har LAK under många år lyckats ta fram intressanta segelflygplan som legat i paritet med de bästa.
Men LAK-fabriken har också en ryggrad via sitt andra framgångsrika företag Thermikas som sysslar med bland annat motorflygplansunderhåll. Man unnar verkligen de litauiska entusiasterna all framgång. NORDIC GLIDING har precis flugit den nya självstartande LAK 17 C FES och dyker här in i den litauiska segelflygtillverkarens spännande och turbulenta historia.
1. marts 2023/af Jens Trabolt

Robert Danewid: NG fyller 10 år

2013 stod segelflygarna i de skandinaviska länderna inför hotet att stå utan medlemstidningar. Skulle det vara möjligt att komma ur dilemmat genom att göra ett gemensamt skandinaviskt segelflygmagasin? Et gäng entusiaster tog bollen och det blev starten för NORDIC GLIDING som nu fyller 10 år. Robert Danewid rapporterar här om en satsning som lyckades.
27. februar 2023/af Jens Trabolt

Her bygger de folkets TMG

De fleste svæveflyve-piloter har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Motorfalken. Det er et hyggelig, godmodigt og billigt motorsvævefly, som trods sit åbenlyst forældede design nægter at dø. I Heubach i nærheden af Stuttgart ligger Scheibe Aircraft GMBH, som fortsat bygger flyet i små serier. NORDIC GLIDING har besøgt folkene som fortsat holder liv i Egon Scheibes legendariske flyvemaskiner.
16. februar 2023/af Jens Trabolt

Alexander Lippisch – ett rastlöst geni

Alexander Martin Lippisch (1894-1976) var en tysk flygplanskonstruktör, som konstruerade segelflygplan på 20- och 30-talet, byggde stjärtlösa motor- och segelflygplan och är en av skaparna av deltavingen.
Även om Lippisch förefaller ha varit en rastlös själ med en oförmåga eller ovilja att avsluta sina projekt, det fick andra göra, var han under mer än 10 år den mest inflytelserika konstruktören av segelflygplan under den, förmodligen, viktigaste perioden av segelflygets utveckling.
13. februar 2023/af Jens Trabolt

Nyt virtuelt mesterskab skal booste interessen for svæveflyvning

Den nye Esports-satsning, FAI Virtual World Gliding Series starter i dag. De i alt 16 del-konkurrencer skal flyves i 16 forskellige lande – lige fra Mexico til Japan, og mesterskabet skal kulminere i et virtuelt verdensmesterskab i 2024. FAI og IGC ser store muligheder i konceptet.
9. februar 2023/af Jens Trabolt

Svæveflyvere interceptet af 2 F-16-fly; DAC for kaffe!

Men ingen panik. Der blev ikke skudt med skarpt, for det var en gruppe af Danish Air Cadets som i lørdags fik en oplevelse for livet under flyvning med Hercules fra Flyvestation Aalborg.
”Det var vildt fedt”, fortæller de.
8. februar 2023/af Jens Trabolt

Schempp-Hirth “Skunkworks”

Med Jonker og Schleichers nye selvstartende elektriske 18-meter konstruktioner i form af JS3 RES og AS 33 Me er bolden nu trillet over på Schempp-Hirths banehalvdel.
Det ville være oplagt med en elektrisk selvstartende version af Ventus M, tænker Nordic Gliding – måske naivt? Men hvad tænker fabrikken, og hvad er de parate til at fortælle en insisterende redaktør som har inviteret sig selv på kaffe?
6. februar 2023/af Jens Trabolt

Johannes Lyng 80 år

En af dansk svæveflyvnings absolutte ”Grand Old Men”, Johannes Lyng, runder et skarpt hjørne den 2. februar 2023, hvor han fylder 80 år. Dette er en meget personlig hyldest til min gamle ”storebror”, skriver Ulrik Friis.
2. februar 2023/af Jens Trabolt

Ronny Eriksson: ”Japp, jag är såld på Jonker JS3 RES!”

I Januari 2023 hade jag möjlighet att efter tillverkningsförseningar slå två flugor i en smäll. Nämligen kombinera en flygvecka i Bloemfontein hos Soaring Safaris och testflyga min nya JS3-RES hos Jonker Sailplanes innan leverans till Sverige. Konklusion? Det som är mest slående är hur enkelt det är att operera flygplanet och systemet som helhet.
1. februar 2023/af Jens Trabolt

Skövde FK får erstatning for flyveplads

Når kommunen vil bygge industriområde på flyvepladsen er det normalt vældig dårlige nyheder for en flyveklub. Men i tilfældet med Skövde FK er det blevet en rigtig solstrålehistorie. Nu flytter klubben base til Falköping, 20 millioner kroner og en del store planer rigere, beretter ordførende Anders Blom.
24. januar 2023/af Jens Trabolt

Tanker om klubbdrift, aktivitet og medlemstall

Opprettholdelse av medlemstallet og aktiviteten i frivillige organisasjoner er en utfordring. Hvordan skal aktiviteten skal organiseres for å sikre at de forskjellige medlemskategoriene er fornøyd og trives, filosoferer Arne Wangsholm fra Os Aero Klubb
20. januar 2023/af Jens Trabolt

Som i en fryser: 24 timer i norske bølger

Det er 20 år siden, at 2 tyske piloter beviste i praksis, at det er muligt at overnatte i luften på bølger over de norske fjelde. Med over 24 timer i luften satte Helmut Rohs og Robert Fessler punktum for en af de vildeste strækflyvninger nogensinde i Norden. Redaktionen på NORDIC GLIDING har tidligere hørt om denne historie, men har altid troet, at det var en ”myte” – indtil det nu lykkedes at opspore de to piloter, som nu fortæller historien.
17. januar 2023/af Jens Trabolt

Startmetoder part 2: Kroner og ører!

Økonomi og budget er ikke noget sexet emne. Men hvilken slæbefly vælger man, når den kolde økonomiske virkelighed præsenterer sig? NORDIC GLIDING har fået tidligere forbundskasserer i Segelflyget Carl Carlin, Arboga, til at regne lidt på omkostninger ved de mest vanlige slæbefly. Vi gennemgår her de vigtigste resultater, og vi advarer på forhånd mod en mulig stærk psykisk reaktion for trofaste Pawnee-fans...
11. januar 2023/af Jens Trabolt