Den sidste jernhest

LN-EIC på Starmoen under et NM.

Link to automatic translation

Ingen kan komme og sige, at LN-EIC ikke har været nogen pålidelig arbejdshest. På trods af 40 170 flyvninger, 11 352 timer i luften og 20 000 slæb i NLF-regi har LN-EIC oplevet meget, men der er ingen ”spændende historier” i logbogen. Faktisk har det været jævnt kedeligt, og med flyvemaskiner er det en god ting!

LN-EIC er intet poleret smykke som vinder skønheds-konkurrencer. Men den har været enestående pålidelig og har gjort et godt stykke arbejde for os. Den er aldrig blevet havareret eller fløjet tom for benzin eller andet”, siger Steinar Øksenholt, da NORDIC GLIDING ringer for at få en status og stille spørgsmålet om ”hvad nu?”.

LN-EIC kom til det norske nationalcenter på Elverum i 2001 fra Sverige, men med årgang 1964 har tiden på mange måder indhentet den traditionelle konstruktion.

Tore Kavli i LN-EIC på Vågå-isen.

”Vi må jo nok erkende, at fremtiden ikke ligger i Pawnee. Vi bruger cirka 8000 liter fuel, og med dagens benzinpriser på 25 kroner literen bliver det hurtigt 200 000 kroner om året. Dertil var der et behov for nye komponenter LN-EIC – bl.a. vingestag (vingestræbere), karburator og udstødningsanlæg til samlet flere hundrede tusind kroner”, fortæller Steinar.

Motoren har fløjet 1600 timer, og Steinar vurderer, at man ville komme i nærheden af TBO inden for kort tid. Derefter kunne man måske køre ”on condition”, men med hvilken pålidelighed? Motorbytte koster hurtigt en halv million kroner.

”Så vi kan se, at er en sandsynlighed for at vi ville skulle pløje halve og hele millioner kroner ned i flyet inden for potentielt kort tid”, vurderer Steinar.

Så nu er LN-EIC pensioneret og skal måske sælges til renovering.

Det betyder, at Ole Reistad Senter bare har en 160 hk Cub som slæbefly i starten af sæson 2023, hvilket er for lidt.

”Vi søger i øjeblikket efter et låne-fly, for vi ved, at det er vanskeligt at levere 1500 slæb per sæson med bare et fly i tilfælde af tekniske problemer”, fortæller Steinar.

Der er dog måske en mulighed for at disponere over endnu en Cub som er under opbygning efter et havari for nogle år siden.

“En jernhest for en cowboy” – foto Peder H. Kristensen

Hvis Elgon bare kunne snakke, ville han sikkert berette en historie eller 2 fra sine 20 000 slæb, vurderer Espen Aarhus med dette foto!

Det er ingen hemmelighed, at vi også vurderer køb af et ultralet slæbefly – fx en Eurofox 915is. Vi tror på, at fremtiden er elektrisk, men vi har ikke set noget realistisk bud på et elektrisk slæbefly endnu, men med et moderne slæbefly tror vi, at vi kan reducere benzinforbruget til under det halve”, vurderer Steinar.

Slæbepiloterne på Ole Reistad Senter er typisk ”timesamlere”, som tilbringer en sæson eller 2 på Starmoen Flyveplads for derefter at have timer nok til en videre professionel karriere.

”Derfor er det meget vigtigt, at de kan logge timerne på motorflyvecertifikat. Det kan man ikke på ultralet, men køber vi flyet som ”Experimental” kan det fungere”, siger Steinar.

I øjeblikket er der cirka 10-12 måneders ventetid på et ultralet slæbefly.

Galleri: “Best of LN-EIC”