“Der flyves hurtigere end teorien kan forklare”

Ib Wienberg (t.h.) og vennen Verner Lund med ”The wooden Arcus” under opholdet i Tocumwal januar 2016, som bød på research-besøg i Benalla (Foto: Eddie Madden)

NG: Hvordan gik det så – set fra teamcaptains synsvinkel? 

Såmænd udmærket! I nationskonkurrencen blev Sverige nr. 12 og Danmark nr. 13 – omtrent midt i feltet. Jeg ser det nærmest som placeringen i en form for VM for holdledere og ikke prangende, men til at arbejde videre med.
Vi skal så glæde os ved de gode enkeltpræstationer på flere dage og at Börje Eriksson (Sverige) og Arne Boye-Møller (Danmark) begge sluttede i top 10 i 18 meter klassen.

NG: Hvordan oplever du tendenserne i de store konkurrencer?
Der foregår en professionalisering af de internationale konkurrencer og de som flyver mange store konkurrencer regelmæssigt og som har fløjet i området allerede, er uforklarligt heldige hele tiden.

Efter min opfattelse er en topplacering ved VM i vore dage stadig mere vanskelig uden adgang til den seneste version af et skarpt fly, regelmæssig deltagelse i store konkurrencer og gerne forudgående (konkurrence)flyvning i området. Det er ikke altid nemt at forene med et almindeligt lønnet job og et liv, som mange af os gerne vil have det.

Desværre ligger der også i tiden nogle taktiske disponeringer omkring afgang og valg af samarbejdspartnere på ruten – som i det mindste i tørtermik minder (for) meget om et cykelløb på landevej.

Der flyves samtidigt uforståeligt ”tight” – igen specielt i tørtermikken. Det er et fortsat problem at få ændret den accept af risiko, som deltagerne åbenbart i en eller anden grad er enige om.

På den positive side ser jeg til gengæld, at piloterne og flyvningen som sådan stadig udvikler sig. Der flyves hurtigere end al hidtidig teori kan forklare.
Vejret var, som normalt under et VM, også unormalt ringe under VM 2017 – kun på en træningsdag og på en enkelt af konkurrencedagene var vejret det, som der går så mange historier om.

Men piloterne var dygtige – meget dygtige – ved VM i Benalla; Hvad siger du til 581 km med 152 km/t i et 18 meter fly og 610 km med 162 km/t i et 21 meter fly!

NG: Hvordan ser du fremtiden?
Jeg tror på, at de store konkurrencer vil fortsætte med at være noget domineret af de piloter, som har den bedste organisation bag, de bedste fly til rådighed og ikke mindst tid ( og økonomi ) til at deltage i både For-VM og andre store konkurrencer hele tiden. Alligevel vil det være sørgeligt, hvis vi ikke fortsat deltager og lader den internationale konkurrenceflyvning passe sig selv.

Vi kan måske blive nødt til at vælge mellem, om vi vil gå meget snævert efter medaljepladserne og så søge at finde de ( få ) piloter, som kan opfylde de krav, jeg mener er en forudsætning for at nå der til eller vi mere vil tilgodese, at de flest mulige får adgang til at deltage i store konkurrencer og får de oplevelser og del i den kunnen, som findes der.

NG: Var I godt forberedte?
Vi var så godt forberedte, som det vel var praktisk muligt. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med piloterne om de mange forberedelser op til konkurrencen.
Vi brugte tæt ved et år, mange samtaler, mange telefonsamtaler og mere end 300 mails på at løse de mange praktiske ting og dernæst på terræn og det forventelige vejr i konkurrenceområdet.

Jeg var på et længe planlagt ophold i Tocumwal i januar 2016 for at flyve en Janus CT ( “The wooden Arcus” ) sammen med min gode ven Verner Lund, og vi tog en dag ud af opholdet for at køre forbi Benalla, besøge mulige indkvarteringer og tale med nogle af deltagerne i For-VM. Vi fløj også lidt tilfældigt med på nogle af dagene, men ingen af de danske piloter havde mulighed for at deltage i For-VM eller for den sags skyld flyve i området i længere tid op til konkurrencen.

NG: Og Benalla var stadig lige så godt et sted, som du husker fra din egen deltagelse under VM 1987?
Ja – Benalla er stadig et fint sted, hvor der uden problemer kan afvikles en konkurrence med mange deltagere. Pladsen er stor – god plads til alting, til parkering af fly, til startafvikling og til ankomster. Det er også en fornøjelse at se 10 – 12 godt motoriserede Pawnee i operation.
Konkurrenceleder Terry Cubley og hans mange hjælpere lavede et fornemt stykke arbejde – kompetent og samtidig så venligt og afslappet, som måske netop australierne gør det.
Benalla 2017 var en rigtig god oplevelse, som jeg vil huske i meget lang tid.