“Det bliver i familien”

Rasmus med Solo/Emrax-motorsystemet som giver fuld autonomi og enkel betjening. Det er også blevet til en udelanding under DM, men det var faktisk en god disposition af Rasmus. Han lå i lav højde straks inden Arnborg. “Jeg tænkte på at bruge motoren for at komme hjem, men konkluderede, at det ville koste lidt højde at fælde propellen ud. Det helt sikre alternativ var at bruge den gode mark foran mig”, fortæller han. Det er jo det med de elektriske systemer, de starter jo altid, og det kan være fristende at bruge denne pålidelighed til at sænke sine marginer. Så kan man rigtig komme i problemer, hvis motoren faktisk ikke starter. Heldigvis var Rasmus klar i sine prioriteringer.

Link to automatic translation

”Hov, hov, jeg er skam også med i den. Det er også min flyvemaskine”, proklamerer Birgitte Ørskov med et skævt grin i baggrunden, da vi taler om, hvem som ejer den nye Jonker JS3 RES.

I det hele taget er det svært at komme uden om, at det er Birgitte som er den bagvedliggende lim i denne historie. Hun er hard-core svæveflyver, mor til Rasmus, og gift med Jørgen. Så lad det være kendt, at det er selvfølgelig også hendes fly!

Læs også portrættet her

Så hos familien Ørskov/Thomsen er det normalen, at der bliver snakket meget om svæveflyvning om aftensbordet.

Så meget, at Rasmus og Jørgen kom til at bestille en JS3 RES for 4 år siden. I forvejen har Jørgen og Birgitte en selvstartende Arcus M stående i Australien, men det ville jo være praktisk, hvis man nu havde et fly også på den nordlige halvkugle.

”Ja, vi kom jo til at tale om det i bilen, og så fandt vi ud af, at hvis vi bestilte en JS3 RES, så ville leveringen passe med Rasmus’ 40-års fødselsdag i år”, forklarer de i kor.

De glade ejere

Men hvorfor Jonker JS3 og hvorfor elektrisk?

”Jeg er ikke særlig god til benzinmotorer og vedligehold, så jeg havde en ide om, at den elektriske drivlinje ville kræve mindre”, siger Rasmus som hverken er håndværker, flymekaniker eller ingeniør, men revisor.

Læs portræt af Rasmus

2 x verdensmestre

At Rasmus ikke er specielt praktisk anlagt er dog ingen hindring for at være rigtig dygtig til at flyve, for som mange måske husker vandt Rasmus Ørskov VM i klubklassen i 2018. Jørgen har så stor tiltro til Rasmus, at han er den eneste som har fået lov af flyve Jørgen og Birgittes Arcus helt alene!

Den tidligere jagerpilot og luftkaptajn Jørgen, derimod, har aldrig vundet noget verdensmesterskab, selv om han er en særdeles habil og meget aktiv svæveflyver med flere rekordflyvninger i logbogen. Men alle er nok enige om, at Jørgen er verdensmester i at fikse ting. Det gør ham til en yderst solid makker, som oven i købet er yderst velforberedt på at eje en elektrisk JS3.  For faktisk har Jørgen allerede været på drivlinje-kursus med Uys Jonker i Australien, så han kan nu arbejde på hele systemet.

Jørgen viser hvor meget større RES-versionens haleplan er i forhold til jet-turbo-versionen. Coveret passer til en standard JS3.

Rasmus’ kone, Karla, har designet et bedre visuelt look, hvor 3-tallet ikke kolliderer med canopy som på andre versioner.

Flyet blev færdigmonteret med drivlinje og testfløjet i juli 2023 i Sydafrika og kom til Danmark i midt-februar.  Forinden havde Rasmus’ hustru Karla hjulpet med et nyt ”racy” farve-design til flyet.

Men før første flyvning i Danmark skulle flyet gennem bureaukratiet.

”Vi havde Christin Nielsen som materielkontrollant og til at hjælpe med papirmøllen ved Trafikstyrelsen, og det gjorde hun yderst effektivt”, forklarer Jørgen og Rasmus.

Det var Jørgen som fik fornøjelsen af den første flyvning i Danmark – endda som selvstart d. 26. marts.

”Efter at have rullet cirka 50 meter kørte jeg ind i noget mos i græsset, og det bremsede flyet og den kraftige motor løftede halen, så jeg måtte drosle ned for motorydelsen”, siger Jørgen, som dog kom i luften uden yderligere større problemer.

”Den har virkelig god motorkraft og stiger rigtig godt. Den er også rimelig støjsvag i cockpittet”, forklarer han.

Den sidste bemærkning er møntet på, at motor og propel i JS3 RES-systemet er lidt mindre end i konkurrenterne AS 33 Me, Ventus E og Shark RES, og det giver alt andet lige en højere tiphastighed – og mere støj, som dog fortsat er indenfor grænserne.

Men på spørgsmålet om systemet så faktisk leverer, er der ingen tvivl:

På Rasmus’ først flyvning var der så kraftig blæst, at flyslæbsvirksomheden på Arnborg var blevet indstillet.

”Jeg brugte cirka 20 % af batterikapaciteten til at stige til 500 meter, hvor den dårlige termik stoppede”, forklarer Rasmus.

Med en medvind på 70 km/t var der intet problem for Rasmus at flyve de cirka 60 km mod øst til Skanderborg, men så var problemet som bekendt at komme hjem – i modvind.

”Jeg måtte flyve med motor meget af tiden, men det lykkedes at komme hjem med 35 % resterende på batteriet, og det var jeg faktisk godt tilfreds med”, forklarer Rasmus.

Jørgen viser laderen som er monteret i en robust løsning.

Men hvad med vedligehold?

”Fabrikken garanterer 500 cyklusser på batteriet, men jeg forventer, at de holder 3 gange så lang tid, for man bruger jo motoren meget lidt i virkeligheden, og der går flere starter på definitionen af en cyklus. I vores egen Arcus M i Australien har vi eksempelvis 50 timers motortid efter 10 år og 1200 flyvetimer”, siger Jørgen, som også påpeger, at elektromotoren på JS3 RES først skal have et mindre eftersyn efter 300 timer.

”Men batterierne skal man altså virkelig passe godt på”, siger Jørgen.

”En af fordelene ved at de monteres i kroppen er, at man kan tage dem med hjem og opbevare dem i stuetemperatur, da minimum batteritemperatur for selvstart er 0 grader, og max før start er 32 grader. Batteritemperaturen skal også være over 10 grader ved opladning. Er temperaturen under, vil laderen ikke starte ”, siger han.

Jørgens hjemme-designede batteri-transport-bokse.

Typisk for Jørgen var han ikke helt tilfreds med transport-kasserne til batterierne, så nu har han konstrueret nogle nye som fabrikken synes er vældig fine.

”I det hele taget er JS er meget åbne for forslag, fx er der blevet konstrueret sidelommer som man kan køre frem og tilbage”, siger Jørgen.

DM-konkurrencedebut i JS3

Rasmus fik i øvrigt sin konkurrencedebut i JS3 RES i15 meter-klassen under det netop afsluttede danmarksmesterskab på Arnborg. Han sluttede meget respektabelt på en 3.plads, dette specielt med tanke på, at han bare havde fløjet enkelte gange i typen forinden:

”Det er en ren racer med de korte vinger. Jeg tror, at glidetallet nærmer sig 50 ved 150 km/t”, siger han om sine erfaringer.

Nordisk ”folkemodel”?

JS3’erens popularitet resulterede i, at Rasmus ikke var den eneste JS3-jockey under DM. Der deltog totalt 4 styk, og Erik Schultz fra Nordsjælland var også debutant med sin nye elektrisk selvstartende JS3 RES, dog i 18 meter klassen.

I både 15- og 18-meterklassen under DM var der Jonker JS3 placeret på førstepladsen, henholdsvis Henrik Breidahl (15 m) og Arne Boye-Møller (18 m).

Danmarksmester Henrik Breidahl starter i JS3 15 m.

Danmarksmester i 18 m – Arne Boye Møller i fuld attack-mode under landing i JS3 Jet.

Aktuelt findes der 13 JS3’ere i Norden. Heraf er tre med jet og de 10 andre med RES. Der kommer yderligere 2 RES-modeller i de kommende måneder, og 1, måske 2 fly inden flyvesæsonen 2025, oplyser JS-agenten Arne Boye-Møller til NG.

Der er nok at strække konceptet lidt at kalde det for et ”nordisk folke-fly”, specielt med tanke på prisen, men som både Jørgen og Rasmus siger i kor:

”Det er jo fordelen ved at dele et fly – så skal man kun låne 1 mio. kroner hver!”.