Det danske Flyvevåben skal skole elektrisk

Om få måneder leveres 2 styk Pipistrel Velis Electro til Flyveskolen i Karup. De skal anvendes til at samle erfaring med elektrisk flyvning i grundskoling og status-flyvning, siger Flyvevåbnet som er first mover på projektet. Det betyder, at der er elektrisk flyvning i sigte for de svæveflyvere i Danish Air Cadets som optages på Flyveskolen.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Pipistrel Velis er flyet som det danske flyvevåben har bestilt: ”Pipistrel Alpha Electro” var navnet på prototypen – nu har Pipistrel udviklet lidt videre, fået EASA-typecertificering og sælger nu flyet under et nyt navn; ”Pipistrel Velis” til en pris på ca. 170 000 euro. Batterikapaciteten er øget fra 20 til 25 kWh og flere små opdateringer, bl.a. ekstra væskekøling af batteri og power electronics skal øge performance og pålidelighed.

NORDIC GLIDING prøvede typen i 2019 (se link nederst i artiklen) og var, bortset fra det dårlige udsyn fra det højvingede koncept, imponeret over totalløsningen. På billedet ses den forstørrede køle-åbning på Velis.

Link to automatic translation

Lugten af jetfuel og larmen af efterbrændere er nok noget de fleste forbinder med militærflyvning. Men fremover bliver det helt anderledes støjsvagt og miljøvenligt når 2 elektriske skolefly skal afprøves på Flyveskolen.

Vi har en masse flyvning i dag med Saab T17 for at grundskole eller holde flyve-status på stabspiloter. Vi vil gerne have erfaringer med, om vi kan erstatte noget af den aktivitet med elektriske fly”.

Det siger Major i Flyvevåbnet Henrik Næsby med flyvernavnet HEK. Han er projektkoordinator for forsøgsordningen.

”Det brydende punkt er selvfølgelig batteriteknologien, hvor energitætheden selvfølgelig er meget, meget mindre end i jetfuel.”

Så vi får nogle fly hvor endurance plus reserver er mellem 30-50 minutter. Det sætter sine begrænsninger, men vi tror, at flyet kan være nyttigt til fx landingsrunder, hvor vi forventer cirka 9 starter og landinger per ladning”, siger han.

En ting er flyvningen, en anden ting er den elektriske infrastruktur og ladning som Flyvevåbnet også er interesserede i.

”Med forsøgsordningen ønsker vi også at få mere viden om, hvordan vi håndterer den elektriske infrastruktur, hvis vi på et tidspunkt får 15 elektriske fly, som står og lader og som skal flyve 3 gange hver dag?”, slutter HEK.

Flyvevåbnets Saab T17 har siden 1975 været arbejdshesten i grunduddannelse af piloter på Flyveskolen. Men nu vil Flyvevåbnet undersøge, hvor meget elektrisk flyvning kan erstatte den.

Major i Flyvevåbnet Henrik Næsby er projektkoordinator for ordningen som indtil videre løber over 2 år.

Rækkevidden på Velis er cirka 120 km, men køberen til flyet vil som oftest anvende til det skoleflyvning i nærhed af flyvepladsen med lektioner på cirka 50 minutter plus VFR-reserver. Batterierne kan lades fra 35-100 % på cirka 2 timer med en dedikeret lader.

Flyene forventes leveret i 2.halvår 2021 og ordningen er indtil videre i 2 år.




Den slovenske producent Pipistrel bygger i forvejen ultralette svævefly (Taurus), motorsvævefly (Sinus), motorfly (Virus) og skolefly (Alpha Trainer). Alle med Rotax 912-serie-motorer, undtagen Taurus Electro og den aktuelle Velis, som begge er elektriske.

Velis er en opdateret og EASA-certificeret version af Alpha Electro – bl.a. med marginalt større batteri.
Det norske luftsportsforbund har i øvrigt også bestilt en Velis, som erstatning for prototypen Alpha Electro LN-ELA som fik inverter-overheat på grund af luftlommer i kølesystemet og måtte nødlande i en sø i sommeren 2019.

Test af Pipistrel Alpha Electro

 

Udvalgte artikler

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt

DM-ugen 2024: Sportsfest på himlen over Herning

For første gang er svæveflyvningen med i sportsfesten ”DM-ugen” i Herning som afvikles fra 20-23 juni. Svæveflyvningen tyvstarter dog allerede d. 17. juni, og således bliver Arnborg i hele uge 25 vært for en række spændende sportslige events med konkurrencer i kunstflyvning, grand prix og præcisionslanding.  
14. februar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 2: En vinschstart med Baby

En vinschstart med Baby: Man kanske borde haft djuphavsdykning som hobby istället? Höjdmätarens visar 275 m. Då avbryts plötsligt mina funderingar av ett ryck, som handgripligt påminner mig att det är tid att koppla ur. Innan jag hinner göra detta får jag ett nytt ryck, som förvandlar min hals till en giraffdito och sänder denna tanke genom min skalle:  "Detta här har jag t o m betalt pengar för."!
12. februar 2024/af Jens Trabolt

Fra ASK 21 til F-35

Svæveflyvningen og den trofaste ASK 21 blev adgangsbilletten for piloten CAI til en karriere med spændende F-16-flyvning i det danske flyvevåben. Nu er han ved at lægge sidste hånd på sin omskoling til verdens nok mest avancerede flyvemaskine F-35 i USA. Det er et projekt omgivet af et ekstremt sikkerhedsniveau som matcher den ekstreme teknologi bag flyets performance. Her får vi et sjældent blik bag kulisserne.
8. februar 2024/af Jens Trabolt

Norsk jernhest får nyt liv på Arnborg

Den pensionerede norske Pawnee LN-EIC kommer nu til Danmark til erstatning for OY-CYY som havarerede sidste år. Til trods for alderen er der fortsat en brugsværdi, vurderer man i Danmark
6. februar 2024/af Jens Trabolt

Den perfekte svæveflyve-bil?

Volkswagens ID Buzz er en elektrisk re-inkarnation af den legendariske VW Bus fra 1959. Den kan trække op til 1000 kg trailer, og er med et ben i både for – og fremtid utrolig charmerende og ikke mindst ekstremt rummelig. Men hvor langt kommer man med en fly-trailer på slæb?
2. februar 2024/af Jens Trabolt

Hvornår er selvstartende el-fly grønnere end Pawnee?

Med muligheden for elektrisk selvstart i de fleste nye 18 m-fly er elektrificeringen kommet et skridt nærmere. Men er elektriske svævefly egentlig grønne? Aktuel rapport giver os en indikation af, hvad et batteri egentlig ”koster”.
29. januar 2024/af Jens Trabolt

På 1000 km rekordjagt i Namibia

I hjertet af Namibia, hvor termikken danser over det endeløse landskab i Kalahari-ørkenen, har to danske svæveflyvepiloter, Claus Elmeros og Klaus Juhl realiseret drømmen om at flyve den første danske 2-sædede 1000 km FAI-trekant.
24. januar 2024/af Jens Trabolt

SM i Konstflyg 2024

Till sommar så kommer Konstflyg SM att avgöras i Borås i såväl segelflyg som motorflyg. Tävlingen är öppen för alla från våra nordiska länder, dock krävs ett svenskt medborgarskap för att bli svensk mästare.
22. januar 2024/af Jens Trabolt

”ESP” til svævefly?

Stalls i lav højde fører hvert år til alvorlige havarier i svæveflyvningen. Men hvad nu hvis et svævefly var monteret med et system som både advarer og griber fysisk ind, lidt ligesom ESP-stabilitetskontrol til biler? Et tysk forskningsprojektet ”ASAsys” sigter netop på at udforske mulighederne for et anti-stall-system.
15. januar 2024/af Jens Trabolt

Mindeord Ib Braes 1928-2024

Ib Braes er gået bort i en moden alder af 95 år, oplyser familien. Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere i sin generation og har spillet en stor rolle i udviklingen af strækflyvningen i Danmark – dels gennem sin forståelse af vejr og termik, men også som drivkraft under etableringen af svæveflyvecenter Arnborg.
12. januar 2024/af Jens Trabolt