

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Jens Trabolt, Privat, Lange Aviation
Poul Kudal Guldbæk
Alder 56 år
Klub Aviator
Job Økonom
Flytyper Tidl. Pegasé, Discus FES, Arcus M, snart Antares-ejer.
Elektrotypegalleri: Elektro-pionér
Lange Antares 20/23E (2003)
Det første rigtige elektriske selvstartende certificerede svævefly med Loek Boermanns-vingeprofiler, mange smarte finesser og gennemtænkt ergonomi.
20/23M flappet åbenklasse SLG
Ca 60 produceret (inklusiv benzinturbo)
42 kW motor (Batteri 11,6 kWh/77 kg monteret på skinner i vingerne)
Climb performance +4,0 m/s / + 3000 meter højdevinding
Samme elektrodrivlinje blev også anvendt i Schempp-Hirths Arcus E.
En opdatering af Antares er tænkt lanceret senere som Antares 21E med en forlænget ydervinge med nyt profil som øger spændvidden fra 20 til 21,5 meter.
Egentlig havde Poul Kudal Guldbæk fra Aviator Svæveflyveklub i Aars et lidt mere ydmygt fly – en standardklasse Pegasé. Men efter et indbrud i klubben i oktober 2017 var der pludselig 6 fly mindre i hangaren, og Pouls Pegasé var blandt de fly som i dag formentlig gemmer sig et sted i Østeuropa.
Baggrund: Spor efter stjålne fly
Efter indbruddet fik klubben og de private ejere kompensation fra forsikringen. Klubben købte siden en Discus FES og en Arcus M. Men flotte klubfly er ikke nogen garanti for at vinde lodtrækningen på en lovende flyvedag, så det har fået Poul til at tænke på eget fly – selvstartende, selvfølgelig – det vil gøre det nært forestående pensionistliv noget enklere.
En del af erstatningen fra Pegasen og lidt til går nu til køb af andel i et Lange Antares og Poul har fundet 5 tyskere som er med på ideen, fortæller han til NORDIC GLIDING.
”Oprindeligt ville vi vente 3 år på at få leveret en Antares 21E, men nu går vi i stedet efter at overtage en brugt Antares 20E årgang 2005 fra André, som også er medlem af flokken. Og her det første år bliver det et prøve-år, hvor vi leaser flyet fra ham i stedet for at købe det”, siger Poul.
”Flokken omfatter seks medlemmer; de øvrige fem har tysk som modersmål, men jeg efter bedste evne halter efter i diskussionerne. Halvdelen bor i Tyskland, og vi resterende i England og Østrig samt altså Danmark. Og de forstår udmærket mine bemærkninger på engelsk”, fortæller han.
”Det var meningen at vi skulle være otte, men er til nu kun seks – tre af os har kun 1/8; 5-6 flyveuger om året er nok, når der også er familie og job … og et par andre fritidsinteresser. Jeg overvejer at opgradere, når jeg engang holder op med at arbejde”, siger han om ordningen.
Det er min oplevelse, at en Antares går lidt i samme klasse som en ASH 26. Det er et selvstartende fly som man flyver rigtig langt i – perfekt til oplevelsesflyvning, men ikke så meget til verdensrekorder og VM”, fortæller Poul og fortsætter:
”Jeg havde også tænkt lidt på fx den betydeligt billigere 13,5 m-klasse, fx LAK Mini FES, som også kan selvstarte, men jeg tænker, at det tungere Antares har en fordel når, man skal flyve længere i modvind”, filosoferer Poul, som i øvrigt også kommer fra en af de få klubber med elektrisk fly-erfaring (Discus FES).
”Antares er også et resultat af, at Lange har tænkt nye tanker på et tidspunkt, hvor mange andre fabrikanter mente, at det var umuligt at bygge et elektrisk selvstartende fly”, siger Poul, som i øvrigt ikke er afskrækket ved tanken om en fremtidig udskiftning af batteripakken, både i tilfælde af fejl, men også hvis der kommer bedre batterityper på markedet: “Når vi er så mange ejere, så er denne store udgift, trods alt mere overskuelig”, siger han.
En brugt Antares er et relativt kostbart fly, og Poul regner med en andelspris på cirka 20 000 euro for en 1/8. Dertil kommer cirka 100 euro om måneden for forsikring, vedligehold og hangarleje.
Men ser man på, hvad folk giver for selvstartende, moderne fly er et indskud på 20 000 euro samt 1200 euro årligt for 5-6 solide flyveuger om året ikke uacceptabelt dyrt.
Poul er økonom – de andre medlemmer af gruppen er ingeniører, og det har ført til lidt debat om metoder for nedskrivning, fortæller han:
”Vi har arbejdet en del med “kontrakt” – her slår medlemmernes grundighed igennem på godt og ondt. Især håndtering af brugtværdi i tilfælde af ind- og udtræden har givet udfordringer. Omkring fordeling af flyvetiden er vi enige om at tale os til rette, men vi har også en tilbagefaldsregel, som hvert medlem vil kunne aktivere. I så fald vælger vi hver først et par uger efterfulgt af relativt fri jagt på den resterende tid – og vi skiftes til at vælge først. Det er nok ikke så forskelligt fra andre sameje-aftaler.
Poul fortæller, at det er meningen, at flyet i foråret og forsommeren skal være ved “Alpenflugschule Niederöblarn” i Østrig, i Pritzwalk nord for Berlin resten af sommeren og efteråret samt i Sydfrankrig gennem vinteren. Der skal være hangarplads til flyet på alle stederne, da flyet skal stå opspændt – også gerne med overvågning (Så morsomt er det ikke at få stjålet et fly, at Poul har lyst til at prøve det en gang til.)
”Vi er endnu ikke nået til at sætte blæk på overenskomsten, hvilket dog ikke har hindret os i at booke kick-off i Østrig i uge 16-17 sidst i april. Her skal vi tjekke hinanden ud i en DG1000 og for fleres vedkommende også introduceres til bjergflyvning. Jeg har fået uge 21 og halvdelen af uge 22 i Østrig, uge 31 i Tyskland samt uge 8 i Sydfrankrig. Så må vi håbe, at Corona-bekæmpelsen virker som forudset”, tænker Poul.
”Det er en lidt mærkelig følelse at involvere sig så meget med et fly, som jeg endnu ikke har rørt ved. Men jeg tror på, at flokken trækker i en retning, som jeg kan tilslutte mig”, slutter han.