Drømmeværkstedet

Det er de solide værdier som hersker hos DASK-medlemmerne.

For det første serveres kagen klokken 1500 indvarslet af tonerne af en mobil sirene som bæres rundt i alle værkstederne, og når et fly er fundet værdigt til restaurering, så skal det gøres ordentligt, gerne bedre end nyt!

Det resulterer i, at et renoveringsprojekt ikke er færdigt på en eftermiddag. Langt fra.

”Man skal lige vænne sig til, at det godt lige kan tage en 2-3.000 timer”, siger et af medlemmerne, Vagn Toft fra Aarhus, mens han skraber gammel maling af en af klubbens klenodier, skoleflyet Polyt III, som bare er bygget i 2 eksemplarer. Ja, Rom blev ikke bygget på en dag.

”Åh, skal vi ikke købe en Weihe? Det er fine sager”, foreslår Klaus Degner under kaffen (og kagen), sekunderet af Bent Holgersen til højre.
Retrosvæveflyvere køber og sælger fly så ofte som muligt, godt hjulpet af de relativt lave priser. At pleje ”samlingen” og opnå fuldkomment retro-nirvama ligger som naturlig førsteprioritet. Men heldigvis er der variation i medlemmernes præferencer, og det giver et bredt spektrum af fly. (foto: Jens Trabolt)

Dask-hangaren på Arnborg

Som tak for det årlige flyvearrangement for de ældre bages den obligate tirsdagskage af personalet på Arnborg Plejehjem. Kagens ankomst til DASK varsles per mobil 12V-drevet sirene – her foranstaltet af ”ceremonimester” Per Enggaard. (foto: Jens Trabolt)

Ingen standardklub
At rekruttere medlemmer til at bruge tusindvis af timer på et enkelt fly ville aldrig fungere i en standard-svæveflyveklub, men DASK er flere standardafvigelser fra normen. Nye medlemmer kan som regel flyve og kender til sporten og dens modus operandi. Derfor skoler man ikke med nye elever, og det frigør masser af ressourcer til egentlig restaurering, vedligehold og masser af flyvning på de gamle typer.

I flyvesæsonen flyves der flittigt med de gamle fly. Specielt de to-sædede typer er populære, for så kan de medlemmer som ikke længere har aktivt certifikat få sig en flyvning i de fly som de har investeret så meget tid og energi i.

De tusindvis af timer i værkstedet er det hele værd når solen skinner, og termikken stiger. Så skal der flyves i de gamle fly. Her er det DASKs elegante Kranich med aviatørerne Niels Ebbe Gjørup og Egon Trust i bagsædet på en fin dag over Midtjylland (foto Ole Steen Hansen).

Til højre: En del af DASKs luftdygtige fly lever en del af tilværelsen udstationeret i svæveflyveklubberne, så den hellige ild kan blive spredt til nye piloter. Her er DASKs SZD Jaskolka udlånt til Vejle SFK på Hammer flyveplads og nu skal det velflyvende retrofly luftes.
(Foto O.S. Hansen)

En af de nyeste restaureringer er den flotte PIK Vasama som fik sin debut under 2016-Rally i Finland. Her hjælper Jørgen Bruun Niels Peder Møller med canopy på Räyskäläs asfalt.(foto: Jens Trabolt)

Har man stået i årevis og renoveret et enkelt fly, er man nok er lidt mere forsigtig med materiellet end klubben med den gamle ASK 21’er, og man får klart indtrykket af, at der foregår en ganske rimelig vurdering af, hvem som flyver hvilke typer. Ikke alle veteranfly er godmodige pussycats, og alle medlemmer ved, at eneste realistiske reparationsmulighed er hos dem selv og deres kammerater. Derfor er der også en over-gennemsnitlig omhyggelighed og koncentration omkring flyene.

DASKs flåde rummer ca 55 fly i ekstremt varierende stand – lige fra regulære vrag, som bare med den allerstørste anstrengelse af fantasien kan bringes tilbage i nogenlunde kondition, til deciderede wow-bang-hangar Queens som uden diskussion hører til de fineste og mest minutiøse restaureringer i verden.

De fly som ikke længere realistisk set kommer til at blive luftdygtige kan dog ofte bringes tilbage til et liv som statisk model – DASK er fx i gang med at restaurere et fly som skal pryde et museum i Nordjylland. Debatten trives i øvrigt livligt i klubben om, hvilke fly i samlingen som er næste projekt. For der er mange fly, og når vi taler om projekter på halve og hele dekader skal klubben vælge ganske nøje.

”Et stort projekt”, vurderer Ib Wienberg om restaureringen af DASKs GÖ4, “Datidens Stemme S10” som måske bliver næste store indsats.(foto: Jens Trabolt)

Datidens Stemme S10
En ganske speciel model står og er kandidat til næste indsats i værkstedet. Datidens Stemme S10, en Göppingen GÖ4, konstrueret af Wolf Hirth og Wolfgang Hütter i 1937 til videregående skoling og konkurrenceflyvning. Flyet, som har 2 sæder i side-by-side-konfiguration, er første gang registreret i maj 1945. Trods de to sæder er cockpittet meget smalt, bare 94 cm, men som DASK-medlem Ib Wienberg siger, ”så hjælper det lidt, at piloterne hver kan placere en arm ude i vingeroden”.

For et 1937-design har flyet et relativt moderne look, men glidetallet på 19 ved 70 km/t afslører fødselsdatoen. At få flyet tilbage på vingerne er dog intet weekendprojekt – her er det sandsynligvis om mange års frivilligt arbejde, for flyet skal renoveres helt fra bunden.

Men DASK er en klub med sand ”banzai-spirit” og mega-projekter klares med disciplin, tålmodighed, ydmyghed og tid – masser af tid, som DASK-medlemmet Ove Hillersborg er et prima eksempel på:

Ove er snart færdig med at renovere en Delfin, en polsk 18 m-konstruktion fra 1937 som var meget succesfuld i datidens mesterskaber. Dette projekt har ”bare” taget en 6-7 år – det er halv tid af konstruktionsperioden på Keops-pyramiden! Men så bliver flyet også flot.

Teamwork i DASK-hangaren. Så skal Polytten vendes rundt. Tyskerne kaldte den i øvrigt for ”Der fligender bierstube” med reference til det lille “bord” ved instruktørens venstre albue. Perfekt til parkering af en stor øl.(foto: Jens Trabolt)

Ølholder? (foto: Jens Trabolt)

Roterende samling
Ca 22 fly i samlingen er dog fuldt luftdygtige og hver sæson roteres samlingen af anvendte fly:

”Forklaringen er enkel”, siger DASK’s formand Johannes Lyng: ”Man risikerer at miste luftdygtighedsbeviset hvis et fly ikke har været aktivt en årrække. Derfor roterer vi hver sæson”.

Der er dog også den forklaring, at variation er livets salt. Med 22 mulige luftdygtige fly er udvalget stort, og det spænder vidt – her er alt lige fra tidlige prototyper, skolefly til vindende blodtørstige racingmaskiner med glidetal +35.

Som med klassiske biler giver tiden en nådesløst selektering af de mest interessante designs, men i praksis er alle fly en oplevelse i sig selv, det er fx specielt at starte 2G og se terra firma forsvinde under sig mens wiren hyler som en månesyg hund. Men der er trods alt stor forskel på performance i de gamle fly, som DASKs Klaus Degner her påpeger:

”Jeg fløj 3 timer i sommers i vores Scheibe Zogvogel”, siger han. ”Jeg havde en super flyvning i den. Den var fantastisk elegant, og jeg kunne slet ikke forstå det, da Scheibe ikke er kendt for de mest harmoniske konstruktioner, men så fik jeg en aha-oplevelse. Jeg konstaterede, at det var den senere Schleicher-konstruktør Rudolf Kaiser som var ansvarlig for konstruktionen!”. Der kan man se.

”Man skal lige vænne sig til at det tager en 2-3000 timer”, siger en forhåbentligvis tålmodig Vagn Toft under arbejdet med DASKs Polyt 3 (foto: Jens Trabolt).

Skulle man være i tvivl, fremviser Per Thorsten Pedersen her et håndgribeligt bevis på, at DASK-folkene rent faktisk arbejder. (foto: Jens Trabolt)

Gensyn med ungdomsflyet
Nostalgien spiller selvfølgelig fortsat en stor rolle i DASK. En gruppe af medlemmer har for nylig købt en polsk SZD Bocian og skænket den til DASK. Som med en K13 var meningen med Bocian at bygge et allroundfly som egnede sig alle missioner – lige fra skoling til konkurrenceflyvning.

Klaus Degner

Klaus Degner forklarer dog, at OY-FVX er en ganske særlig Bocian. Det var nemlig den Bocian som Klaus og 5 andre kammerater hentede på Hillerød Station i april 1970. Dengang havde de købt flyet fabriksnyt med dobbeltinstrumentering for den nette sum af 28.000 kroner. Det var mange penge dengang, og gruppen fløj i flyet gennem en årrække, indtil Bocian’en endte i Holland, hvor det fra 2004-2007 gik gennem en større renovering med nye ejere.

”Vi fandt flyet på segelflug.de, og nostalgien var stærk nok til vi måtte købe det igen, selv nutidens 2-sædede fly selvfølgelig er meget bedre. ”

I det hele taget er køb/salg og samlertrangen stærk i miljøet:

Under kagepausen i DASK-hangaren er der intensiv aktivitet på Klaus’ mobiltelefon. Segelflug.de med det store udvalg af salgsannoncer bliver scannet med stor opmærksomhed og delt med forsamlingen. ”Skal vi ikke også ha’ sådan en?”, prøver Klaus, da han spotter en DFS Weihe til salg på nettet.

Det er en 18 meter-type med temmelig potente præstationer for sin tid, og ganske velegnet til strækflyvning, som faktisk også fungerer i de gamle fly. Hvert år er der events og konkurrencer med de gamle fly. At flyve 200 km i en Bocian er bestemt en sportslig præstation.

”VI har næsten alt – undtagen glasfiber.”, bemærker DASK-medlemmet Ib Wienberg, da NORDIC GLIDING vises rundt i DASK-hangaren: Denne ide om bevaring og en levende historisk samling er et museum værdig.

Selv formidlingen er der taget hånd om. Det klares bedst med flyvning – masser af flyvning, både på Arnborg og til deltagelse i masser af events rundt omkring i Europa. Her er ”Vintage Glider Rally” det årlige pejlemærke for retro-folkene, og hver år vandrer stafetten rundt i Europa.

Gruppefoto fra det suveræne og meget velbesøgte Vintage Glider Rally på Arnborg i 2014. (foto: Jens Trabolt)

Vintage Glider Rally
2014-versionen af Vintage Glider Rally blev afholdt i Danmark. Her viste Arnborg og specielt det danske sommervejr sig fra sin allerbedste side og eventet blev en fantastisk succes med over 100 deltagende fly – nok ikke mindst på grund af DASK-folkenes talent og ”vi-klarer-alt”-attitude. 2014 var også året, hvor DASK viste muskler ved at færdigbygge den meget store museumshangar (den flotteste i Norden?) strategisk placeret ved indgangen til Arnborg.

DASK-hangaren er designet til ca 10 monterede fly, men rummer klart mere i praksis! Her under 2014 VGC Rally på Arnborg med 100 deltagende fly. (foto Ole Steen Hansen)

Gennem opsparing, økonomiske støtte fra Ellehammerfonden og egen indsats lykkedes det for DASK – som hidtil havde været hjemløs – at virkeliggøre drømmen om eget domicil på Arnborg. Det blev en flot og tør hangar på 24 x 40 meter komplet med klubfaciliteter, trailerhangar, værksteder, depoter, mødelokaler, toiletter og bibliotek. Her er plads til 10-15 monterede fly (under VGC-rallyet det 3-dobbelte!) og et antal fly under renovering. 

DASK er også aktiv, når sporten skal vises frem – og her spiller den obligatoriske tirsdagskage hovedrollen i en overraskende win-win-deal.

DASK holder hvert år en flyvedag for ældre mennesker på det nærliggende Arnborg Plejehjem. Ikke alle passagerer er så mobile som piloterne så en medbragt kran klarer ombordstigningen, men trods dette er det en kæmpe fest som er på agendaen hos de ældre, deres familier og personalet måneder forinden og efter.

Som tak for dette engagement bager kokken på plejehjemmet hver tirsdag året rundt en kage til ”flyverne”.

Kagen spises naturligvis klokken 15 – sharp, og adskillige DASK-medlemmer dukker op i hangaren kort før dette tidspunkt som hidkaldt af en mystisk naturkraft!

Ildsjælene
Men kage-folket er i akut fare for at blive sat i arbejde: DASK-formand Johannes Lyng er med sit venlige og charmerende væsen en formidabel organisator og igangsætter. Står man stille alt for længe i nærheden af Johannes, skal man nok blive ”aktiveret”, og det sker som det naturligste i verden.

Som med alle frivillige klubber er det ildsjælene og dynamoerne som er så utrolige vigtige. Det kom dog heller ikke som stor overraskelse, at Johannes blev tildelt FAIs flagskibsdiplom, Paul Tissander Diplomet i 2016 for ”gennem en betydelig årrække at have ydet en bemærkelsesværdig indsats for dansk svæveflyvning.

Tirsdagsholdet – denne dag med 18 mand i fuld indsats.

Et af mange tiltag har været arbejdet med restaurering/ bevaring af historiske svæveplaner, et arbejde der over en årrække gennem DASK har ført til en stor og flot samling af gamle svævefly, der ellers ville være tabt for eftertiden”, som der stod skrevet i motiveringen.

LÆS OGSÅ: Et levende retromiljø på Ålleberg

Fik vi i øvrigt omtalt, at DASK har 400 medlemmer, hvilket nok gør den til Nordens største svæveflyveklub. Det store medlemsantal giver også et realistisk håb om, at der sker et generationsskifte af aktive medlemmer, når de ældste falder fra af naturlige årsager.

Dette er nødvendigt – ikke bare for at klubben kan overleve på sigt – men også for, at viden og knowhow omkring vedligehold af retrosvævefly kan gives videre til næste generation.

Trods lave medlemsafgifter og mange aktiviteter er klubbens økonomi rimelig. Det skyldes ikke mindst mange filantropiske pengedonationer fra medlemmerne, og klubben håber på, at der på sigt kan blive penge til isolering af den store hangar – til glæde for træfly og mennesker.

Et PS – det er billigt at være medlem af DASK. Det koster bare 350 kroner årligt (inkl. flyveglæde, kammeratskab og kage hver tirsdag!)