Med den nye R model har Michael Sommer til VM i Benalla vist at man kan gennemføre store opgaver med mere end 160 km/t i gennemsnit.
Med både første og anden generation EB 28 og EB 29 fly vil opgaver i Sverige på mere end 1250 km være mulige – og i Danmark vil drømme som 800 km FAI opgaver inden for landets grænser være mulige at realisere. Det er bare at lade fantasien få frit spil som i følgende eksempel:

Jan W. Andersens drømmeflyvning
Du er startet fra Nordsjællands Svæveflyveklub i Gørløse og vender 1. vendepunkt Store Heddinge kl 11.30. Termikken på syd- og vestsjælland løfter efterhånden til 4.500 fod og du krydser Storebælt ubesværet og ankommer 230 km senere til Tønder i Sønderjylland kl 13.30.
280 km senere vender du Vrå i Nordjylland kl 16.00 og kan med udsigten til Skagen nu sætte kursen mod østkysten nord for Århus. Kl. 17.30 centrerer du i 2500 fod en 2,5 meter bobbel og driver i den 10 knob blide vestenvind ud mod østkysten, hvor du når tophøjde i 2.200 meter og sætter kursen direkte mod min hjemmeklub i Gørløse på Nordsjælland.
100 km senere efter at du har krydset 70 km vand og har passeret Sjællands Odde og netop passerer Jægerspris i 1700 fod melder du ”Gørløse ankomst EB29 10 K” og klokken 18.45 ankommer du til hjemmeflyvepladsen med endnu en drøm der er gået i opfyldelse.
Vi svæveflyvepiloter lever af drømme – og hver gang en drøm opfyldes har vi grundlaget for at sætte nye mål og drømme.
Testflyvningen af EB 29 R har for mig bekræftet – at vi alle har al mulig grund til at fortsætte med at drømme med afsæt i vore alles store passion: Segelflygning – The Sky is the Limit
LÆS OGSÅ: NG tester EB 29 R
LÆS OGSÅ: EB 29 DR – Wendts VM-værktøj

Om forfatteren
Danske Jan Andersen (57 år og ca 3700 timer) er mangeårig konkurrencepilot med hjemmeklub i Nordsjællands Svæveflyveklub.
Jan har deltaget i flere VM og har været danmarksmester utallige gange.
Efter 25 år med Nimbus har Jan og en gruppe andre piloter fra Østsjællands Svæveflyveklub for 2 år siden byttet ”skibet” ud med en sprit-ny EB 29.