Electric Avation Day 2019

”Du, Jens, skal vi ikke arrangerer en flyvedag med bare elektriske fly, elektrisk alting”.

Det var formand i Polyteknisk Flyvegruppe, Morten Bennick i telefonen en sen aften. Ambitiøst, javist. Svært, ja, men nok ikke helt umuligt. Andre har haft større problemer, så ”let’s go”!

Straks efter fik vi i den selvudnævnte projektgruppe rekrutteret Ulrik Friis fra Øst-Sjællands SFK, alliereret os med DSvU-hovedbestyrelsen og fik etableret et partnerskab med det danske el-elskab SEAS NVE. Sidstnævnte kunne sagtens identificere sig med den behagelige tanke om at være fremtidig ”brændstof”-leverandør til alle flyveklubber. Ideen om at være til at promovere grøn omstilling ramte direkte i virksomhedens solar plexus.

Efter ca 7-8 flyvninger med Onix var det tid til 1 times ladning med 10 kW. Det fungerede fuldstændigt uproblematisk.

Det skulle dog vise sig at være mere end vanskeligt at rekruttere ”indhold” til vores flyvedag – altså de elektriske fly. Uden elektriske fly, intet event. Et enkelt dansk fly, Aviators Discus FES, blev dog straks udkommanderet til projektet, takket være en velvillig klub og formand Jens Bonderup-Kjeldsen. De etablerede producenter som LAK og andre var optaget til E-competion i Pavullo Italien, og det kolliderede i noget omfang med eventet.

Det lykkedes dog at få den pt. mest avancerede elektriske TMG, den tjekkiske Onix og idé-manden, den evigt entusiastiske, fleksible og sympatiske Martin Stepanek, til at stille op med et stort team. I arrangørgruppen vidste vi også, at det tyske Akaflieg-miljø ville være interessant. Her bygger man kompromisløse konstruktioner med stor teknisk frihed og utæmmet ide-kraft. Fra Akaflieg Berlin kom et 8 personers stort team med den interessante åbenklasse B 13 e. (læs Flight Story her)

Fra Akaflieg Berlin deltog et team med det elektriske turbofly B 13 E. Indervingerne er ekstremt tunge (langt over 100 kg). Enten skal man have hjælp af kammeraterne eller være en meget stærk egoist. Akafliegerne får her hjælp af det stærke team fra Tjekkiet.

Takket være partnerskabet med Seas-NVE leverede det tyske firma Drive-Tron også en førsteklasses start-service med det elektriske spil ESW 2B (Elektrische Start Winde), og hele dagen bugserede vi fly rundt på flyvepladsen med den elektriske ”golf-cart” venligst udlånt fra Øst-sjællands Svæveflyveklub.

Tyske Jürgen Volk fra DriveTron kørte demo på det elektriske spil ESW 28. Det fungerede upåklageligt og havde titaniske kræfter. Som udgangspunkt kræver det en klub af en vis størrelse. Men kører man minimum et par tusinde starter om året i klubben kan prisen kommer ned under en euro per start.
”For klubmedlemmer som elsker at køre vedligehold og fejlsøgning på de gamle V8-spil er ESW 28-spillet dårlige nyheder. Der er stort set intet vedligehold”, oplyste Jürgen. Spillet er monteret med en stor mængde klassiske blybatterier som fungerer som energibuffer. En relativ lille elforsyning lader kontinuerligt.

Jürgen Volk på det elektriske spil ESW 28

Men det var ikke bare flyvende materiel, det hele. En gruppe af elbils-ejere, herunder Tesla-folk udstillede deres private biler på eget initiativ og det 2-300 personers stærke publikum inspicerede hele setuppet med stor interesse.

Carsten Lindberg fra Nordsjællands Svæveflyveklub fremviste sin Tesla Model 3, som er en af nutidens mest avancerede elektriske biler. Det var populært. Bilen kan køre med en 910 kg tung trailer.

Projektgruppen fik også en fod indenfor i Danmarks Radio som gæstede eventet med en fotograf og en journalist i 3 timer. Det lykkedes at få en live-transmission i Radioavisen kl 1200 samt et 3-minutters indslag i TV-Avisen samme dag. Det må være rekord for sporten!

Dette på trods af, at der denne dag var vild politisk turbulens i det danske politiske parti Venstre – en historie som var massivt interessant for medierne, og vi i projektgruppen frygtede til det sidste, at ”vi” ville blive kasseret. Men vi vidste dog inderst inde, at den journalistiske vinkel ” at den lette flyvning er grøn pioner og viser vejen for den tunge luftfart” nok ville sikre os eksponering.

Ulrik Friis med en elektrisk fly-henter. Jo, det er ikke science-fiction at have en flyvedag uden en dråbe benzin!

Efter radioavisen Kl 1200 kom der flere folk strømmende til. Også folk som aldrig havde været i klubben før. De havde hørt radio og skulle ”se showet med egne øjne”. Publikum fik også rig mulighed for at se, berøre og få mere information om de elektriske fly.

Med til beretningen hører også, at vi var svine-heldige med vejret. Blå himmel og 25-26 grader var en perfekt baggrund for en demo-dag, som i øvrigt også var en praktisk demonstration af, at den elektriske flyvning er fuldt realistisk

Der blev fløjet totalt 22 flyvninger og næsten 6 timer med den elektriske TMG på 2 dage. Om lørdagen var der 14 TMG-flyvninger af 10-20 min med bare 1 times pause for ladning med 10 kW. Piloten skulle også på toilet og have lidt mad og drikke…

Der var ingen tekniske ”snags” – alt fungerede, hvilket også er Jens Bonderup-Kjeldsen fra Aviator-klubbens erfaringer efter 12 måneder med Discus FES. Dette er specielt interessant at følge, fordi dette er det første klubfly med elektromotor i Norden.

Jens Bonderup-Kjeldsen (t.h.) fra svæveflyveklubben Aviator stillede venligst op til demo med Discus 2C FES (18 m)
Morten Bennick fra PFG, som er regerende Danmarksmester i 15 m klassen og derfor som udgangspunkt modstander af L/D-saboterende propeller, prøver her FES for første gang. Hvordan opleves et elektrisk klub-fly for en hardcore Ventus-konkurrencepilot? ”Det er godkendt. Jeg må nok desværre sige, at det fungerer”, konkluderede en fornøjet Morten efter landingen.

”For dyrt, kompliceret, skrøbeligt” lyder den traditionelle kritik, men det har Jens Bonderup-Kjeldsen svært ved at se:
”FES-systemet har fuldt levet op til vores forventninger i klubben”, siger han. ”Vi har skulle lære at anvende systemet og lære at lade efter hver flyvedag. Men det største er nok, at vi kan flyve strækflyvning på marginale dage. Uden FES havde vi ikke fløjet, ganske enkelt. Det har vi flere eksempler på. Vi kører bare få minutter med motoren for at komme frem til termikken, eller hvis der er ”blå huller” vi skal krydse”.

“Med en traditionel benzinturbo har man ikke samme fleksibilitet med øjeblikkelig start og stop. Sådan kan vi flyve meget længe. Det har også vist sig at være en fin beslutning ikke at købe ekstra batterier. Rækkevidden med standardbatterierne er fuldt tilstrækkelig, og efter en fuld 2019-sæson er der ingen som har fløjet mere end 10-20 minutter på turbo for at komme hjem. ”, konkluderer ens Bonderup-Kjeldsen efter eventet.

Projektgruppen har planer om at køre et dacapo på eventet lørdag d. 29. august 2020. Den grønne omstilling er ”hot stuff”, og vi forventer ikke mindre interesse fra sponsorer og omverden næste år.