NORDIC GLIDING testede som det første fag-medie Onix i april 2019. Flyet levede op til stort set alle de forventninger man kan have til en moderne TMG – kraftig motor, stor batterikapacitet, enkel at flyve og lydsvag. Senere tests har bekræftet en rækkevidde på cirka 300 km eller 2,5 timer, hvilket i mange tilfælde ville være indenfor den typiske missions-type i fx en klub.
Men vi savnede muligheden for at slæbe. Ville den kunne klare det? Hvor mange slæb ville batterikapaciteten give mulighed for? Ville flyets power elektronics kunne klare den store belastning?
De samme temaer har også teamet bag Onix funderet over, så i vinteren 2019/2020 har Martin Stepanek og co. monteret en slæbekrog på Onix og de tjekkiske luftfartsmyndigheder har givet ok til forsøg med slæb – i første omgang med et ultralet svævefly af typen Atlas med en MTOW på 315 kg.
Den 7. april var teamet på plads på flyvepladsen i Vysoke Myto. Desværre var græsset lidt for vådt (blödt, red) på grund af kraftig regn, men det lykkedes at slæbe 2 gange. Et TMA-område (Pardubice) over pladsen, satte dog en begrænsning på 1000 ft i slæbehøjde.

foto af slæbekrog. Onix har også i vinteren 2019/2020 gennemført en vellykket flyvning fra Sveg (Sve) til Røros (No). 170 km i modvind i minustemperatur over et øde fjeldområde er ikke dårligt for et elektrisk fly.
Men trods alt en vellykket første test, siger Martin Stepanek:
”Vi kunne stige med 2,5 m/s integreret og jeg kørte med full rated power, cirka 60 kW hele vejen”, beretter Martin, som også havde et falkeøje på motortemperatur hele vejen:
”Temperaturen holdt sig indenfor de grænser, vi havde besluttet i koordinering med motorfabrikanten MGM Compro, men jeg det er fortsat min ambition, at den skal være lidt lavere, så det skal vi arbejde på.
Dimensionering af elektrisk bogsering?
Energiforbruget for de 2 slæb var 3,5 kWh, hvilket svarer til cirka 10 % af flyets batterikapacitet.
”Det er min mistanke, at flyets standardpropel ikke var helt optimal. Den er fin til normale forhold, men slæbvirksomhed er en lidt speciel case, siger han.
”Nu vil vi ansøge vores national luftfartsmyndighed om at få mulighed for at slæbe normalklassede svævefly som ASW 15 eller Discus CS”, slutter han,

Før forsøgene med slæb kunne havde teamet besluttet sig for en maks. acceptabel motortemperatur. Det kunne man holde med 60 kW powersetting op til til 1 000 ft.
Ikke første gang
Det er dog ikke første gang, at et elektrofly bugserer svævefly. Den Siemens-motoriserede Extra 300LE satte verdensrekord for et par år siden, men den havde også 260 kW til disposition, men bare 18,6 kWh batterikapacitet, hvilket udelukker flere slæb i klubregi – og prisen er med sikkerhed ikke realistisk for nogen klub! Så når Martin Stepanek selv siger, at dette var ”another small step forward in aviation history”, så er det ikke bare reklame-snak.
Elektro: NG Tester PureFlight Onix
Kort før deadline opdatering
Kort før deadline kom det budskab fra Martin Stepanek: ”Vi har nu fået permit fra det tjekkiske CAA til at teste flyslæb med normalklassede fly som ASW, Cirrus og Discus, og endnu mere vigtigt har vi monteret en anden propel på Onix. Nu har vi samme statiske thrust på den elektriske Onix som på vores 100 benzin-Rotax. Det er gode nyheder, og det betyder, at vi kan slæbe fx Blanik med 2 piloter ombord med god margin”, siger han entusiastisk til NG.