En anden verden oppe i skyerne

47-årige Kristian Roine fra Finland er meteorolog og har 4000 timer i svævefly.

Link to automatic translation

For mange år siden lykkedes det Kristian Roine at fange en atmosfærisk bølge og stige op over skyerne

”Det var en fortryllende oplevelse at se verden fra et helt nyt perspektiv, og jeg vidste med det samme, at jeg ville forsøge at få flere flyvninger som denne”, fortæller han.

I 2002 organiserede han et kursus, hvor hans hustru, som også er erfaren svæveflyver, underviste i skyflyvning. Kurset fandt sted på det finske nationalcenter i Räyskälä, hvor skyflyvning gennem tiden har været praktiseret af piloterne, og siden dengang har Kristian hver sommer fløjet skyflyvning i området omkring Rayskala i den LS8-t som han deler med sin hustru.

Det er i øvrigt ikke bare i fritiden og gennem de 4000 timer i svævefly, at den 47-årige Kristian er interesseret i vejret. Han er meteorolog i en privat virksomhed og fungerer også som meteorolog i Toyota World Rally Team.

“Det er en meget flot oplevelse at se skyerne fra en anden vinkel”, siger Kristian om de mange fordele ved denne flyve-teknik.

Men hvad kræves der for at flyve IMC i skyerne?

”Hvis man følger EASA SERA-reglerne står det, at det er tilladt at flyve i skyer i ukontrolleret luftrum, som fx over Räyskälä, og siden vi har fået EASA er det blevet meget enklere at træne nye piloter i SPL-skyflyvnings-ratings. Den øvre grænse er FL 95, og derover kræver det transponder og kontakt med ATC”, lyder det fra Kristian.

I takt med at Kristian har udvidet sit repertoire for skyflyvning har han publiceret en del videoer på youtube. Her kan man opleve LS8’eren i sit rette element.

”Jeg har fået en del kommentarer på videoerne, at det er ulovligt, farligt og så videre, men det er helt forkert. Gør man det rigtigt, er det ikke farligt, siger han.

Området omkring Räyskälä er populært til skyflyvning, men det er også en kendt disciplin i Sverige.

Når Kristian går ind i en sky er det med et radioopkald hvor han fortæller om placering:

”Rayskalas område er enormt og ofte er vi bare 2-3 fly i luften på samme tid, og der er det let at se hinanden på FLARM-radar”, svarer han på spørgsmålet om der ikke findes en risiko for kollision.

”Flyvning i skyer kræver desuden, at flyets manual tillader dette, og flyet er instrumenteret til det. Det kan eksempelvis være krav til minimum-udrustning som variometer, kompas, ur, gyroskopisk drejningsviser med kuglelibelle. Men de fleste moderne svævefly som bruges til skyflyvning er ofte udrustet med kunstig horisont (AHRS) ud over minimums-instrumentering. Disse moderne display gør det meget lettere og sikrere, og man kan tilmed navigere med GPS inde i skyen”, fortæller Kristian.

Så hvordan gør man i praksis? Kan man bare finde en CU og så flyve ind i den og finde termik?
”Nej, i praksis er det meget vanskeligt. Man centrerer altid termikken under sky-basen i visuelle flyveforhold og fortsætter op i basen, hvor termikken ofte er kraftigere”, siger Kristian som også har sine egne veldefinerede grænser i sin flyvning.

Dans ikke med en massemorder

”Jeg er super-forsigtig med ikke at flyve op i store CB. Jeg har ikke lyst til at være bange når jeg flyver. Når man stiger mere end 5 m/s i TCU er skyen for intens, og nærmer man sig 10 m/s er det regulær skræk og rædsel. Så er det ikke længere end fin og venlig CU, men en regulær CB man befinder sig i. Så er det på høje tid at komme ud”, siger Kristian som også understreger behovet for at have en plan B.

”I 20 år med skyflyvning har jeg aldrig mistet kontrollen over mit fly, men jeg har oplevet hagl, is i pitot-systemet og på vingerne ved skyflyvning. Når jeg flyver har jeg altid en fast øvre grænse på airspeed på fx 120-130 km/t, som jeg ikke vil overskride. Gør man det, skal man fælde luftbremserne ud, flyve vandret og komme ud af skyen”, siger han og understreger, at efter hans egen erfaring er moderne svævefly som fx Ventus og Discus2 ganske velegnede til skyflyvning.

At det netop er vigtigt at fælde bremserne ud, mens farten fortsat er lav, viste havariet med en Twin Astir ved Kiruna i 2015. Her tabte piloten kontrollen over flyet, og ved en vurderet hastighed på 350 km/t blev bremserne fældet ud, hvorved vingerne svigtede.

Is er ingen sjælden gæst ved skyflyvning. Men Kristian siger, at flyet fortsat er fuldt kontrollabelt, men med reduceret performance. Isen falder bort under nul-niveau.

Men hvad kan man bruge skyflyvning til?

Flyver man hurtigere når man kan få ekstra højde?

”Nej, faktisk så har man ofte en højere gennemsnitshastighed når man flyver på klassiske energilinjer og skygader under sky-basen. Dertil kommer, at man ofte ved skyflyvning har is på vingerne og flyver ud i svagt synk efter exit fra en CU”, siger Kristian og fortsætter:

Men det er fantastisk flot at se verden fra oven. At komme ud i sollyset efter en skyflyvning er en meget stor visuel naturoplevelse, og så skal man ikke glemme, at det også er en brugbar teknik til strækflyvning. Ofte skal jeg krydse store søer her i Finland, og så er det fint at kunne dumpe vandballasten og flyve ind i en sky og få 400 meter mere på højdemåleren”, understreger Kristian.

Kristian har også uddannet cirka 10 andre svæveflyve-piloter i skyflyvning, mest aktive er den polytekniske svæveflyveklub.

”Her i Rayskala træner vi nye IMC-piloter med en TMG, en RF5 Fournier, hvor vi kan afblænde det bagerste cockpit, hvis der ikke er nogle skyer at flyve ind i. Det er enkelt med EASA-reglerne, og man kan bare signere på deres logbook”, forklarer han.

Træning i Fournier.

Få din rating i Sverige

I Sverige findes også Segelflygets unikke IMC-kursus (Læs kursus-reportage her), hvor man kan lære skyflyvningens ædle kunst. I 2025 afholdes der 2 kurser, 10-16. juni samt et sensommer-kursus 9-15 august – for begge gælder at kursus-fee er 1500 SEK.

Læs mere her
https://nordicgliding.com/2025-svedanor-kurserne-er-klare/

Se Kristian Roines videoer her
https://www.youtube.com/@krasw/videos

5 svar fra Kristian om IMC-flyvning

1. Det ser helt vanvittigt ud, det er sikkert ulovligt?
EASA har regler, der sætter rammerne for, hvordan man flyver svævefly i skyer. Dine nationale myndigheder kan forbyde dette eller gøre det meget vanskeligt. Mine myndigheder i Finland gør ikke; de overholder EASA-reglerne. Man behøver en cloud flying rating, og svæveflyet skal have ordentlige instrumenter.

2. Det ser meget farligt ud?
Vi har et meget god sikkerheds-statistik; ulykker er praktisk talt ikke-eksisterende.

3. Du flyver meget tæt på skyer og bryder minimumsafstanden til skyen?
Skyflyvning udføres under IMC-forhold, så VMC-minima gælder ikke.

4. Du risikerer at kollidere med andre fly i skyer?
I kontrolleret luftrum får vi tilladelse fra ATC, som holder trafikken adskilt. I ukontrolleret luftrum transmitterer vi vores intentioner om skyflyvning på en fælles radiofrekvens og sørger selv for adskillelsen. Jeg har en transponder og FLARM, selvom de ikke er påkrævet af reglerne.

5. Ising er meget farligt?
Ising formindsker flyets performance, men flyet forbliver fuldstændig kontrollerbart. Is falder væk under nulniveauet. Isning af pitot- og totalenergi-prober fører til, at nogle instrumenter (ASI, variometer) kan falde bort. Det øver vi os på under træningen. Hvis vi mister et instrument, forlader vi skyen og går ned til en højde, hvor isen smelter væk.

Angående isning, så sker det i “våde” skyer (cu, tcu, cb) overalt ved 0.-15 temperatur. Hvis det er koldere får man iskrystaller, der ikke klæber længere.

I praksis er is umulig at undgå, i hvert fald i Finland, hvis man flyver højt (normalt at opleve før 3000m). Ofte kan man flyve op til 2000-2500 m ved temperaturer over nul, men forårs-skyer og ved rigtige høje flyvninger vil man altid opleve is.

Som alle nok kan tænke sig til, vil is på vingerne føre til L/D på 25, og man kommer ingen steder.

Ved kolde forårsflyvninger er det sket, at man faktisk ikke har tid nok til at smelte isen, nul-niveauet kan være i 500-700m højde og selv da tager smeltningen 5-10 minutter. Her er et foto fra en flyvning, hvor jeg stadig kunne holde is fra forkanten i hånden efter landing.

6. Det ser helt fantastisk ud
Ja!