En glad amatør i et “stjålet” fly

Fakta:
Piloten:
Navn: Lars Bachmann Skovbjerg
Nationalitet: Dansk
Beskæftigelse: Dataanalytiker
Klub: Aviator – Aalborg Svæveflyveklub
Alder: 58 år

Link to automatic translation

Jagten på eget svævefly

Det var først, da jeg var i fyrrerne, at jeg kom i gang med at svæveflyve. Interessen havde ulmet i flere år, men af forskellige årsager blev det en relativ sen begyndelse i sporten for mig.

Jeg startede min flyvekarriere Aalborg Aero Sport. Klubben havde dengang til huse på en landejendom få kilometer syd Aalborg, men blev i 2013 fusioneret med Aviator – Aalborg Svæveflyveklub (herefter: Aviator), og aktiviteterne flyttede til Vesthimmerlands Flyveplads lidt udenfor Aars.

I min nye klub fløj jeg sporadisk gennem tre sæsoner, inden jeg i 2016 tog en pause fra sporten. Jeg syntes på det tidspunkt ikke, at jeg havde tid nok til at yde en mere helhjertet indsats for at blive god til at svæveflyve og få logget nogle timer.

Tilbage til sporten

Under mit fravær fra svæveflyvningen havde Aviator en mørk oktobernat i 2017 indbrud, hvor seks fly blev stjålet og forsvandt sporløst. Blandt de stjålne fly var begge klubbens LS4’ere, G4 og PX.

Dette skrev NORDIC GLIDING om flere gange, og rapporterede også om dengang da flyene igen dukkede op i Litauen på mystisk vis.

Interessen og lysten til svæveflyvningen vendte tilbage til mig i foråret 2022, men i min pause fra sporten var certifikatreglerne blevet ændret, og jeg var ikke opmærksom på at få mit gamle certifikat konverteret. Det var derfor ”forfra-begynd” med både ny teori- og flyveprøve. Til gengæld havde jeg virkeligt fået blod på tanden, og en gammel drøm om engang at få mit eget fly, blev vakt til live igen.

Alt i alt har jeg ikke mange flyvetimer – i skrivende stund har jeg stadig under 100 timer. Nogle vil måske mene, at det er et noget spinkelt grundlag at anskaffe sit eget fly på. Jeg ser det som et led i min strategi for at blive en bedre svæveflyvepilot. Samtidig ser jeg det som en tyvstart på mit eget pensionistprojekt. Nogen køber en gammel sportsvogn eller motorcykel, som de restaurerer og går og pudser og polerer på. Jeg har købt et svævefly.

Mit certifikat fik jeg hurtigt generhvervet, og jeg har fløjet flere ture i klubbens LS4, som var købt som erstatning for de stjålne. De der kender en LS4, vil sikkert være enige med mig i, at det er et skønt fly, der er utroligt let fløjet med en dejlig rorharmoni. Det er samtidig en flytype, jeg sidder rigtig godt i.

Sådan én kunne jeg rigtigt godt tænke mig selv at eje. Jeg kiggede nærmest dagligt på segelflug.de i håb om, at der ville dukke et velholdt eksemplar op, der var til at betale.

Der gik måneder, og der dukkede ingen LS4’ere op, som opfyldte mine kriterier. De få, der var, havde enten mange timer (i nogle tilfælde over 9.000), eller også var prisen langt over mit budget. Derfor begyndte jeg at kigge efter alternativer. En Discus, som jeg også har fløjet, kunne være et alternativ til LS4. Men hvis jeg syntes, at LS4’ere var dyre, så var det nærmest ingenting i forhold til priserne på en Discus. I den anden ende af prisskalaen kiggede jeg på LS1-f’ere, som blev udbudt i stor stil, ovenikøbet til priser, der var til at betale.

Under et familiebesøg i Silkeborg i maj 2024 lagde jeg sammen min svigersøn og barnebarn turen forbi Arnborg, hvor DM var i gang. Her fik jeg en mulighed for at prøvesidde Christina Solbergs LS1-f, men det tog mig kun få sekunder at finde ud af, at den mildt sagt er en kende for trang til mig. Der manglede blot lyden af en vinprop, der bliver trukket op af en flaske, da jeg steg ud af cockpittet.

På dette tidspunkt var jeg også blevet interesseret i en DG-300, som jeg dog ingen erfaring havde med. Priserne var rimelige, og jeg synes flyet så smart ud. Det forekommer mig, at det er en type, der deler vandene. Nogle elsker den, andre synes ikke, at den er så fantastisk. Jeg spurgte et par private ejere om deres erfaringer med typen, og Oskar Minds fra Aarhus Svæveflyveklub øste ud af sin store erfaring med den, som han bl.a. har fra konkurrencer. Hans afsluttende anbefaling var, at jeg burde gå efter en LS4.

De stjålne fly dukker op

Back to square one. Jeg havde svært ved at glemme den smarte DG-300, og var et eller andet sted skuffet over, at ikke alle kunne lide den, for en LS4 var jo ikke til at komme i nærheden af.

Omstændighederne ville imidlertid, at jeg sad i min research og læste nogle gamle artikler i Nordic Gliding om valg af flytype. Her faldt jeg over en artikel fra maj 2022, som fortalte, at de seks fly, som blev stjålet fra Aviator i oktober 2017, var blevet fundet i Litauen. Jeg spurgte i klubben, om nogen vidste, hvad der var sket med dem, og én mente at have hørt, at Dan-Glide havde købt dem af forsikringen, og at de nu stod i Vamdrup.

En e-mail til Dan-Glide bekræftede, at flyene stod dér, og jeg fik med det samme en aftale med Morten Habekost om, at jeg kunne komme og se dem. Det var særligt PX, en LS4-a, som jeg var interesseret i.

Fotos taget af tyvene selv af LS4’eren, da de mailede et “good offer” til Aviator-klubbens formand Jens Bonderup Kjeldsen i 2020.

Det var et glædeligt gensyn… og sørgeligt. Flere af flyene havde store skader, men PX var sluppet billigt. Kort tid inden tyveriet var den blevet malet med PU-lak, og havde i samme forbindelse fået udført et 3.000 timers eftersyn. Den stod stadig meget flot, og de få ridser, som den havde, ville Morten naturligvis udbedre. For god ordens skyld ville han også lige give den yderligere et 3.000 timers check. Vi blev enige om en pris, og i januar 2025 hentede jeg sammen med en klubkammerat PX. Så var jeg blevet flyejer.

Flyet:
Type: Rolladen-Schneider LS4-a
Byggeår: 1987
Reg.nr. OY-XPX (PX)
Ejerhistorik:
1987: SG-70
1997: Flemming Kristensen, Svenstrup J
2002: Aalborg Aero sport
2014: Aviator – Aalborg Svæveflyveklub
2017-2022: Skæbne ukendt (fundet i Litauen)
2024: Lars Bachmann Skovbjerg, Aalborg

PX flyver igen

Det danske vejr er, mildt sagt, ofte ret marginalt til svæveflyvning. Kombinationen af dårligt forårsvejr og en fyldt kalender betød, at premiereflyvningen i PX først blev den 26. april.

Den første dag var både spændende og udfordrende. Først skulle flyet samles, og her er min rutine ikke imponerende. Heldigvis bidrog Aviators junior danmarksmester, Jens Andersen med råd og vejledning. Han har vist aldrig set nogen være så langsom til at samle en LS4 før. Jeg svedte og knoklede med rorkoblingerne og følte, at jeg havde været bedre hjulpet, hvis jeg havde haft syv led på hver arm.

Vejret på denne dag var alt andet end marginalt, det var ganske enkelt fantastisk med næsten ingen vind, masser af sol og blomstrende cumulusskyer. Desværre var pilotens evner til at finde termik ikke tilsvarende fantastiske. Mens alle andre stak afsted på lange opgaver, måtte jeg have ikke mindre end fem starter for at få fat. Jeg var ikke tilfreds med min egen præstation, men på den femte start blev jeg hængende i lidt over halvanden time. Som forventet flyver PX som en drøm, og der gik ikke lang tid, inden jeg havde fået den velkendte føling med flyet tilbage. Der var ingen anledning til tvivl om, at det er den rigtige flytype, jeg har valgt.

Samlet og klar

Der kan siges meget om talent eller mangel på samme. Der er ingen tvivl om, at i mit tilfælde er der plads til forbedring. Det hænger formentlig også sammen med de få timer i logbogen og begrænset erfaring med at finde termik.

Nu har jeg til gengæld alle muligheder for at få udviklet mine skills som svæveflyvepilot. Jeg skal ikke længere stå og se langt efter klubbens LS4 eller Discus, når andre vinder lodtrækningen ved morgenbriefingen. Jeg kan selv disponere mine flyvedage, få timer i logbogen, få trænet termiksøgning og strækflyvning.
Og så er det jo ikke mindre interessant, at det foregår i et fly, der har en usædvanlig historie…

Et glad flyeejer