På vej hjem fra ø-hop på udebane. Her glides der fra Sjælland over Storebæltsbroen med Fyn i det fjerne. Her er vi med i cockpittet hos en af de 3 Herning-piloter, Peter Fischer Jensen. Der blev krydset 100 km vand på flyvningen.
Præcise prognoser, gode fly og ”lidt” erfaring gav 4 Herning-piloter en yderst spændende flyvning med krydsning af store vandområder d. 3. juni 2023.
På vej hjem fra ø-hop på udebane. Her glides der fra Sjælland over Storebæltsbroen med Fyn i det fjerne. Her er vi med i cockpittet hos en af de 3 Herning-piloter, Peter Fischer Jensen. Der blev krydset 100 km vand på flyvningen.
Tekst: Jens Trabolt baseret på beretning fra Knud Møller Andersen, Peter Fischer og Bjarne Sørensen / Fotos Bjarne Sørensen, Knud Møller Andersen, Peter Fischer Jensen og Luise Bruen
Prolog: Under 2018-sommerlejren i Herning SFK flyver piloterne Knud Møller Andersen og Bjarne Sørensen 500 Km ud-hjem til Falster fra Herning Skinderholm. Som Knud beskriver det, var det ”en formidabel oplevelse – ikke hurtig svæveflyvning, men en spændende tur”.
Dette sætter de følgende år gang i flere drømme, og Knud slutter klubbens jubilæumsskrift fra 2021 med at skrive følgende:
Der er fortsat muligheder derude – flere svæveflyvepiloter i Danmark er begyndt at inkludere de større danske øer i deres opgave-udskrivning, det er jeg overbevist om også kan lade sig gøre med udgangspunkt fra vores flyveplads på Skinderholm – med andre ord er der fortsat nye udfordringer, selv efter 47 års medlemskab af Herning Svæveflyveklub.”
Det må man sige, at han har ret i, for d. 3. juni 2023 er vejret samarbejdsvilligt, og prognosen lover en mulig flyvning på 5-600 km.
Klubbens Bjarne Sørensen ”tænder bålet” med en ”Skal vi flyve”-SMS til Knud og sammen planlægger de en flyvning.
Det er målet at nå øen Møn i den sydøstlige del af Danmark og komme tilbage til Jylland via Sjælland og Fyn:
”Vi var klar over at hele dagen skulle udnyttes for at det kunne lykkedes. Jeg foreslog, at vi begrænser opgaven til 2 vendepunkter ved hhv. Kettinge på sydøst Lolland og Kostervig gods på Møn, i alt 518 km”, fortæller Knud, som med sine 4500 flyvetimer siden 1973 ofte fungerer som rådgiver, når klubbens piloter skal planlægge flyvninger.
Den planlagt opgave og tracket fra logfilen.
Knud flyver i sin egen Ventus 2CT, Bjarne Sørensen flyver med sønnen Lukas i klubbens Arcus T, og Peter Fischer Jensen beslutter sig også for at deltage i sin Discus 2CT.
De tre Herning piloter, som deltog i turen. Fra venstre Bjarne Sørensen, som også havde sønnen Lukas med i bagsædet, Knud Møller Andersen og Peter Fischer Jensen (foto af Peter: Louise Bruen).
Egentlig havde Peter planlagt en anden opgave, men kommer på andre tanker, da han hører planerne:
Jeg beslutter mig ret hurtigt for at følge med på flyvningen, da jeg fortsat er lidt misundelig over, at jeg ikke var med på den lange 500 km flyvning under sommerlejren i 2018. Knud lægger vægt på, at det ikke skal være en hastighedsopgave, og det er selvfølgelig helt fint for mig, da jeg stort set aldrig har haft succes med at flyve høje hastigheder”, fortæller Peter.
Altså en oplevelsestur, frem for fokus på høje hastigheder. Fælles for alle de deltagende fly er, at de alle er monteret med turbo, som trods alt giver en sikkerhed for, at man kommer hjem om aftenen.
Peter Fischer Jensen kommer i luften ca 20 minutter efter de andre, men kommer hurtigt op, og efter en kort motortest går det afsted over startlinjen ca 20 km efter VK (Arcus) og ZA (Ventus).
Her er det Bjarne Sørensen som passerer Horsens på vejen ud.
Turen for Peter til Juelsminde går ret godt i en frisk vestenvind, og han er heldig med en boble ved Raarup flyveplads der går til 1700 m. Det betyder, at han kan glide komfortabelt forbi Bogense på Nordfyn, hvor han lige når at fange en boble, hvor Knud i Ventus er ved at være i top.
VK med Bjarne og Lukas har fulgt kysten lidt længere og kommer forbi Peter samtidig. Over Fyn følges han stort set med VK, og de deler en god boble midtvejs mellem Svendborg og Nyborg, der går til 1900m, så de igen har et komfortabelt glid over vandet til Lolland.
Bjarne Sørensen i Arcus har her Langeland i sigte – fra luften forstår man godt, hvor øen hedder sådan.
Langeland
Ved kysten af Langeland bemærker Peter en Arcus der kurver meget langt nede, og det viser sig bagefter at være en Arcus fra Nordsjælland, der er ved at samle op i 300 m efter at have taget turen den modsatte vej.
I cockpittet hos Knud flyves der skytermik hen over Fyn, men boblerne er ikke særlig stabile, og han skifter nogle gange:
”Inden passage mod Lolland bider jeg mig fast i den sidste sky ca. 10 km nord for Svendborg, den løfter til 1500 m, jeg ville gerne have lidt mere, men håber på, at det nok skulle række. Vi kan se at de første skyer, som ser brugbare ud på Lolland, ligger et stykke inde bag kysten nord for Nakskov. Jeg når over og får de første indikationer i ca 5-600 m og første reelle boble bliver fanget i 450 m”, fortæller han om krydsningen.
Lolland er til gengæld den sjoveste del af flyvningen for Bjarne og Lukas i Arcus.
”Vi flyver på et tidspunkt langs en søbrise-konvergenslinje. På forsiden af denne sky-linje stiger det, og vi ligger og flyver ind ud mellem skyerne, som har lavere base end de CU som står længere inde på land”, fortæller Bjarne.
Lolland med blik mod Puttgarden færgen
Efter at være kommet i land på Lolland, kan Peter nu også se vejen hjem, mod nordvest over Storebæltsbroen.
”Det ser sandsynligt ud, at man kan tage vejen tilbage over Storebælt, da der er skyer et godt stykke ud over Vestbroen. Men jeg har aldrig prøvet at krydse Langelandsbæltet, så det passer mig fint”, siger han.
Han bemærker, at der trods alt også er performance-forskel på hans Discus 2T og en Arcus T.
”Arcus VK glider tydeligt bedre end mig i smørluft og støt øger højdeforskellen mellem os. På Vestlolland går det lidt langsommere, og undervejs slår jeg et slag ind over Maribo domkirke for i det mindste at have et vendepunkt på Lolland”, fortæller han.
”Lidt senere skal vi ned mod syd i den blå søbrise for at vende Kettinge kirke, og jeg kommer lidt lavt tilbage til skyerne ved Nykøbing F og har svært ved at få termikken til at virke, imens de to andre kommer 15-20 km foran mig. Midt på Falster er jeg igen heldig og finder bogstavelig talt inde mellem de lavere skyer en cu, der ikke har fået fugtig luft ind som de andre og som dagens bedste boble giver 3,6 m/s til næsten 2000m”, lyder det fra Peter.
Farø- og storstrømsbroerne
Farø – og Storstrømbroerne set fra anden vinkel
Med den højde sætter Peter fart på hele vejen til det næste vendepunkt ved Kostervig og videre mod nordøst, hvor han næsten indhenter de andre på Sydsjælland.
”Den videre tur via Næstved over Slagelse til Korsør går nemt og efter 45 års medlemskab i PFG med base på Sjælland, kan jeg også høre, at de andre nok har opfattet den del af turen som mere eksotisk end jeg gjorde”, siger han.
Krydsning af Storebælt mod Jylland
Knud i Ventus får den første termik over Sjælland kort efter i 800m til 1600m – efter et par svage bobler ender han mellem Slagelse og Sorø i 800m hvor han bider sig fast i den sidste termik inden Storebælt. Det ligger inde i de Sjællandske svæveflyve-områder i Roskilde TMA.
”Vi erfarer på radioen hvorledes de lokale piloter melder ind og ud af områderne til Midtsjællands SFK i Slaglille, som står for registrering af svævefly i områderne. Vi melder ind som de lokale, og bliver budt velkommen med kommentaren – efter en kort pause ”I er da vist kommet på udebane”. Termikken slutter i 1800m og vi siger pænt farvel til Slaglille, og de ønsker god tur til Fyn. Korsør passeres i 1200m, vi kan se at der er skyer over Fyn helt ud til Nyborg”, fortæller Knud.
Knud Møller Andersen er på vej ud mod Storebælt
Peter Fischer Jensen på vej ud over Storebælt i vestlig retning.
Her er det Knud Møller Andersen som er kommet tørskoet i land efter passage af Storebælt. Her tanker han sin første termik på Fyn – Nyborg t.v. og lav-broen over mod Sprogø og højbroen mod Sjælland bagved.
For Peter Fischer Jensen i Discus 2CT er det til gengæld første gang han krydser Storebælt uden motorhjælp:
”Med en udgangshøjde på 1150m ved betalingsanlægget var det nok heller ikke noget jeg havde gjort uden en deklareret opgave. Jeg har lagt Knudshoved ind som midlertidigt waypoint for at have en beregnet ankomsthøjde til land, desuden er der opmuntring på radioen. Det er Tom Jørgensen fra Slaglille, som lige har taget turen den anden vej i Arcus T. Tom lover, at der ikke er overraskelser, men kun svag søndenvind over bæltet, hvilket møllerne ved Sprogø også bekræfter”, siger Peter.
Det er rigtig sjovt at få mulighed for at krydse Storebælt”, fortæller Bjarne.
Det er sindssygt flot, og det er bare imponerende at glide afsted i smørluften med den store Arcus. Den glider mega-godt, og man skal vænne sig til den flade glidevinkel ved passage af store vandområder”, siger Bjarne som også godt kan lide det gode sociale fællesskab mellem piloterne, som man møder på frekvensen:
“Det er noget helt særligt, når man er så langt hjemmefra. Det var rigtig fedt at møde eksempelvis Michael Mix og Ulrik Eilert på hjemmebane”, siger han.
Video fra Bjarnes passage af Storebælt
Peter i Discus 2CT ankommer til Fyns-kysten i 600 m under en stor udkagning, hvor termikken er svag og sparsom, og hvor det som altid i den situation er surt at komme lavt.
Passsage af Odense
”Vi får langsomt stavet os længere mod vest hvor Arcus VK 10 km sydøst for Odense finder en superboble til 1900 m. Der er et par stykker mere af den slags undervejs, så det bliver til et komfortabelt glid over fjorden mellem Bogense på Fyn og Juelsminde i Jylland. Jeg har fløjet den tur omkring 10 gange, og jeg bruger altid et waypoint som regel Barrit henholdsvis Bogense flyveplads til at give en beregnet ankomsthøjde, inden jeg glider over vandet. Afstanden over vand er i øvrigt ca. den samme som over Storebælt”, siger Peter.
Her har Peter Fischer Jensen forladt Fyn og glider mod Juelsminde i Jylland. Dagen er ved at slutte, og nu bliver det vanskeligt!
Det svære sidste ben
Det sidste ben hjem fra Horsens bliver det sværeste på hele turen, da termikken mod vest som varslet bliver meget svag og desuden er dagen ved at gå på hæld. Peter i Discus 2CT er nede i 400 m et par gange og er ved at opgive, men bider sig fast i en svag boble, der langsomt efter 40 omgange og 20 minutter klinger af i 1100 m øst for motorvejen ved Kattrup. Højden bruger han til at glide ud mod de små CU-tjavser der stadig ligger syd for Mossø.
Knud i Ventus 2CT er også kommet tørskoet til Jylland – faktisk noget foran de andre. Det ændrer ikke på, at han også er bekymret:
”Nu begynder det at blive sent, klokken er 17, og der er ingen skyer på ruten mod Skinderholm. Jeg satser i første omgang på, at Horsens by måske har noget at byde på. I den vestlige kant af byen får jeg fat i 650m, 8 minutter senere er jeg drevet 3 km tilbage, men er i 1400m, efter endnu et par svage tørtermik bobler når jeg nogle meget små skyer vest for Bryrup – termikken under disse er svag, men det virker fortsat om end sluthøjden i boblerne er faldende, sidste boble vest for Pårup går til 850m og jeg har slutglids-højde med 250m i overskud”, fortæller han.
Knud ankommer efter 7:38 timer i luften over klubhuset i 214m og en formidabel flyvetur er lykkedes, ikke med høj hastighed (72 km/h) men oplevelsen ved passage af flere vandområder mellem øer og landsdele har været helt speciel for ham.
Peter og Bjarne deler flere af de små bobler på den sidste del af flyvningen, og ind i mellem kan man også flyve frem mod vinden og holde højden. De tørrer desværre ud igen omkring Christianshede – cirka 30 km fra klubben, og derefter er der kun lav tørtermik tilbage, hvis man er så heldig at ramme den.
”Modvinden tiltager også mere og mere og jeg er ved at opgive igen ved Bording i 550 m, men er heldig at ramme lige ind i en lille boble, der løfter fra 550 til 730 m, som lige er nok til at glide de sidste 15 km direkte til landing”, slutter Peter.
For Bjarne i Arcus må turboen i tjeneste ved Ikast – bare 10 km før flyvepladsen – for at få dækket et højdeminus på 150 højdemeter. Det ærgrer ham gul og blå!
”Jeg har kæmpet i halvanden time på at komme hjem fra Horsens, men jeg finder aldrig den fordømte termikbobbel som Peter ligger i til sidst”, siger han med et tydeligt suk!
”Men jeg ville ikke tage chancen at starte turboen meget lavt, hvis jeg tog endnu et sats på at finde termikken”, siger Bjarne– og det er jo en sund holdning som giver pluspoint i flyvesikkerheds-karakterbogen. Men at skulle starte turbo på de sidste kilometer efter en plus 500 km flyvning er noget som kan irritere enhver svæveflyver.
” Det tager mig et par dage før jeg igen er i godt humør, selv om flyvningen isoleret set var en stor oplevelse”, slutter Bjarne.
Epilog
Efter flyvningen er alle enige om, at strækflyvningen er en disciplin som er i kontinuerlig udvikling, ikke mindst på grund af vejrprognoserne, de gode fly og GPS-navigationen – sidstnævnte frigiver en masse mentale ressourcer under flyvningen.
Vi har fået fantastisk præcise vejrudsigter de seneste 15 år, der time for time muliggør planlægning af den slags ture. Da jeg startede med at svæveflyve i 1978 havde vi kun VMC-udsigten på en telefonsvarer, som indikerede om der var mekanisk eller termisk turbulens. Senere kom Svæveflyveudsigten der rapporterede om svag eller moderat termik”, siger Peter Fischer.
”Nu kan vi se præcis i geografien hvor vejret bliver godt, og det kan provokere til at prøve noget nyt”, supplerer Knud.
”Eksempelvis vurderede prognoserne for en uges tid siden, at det ville være muligt at flyve op til Klitmøller på den nordvestlige Jyllands-kyst fra Herning. Det prøvede vi – og det var muligt, men svært. Men var vi ikke blevet lokket af prognosen, havde vi aldrig forsøgt det”, siger Knud.
Og så spiller folkloren og ”fortællingerne i miljøet” også en stor rolle:
”Da min far fløj svævefly, var konsensus, at det var umuligt at flyve ned gennem Jylland til Tyskland – p.g.a. ”marsken” (en fugtig lavtliggende biotop, som markerer grænsen mellem hav og land, red.) Men det ved man i dag ikke passer”, fortæller Bjarne, og det er i dag en flyve-vej som i mange tilfælde er fuldt mulig.
Er en rute eller modus operandi først synlig for andre (fx gennem sociale medier og deling af logfiler) er der stor chance for, at flere prøver det.
Dette gælder også den aktuelle flyvning, mener Peter Fischer Jensen:
”Der er andre piloter der har vist vejen for os. Flere sjællandske svæveflyvere flyver ofte til Fyn og Jylland. Mads Lykke fra Vejle er måske én af de få andre, der har taget turen den anden vej fra Jylland til Lolland-Falster, men ellers ser de fleste jyske svæveflyvere nok Sjælland som et eksotisk område og Storebæltsbroen har jo også altid været næsten helt ensrettet for svæveflytrailere.”
”Efter vores flyvning, hvor vi totalt krydsede 100 km hav, ringede Morten Bennick (PFG) fra Sjælland til mig for at glæde sig over, at der måske begynder at være lidt trafik den anden vej også. Jeg mener, at han var én af de første til at bruge ruten over Langeland. Det ville være super godt, hvis vi kan få nogle flere til at interessere sig for de lange svæveflyveture.”, slutter Peter.
Dette råd er hermed givet videre!
Næste drøm?
For den dynamiske trio fra Herning er næste oplevelse også et diskussionspunkt. Hvis de rigtig forhold melder sig, er de ikke bange for at lægge ambitiøse planer.
Da NG spørger, er der enighed om, at Sverige kunne være et mål – eller hvad med Bornholm!
”Men det er ikke sikkert, at vi kan nå hjem samme dag”, lyder det.
Så hav klubhuset klart, hvis der pludselig står 3 ukendte fly på din flyveplads en sen aften!
D-36 var inte första plastflygplanet, men dess filosofi, både aerodynamiskt och strukturellt, kom att sätta en standard som de flesta segelflygplan byggs efter än idag. Mycket av detta beror på de tre (fyra) som konstruerade D-36.
Centerchefen på Arnborg lover topfaciliteter i Danmarks bedste termikområde.
https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/03/IMG_7144-udvalgt.jpg6301200Jens Trabolthttps://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/02/nordic-gliding-logo-invert.jpgJens Trabolt2019-01-13 14:25:262020-03-13 14:37:52”En drøm at passe Arnborg”
Ljungbyheds Wilhelm Wendt har byttet sin EB 28 ud med en super-hot EB 29 DR så han og teamkammeraten Jim Acketoft nu er bevæbnet til tænderne i VM-regi.
Nordic Gliding bruger cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge nordicgliding.com Cookie indstillingerOK
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.