”En udsigt man ikke vænner sig til”

Om forfatteren: Jeg hedder Jonathan Langborg Gødgaard. Jeg er 17 år, bor i Odder, syd for Aarhus og ud over medlemskab af DASK, flyver jeg i Vejle Svæveflyveklub, hvor jeg har haft min daglige gang siden 2022. Lige i øjeblikket går jeg i 2.g på Odder Gymnasium STX. Jeg fik certifikat i sommeren sidste år, og jeg har omkring 110 flyvetimer.

Link to automatic translation

Det var anden gang jeg var på Lønstrup. Vinden var næsten perfekt, og havde en fin hastighed på mellem 8 og 10 m/s. Vi ankom til Lønstrup klokken 9, hvor omkring 30 andre DaSK medlemmer var mødt op, heraf 14 fra Vejle Svæveflyveklub.

En del havde prøvet det før, men mange var der også for første gang. Vi gik straks i gang med at samle Bergfalke II. Selvom det var koldt, glædede man sig nok mest til at komme op og få udsigten over skrænten igen.

Efter at have samlet Bergfalken, splittede vi op i 3 hold, og samlede hhv. K8, Baby og Specht. Niels Peder Møller holdt briefing efter samling, og fik hurtigt afgjort hvem der skulle flyve hvad, så vi kunne få alle 4 fly i luften hurtigst muligt.

Bergfalken fik den første start, kort efterfulgt at K8. Bergfalken gik på indflyvning efter 50 minutters flyvetid, hvor jeg tror vi alle blev klar over hvor meget det blæste. De sidste 50 meter så ret så vilde ud, men Bergfalken kom ned, og så gik tjekstarterne ellers i gang.

Efter 14 starter blev det min tur. Jeg havde fløjet fra Lønstrup før, men jeg tror aldrig helt jeg vænner mig til ikke at kunne se spillet når man sidder i flyet. Efter at få omkring 70-80 meter på i spilstarten, er der ikke andre muligheder end at gå direkte ud på hanget.

Endnu en udsigt jeg aldrig rigtig vænner mig til. Selvom jeg har oplevet det før, så er kombinationen af hang, sand, vand, fyrtårn og svævefly, ikke et ”normalt” syn.

Bergfalke i spilstart

Landing med Bergfalke.

Hanget bar godt, især ved skrænten ved siden af fyret. De gode steder var der udslag på op til +4m/s, ellers lå det solidt omkring 2m/s.

Video fra 2021 som viser flyvning fra Lønstrup

Selvom vi var kørt hele vejen til Lønstrup for at flyve, gik meget af tiden med at snakke med de andre DaSK medlemmer. Vi fik sat vognen til Specht vinkelret på vinden, hvilket lavede et fint område i læ for vinden, hvor man kunne snakke med resten af medlemmerne.

Omkring 16-tiden, spottede vi K8’eren i næsten 900 meter. Piloten havde vidst misforstået konceptet af skræntflyvning. Han havde fanget en bobbel lidt syd for Lønstrup, og var drevet et par kilometer ind i land. Der gik dog ikke længe før han fik nok af termikken, og vendte tilbage til skrænten.

Jeg fik overtalt Jens Andersen, som også var mødt op, til at tage en tur i Specht, så jeg kunne få mit kamera med og få taget nogle billeder, selvom han umiddelbart virkede lidt utilfreds og klagede meget over manglen på siddekomfort i bagsædet i det lille fly.

Jens Andersen på vej til eller fra bagsædet i Specht. Ikke meget plads!

Halløj!

Da vi gik ud på skrænten, spottede vi hurtigt babyen, og fulgte efter. Nicolai Mølskov Bech, som fløj i babyen på dette tidspunkt, spottede hurtigt mit kamera, og lagde sig ind i en rigtig fin formation. Dette gav anledning til nogle af de fedeste ”air-to-air” billeder jeg har taget.

Da vi var landet igen, tog vinden til, og vi besluttede os for at pakke sammen. Vi fik meget hurtigt pakket alle fire fly sammen, hvilket jeg tror var et resultat af træthed, samt at alle var ved at være godt sultne. Dagen blev, traditionen tro, afsluttet med en god middag på en lille restaurant i Lønstrup, hvor man godt kunne mærke at folk var trætte. Igen i år var vi heldige, og fik fløjet 19 timer og 11 minutter, fordelt på 33 starter. Vi håber på at kunne gentage det igen næste år.