Et liv på flyvepladsen

Egentlig var det overhovedet ikke meningen, at Göran skulle være pilot, for der var ingen i familien som havde interessen, men flyvepladsen i Dala-Järna, hvor Göran er opvokset, blev adgangsbilletten til et liv med flyvning.

Flyveklubben her er kendt for at organisere et af nordeuropas største og mest farverige airshows, Flygfesten arrangeres hvert 3. år med deltagelse af 30-40.000 publikummer hen over en weekend.

Da Göran første gang deltog i Flygfesten som 12-årig i 1986 var hans skæbne beseglet. Han var inficeret med flyve-bacillen.
Det blev startskuddet til en karriere med modelflyvning, indtil han var var gammel nok til at lære fuldskala-flyvningens mysterier som elev i svæveflyvningen – i øvrigt var det en privilegeret elev, for området rundt omkring Dala-Järna er et mekka for svæveflyvning.

I 1990 fik Göran S-certifikat og supplerede med motorcertifikat i 1994, som har været anvendt ganske meget til bugsering med Pawnee, bl.a. under VM i Eskilstuna og på Ottsjö Fjällflygläger:

”Det er jo faktisk ganske morsomt at bugsere, specielt med Pawnee, som jeg nok har 85 % af mine motortimer på. Der er lidt stor og kraftig WW2-fighter over den”, siger Göran.

1994-1995 aftjente Göran sin militærtjeneste hos Flyvevåbnet på Malmen i Linköping. Her var han i tårnet og leverede vejrtjeneste. Straks efter søgte han ind til SAS som trafikflyver, bare 21 år gammel og fik svaret, at han var vel ung nok, men at han var velkommen at søge lidt senere. Derefter fulgte en periode i Australien med et job hos den tidligere 1991-verdensmester fra Uvalde, australske Brad Edwards, som han tidligere havde fået kontakt med under VM i Borlänge i 1993.

”Men da jeg kom hjem fra Australien funderede jeg meget på, om jeg skulle forsøge en karriere som kommerciel pilot. Jeg var nervøs for, om det ville sabotere min private glæde ved flyvningen at gøre det til mit job. Holder man af at fiske, så bliver man ikke fisker”, filosoferer Göran, som dengang besluttede sig for ikke at gøre et nyt forsøg hos SAS.

Derimod var en 2-årig uddannelse (utbildning, red.) som flyveleder (ATC), som lokkede, og det var ikke noget dårligt valg, for i dag er der brist på flyveledere.

Göran på hjemmebane i luften over Dala-järna i sin LAK Genesis 2 (som er solgt for kort tid siden). Dalarne er i øvrigt et mekka for svæveflyvning med ekstremt fine vejrforhold og interessante terræn.

ATC-karriere
Göran arbejder i dag i tårnet i hjemlige Borlänge, men også i perioder i tårnet i Trollhättan, som ligger ca 350 km fra hjemmet i Dala-Järna.

”For mig er attraktionen, at man aldrig ved, hvad som kommer til at hænde på jobbet i tårnet”, siger Göran som i år kan fejre 20 år som flyveleder: ”Der er er dage hvor man har vældig meget at gøre med vældig lidt trafik. Andre dage er der vældig koncentreret trafik, hvor det hele kører perfekt. Men fundamentalt set er det tilfredsstillende job, specielt når man hjælper til med at muliggøre vigtige samfundsfunktioner som fx ambulance-flyvninger.”, siger han.

Vi er også sikre på, at der er vis sympati overfor svæveflyvere som vil passere TMA eller kontrolzonen når Göran har vagten i tårnet.

Agenten Göran
I 2008 startede Göran virksomheden Nordic Aviation 4 All, egentlig var det for at være sprogassessor for den svenske trafikstyrelse, men det udviklede sig med et agentur for skotske Trig, og i dag er Göran forhandler og agent for en række producenter, bl.a. Lak, Magnus, Diana og alt hvad der findes af avionics og gadgets med mere end 500 items klar til forbrugerne.

Diana-agenten Göran prøvesidder den nye Diana 3 på Aero Friedrichshafen.

I 2011 blev Göran svævefly-tekniker og har også service og vedligehold af fly ”på menuen.” Store og omfattende jobs sender han dog til Refinish i Polen (læs artikel her) eller Termikas i Litauen.

Gennem de sidste år har Göran søgt at få et joint-venture med pilotshoppen Air Team fra Tjekkiet, men Göran har afbrudt dette samarbejde nu:

”Vi havde ikke samme ide om høj kundeservice”, siger han.

Typisk Göran, som altid sysler med noget: Hjemmebygget el-cykel med 1000 Watt-motor.

Opfinder-typen
Göran har i øvrigt et temmelig velvoksent opfinder-gen og helt tydeligt en stor interesse for alt med elektriske motorer, solceller og alternative drivmidler.

”Når jeg ser noget, så funderer jeg altid på, hvordan jeg kan forbedre det”, siger Göran og eldrevne modelfly, cykler, scootere, biler og ikke mindst flyvemaskiner er direkte i fokuspunktet; Göran har tilmed også bygget egne elektriske motorer af gamle Compact-Disc-drev som var både bedre og billigere end alternativerne.

Derfor var det også en naturlig udvikling, at Göran har gennemgået tekniker-kursus hos LZ Design, som producerer det elektriske FES-motorsystem. Göran var desuden primus motor i at få det første svævefly med el-motor til Sverige for et par år siden. Det blev en ultralet Alisport Silent Electro som takket være sin lave vægt kunne selv-starte med FES-motorsystemet. Desværre endte flyet med at totalhavarere i sin første flyvesæson, og piloten skadede sig alvorligt, fordi der blev startet med iskolde batterier som ikke var fuldt ladede. Ingen af de implicerede havde fortjent den oplevelse og de konsekvenser, men med ny teknologi er der desværre også nye mulighed for fejl, som vi skal lære af som sport.

Göran med certifikat fra LZ-design efter FES-tekniker-kursus.

Trods den ubehagelige oplevelse har Göran har dog ikke tabt entusiasmen for de elektriske drivlinjer, og han har høje forventninger til de nye fly fra Diana og LAK.

”LAK er jo en gammel og lille fabrik, men de er vældigt dygtige håndværkere. Mit tidligere Genesis-fly er bygget hos LAK, og det er høj kvalitet. LAK har også har en vis udvikling. Bl.a. tester LAK i øjeblikket en ny version af LAK 17. Det er en FES-motoriseret elektrisk 18-meter selvstarter. Luka Znidarsic, som har udviklet FES-systemet, har monteret flere celler, så drivlinjen er stærkere. Flyet er ændret på flere punkter, og det har givet mere performance. Det betyder, at den kan selvstarte i 18-meter konfiguration uden vandballast”, siger han.

Det bliver fremtiden, og man kan bestemt købe den hos Göran, når den bliver aktuel.

I værkstedet er der 6-7 fly i kø hen over vinteren for at få fikset små reperationer og installeret avionics.

Men hvad med flyvningen? I dag skruer Göran nok mere end han flyver – og der er 6-7 fly i kø for at få installeret avionics hen over vinteren.

”Jeg holder formen på svæveflyvning, motorflyvning og er også undervejs med at flyve mig ind på UL og Dynamic, men tiden rækker ikke til alle projekter”, sukker Göran, som tydeligt har flere flyve-ambitioner end døgnets 24 timer rækker til. Det kender vi. Men næste år ….!