Et powerhouse på Arnborg

Lokale Kaj Lund i den Bocian, som han har lidt kendskab til. Han var nemlig med til at købe den fra ny i 1970! I bagsædet kammeraten Anders Madsen. Til et VGC-rally flyver man i det man har – og deler gerne fornøjelsen med andre.

Link to automatic translation

”Der er findes ikke noget andet sted i verden som dette. Det er jeg helt sikker på”.

Ordene kommer prompte fra Bernt Hall som er rejst fra Sverige med en stor gruppe af ligesindede kammerater fra Segelflygets Veteransällskap til Arnborg.

Han går rundt og inspicerer de to kæmpe hangarer og den enorme mængde af luftdygtige fly, ofte projekter som er renoveret helt fra bunden. I nogle tilfælde har DASK startet med blot et rustent typeskilt og en knækket pind. Men ved den unikke evne til at sætte i gang med selv de mest suicidale projekter klarer DASK-medlemmerne at bevare bestanden af interessante flytyper

”Ja, hvordan lykkedes man egentlig med alle disse projekter?”, funderer han, tydeligt imponeret.

Ja, hvordan? Det ved vi heller ikke, og kunne man dog bare kondensere DASK-ånden og hælde den på flaske, så ville den sælge godt.

DASK klarer det hele – og mere til; Selv mammut-events som Vintage Glider Rally, som svarer til drive alle kommunale tjenester i en mindre provinsby under festival-lignende omstændigheder. Men intet er overladt til tilfældighederne, når DASK viser sine organisatoriske muskler og indkalder alt disponibelt mandskab.

Men hvad er et VGC-rally egentlig? Vintage Glider Rally er med flere hundrede personer på flyvepladsen stort som et verdensmesterskab, men er en forfriskende afveksling fra en ørken af hvid komposit. Her er farver, striber og social omgang med andre retro-entusiaster.

Portræt af DASK: Drømmeværkstedet

Her er der ingen konkurrence om noget – eller det stemmer måske ikke alligevel, for til briefing blev der hver dag givet applaus til dem som havde fløjet længst. Hvert år kommer VGC-medlemmerne langvejs fra – i år var ingen undtagelse, og gæsterne var rejst så langt som fra USA, Australien, Canada og Spanien for at være med. I sandhed et internationalt event.

Den som har det mest morsomt vinder! Det er mange førstepladser! (Foto VGC)

VGC-rally lokker deltagere til fra bl.a. Canada, Australien, USA og mange andre lande. Det er et internationalt event.

I år var der omkring 250 personer på det velmanicurerede Arnborg og på kontoret klarede pålidelige folk, bl.a. Niels-Peder Møller økonomien og registreringen: ”Det sværeste er faktisk de store antal folk, som er kommet uden at være tilmeldte på forhånd. Men det klarer vi nok”, sagde han.

DASK havde linet stort set alle kendte startmetoder op – minus gummireb og tyngdestarts-starter – mest på grund det akutte fravær af fjeld. Men deltagerne kunne frit vælge mellem spilstart, flyslæb og faktisk også den eksotiske bilstart – og ud af de 586 starter i perioden var der 23 bilstarter.

Statistikken viser i øvrigt, at de fremmødte fly (64 styk) startede i gennemsnit 8,6 gange under rallyet.

Klaus Degner overtog formandsposten fra den legendariske DASK-dynamo Johannes Lyng for 6 år siden og har fortsat den kraftigt ekspanderende linje for DASK, som målt på antal medlemmer er Nordens største svæveflyveklub (næsten 500 medlemmer).

Nu vi snakker om Johannes Lyng, så var han fast inventar som tour-guide i den fine Kranich under hele rallyet.

”Vi mener selv, at vi var rimeligt gode”, lyder det ydmygt fra formand i DASK, Klaus Degner.

Nu ligger Arnborg jo midt på den jydske hede, og i Jylland praler man ikke med sine bedrifter. Men DASK er fornøjede med eventet, og det med god grund.

Det var nok en ”mega-sucess” – det som på DASK-sprog kan oversættes til: ”Det kunne nok have været dårligere”…

”Men vi var jo heldige med vejret. Vi havde et par dage med kraftig blæst, men ellers var det fint. Det sociale liv i teltet med spisning og musik var super-godt, og der var tidspunkter hvor vi havde 200 personer til middag”, forklarer han om arrangementet, som i øvrigt forventes at give et pænt overskud.

For deltagerne på Rallyet var hangar-situationen i øvrigt ren luksus, da DASK i vanlig stil har udvidet aktiviteterne med en nybygget hangar, så man nu disponerer over 2.

”Alle som gerne ville have en hangar-plads, kunne få en”, siger Klaus Degner.

SB10 over Arnborg (Foto: VGC)

Tyske Rolf og Christiane Obelöer kom med denne campingvogn. Men ser man lidt nærmere på den, er det tydeligt, at den er kraftigt modificeret og hele hæk-partiet kan åbne sig. Inde i vognen gemmer der sig en Grunau Baby og der er tilmed plads til, at man kan overnatte i den på samme tid. Herligt kreativt!

“Juhhuu, så starter vi”. En god tradition er, at man skriger under starten!

Grunau Baby og “James Bond”-campingvognen som tjener som både “trailer” og “hotel”.

“International evening” – her er det Team Sweden med mandatory köttbullar…

Farver og striber – her er den vidunderligt karakterfulde DFS Habicht klar til start.

Her er vi i det kompakte cockpit på en Dobbeltraab. Den er specielt, da den har 2 sæder, men bare een styrepind. Det kan du læse mere om i artiklen her

2G lander i en let regnbyge…

Men disse piloter i en K13 Cabriolet har trods alt lidt mere beskyttelse mod vind og vejr.

Ikke kun gråt hår til et VGC-rally. I midten Jonathan Langborg Gødgaard som også benyttede lejligheden til at fotografere de fine VGC-fly. Han er 19 år gammel og ud over medlemskab af DASK, flyver han i Vejle Svæveflyveklub, hvor han har haft sin daglige gang siden 2022.

Et VGC eller hvilket som helst andet mesterskab er umuligt uden frivillige kræfter – her er det Morten Utzon som med en myndig gul vest agerer trafikleder på startstedet.

Nej, dette er ikke et svævefly, men hvem kan modstå retro-charmen i denne tyske Bölkow Junior.

Denne Hirth Gö4 blev renoveret for et par år siden af DASK – her sidder 2 personer side-by-side. Men man skal ikke invitere sine bodybuilder-venner med på flyvning, for pladsen er trang. DASK oplyser selv, at kroppens bredde bare er 94 cm, men de to piloter kan lægge armene ud i vingeroden, hvilket hjælper noget på den begrænsede plads. Glidetallet er i øvrigt 20 ved 70 km/t. (Foto: VGC)

Kend din erfarne 2G-pilot på sokkerne! Denne hollandske deltager har lært – sikkert af bitter erfaring – at det er godt at have kontrol på bukser og sokker, inden man sidder den kolde fartvind i 400 meters højde.

Den enorme variation

Hele meningen med eventet var at træffe nye og gamle venner, udveksle historier, erfaringer samt ikke mindst opleve den store variation i byggeteknik og æstetik gennem svæveflyvehistorien;

En gruppe tyske piloter stillede op med Akaflieg-åbenklasse-vidunderet SB10 fra 1972 – og parkeret på gridden ved siden af den rudimentære 2G-skoleglider fra 1946 var disse to fly yderpoler i det univers som retroflyvningen så elegant spænder over.

Med en spændvidde på 26/29 meter, en sylespids næse, en finne som nok ikke er set højere og en maksimal vægt på 860 kg er Akaflieg Braunschweig SB-10 Schirokko noget helt, helt andet end 2G, og det er faktisk svært at forstå, at der bare er 26 år mellem disse to fly-typers jomfruflyvning.

2G og SB10 Shirokko klar til start – større variation er nok svært at få, men det er også det som gør et VGC-rally interessant.

Mads Lykke (til venstre) beundrer SB10 – tjek den spidse næse. Sådan skal et hot svævefly se ud!

Tyske Constanze “Conni” Bruns klar til start – hun er i øvrigt violinbygger med eget værksted – hun medbragte desuden en yderst elegant Gö3 Minimoa.

Kim Boe og Mads Lykke har aldrig set højere finne – med garanti.

SB10 starter i spilstart – her gælder det om holde fokus. En afbrudt start i lav højde med dette tunge fly kræver lidt af piloten.

Det var tyske Christian Ueckert (med kælenavnet ”Yeti”), hans partner Constanze ”Conni” Bruns og kammeraten Michael Press som havde fragtet dette venligtsindede SB10-uhyre op til Arnborg.

Det vakte opsigt på flyvepladsen – det var ingen undtagelse hos DsvU-formanden og DASK-medlemmet Søren Braes. For ham står SB10 står for noget helt særligt.

”Jeg havde selv en SB-10 som modelsvævefly, da jeg var barn, så det var spændende få en flyvning i den under VGC-rallyet”, siger Søren Braes, som fløj til Aarhus med Christian ”Yeti”.

”Det viste sig, at de tyske piloter Conni og Christian året forinden havde sejlet til Aarhus i sejlbåd og var ”stormet inde” i havnen. Så Christian var rigtig interesseret at flyve de cirka 70 km fra Arnborg til Aarhus, og med lidt lokalkendskab kunne jeg se, at det var muligt”, siger Søren som dog klogelig overlod spil-starten til Christian.

Sådan ser to glade piloter ud; Christian “Yeti” og Søren Braes i bagsædet på SB10.

Vel oppe i luften kunne Søren få lejlighed til at flyve sit gamle idol, som med et glidetal på cirka 50, fortsat havde respektable præstationer.

”Den var faktisk ganske enkel at flyve – faktisk lettere end en ASH-25. Man flyver typisk 120-130 km/t – og det bedste glidetal er 100 km/t”, siger Søren Braes om oplevelsen.

Når man flyver næsten 600 gange fra en fremmed flyveplads – og med 3 forskellige startmetoder – er det ikke usædvanligt, at der sker ”incidents”.

Men årets VGC-rally var stort set fri for skader – og de fleste af deltagerne kunne rejse hjem med gode oplevelser og intakte fly – eneste omkostning under mange flyvedage var en Hütter 17 som fik flået et beslag på meden af under en lidt mislykket spilstart.

Det er faktisk en god statistik, specielt når man også tænker på, at VGC-deltagerne ofte er meget generøse med at låne deres fly ud til andre piloter – vel at mærke fly, som varierer vildt i performance og egenskaber.

Hvis man er i stemning for at opleve det næste VGC-rally, så skal man plotte Tabor, Tjekkiet ind i kalenderen fra 30. juli til 8. august 2027.

Men så er det altså ikke DASK som organiserer det!