Europas bedste piloter

Team Sverige og Norge lader op til endnu en flot flyvedag.

Link to automatic translation

Når man samler over 100 af de bedste piloter i Europa i svært tolket vejr, så stilles det ekstreme krav til lokalkendskab. 7 ud af 9 medaljer i klub-, 15 m- og standardklasse gik til Polen og Tjekkiet med undtagelse af en 3.plads til Litauen i klubklassen og guld til tyske Robin Sittmann i Standardklasse.  Polakkerne gik med sejren i 15 m (Lukasz Grabowski) og klubklassen (Jacek Flis).

Fra Sverige fløj Janne Nordh, Peter Cutting, Elias Severholt Fourati, Dylan Osolian og Samuel Richardson. Danmark blev repræsenteret af Filip Bojanowski, Rasmus Ørskov, Lasse og Uffe Edslev, Felipe Cvitanich og Erik Døssing. Norge stillede også med et team bestående af de fortsat unge Sondre Bjørø og Christer Mjøs.

Det blev et meget vellykket og flot organiseret mesterskab over 3 uger med i alt 11 gyldige flyvedage og 1300 starter. De over 100 piloter loggede i alt 365 000 km strækflyvning – næsten som afstanden fra jorden til Månen, oplyser konkurrenceledelsen, som i øvrigt ikke får meget tid til at hvile sig – om mindre end 10 måneder er Tabor igen vært for et stort mesterskab, nemlig VM 2025.

TC for DK, Bertel Knudsen (til højre) og Erik Døssing, deltager i Standardklassen.

Filip Bojanowski til højre (muligvis Lech Bojanowski til venstre). Det har været en god 2024-sæson for Filip, først en DM-titel i standardklassen og nu 8. i 15m til EM!

”De tjekkiske arrangører havde prøvet det før. De var ekstremt professionelle, og eventet kørte mere skarpt end noget andet jeg har prøvet før – inklusiv det meget strømlinede kvinde-VM i Danmark”, fortæller den danske Team Captain Bertel Knudsen om sin oplevelse

De to bedst placerede skandinaviske piloter var danske Filip Bojanowski (8. plads i 15 m) og Lasse Edslev (7. plads i Standardklasse), hvilket var mere end godkendt.

Filips 3 dagssejre i det selskab er fremragende Det er sindssygt dygtige piloter, de var oppe i mod. En fejl og så er man ude”, bedømmer Bertel Knudsen.

”Filip havde en udelanding, som kostede frygteligt dyrt. Man skal tænke på, at piloter i det niveau flyver helt til kanten. De flyver meget aggressivt og meget hurtigt, og det er altid en risiko for en udelanding”, siger den danske Team Captain og fortæller, at både Filip og Rasmus Ørskov (13. plads i 15 m-klasse) fløj som et team.

”Det fantastiske ved dem var, at de fulgte deres ideer og var ligeglade med, hvad andre gjorde. Vi havde hver morgen en separat vejrbriefing i teamet hvor vi gennemgik vejret og lagde en plan for dagen og starttidspunkt”, fortæller Bertel.

Filip Bojanowski lander i den lånte AS33 ES, og under de 11 konkurrencedag fik han også mulighed for at konkludere lidt på sin vurdering af flyet: ”Den er på 52kg/m2 uden vand, så den har 2 tilstande: tung og tungere! Men den har en mega-god vinge til at stige med. Det er ret imponerende, hvor godt den stiger, det er nærmest ikke sammenligneligt med andet jeg tidligere har fløjet i. Flyve ligeud kan den også. Det er bare 190-200 km/t hele tiden uden det store besvær. Men den er svær at føle luften i. Det er nok manglende rutine på typen, da jeg havde det på samme måde i ASG 29. Største ulempe er landing. Dét er alt for spændende med det høje halehjul. Den går meget nemt på maven, og man kan glemme at tænke på hjulbremse, medmindre at man vil pløje banen op. Mindre ulempe er flaps-håndtaget som er absurd hårdt. Jeg har allerede fået hård hud på mine stakkels kontor-fingre. Men på performance, så virker den mindst lige så god, som alle de andre”, siger han.

Lasse Edslev på gridden. Det blev til en meget stærk præstation med en 7. plads i Standardklassen.

Lasse Edslev i standardklassen er stadig junior, men han er efterhånden en elitepilot. Han flyver med de bedste, og de bedste vil gerne flyve med ham”, konkluderer Bertel.

Den driftsikre 2022-Europamester Janne Nordh stillede også op i Tabor. Han var vel indfløjet på sæsonen med guld i SM Herrljunga og til Uppsala Masters, og som noget helt særligt var det også sidste race i den trofaste Discus TA som nu byttes ud til fordel for en selvstartende Ventus 2 og en fremtidig satsning på mere fornøjelsesflyvning efter 30 år i ”mesterskabs-loopet”.

Janne Nordh og Elias Severholt Fourati.

Desværre blev Sverige ikke noget EM-mesterskab rigere i år, dertil var forholdene for vanskelige, vurderer Janne selv, da NG træffer ham på telefonen, bare et par timer efter hjemkomsten til Sverige:

”At komme i top 5 ville have været vældig svært, selv hvis alt havde klappet”, siger Janne som selv sluttede på en 13. plads i Standardklassen.

Vejret var meget svært at tolke, og termikken var ret anderledes. Vi ser jo, at topplaceringerne generelt gik til de tyske og tjekkiske piloter som kunne håndtere det lokale vejr”, siger Janne.

Jannes Pamela Persson styrer base-stationen med en vis naturlighed på radioen – hun har ATC-baggrund.

Team Sweden på indvielsen.

Janne Nordh udfører demo af nødhop for arrangørerne, som var vældigt imponerede. Svensk TC Páll Einarsson (med hat) overvåger, at alt går rigtigt til.

Dylan Osolian med mor Agnes og “bonusfar” Thomas Larsson i skyggen.

Team Sverige campen demonteres.

Long landings, please!

Helmut Egsgaard og Uffe Edslev.

Til gengæld var der grund til at glæde sig over den unge teamkammerat Elias Severholt Fouratis præstation i standardklassen. Han var rejst direkte fra SM (hvor han blev svensk mester i klubklassen!) til Junior VM i Polen og direkte videre til EM i Tjekkiet med Dylan Osolian, og Elias sluttede på 16. pladsen (ud af 33 deltagere).

”Det var utrolig fint fløjet”, mener Janne Nordh.

”Generelt er jeg helt OK med resultatet, for niveauet var virkelig højt”, siger Elias selv.

”Men jeg tænker, at vi som team og jeg selv kunne have gjort mere visse dage. Vi var nok lidt forsigtige, hvor vi kunne have fløjet hurtigere og satset mere, men, men….”

”Jag har lært utroligt meget til mesterskabet, specielt ved at flyve med Janne. Vejret var meget anderledes fra det skandinaviske vejr, så det har også været sjovt at prøve at flyve der”, slutter den unge Elias.

Norge sendte i år Frida (TC) og samt Sondre Bjørø samt Christer Mjøs som begge deltog i klubklassen i hver sin ASW 20. De er nu blevet for gamle til junior-mesterskaberne og flyver nu sammen som to erfarne “old boys” – faktisk fyldte Sondre 28 år under mesterskabet.

Selv om det ikke blev til noget EM-titel til Norge er man fra teamets side godt tilfreds med deltagelsen ud fra forudsætningerne og de få fælles ressourcer, som står i skarp kontrast til de “store” lande i mesterskabet.  Sondre placerede sig på en 34. plads. En udelanding på dag 3 havde kostet dyrt for ham, men han lykkedes dog at hente sig lidt op i de resterende dage. Det ændrede dog ikke ved hans opfattelse af, at deltagelse i EM 2024 var “en morsom og lærerig oplevelse”. Christer lykkedes med at holde et mere stabilt niveau, undgå udelandinger og sluttede derfor på en 25. plads i den 40 fly store klasse.

Desværre sluttede mesterskabet for Samuel Richardson med denne udelanding i forræderisk terræn. Det var svært at se fra luften, at marken havde en hældning. Resultatet var et ground loop. Heldigvis var det bare flyet som tog skade. Men forståeligt nok var humøret dårligt og skuffelsen stor over at skulle slutte et mesterskab så tidligt.

For Samuel Richardson i klubklassen sluttede mesterskabet desværre ganske tidligt på 2. konkurrencedag.  Under en normalt planlagt udelanding i Mosquitoen viste det sig desværre på kort finale, at det udvalgte landingsområde havde en hældning. På det tidspunkt var det for sent at ændre på forløbet. Det resulterede i, at Samuel slog en vinge i jorden, flyet groundloopede og knækkede bagkroppen.

Men vigtigst var, at piloten var ok:

”Jeg klarede mig uden en skramme. Så jeg er glad over at være uskadt. Det som dog fylder mest er skuffelsen over ikke at kunne deltage og flyve i godt vejr. Når man har gået og glædet sig, ladet op og set frem mod et mesterskab som man må afbryde så tidligt, så er man ikke helt glad. Men det er, hvad der er”, ræsonnerer Samuel.

Nu står Samuels Mosquito hos eksperterne Streifeneder i Sydtyskland (Læs NG portrættet her):
”Jeg håber, at det går at lave den inden for rammerne af forsikringen”, slutter han.

Læs fuld resultatliste fra EM 2024 i Tabor (Soaring Spot).

Felipe Cvitanich i ASW 20.

Danske Felipe Cvitanich som fløj ASW 20 i Klubklassen havde i øvrigt også sine problemer, fortæller Bertel Knudsen, bl.a. med instrumenter som blev stegt i det varme cockpit og en udelanding på en tjekkisk flyveplads, som var låst i alle 4 verdenshjørner. Det viste sig at være så vanskeligt at komme UD fra flyvepladsen, at Felipe næste gang valgte at udelande på en mark uden for selvsamme flyveplads…

Der var i øvrigt dejlig varmt i Tabor, men slet ikke så herligt som til VM som i øjeblikket udfoldes i Uvalde, USA. Her er temperaturen i skrivende stund 42 grader  – i skyggen. Det er så varmt, at man må håbe, at vingerne kan bære. NG sender sine varme tanker til Jan Hasslid, Arne Boye-Møller, Tom Jørgensen, Henning Nielsen og deres hjælpere, som repræsenterer Sverige og Danmark.