Flyveklub: Afbureaukratisér medical-systemet

EASA inviterer alle interessenter til at deltage i regelforenklings-undersøgelsen. Svæveflyvningen skal også gøre sig gældende. Er der fx nogen tungtvejende grund til, at piloter i svævefly skal have en medical set ud den risiko som aktiviteten med de lette fly udgør for 3.person?

Link to automatic translation

Regler og virkeligheden er altid i et dynamisk forhold, og ikke sjældent er der et mismatch – ofte er reglerne for mange, for komplekse og ikke proportionale med de virkelige risici i den aktivitet, som de søger at regulere.

Derfor har EU lanceret et regelforenklingsprogram, som også omfatter EASAs regelværk.

Svar-fristen er nytåret 2025, og gælder for alle europæiske aktører. DSvU har fx udsendt en direkte mail, hvor man opfordres som klub til at kommentere på reglerne via dette link, så svæveflyvningen kan få den rette prioritet i undersøgelsen.

https://www.easa.europa.eu/en/document-library/rulemaking-process-overview/easa-rule-simplification-programme

EGU, European Gliding Union, som er den samlende paraplyorganisation for svæveflyvningen i Europa, vil herefter samle og kommentere på forslagene efter behov.

Det handler om medicals

I Danmark har NG fået et indblik i et af forslagene, som kommer fra Vejle Svæveflyveklub. Vi gennemgår det her af den simple grund, at forslaget er et relevant indspark i den aktuelle debat om medicals og overregulering af området, som NG har beskrevet i den seneste tid.

Jeg synes det er vigtig at der kommer mange svar til EASA, gerne fra klubber og organisationer, frem for enkeltpersoner. Når EASA laver en sådan undersøgelse, er det ikke fordi de mangler ideer. Det er for at opnå legitimitet til at lempe på reglerne, som klart er blevet fortolket for stramt”, forklarer formand i Vejle SFK, Carsten Hyldborg om klubbens svar.

Når man indsender sine kommentarer på EASAs website, er der en begrænsning på tekst-volumen. Der er tre hovedpunkter i Vejles SFKs forslag, som gengives her i en “extended” version.

1) Vi foreslår at der indføres selvdeklaration, så piloten selv har ansvaret for at være ”fit for flight”.

2) Vi foreslår, at alle medlemslande skal tillade at en praktiserende læge kan udstede en LAPL-medical. I dag kan staterne i EU fravælge den mulighed. Det har Danmark gjort.

3) Vi foreslår, at EASA slækker på kravene til kontrol af flyvelægerne, som efter vores opfattelse reelt set er sat under administration. Det er dyrt, i skattekroner, og øger ikke sikkerheden, – tværtimod.

1. Forslag: Selvdeklaration for svæveflyvepiloter

Vi anbefaler, at svæveflyvepiloter gives mulighed for at selvdeklarere deres helbredsmæssige egnethed (“fit for flight”).

Begrundelser
1. Proportionalitet
I henhold til EASA’s egne principper om proportional and risk-based regulation bør kravene til helbredsmæssig dokumentation afspejle den faktiske operationelle risiko.
Svæveflyvning foregår under VFR, med begrænset kinetisk energi, uden passagerer (i de fleste tilfælde), og typisk i et kontrolleret klubmiljø. Den samlede risiko for tredjeparter er dokumenteret betydeligt lavere end for kommerciel luftfart og endda mange tunge landtransportformer. Selvdeklaration er derfor sikkerhedsmæssigt proportionalt.

2. Operationalt sikkerhedsniveau og historiske data
Medicinske forhold hos piloter i svæveflyvning er yderst sjældent årsag til ulykker. De hyppigste årsager er operationelle eller meteorologiske. Et obligatorisk lægetilsyn giver derfor begrænset sikkerhedsmæssig merværdi i denne kategori af flyvning.

3. Selvdeklaration findes uden for EU
Flere lande har gode erfaringer med selvdeklaration eller stærkt forenklede medicinske krav for lavrisiko-luftfart, eksempelvis i Storbritannien med The CAA Pilot Medical Declaration (PMD). Disse ordninger har ikke medført et forhøjet risikoniveau.

4. Klubmiljøets indbyggede sikkerhedsbarrierer
Svæveflyvning foregår i et stærkt superviseret miljø med løbende tjekflyvninger, daglig observation af piloter og instruktører samt et Safety Management Systems i klubberne.
Derfor er der meget lille risiko for at en pilot flyver uden at være ”fit for flight”, og langt mindre end i, eksempelvis, individuel privat bilkørsel eller erhvervsmæssig landevejstransport.

5. Større individuel ansvarlighed
Det må forventes, at et system baseret på tillid og ansvarlighed fører til færre tilfælde af, at piloter undlader at søge læge på grund af frygt for at miste deres medical. Det styrker reelt sikkerheden frem for at svække den.

6. Administrativ og økonomisk proportionalitet
Kravet om en LAPL-medical udgør en væsentlig administrativ og økonomisk byrde uden tilsvarende sikkerhedsgevinst. Selvdeklaration vil aflaste både AME’er og myndigheder uden negativ indvirkning på flyvesikkerheden.

2. Forslag: Ubegrænset adgang for praktiserende læger (GMP) til at udstede LAPL-medical.

Vi anbefaler, at EASA ændrer reglerne, så medlemsstater ikke kan fravælge muligheden for, at alment praktiserende læger (GMP) kan udstede LAPL-medicals.

Begrundelser
• Eksisterende regelgrundlag:
EASA’s Easy Access Rules giver allerede mulighed for, at en GMP – efter orientering af den kompetente myndighed – kan udstede både nye og fornyede LAPL-medicals, uden krav om specialuddannelse udover lægens generelle autorisation og kendskab til patientens helbred. Denne mulighed er dog i dag frivillig for medlemsstaterne at aktivere.

• Proportionalitet og risikobaseret regulering:
LAPL henvender sig til lavrisiko luftfartsaktiviteter, hvor et kompliceret certificeringsregime ikke er sikkerhedsmæssigt nødvendigt. GMP’er har allerede fuld kompetence til at vurdere almindelige helbredstilstande og funktionsevne, og deres daglige patientkontakt sikrer bedre kendskab til pilotens helbred end en engangskonsultation hos en AME.

• Forbedret tilgængelighed og harmonisering:
En obligatorisk adgang for GMP’er vil øge tilgængeligheden af lægefaglig vurdering, reducere administrative byrder og skabe større ensartethed på tværs af medlemsstater. Nuværende mulighed for nationalt fravalg fører til uhensigtsmæssige forskelle i piloters adgang til certificering.

• Uændret sikkerhedsniveau:
Der foreligger ingen dokumentation for, at LAPL-medicals udstedt af GMP’er skulle indebære en forringelse af sikkerheden. Tværtimod vurderes GMP’er ofte at have et mere nuanceret kendskab til patientens faktiske helbredshistorik, hvilket kan give en bedre samlet vurdering.

3. Forslag: Reduktion af statslig kontrol af flyvelæger og af individuelle medical-sager

Vi anbefaler, at EASA fjerner eller væsentligt reducerer de regler, der pålægger medlemsstaterne omfattende kontrol- og dokumentationskrav over for flyvelæger (AME/GMP) i forbindelse med udstedelse af LAPL-medical.

Begrundelser
• Manglende sikkerhedsmæssig effekt
Den nuværende detaljerede monitorering af flyvelæger og kontrol af enkeltsager medfører et stort ressourceforbrug for myndighederne uden dokumenterbar forbedring af flyvesikkerheden i lavrisikokategorier som LAPL. Overvågning i detaljer undergraver flyvelægers faglige ansvar og integritet.

• Uforholdsmæssigt restriktive krav
LAPL-medicals er blevet markant mere restriktive end tidligere. Dette har medført et væsentligt frafald af svæveflyvepiloter og betydelige udgifter til speciallægeundersøgelser, som i mange tilfælde ikke tilfører reel sikkerhedsmæssig værdi ud over en faglig vurdering foretaget af en AME eller GMP.

• Negativ påvirkning af sporten
De øgede krav og kontroller udgør en direkte barriere for rekruttering og fastholdelse i svæveflyvningen, og dermed en trussel mod aktivitetens fortsatte eksistens.

• Mangel på proportionalitet i forhold til andre sektorer
I søfarten – en anden sikkerhedskritisk transportsektor – kontrollerer myndighederne ikke systematisk de enkelte lægers afgørelser. Tvister håndteres gennem en ”second opinion”-model, som både er proportional og effektiv. En tilsvarende model vil være tilstrækkelig i luftfarten for LAPL-niveauet.