En Arcus T lander her på Arnborg med Bertel Knudsen fra SG 70 i bagsædet – ved styrepinden sidder en instruktør fra Flyvevåbnet, som trods af kraftig vind og turbulens sætter det tunge fly med en sikker hånd. Man har vel faglig stolthed også på ”udebane”? Mission? At lære mere om praktiske og organisatoriske aspekter af svæveflyvningen.

24/10/2022

Flyvevåben-piloter ”tester” svæveflyvning

DAC, Danish Air Cadets, er en stor mulighed for unge danske svæveflyve-piloter at komme nærmere på drømmen om at blive pilot i Forsvaret. I forrige uge var rollerne dog byttet om, da Instruktørerne på den militære flyveskole i Karup fik et lynkursus i svæveflyvning og svar på spørgsmålene: Hvordan flyver svævefly? Hvordan uddannes svæveflyvere?

Tekst og foto: Jens Trabolt

Link to automatic translation

Svæveflyvningen er med DAC-samarbejdet en ikke uvæsentlig leverandør af kandidater til den militære flyveskole. Derfor havde DAC-tovholderne i skikkelse af Peter Eriksen, Thomas Dantoft og Jesper Borresen Hansen arrangeret et specielt event for instruktørerne fra Flyveskolen i Karup.

Ideen var, at flyvevåbnets instruktører på egen krop kunne stifte bekendtskab med den flyvefaglige og organisatoriske ballast, som de unge kandidater kommer med fra svæveflyvningen.

Til dagen var DSVU-personaer som Geert Sørensen, Bertel Knudsen og Johnny R. Jensen udkommanderet som bagsæde-chauffører i henholdsvis Puchacz, Arcus T og ASK 21.

Frisk vind med op til 30 knob i gusts medvirkede til en “sporty” dag. Til højre har Birgitte Ørskov og Geert Sørensen trodset vejret.

Den meget kraftige vind på op til 30 kt fra vest gjorde, at flyet ikke sled unødigt på græsbanen. Puchacz’en var i luften på under en flylængde og fortsatte med en imponerende stige-hastighed. Bedre demo af spilstarters kontante natur fås nok ikke.

Et ekstra krydderi var, at det blæste kraftigt fra vest, periodisk med over 30 knob og stærk turbulens, og det krævede, at sikkerhedsselerne var spændt forsvarligt, hvis man ikke havde lyst til at ramme canopy med hovedet.

Vejret forhindrede dog ikke Flyvevåbnet at ankomme med 6 styk Saab T-17 træningsfly. Dette som led i en en low-level navigations-øvelse, hvor instruktørerne med elever var fløjet til Arnborg med en maks. højde på 150 fod (Nej, dette er ingen skrivefejl – 150 fod !) Så er man ligesom i gang!

6 styk T17 gæstede Arnborg.

Flyvevåben-instruktøren SER, som er gammel svæveflyver med Geert Sørensen i bagsædet.

Her er det flyveskole-instruktøren med flyvernavnet ”And” (t.v.) som får en meget grundig ASK 21-briefing af Johnny ”Jet” R. Jensen fra Billund SFK. Med en baggrund som bl.a. F-16-pilot har Johnny har en særdeles god insider-baggrund for at ”oversætte” svæveflyvnings glæder til en flyvevåben-pilot.

”Havde det være en almindelig flyvedag med elever og standard S-piloter havde vi nok ikke fløjet”, bemærkede Bertel Knudsen.

”Men det var jo en forsamling af ”voksne folk”, og vi mærkede jo straks, at vores gæster var meget dygtige piloter. Med Arcus fløj vi bare flyslæb, og her var der ingen tendens til slinger, selv om det for mange af Flyvevåben-piloterne var første gang de prøvede det. Jeg fornemmede også på dem, at det minder lidt om formationsflyvning, som de er dygtige til”, lyder det fra Bertel Knudsen, som med de andre demo-piloter også fandt en svag skygade, som blev demonstreret for militærpiloterne.

Gæsterne fik selv lov til at skifte bekendtskab med flyslæbets glæder.

Klar til start i Arcus – det var ikke bare flyets handling og performance som var interessepunkter for gæsterne, men det avancerede cockpit med digitale avionics imponerede også. Bertel Knudsen holder klogt en hånd på den kostbare canopy i den kraftige vind.

Bertel stillede op med et top-fly – en Arcus fra SG 70 – for at vise gæsterne, hvad man skal flyve hvis man gerne vil ”vinde VM”, som han formulerede det

Forsamlingen af gæster blev delt op i 2 grupper som blev roteret mellem 2 stationer: briefing indenfor og flyvning. Selve briefingen handlede om, hvordan svæveflyvningen er organiseret i form af klubstruktur og uddannelsesprogram.

Peter Eriksen og Thomas Dantoft (foto) (som også arbejder som redder på Flyvevåbnets redningshelikopter) briefede Flyvevåbnet omkring organisering og uddannelse i svæveflyvningen.

Peter Eriksen under briefing.

Det hele handlede om at give flyvevåbnet et billede af, hvad svæveflyve-piloter ”er”, hvad de ”kan” og hvilket system, de er uddannet under.

Selv om det selvfølgelig var spændende for de militære piloter at prøve svævefly, så var der også god respons på den organisatoriske gennemgang:

”Svæveflyvningen er langt mere struktureret og organiseret, end jeg først troede, siger KAP, som er en af deltagerne. Han er Major og leder af Uddannelsessektionen på Flyveskolen.

”For mig var det faktisk et af de vigtigste punkter, som jeg tog med hjem fra denne dag”, fortæller han.

Uddannelseskonsulent i DSVU, Jesper Borresen Hansen (i midten), var en af tovholderne på dagen.

Der var også tilfredshed blandt arrangørerne: ”Vi fik en god dialog med de 2 teams under dagen”, siger Peter Eriksen, som var en af de primære kræfter bag etableringen af DAC for et par år siden.

”Det var selvfølgelig korte flyvninger i ikke optimalt vejr, men vi fik alligevel vist dem et billede af, hvorfor vi flyver, som vi flyver, og vi kommer til at holde denne direkte kontakt med Flyveskolen også i fremtiden”, slutter han.

Med et ben i hver lejr

For instruktøren ”SER” fra Flyveskolen var det et kært gensyn med Arnborg. Her færdes han hjemmevant, på trods af, at det næsten er 20 år siden, han har været her sidst.

SER (f.1963) har været aktiv svæveflyver fra 1977 til 2004 og har spillet en stor rolle i udformningen af det træningsprogram, som DSvU opererede under indtil for få år siden. Der er måske også mange instruktører, som har læst hans udmærkede bog ”Svæveflyve-instruktøren”.

Under eventet på Arnborg prøvede SER både en spilstart i Puchacz og fik en flyvning i Arcus T, som imponerede specielt: ”Her er der sket en stor udvikling i forhold til de fly jeg fløj, da jeg var aktiv”, mente SER, som nok inderst inde ikke ville være svær at lokke tilbage til sporten som privatperson.

Men hvad kan Flyvevåbnet bruge svæveflyvningen til?

”Det er meget komplekst spørgsmål i virkeligheden, men det som vi bl.a. kigger efter hos kandidaterne er vedholdenhed og robusthed”, forklarer han.

”Der er mange svæveflyve-elever som falder fra i skolings-processen i klubberne, fordi det er krævende at gennemgå et skolingsforløb. Men dem som ender med at få deres svæveflyve-certifikat har en vis mængde robusthed. Et certifikat er ikke bare noget, man trækker i en automat. Det kræver noget, og mange oplever modgang og ligefrem dyk i performance under elevtiden. Men kan man klare det, vokser man. Den robusthed og vedholdenhed kan vi bruge hos os”, siger SER.

”Men jeg synes også, at det er meget vigtigt, at man har en ægte interesse for flyvning. Det er det, som hjælper med at bære en igennem et eventuelt forløb i Flyvevåbnet.”, slutter han.