Første 750 km FAI trekant i Danmark!

For ikke så mange år siden var denne idé regulær science fiction. Men i maj fik Mads Lykke fra Vejle SFK realiseret en rigtig gammel drøm om en flyvning absolut på kanten af af det mulige. Her beretter han om flyvningen og ikke mindst planlægningen af ruten.

Tekst og foto: Mads Lykke, Vejle SFK

Mads Lykke i sin ASH-26E på Hammer flyveplads. 
Klub Vejle Svæveflyveklub siden 1992
Alder 54 år
Job Ingeniør
Antal flyvetimer Startede som 15 årig i 1981, herefter ca 3000 timer, ca 150 000 km stræk, det meste i DK, instruktør siden 1986. Examiner (S-kontrollant). Guld C med 3 diamanter.
Flyver ASH 26 E

Link to automatic translation

En advarsel: Dette bliver en lang historie, og jeg bruger forholdsvist meget tid på at forklare planlægningen af turen. Grunden er, at netop at lægge den rigtige opgave var helt central for at denne opgave kunne gennemføres. Det var en helt speciel vejrsituation som jeg fik udnyttet rigtigt.

Den 13/5 2020 lykkedes det mig at gennemføre den første 750 km FAI trekant i Danmark. Se flyvningen her på OLC

Sådan en opgave havde jeg drømt om siden jeg fløj en 630 km trekant i 2014, men drømmen fik først for alvor næring da jeg så hvordan sjællænderne fløj over Lolland-Falster og Langeland til Fyn.

Det bliver godt flyvevejr, når der er rim på græsset om morgenen

Jeg prøvede så selv at flyve den tur frem og tilbage et par gange, og jeg blev derved overbevist om at det kunne lade sig gøre at komme denne vej også selvom vejret ikke var perfekt. Og derved kunne jeg få passet en 750 kilometer trekant ind i Danmark.

Stig Øye havde ugen før min tur først fløjet en 700 km FAI trekant og bagefter en 730 km FAI trekant. Lidt vildt, eftersom rekorden før var 650 km. Og han havde fløjet over øerne om formiddagen og så taget højde ved Århus til at glide hjem.

Jeg havde gennem længere tid siddet og konstrueret 750 kilometer trekanter alt efter hvordan vejrsituationen var. Det er ikke let at få sådan en til at passe med vejret. Normalt når vejret er godt til at flyve langt er der nordvestenvind.

Den generelle plan var at starte med at flyve til Falster fordi jeg så fløj med vinden i den svage termik om morgenen. Derefter et modvindsben ud på vestkysten, og til sidst op i Nordjylland efter det sidste vendepunkt.

Vejrsituationen den 13/5 klokken 14. Der er en koldfront på vej væk fra det sydlige Danmark.

Da jeg kiggede på vejr aftenen før turen kunne jeg ikke få den plan til at passe med vejret, så jeg var meget tæt på at opgive at udskrive sådan en opgave. Vejrsituationen var: Svage vinde mest fra N og V, termik fra klokken ca. 10, base i 2000 meter eller mere i Jylland.

Men fordi der lige havde passeret en koldfront fra nord lå der stadig nogle rester af høje skyer over Lolland-Falster og Sydfyn om formiddagen, så termikken ville ikke være god der hvis jeg startede med at flyve mod Falster.
Omvendt ville det kage sammen og give byger i Jylland om eftermiddagen, så det ville være svært at komme nordpå sidst på dagen.

Topmeteo-udsigt for den 13/5-20. Lovende forhold i både Sverige og Danmark

Ruten: Hvad hvis jeg fløj til Nordjylland først mens vejret i Jylland var godt, og så tog til Fyn og Falster når frontskyerne var trukket væk og termikken startet?

Så fik jeg en åbenbaring: Hvad hvis jeg fløj til Nordjylland først mens vejret i Jylland var godt, og så tog til Fyn og Falster når frontskyerne var trukket væk og termikken startet? Normalt bliver det sværere og sværere at krydse vandområderne mellem øerne jo senere på dagen det er pga. søbrise, men denne dag ville vejret pga. frontskyerne først starte sent på øerne.

Samtidigt ville vejret i Jylland overudvikle sidst på eftermiddagen og der ville jeg så være ude på øerne. Planen var lagt.
Jeg startede klokken 10:15, kort efter de første totter havde vist sig. Jeg tog god højde på før jeg standsede motoren og fandt en boble hvor jeg kunne ligge og stige til basen mens den kølede af. Herefter gik det nordpå. Boblerne var forbavsende stabile og rolige, specielt når det var så tidligt på dagen, og jo længere nordpå jeg kom jo bedre blev vejret med fede skygader så jeg kunne holde en god snithastighed i den svage modvind.

1) Udsigten fra Hobro mod Aalborg. Fed skygade, men den ender i byger selv om klokken kun er 11:20.

Satellitbillede klokken 12. Gode skygader men lidt overudvikling oppe ved Aalborg.

Faktisk gik det usædvanligt let op til Aalborg. Her var der lidt byger, men stadig masser af god termik, og Aalborg var meget hjælpsomme til at lade svævefly komme gennem deres TMA. Så jeg fik uden problemer vendt Øster Vrå oppe i Vendsyssel. Tilbage syd for fjorden var HD så venlige at vise mig en god boble. Tak for det

Så er vi ved at være oppe ved Øster Vrå. Man kan se bugten op mod Skagen (Jyllands tip, red.) mod nord.

Sattelitbillede klokken 14. Endnu god termik i Jylland men der er begyndt at komme overudvikling. Fyn er stadig skyfri, mens der er front skyer over Lolland endnu.

Herefter gik det i medvind og rigtig god termik mod sydvest. Da jeg ankom til Billund meldte jeg ind i deres TMA i god tid for de havde travlt. Jeg blev også sat i holding et kort stykke tid, men fik dog snart lov til at krydse ned mod Bolhede hvis jeg kunne holde mig over FL40. Selvfølgeligt kunne jeg det

Øse kirke blev vendt klokken 13:42, og de første 380 kilometer af opgaven var dermed fløjet med ca. 120 km/t. Det var langt bedre end jeg havde håbet på – dejligt! Jeg vidste jeg ville få brug for meget tid til turen i en svage termik over øerne.

Desværre hørte jeg på Billund frekvens at en anden svæveflyver havde opgivet at flyve til Fyn og i stedet gik nordpå igen. Ville det kunne lade sig gøre?
Turen mod øst gennem Jylland gik problemfrit, og jeg nåede snart til Lillebælt. Der var skyer på Fyn! Langt væk og ikke alt for overbevisende, men jeg troede på at de kunne redde mig til Svendborg hvor der så ud til at stå gode skyer.

Ved Lillebælt (Mellem Jylland og Fyn, red.) – blik mod Fyn. Der er skyer, det ser muligt ud. Jeg fortsætter.

Skyerne virkede, og jeg kom relativt let til Svendborg. Jeg kunne se skyer på Langeland men basen var væsentligt lavere end ved Svendborg, hvor den var knap 2 km. Jeg skønnede basen på Langeland til at være knap 1300 meter, og ovre mod Lolland så det mørkt ud med rester af frontskyer.
Jeg kunne ikke se om der var CU derovre pga. skyerne over Langeland. Hvad nu? Jeg valgte at fortsætte.

På vej mod Lolland. De skyer ser noget svagelige ud…

Jeg fløj gennem et hul i skyerne på Langeland, og var spændt på hvad der var at se på den anden side. Gode nyheder, men ikke perfekte. Der var cumulus på Lolland, men de så rodede og lave ud. Men jeg besluttede at fortsætte – hvis det ikke virkede havde jeg jo altid motoren.

Jeg kom i land på Lolland og fik efter lidt søgen fat i en lav skygade. Der var rimelig termik under et træls lag af frontskyer, men skygaden var meget lav mod vest og bredte sig ud til den var svær at finde termik i mod øst. Jeg fulgte den men blev til sidst nødt til at krydse på tværs af den ned til vendepunktet. Det lå ude i solen men vinden blæste fra syd fra vandet ind mod skygaden – og jeg havde kun højde til at kunne vende i knap 600 meter! Uha det så ikke godt ud.

Det er let at se hvornår jeg flyver på Langeland og Lolland-Falster – basen er knap 1000 meter lavere!

Jeg vendte og stak næsen nordpå mod Nykøbing Falster der lå nær vendepunktet. Jeg tænkte jeg kunne være lidt heldig at finde noget termik der, og heldet var med mig. Jeg fik en rimelig boble over et industriområde i kanten af byen som jeg tog helt i top. Vinden her var i øst.
Jeg kom tilbage og fik kontakt med skygaden igen. Den gik mod øst, men blev samtidigt meget lav helt ude på Lollands vestkyst. Jeg skønnede den til at være i 500 meter – ikke nok til at kunne krydse til Langeland. Heldigvis dannede der sig en sky med meget højere base lige nord for skygaden over en vindmøllefabrik i Nakskov, så den tog jeg. Den fik mig i 1300 meter så jeg kunne nå Langeland.

På vej tilbage mod Langeland. Man kan lige ane skyerne ved Svendborg (Fyn) med meget højere base.

Jeg nåede Langeland uden de store problemer, men skyerne over øen var ved at gå i opløsning og jeg havde brug for noget højde for at kunne nå Svendborg hvor der lå gode skyer. Det var nogle frustrerende minutter, men via 3 forskellige små bobler fik jeg kæmpet mig op i knap 1200 meter og kunne fortsætte mod Svendborg.

Over Tåsinge flyveplads fik jeg så endeligt fat i god termik igen. Og endnu bedre: Det så ud som om der lå nogle gode skyer helt ude på Vestfyn som jeg kunne nå!

6) På vej mod de gode skyer på Vestfyn. Håbet stiger – hvis de giver godt og højt kan jeg måske nå hjem?

Slutglidshøjde på Vestfyn – håbet vokser!

Skyerne på Vestfyn gav godt og jeg kom i højde til et slutglid, men ikke med ret meget ekstrahøjde. Og ruten hjem så meget skummel ud – Jylland var helt væk i byger.

Jeg havde igen kaldt ind til Billund i god tid fordi jeg vidste de havde travlt. Men det havde de så ikke – vi var kun 2 svævefly på frekvensen. Det var ikke et godt tegn. Den anden svæveflyver (Poul-Kim) kom fra Hammer og skulle over Fyn, jeg skulle den anden vej. Poul-Kim fik lov af Billund til at snakke direkte til mig. Han spurgte om Fyn virkede og jeg sagde ja. Jeg spurgte om vejret mod Hammer, og han sagde overudviklet, ikke meget sol på jorden men nok muligt at komme igennem. Det viste sig at han havde ret, mens jeg tog fejl. Jeg kom hjem, men Poul-Kim udelandede ved Svendborg, for skyerne var fordampede, da han nåede derned.

Satellitbillede klokken 18. Jylland er væk i byger, skyerne ved Svendborg er ved at gå i opløsning. Jeg var heldig med at komme tilbage. 1 time senere ville det ikke være muligt.

Jeg fløj gennem snebygerne mod Hammer mens min reservehøjde langsomt forsvandt pga. synk og overisning på vingerne.

Da jeg nåede Vejle kunne jeg se sol på jorden og en markant base længere mod vest, så i stedet for at tage et tvivlsomt slutglid gennem flere byger direkte på kursen, gik jeg mod vest og i top i vestkanten af bygerne. Og så gennem dem hjem til Hammer, som jeg ankom til i god højde klokken 18:24. 815 kilometer opgave fløjet med 103 km/t – FAI trekanten var på 754 km og hastigheden over den blev 95 km/t. Utroligt!

Set i bagklogskabens klare lys var min plan helt rigtig denne dag og afgørende for, at det kunne lade sig gøre at flyve turen. Der var 4 fly fra Sjælland der forsøgte at flyve en 750 km trekant (bla. Poul-Kim), men de fleste druknede i bygerne oppe ved Århus så de kunne ikke komme hjem igen. Jeg tror ikke det kunne lade sig gøre fra Sjælland denne dag, og fra Jylland kun hvis man fløj denne vej rundt.
Nogle gange har man lov til at være heldig!




Flere vilde flyvninger

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.
4. november 2022/af Jens Trabolt

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!
27. september 2022/af Jens Trabolt

Nedslag i loggboken: Ferryflygning av LAK-12

Husker du, ærede læser, Robert Danewids retro-historie om den sindssyge udelanding i Litauen? Her kommer del 2 som handler om en tilsvarende sindssyg færgeflyvning i Sverige med en LAK 12 under Eskilstuna Open i 1990 – beretningen inkluderer ambulancer med fuldesyge litauere og en potentiel ulovlig udelanding på en svensk flyvevåbenbase med et sovjetisk indregistreret fly. Kort sagt, alt er normalt!
30. maj 2022/af Jens Trabolt

Litauisk utelandning – Nedslag i loggboken

"Petras drar på full gas med klaffen infälld och vi börjar skörda och mala säd. Till slut ser man inget framåt. Jag stirrar förtvivlat på fartmätaren som tycks fastnat på 60 km/h."
Interessant? Jo, här är Robert Danewids berättelse om en ekstrem utelandning under Baltic Cup i 1989, hvor Litauen forfarende var Sovjet-okkuperad.
21. april 2022/af Jens Trabolt

Jag – en Idaflieg-testpilot!

Nedslag i logbogen: August 1976 i Tyskland - Jantarn skulle testas. Polaren skulle mätas och flygegenskaperna undersökas och dokumenteras samt lite annat. Det tog tyskarna hand om. Stene och jag skulle bli ”Zacher-piloter” och testflyga några andra nya typer. Men först skulle vi utbildas! Det är ett av mina bästa segelflygminnen.
25. februar 2022/af Jens Trabolt

Åska och drivis – Nedslag i loggboken

"Nu började vädret att snabbt bli riktigt bra. Molnbasen steg och var nästan 2 500 m. Och cumulusen började växa på både höjd och bredd. Något var på gång.
Jag insåg att det nu gällde att se till att flyga hem så fort som möjligt. Hur kunde en dag, som enligt prognoserna skulle bli en fin sommardag, förvandlas till en magnifik uppvisning i ”åska och drivis”? Segelflygväder är utan tvekan intressant och bjuder ofta på mysterier och överraskningar, skriver Robert Danewid her om en yderst mindeværdig flyvning.
28. december 2021/af Jens Trabolt

Kan en cub også flyve sådan?

Göran Ax (1942-2018) fra Landskrona FK var dobbelt verdensmester, tidligere jagerpilot, højt anset SAS-kaptajn – og skulle det vise sig - en formidabel kusk på klubbens Piper Cub, da jeg skulle fotografere ASH 31 og EB 28 til en reportage til NORDIC GLIDING i 2013. Den opvisning glemmer jeg aldrig. Her er et ”Nedslag i logbogen”
30. november 2021/af Jens Trabolt

”Det var fantastisk at flyve her”.

En gruppe entusiaster fik lørdag luft under vingerne til det unikke Lønstruptræf. "Vildt fantastisk", lød vurderingen.
27. september 2021/af Jens Trabolt

På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”.
2. september 2021/af Jens Trabolt

”Begrænsninger er bare noget oppe i vores hoved”.

Det siger den tyske svæveflyver Klaus Ohlmann. Han har sine egne ideer om svæveflyvning og lykkedes med en mega-flyvning d. 17. maj fra Frankring til Grækenland. Flyvningen er summen af mange erfaringer som Klaus Ohlmann har gjort sig i de senere år.
28. maj 2021/af Jens Trabolt

Over 15 timer i cockpittet

Østrigske Markus Gusenleitner satte 11. maj europæisk vice-rekord, da han fløj 1806 km på 15 timer. ”Det var en let flyvning”, siger han. Det er svært at tro, men ikke desto mindre sandt. Med til historien hører også nyheden fra i går om Klaus Ohlmans endnu ikke-opmålte mega-flyvning fra Frankrig til Grækenland.
18. maj 2021/af Jens Trabolt

Gunilla tog rekorden

April har været en produktiv rekord-måned for de nordiske svæveflyvere med 300 km T/R i Sverige, 760 km FAI trekant i DK og nu i fredags, på april måneds sidste dag, tre nye svenske rekorder sat af svenske Gunilla Lindell.
3. maj 2021/af Jens Trabolt

Cold feet gliding club

Svenske Wilhelm Wendt fortjener en eller anden form for survival-udmærkelse for at have siddet 10,5 time i ”bagsædet” på sin EB 29 DR søndag. I forsædet var Jim Acketoft. Men allerførst gennem lufthavet på minus 20 grader var Jims fødder! Uanset så var det super-vejr i både Sverige og Danmark, og rekordlisterne blev hærget godt og grundigt.
26. april 2021/af Jens Trabolt

Familieudflugt i “SX”

Ikke en rekordopgave, ikke en højhastighedsopgave, men en gennemført opgave med Nimbus 4DT i egne af Danmark alt for få svæveflyvere ser. Det skriver Jan W. Andersen efter at have fået en stor far/søn-flyveoplevelse med sønnen Emil.
22. april 2021/af Jens Trabolt

Hede: Ny nordisk wave-camp-destination

Vi kender Vågå, Ottsjö og Kebne Wave Camp. Men Hede Wave Camp? Arboga FKs Lars Jauring rapporterer fra en ny nordisk destination; Hede Wave Camp 2020
6. januar 2021/af Jens Trabolt

Første 750 km FAI trekant i Danmark!

For ikke så mange år siden var denne idé regulær science fiction. Men i maj fik Mads Lykke fra Vejle SFK realiseret en rigtig gammel drøm om en flyvning absolut på kanten af af det mulige. Her beretter han om flyvningen og ikke mindst planlægningen af ruten.
24. juni 2020/af Jens Trabolt

Ingo Renner – 37000 timmar segelflygtid!

Ingo Renner, Tocumwal, Caproni Calif: Möt tre ikoniska begrepp i Australiens segelflyg
3. juni 2020/af Jens Trabolt

Kastrups Corona Cowboys

Kastrup Lufthavn har Nordens højeste trafiktal. 30 mio passagerer kom gennem gatene i 2018. Nu har Corona decimeret operationen til næsten ingenting. 98% af flytrafikken er aflyst. En tragedie for branche og samfundsøkonomi. Men det gav mulighed for en ærlig talt sindssyg ide som mod alle odds blev en realitet.
26. maj 2020/af Jens Trabolt

Soaring Douglas

Stefan Kipp fik prøvet drømmen om at flyve i Sydafrika. Er det pengene og den lange rejse værd? Ja, ubetinget, siger han.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

1011 km deklareret FAI trekant med 160 km/t!

1000 km dagen før i en hyret Jonker JS1. Så hvorfor ikke prøve en gang til – denne gang med deklareret 1000 km FAI-trekant?
Det lykkedes, berettes her af Mads Lykke fra Vejle Svæveflyveklub, som var en del af teamet på Douglas.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

839 km over 3 vendepunkter i Danmark

Mads Lykke fløj 839 km med 3 vendepunkter i Danmark!
5. oktober 2019/af Jens Trabolt

At flyve en eksotiker: B13E

At flyve en elektrisk Akaflieg-eksotiker
5. oktober 2019/af Jens Trabolt

EB 29 R – værktøjet til drømmeflyvninger?

Med både første og anden generation EB 28 og EB 29-fly vil opgaver i Sverige på mere end 1250 km være mulige – og i Danmark vil drømme som 800 km FAI opgaver inden for landets grænser være mulige at realisere. Det er bare at lade fantasien få frit spil, siger danske Jan W. Andersen.
26. august 2017/af Jens Trabolt

Det er toppen!

Rundt om det højeste bjerg i Slovenien (Triglav, 2864 m), det højeste bjerg i Østrig (Grossglockner, 3798 m) og det flotte bjerg Drei Zinnen (2999 m) i Dolomitterne i Italien på bare en dag i et nordisk svævefly.
31. maj 2017/af Jens Trabolt

Drømmebølgen i New Zealand

Noe av det som virkelig inspirerte meg da jeg begynte å fly seilfly var å se Gladiators of the Sky, dokumentarfilmen fra seilfly Grand Prix i Omarama i 2007. Jeg har siden den gang vært veldig fascinert av å fly der, og lovt meg selv at en gang skulle jeg reise dit og fly.
31. maj 2017/af Jens Trabolt

Vad Pyrenéerna gömde: Prolog till en segelflygning

”Kolla fartmätaren” ropar styrman till mig. En snabb koll på fartmätaren och konstaterar att nålen är ända uppe på red line och jag bara väntar på att tanten i taket ska börja yla ”overspeed”, ”overspeed” och dessutom står båda throttlarna i idle...
2. april 2017/af Jens Trabolt

1000: The big one

12. juni 2016, Vidar Stener Ingebretsen og 1026 kilometer mellom regn, snø og haglbyger i ASH 31 Mi.
25. december 2016/af Jens Trabolt

Bare hæng på!

Hvordan udvikler man sig som pilot, når man grundlæggende er en ”chickenshit” under fjeldflyvning i Alperne? Den skrappe medicin er ”Lead-and-follow-flyvning” som NORDIC GLIDING har prøvet i St Auban.
25. december 2016/af Jens Trabolt

Klubbens første hot-ship

Glasfiberrevolutionen i 80’erne gav en stor forbedring i glidetal. Men over kaffen i klubben blev forventningerne så høje, at virkeligheden blev en ubehagelig overraskelse.
13. december 2016/af Jens Trabolt

Tanker før Benalla

Sidste konkurrencedag under EM '94 i åben klasse i Rieti var en af de mest sublime svæveflyveoplevelser, jeg har haft til dato”, mindes den danske åbenklassepilot Jan W. Andersen før afrejsen til VM i Australien.
7. december 2016/af Jens Trabolt