Første selvstartende MiniLAK i Danmark

Stines søn Elias hilser flyet velkommet. Derefter inspicerer han Mini LAK-cockpittet og sikrer sig med ivrige bevægelser, at alle kontrolgreb er solidt fæstet! Måske kan han flyve den om 12-13 år!

Link to automatic translation

”Ja, egentlig havde LAK lovet os 13 måneders leveringstid, men der gik jo 17  måneder”, forklarer Jørgen Hansen, da NORDIC GLIDING sammen med en større udvalg af entusiastiske klubmedlemmer agerer velkomstkomite en grå november-fredag.

Sammen med datteren Stine har han hentet en Mini Lak FES (Læs NGs test her fra 2017) hjem til ØSF-klubben sydøst for København.

17 måneder er efter alle målemetoder en dog absolut respektabel leveringstid for et nyt, komplekst svævefly. Specielt med tanke på at mange fly i dag har leveringstider på + 36 måneder.

Mini LAK FES har cockpit fra LAK 17-serien, men er med 13,5 m-vinger en udpræget letvægter – selve flyet vejer cirka 220 kg tom, og det gør, at selvstart er muligt med FES-motor. Understellet er desuden forhøjet for at sikre propelfrigang.

Klubbens Søren Sarup fatter interesse for FES-batterierne. Det er de “nye” GEN 4-batterier med cylindriske 18650-celler som erstatter de tidligere “pouch cells” (tænk “After Eight”-chokolader!). Rækkevidden er gået op med 10% og er nu cirka 110 km for motor.

Det er meget passende, at Jørgen (65) og datteren Stine (34) nu har købt flyet sammen i en ”gruppe”, for de startede også med svæveflyve-sporten i 2005 sammen.

”Dengang var Stine 14 år og jeg var 45 år, og vores certifikatnumre blev efterfølgende også med 1 nummers afstand”, fortæller Jørgen.

”Vi har haft interesse for Mini LAK i mange år. Specielt fordi den kunne selvstarte var det spændende, men vægten er også en vigtig pointe – fordi den er let, ville Stine selv kunne håndtere den på flyvepladsen”, siger Jørgen.

Holder FES-teknikken i Mini LAK efter 10 år? Læs om norske piloters erfaringer med Mini LAK i denne artikel

Hverken han eller Stine har prøvet flyet før, men da klubbens Duo Discus var på LAK-fabrikken for at blive malet for nogle år, siden fik han lov at prøvesidde en tysk Mini-LAK.

”Der prøvede jeg cockpittets ergonomi og mærke lidt på hvordan det var at fælde hjulet ud og ind. Det fungerede rigtig fint, og så har vi også læst prøveflyvnings-artiklerne her i NORDIC GLIDING”, siger Jørgen.

Det førte til, at de besluttede sig for at lægge en bestilling ind på flyet.  Prisen var også en faktor, selv om flyet ikke længere er så billigt som i starten – den norske ejer Trygve Rushfeldt betalte i nærheden af halvdelen af prisen, men han var også første kunde og for næsten 10 år siden.  Nu er prisen nærmere 146 000 euro plus moms inkl. trailer men plus instrumenter.  Mange penge, ja, men et tysk elektrisk selvstartende 18 m-fly koster nærmere 250 000 euro plus moms.

“Yes, så lykkedes det”. Jørgen Hansens ansigtsudtryk siger mere end tusind ord, og det er skønt at have gode kammerater at dele oplevelsen med.

I modsætning til de tyske og sydafrikanske producenter har LAK har ofte en usentimental tilgang til løsninger i cockpittet. Det ser ofte lidt rustikt ud, men fungerer i praksis.

LAKs danske distributør Erik Bennekou (t.v. med Coca-Cola i hånden) ledsagede Stine og Jørgen på rejsen til Litauen for at hente flyet.

Stine lukker traileren, som i øvrigt er lidt speciel. Det bare halvdelen af overdelen som åbner – i modsætning til den klassiske løsning hvor hele toppen af traileren åbner.

Jørgen og Stines Mini LAK er en betydelig opgradering, men også et mere avanceret fly som kræver lidt rutine at flyve sig ind på – specielt med tanke på starten, hvor FES-propellen, trods højt understel, ikke har enormt meget frigang på en ujævn græsbane.

Jørgen har ikke tidligere fløjet med motor, så er tanken at han skal alliere sig med en erfaren klubkammerat, når flyvesæsonen 2026 præsenterer sig. Tid har Jørgen dog nok af. Han er netop gået på pension efter mange år som automekaniker.

”Vi finder nok en gammel og klog rotte som kan hjælpe os med en omskoling, fx Søren Sarup fra klubben. Men det ville også være fint at tage nogle spilstarter og få lidt erfaring med typen i luften, og derefter prøve motoren i luften, før vi til sidst prøver selvstart”, slutter han.