Fortsat fornøjet med Mini LAK FES

Norske Trygve Rushfeldt har nu fløjet et par hundrede timer i sin elektrisk selvstartende Mini-LAK FES. Anvender man flyet som det er tænkt, er det et nydeligt koncept, siger han.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Trygve Rushfeldt og Jens Trabolt

Her er Trygves Mini-LAK med 13,5 m-spændvidde parkeret på Starmoen – i forgrunden en anden norsk LAK 17B FES (18 m)

Link to automatic translation

At være first mover på et koncept er altid risikabelt, men for den rigtige ejer med det rigtige projekt, kan det være en god beslutning.
Norske Trygve Rushfeldt var den første kunde – ikke bare i Norden, men på verdensplan –til Mini-Lak FES.

NORDIC GLIDING var med ham i Litauen, da han hentede flyet i 2016, og vores egen testpilot Mikael Roslund fik også lejlighed til at test-flyve den nye 13,5-meter-konstruktion. Han var imponeret over flyets performance og handling, og det er stort set også det indtryk som Trygve Rushfeldt giver, når man spørger ham om flyet:

Den er kæmpefin at flyve at flyve. Det er et nydeligt koncept”, siger Trygve, (f. 1961). Han er nu pensioneret pilot i det norske flyvevåben og har fløjet i over 40 år. Efter eget udsagn har han fløjet alt – undtagen ballon!

Jeg flyver typisk 2-3 timer ad gangen i min Mini-LAK FES, og man sidder fint. Jeg har tidligere fløjet LS4, LS7 og LS8, og den opleves mindst lige så god i glideperformance, selv om det bare er 13,5 meter-spændvidde”, fortæller han. Dog har flyet flaps, hvilket i det mindste i teorien burde give en fordel over LS 4/7/8 med fast profil.

Bliv klogere på typen: Testflight af Mini Lak FES 

Mini LAK FES var det første normalklassede EASA-certificerede svævefly til at udnytte den populære FES-motorkonstruktion til selvstart. Det er flyets lave egenvægt på 220 kg som gør dette muligt. Af modifikationer har LAK også tilføjet et højere understel for at give propellen større frigang under starten.

Trygve ”Rush” og hustru Reidun Rushfeldt, Stasys Skalkis (LAK), Vytautas Maciulis (LAK) og NORDIC GLIDING testpilot Mikael Roslund under hentning af flyet i 2016.

Flyet var i 2016 også temmelig billigt – bare 77 000 euro plus moms var bestemt et godt argument for et selvstartende fly, og Trygve var også en af de kunder som fik flyet til en god pris, fordi han var en af de første kunder. Men tiden er flyet blevet dyrere.

Man skal dog have respekt for flyets startperformance – batterierne er ikke en evighedsmaskine:

Jeg starter altid med fulde batterier og kører maks.2 starter. Jeg har prøvet 3 starter på samme opladning, men der bliver energioverskuddet lidt for marginalt til min smag”, siger Trygve.

Han understreger også, at det er vigtigt, at man ikke venter alt for længe med at starte, hvis vejret er meget koldt, for det går ud over performance. ”Men er batterierne blevet brugt, så holder de varmen godt”, siger han.

At der trods alt er grænser for batteriernes kapacitet specielt i koldt vejr kombineret med lav state of charge (SOC) blev desværre også demonstreret ved et alvorligt havari i Skövde, Sverige i 2017 med den selvstartende ultralette Silent Electro. Her startede piloten i koldt vejr med nedkølede batterier (havde været parkeret udenfor i trailer i minusgrader natten over), og som ikke var fuldt opladede. Da motorinstrumentet kom med low-voltage-warning tabte piloten kontrollen med flyet som stallede, kom i spin og styrtede ned i skoven. Piloten blev alvorligt skadet ved ulykken.

Mini-LAK FES på hjemmebasen i Skogn.

Han flyver ofte fra den lille 500 meter flyveplads Skogn ved Trondheim, Oppdal eller på Starmoen. Ved kraftig vind som fx under rotoraktivitet har Trygve ofte fravalgt selv-start – specielt på Oppdal hvor Trygve et par gange har startet i fly-slæb for at være på den sikre side; Gode og store marginer er som bekendt bedre end små og dårlige.




Ejerskabet har været uden de store problemer, fortæller han. Batterierne har en gang været sendt til producenten for en mandatory opgradering efter 2 tilfælde af brand i FES-monterede HpH Shark-modeller. ”Det var egentlig mest forsendelsen med transport-firmaet, som gav mig problemer, fordi de var usikre på, hvordan batterierne skulle håndteres”, siger Trygve.

”Men man skal være forsigtig med batterierne”, siger han; ”De kontakter som er på batterierne har følsomme pin switches. Det er let at bøje dem, hvis man er klodset. Men så længe man er forsigtig, går det fint”.

Flyvningen er enkel med motorsystemet, men man må bevare sin disciplin, for det er let at sænke sine marginer og søge efter termik i for lav højde, når man ved, at motoren starter øjeblikkeligt. Det skal man tænke på”, siger han

”Eneste problem har jeg haft med flyet er, at fugt er trængt igennem vingen på forkanten, nok fra vingetanken. Her har jeg slebet og lakeret, fortæller Trygve, som i øvrigt aldrig er udelandet med Mini Lak FES:

”Man kommer altid frem”, slutter han.

Pik 20 E: Finsk selvstart i retrospekt

Svenske Jari Hyvarinen har ejet en PIK 20 E i flere år, Her er hans oplevelse med finsk selvstart - i retrospekt. Han har nemlig solgt den efter næsten 10 års ejerskab.

Drømmen om frihed

En dansk andelsgruppe på 3 piloter har bestilt en selvstartende ASG 32 MI. ”Det skulle altså bare være et Schleicher-fly”, siger Luise Bruen fra Kalundborg Flyveklub om valget.

Fortsat fornøjet med Mini LAK FES

Norske Trygve Rushfeldt har nu fløjet et par hundrede timer i sin elektrisk selvstartende Mini-LAK FES. Anvender man flyet som det er tænkt, er det et nydeligt koncept, siger han.

Drømmen om en Antares

En elektrisk selvstartende Lange Antares er ikke nogen discountløsning, men økonomien er acceptabel, når man er 6 ejere. Men det kræver tillid at købe fly, man aldrig har set - med en gruppe man aldrig har mødt. Danske Poul Kudal Guldbæk har valgt en utraditionel, men interessant løsning på sine flydrømme.

”Rumæneren”

Hvad skal man vælge når man præsenteres for et valg mellem et østeuropæisk diesellokomotiv eller en TMG? Morten Bennick har en andel i en meget usædvanlig TMG - en

Guppy feber

Som en flyvende vinge – bare uden livsfare! En Genesis 2 er en hyper-eksotisk flyvemaskine og noget af det nærmeste man kommer på en flyvende vinge. Stefan Björnstam fra Östra Sörmlands FK ejede egentlig en DG 600, men er nu blevet smittet af ”Guppy-feberen”.

Wendts VM-Værktøj

Ljungbyheds Wilhelm Wendt har byttet sin EB 28 ud med en super-hot EB 29 DR så han og teamkammeraten Jim Acketoft nu er bevæbnet til tænderne i VM-regi.

Min vej til TMG-flyvningen

TMG? Hvordan går man fra klassisk svæveflyver til en TMG-rating?

Svæveflyvning med indbygget termik!

Hvad kan man med en TMG, og hvad kræves der af formalia for at kunne flyve disse populære typer, som ofte findes i klubberne?