Fortsat fornøjet med Mini LAK FES

Norske Trygve Rushfeldt har nu fløjet et par hundrede timer i sin elektrisk selvstartende Mini-LAK FES. Anvender man flyet som det er tænkt, er det et nydeligt koncept, siger han.

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Trygve Rushfeldt og Jens Trabolt

Her er Trygves Mini-LAK med 13,5 m-spændvidde parkeret på Starmoen – i forgrunden en anden norsk LAK 17B FES (18 m)

Link to automatic translation

At være first mover på et koncept er altid risikabelt, men for den rigtige ejer med det rigtige projekt, kan det være en god beslutning.
Norske Trygve Rushfeldt var den første kunde – ikke bare i Norden, men på verdensplan –til Mini-Lak FES.

NORDIC GLIDING var med ham i Litauen, da han hentede flyet i 2016, og vores egen testpilot Mikael Roslund fik også lejlighed til at test-flyve den nye 13,5-meter-konstruktion. Han var imponeret over flyets performance og handling, og det er stort set også det indtryk som Trygve Rushfeldt giver, når man spørger ham om flyet:

Den er kæmpefin at flyve at flyve. Det er et nydeligt koncept”, siger Trygve, (f. 1961). Han er nu pensioneret pilot i det norske flyvevåben og har fløjet i over 40 år. Efter eget udsagn har han fløjet alt – undtagen ballon!

Jeg flyver typisk 2-3 timer ad gangen i min Mini-LAK FES, og man sidder fint. Jeg har tidligere fløjet LS4, LS7 og LS8, og den opleves mindst lige så god i glideperformance, selv om det bare er 13,5 meter-spændvidde”, fortæller han. Dog har flyet flaps, hvilket i det mindste i teorien burde give en fordel over LS 4/7/8 med fast profil.

Bliv klogere på typen: Testflight af Mini Lak FES 

Mini LAK FES var det første normalklassede EASA-certificerede svævefly til at udnytte den populære FES-motorkonstruktion til selvstart. Det er flyets lave egenvægt på 220 kg som gør dette muligt. Af modifikationer har LAK også tilføjet et højere understel for at give propellen større frigang under starten.

Trygve ”Rush” og hustru Reidun Rushfeldt, Stasys Skalkis (LAK), Vytautas Maciulis (LAK) og NORDIC GLIDING testpilot Mikael Roslund under hentning af flyet i 2016.

Flyet var i 2016 også temmelig billigt – bare 77 000 euro plus moms var bestemt et godt argument for et selvstartende fly, og Trygve var også en af de kunder som fik flyet til en god pris, fordi han var en af de første kunder. Men tiden er flyet blevet dyrere.

Man skal dog have respekt for flyets startperformance – batterierne er ikke en evighedsmaskine:

Jeg starter altid med fulde batterier og kører maks.2 starter. Jeg har prøvet 3 starter på samme opladning, men der bliver energioverskuddet lidt for marginalt til min smag”, siger Trygve.

Han understreger også, at det er vigtigt, at man ikke venter alt for længe med at starte, hvis vejret er meget koldt, for det går ud over performance. ”Men er batterierne blevet brugt, så holder de varmen godt”, siger han.

At der trods alt er grænser for batteriernes kapacitet specielt i koldt vejr kombineret med lav state of charge (SOC) blev desværre også demonstreret ved et alvorligt havari i Skövde, Sverige i 2017 med den selvstartende ultralette Silent Electro. Her startede piloten i koldt vejr med nedkølede batterier (havde været parkeret udenfor i trailer i minusgrader natten over), og som ikke var fuldt opladede. Da motorinstrumentet kom med low-voltage-warning tabte piloten kontrollen med flyet som stallede, kom i spin og styrtede ned i skoven. Piloten blev alvorligt skadet ved ulykken.

Mini-LAK FES på hjemmebasen i Skogn.

Han flyver ofte fra den lille 500 meter flyveplads Skogn ved Trondheim, Oppdal eller på Starmoen. Ved kraftig vind som fx under rotoraktivitet har Trygve ofte fravalgt selv-start – specielt på Oppdal hvor Trygve et par gange har startet i fly-slæb for at være på den sikre side; Gode og store marginer er som bekendt bedre end små og dårlige.




Ejerskabet har været uden de store problemer, fortæller han. Batterierne har en gang været sendt til producenten for en mandatory opgradering efter 2 tilfælde af brand i FES-monterede HpH Shark-modeller. ”Det var egentlig mest forsendelsen med transport-firmaet, som gav mig problemer, fordi de var usikre på, hvordan batterierne skulle håndteres”, siger Trygve.

”Men man skal være forsigtig med batterierne”, siger han; ”De kontakter som er på batterierne har følsomme pin switches. Det er let at bøje dem, hvis man er klodset. Men så længe man er forsigtig, går det fint”.

Flyvningen er enkel med motorsystemet, men man må bevare sin disciplin, for det er let at sænke sine marginer og søge efter termik i for lav højde, når man ved, at motoren starter øjeblikkeligt. Det skal man tænke på”, siger han

”Eneste problem har jeg haft med flyet er, at fugt er trængt igennem vingen på forkanten, nok fra vingetanken. Her har jeg slebet og lakeret, fortæller Trygve, som i øvrigt aldrig er udelandet med Mini Lak FES:

”Man kommer altid frem”, slutter han.

Test: ASH 25 vs Nimbus 4D – “There is no substitute for span”

Långa vingar har alltid fascinerat segelflygare. Robert Kronfelds Ku 4 Austria (med öknamnet Elefant) från 1931 hade 30 m spännvidd. Det rekordet stod sig till 2000 då eta med 30.9 m spännvidd flög. Jag tror att de flesta segelflygare någon gång drömt om att få flyga, och kanske äga, ett flygplan i öppna klassen. Det är ju det bästa av det bästa. Denna artikel handlar om två av de mest byggda och populära flygplanen i öppna klassen, tvåsitsarna ASH 25 och Nimbus 4D. Vad ska man köpa?

En tidlig start

En af Danmarks yngste Danmarksmestre gennem tiderne og nyslået instruktør. Hvad skal 21-årige Jacob Bøgelund Lassen dog ikke drive til det?

”Med SLG ville jeg undgå udelandinger, men fik i virkeligheden et farligere fly”

Det siger den tyske svæveflyve-pilot og professor i elektroteknik, Dr. Rainer Klein om sin tidligere selvstartende Discus bM. Erfaringerne fik ham efterfølgende til at skifte til en elektrisk selvstartende Mini LAK FES.  Her er hans erfaringer.

Två år med JS3 (och Corona)

Svenske Björn Regnström var tidligt ude med at købe Jonker JS3. Faktisk den første i Sverige. Med tidligere ejerskab af typer som LS3, LS7, ASW 22, en halv Nimbus 4DM og LS1-d har han et bredt erfaringsgrundlag. Så hvordan er det at blive jet-pilot i den hotte 18-meterklasse? NORDIC GLIDING har spurgt ham om hans tanker før og efter købet. Var flyet værd at vente på? Her kommer den fulde sandhed - i en meget omfattende og grundig artikel.

Att köpa flygplan – det kan väl inte vara så svårt?

När den första entusiasmens eld och lågor lagt sig efter detta viktiga beslut – ”jag ska köpa flygplan” – infinner sig frågan: hur gör man och vad ska man köpa? För den erfarne flygplansköparen är nedanstående självklarheter, men för artikelförfattarna krävdes det tre flygplansköp för att kunna börja dra några slutsatser värda att dela med sig av, rapporterar Patrik Öhrström och Karin Lindgren fra Arboga FK

Jagten på det første svævefly

Christina Solberg fra Aarhus Svæveflyveklub har fået ny flyvemaskine, en LS1-f. Her er hendes historie.

Test: Discus B vs LS-4: Standardklasse på budget

Det er ikke alle som har et par millioner i overskud til køb af fly. Vi kigger derfor her på budget-fly konstrueret til datidens standardklasse og som nu flyver i klubklassen: Må vi præsentere 2 evergreens i svæveflyvehistorien; Rolladen Schneider LS4 og Schempp-Hirth Discus B

Test: Duo-Discus vs DG-1000: Showdown i 20-meterklassen

Vilken är bäst? Vad är skillnaden? De ska vi titta närmare på. Att båda flygplanen fortfarande är i produktion efter 28 respektive 21 år och att de egentligen inte har någon konkurrent i sin nisch indikerar ju att det är fina flygplan.

Pik 20 E: Finsk selvstart i retrospekt

Svenske Jari Hyvarinen har ejet en PIK 20 E i flere år, Her er hans oplevelse med finsk selvstart - i retrospekt. Han har nemlig solgt den efter næsten 10 års ejerskab.