Fra glidetal 40 til 4

KOA i venstre sæde på træningshelikopteren EC 135. Helikopterverdenen er i øvrigt en smule omvendt i forhold til “Fixed wing”, for her sidder fartøjschefen i højre sæde.

Link to automatic translation

At flyve helikopter er fedt, men er noget HELT andet end at flyve ASK 21, forstår man på piloterne KOA, 22 år og SYL, 25 år, da NORDIC GLIDING møder dem på den tyske militære helikopterbase Bückeburg, lidt vest for Hannover.

”Glidetallet i en helikopter er nok 3, ja måske 4. Det er jo ikke alverden i forhold til et svævefly”, griner de.

”Men til gengæld er der mange muligheder med en helikopter. Man behøver ikke noget landingsbane, der er mange variabler, og det er altså ret spændende at lande i confined spaces”, siger de. Det sidste er “helikopter-slang” for at lande steder hvor det er trangt. Det stiller krav til præcision og pilotens evner, ikke helt ukendte begreber for en svæveflyve-pilot.

Svæveflyvningen i Herning SFK var netop det sted, hvor det hele startede for SYL og KOA, og som nu kan tage en del af æren for, at de to lovende pilot-talenter nu befinder sig i Tyskland, i øvrigt bare få kilometer fra det ikoniske svæveflyver-hang, Porta Westfallica.

Her har de været et halvt år, og når de er færdige i slutningen af 2024 har de gennemgået grundlæggende 15 måneders flyvetræning i helikopter.

Det kan være svært at lære at flyve helikopter, men ord på 35 bogstaver fortjener også lidt respekt! Svæveflyverne KOA og SYL i hver sin ende af skiltet som indikerer, at vi befinder os på ”Internationales Hubschrauberausbildungszentrum” i Bückeburg, Tyskland.

Heeresflugplatz Bückeburg er ikke langt fra Hannover.

Vejen til karrieren

SYL er egentlig fra Sjælland, men havde efter sin værnepligt en konstabelstilling som såkaldt Identification Operator hos Air Control Wing Karup.

”Det var spændende for mig at lære, hvordan forskellige luftrumsklasser er bygget op, og så var det også en mulighed for mig at snuse til pilot-jobbet”, fortæller SYL som i forbindelse med jobbet var flyttet til Herning, som også rummer en stor svæveflyveklub!

Her startede SYL som svæveflyve-elev og stiftede også nærmere bekendtskab med Flyvevåbnet gennem Danish Air Cadet-ordningen. Den cocktail forstærkede drømmen om at blive pilot.

”Det gik hurtigt op for mig, at svæveflyvningen er et fantastisk redskab til at lære det grundlæggende. Man lander jo på samme måde flyveskolens Saab T-17, og så er svæveflyvning jo – i modsætning til mange andre typer flyvning – heller ikke vildt dyrt”, forklarer SYL.

På samme tidspunkt i Herning Svæveflyveklub befandt der sig også en anden flyveinteresseret ung elev , den 22-årige KOA. Han havde læst, at svæveflyvning skulle være en god basisuddannelse som pilot.

”Det fandt jeg ud af er rigtigt, for med svæveflyvningen får man en god basic træning i hvordan en flyvemaskine fungerer, hvordan rorene virker, og hvordan man fx håndterer dokumentation som logbøger”, ræsonnerer KOA.

”Ja, og man får også en god indsigt i meteorologi og hvordan luftrum er bygget op”, tilføjer han.

Det kammeratskab og interessefællesskab som udviklede sig mellem SYL og KOA i svæveflyvningen og Danish Air Cadets, skulle senere overgå til et skæbnefællesskab; For som SYL havde KOA også ambitioner om at blive pilot i Flyvevåbnet.

Event på Arnborg for Danish Air Cadets hvor det hele startede. SYL og KOA i midten, og før de vidste, at vejen var banet for en karriere i Flyvevåbnet. Men drømmen var der. Danish Air Cadets er et samarbejde mellem Dansk Svæveflyver Union og det danske flyvevåben om at fremme karrieremuligheder i Forsvaret for unge danske svæveflyvere.

Efter soloflyvning, og for KOAs vedkommende også et fuldgyldigt SPL-certifikat, blev det tid for begge at søge ind på flyvevåbnets flyveskole i juni 2021.

Flyveskolen i Karup er ikke en flyveskole i egentlig forstand. Det er mere et værktøj til pilot-kandidat-selektion, hvor de nøje udvalgte pilot-elever efterfølgende sendes afsted til type-specifik træning, fx fighter og transportfly i USA og helikopter-træning i Tyskland eller USA sammen med pilot-elever fra andre allierede lande.

Selv om både KOA og SYL er dedikerende og skarpe unge kandidater med god ballast, var det langt fra sikkert, at pilotdrømmen på Flyveskolen i Karup ville blive en realitet. De beskriver begge optagelsesprøven som en krævende proces med masser af prøver, designet til at presse eleverne mest muligt.

”Jeg tænkte, at det ville blive næsten umuligt med rigelige muligheder for at blive smidt af undervejs”, fortæller SYL.

Jeg har aldrig rystet så meget som før første selektion, fordi jeg vidste, at man bare havde en chance. Det var umuligt at regne ud, hvad de ledte efter, og vi blev udsat for flere tests i multitasking og hånd-øje-koordinations-øvelser. Til sidst er prøverne så svære, at man fejler, og ideen er nok at se, hvordan man reagerer på fejl undervejs”, forklarer KOA.

I forløbet var også meget grundige flyvemedicinske undersøgelser på Rigshospitalet, nok ud fra det klassiske modus operandi: En frisk pilot-aspirant er en aspirant som ikke er undersøgt tilstrækkeligt længe. Uanset fandt lægerne tilfredshed i både KOA og SYLs fysiske konstruktion, og efter en stund viste det sig, at Flyvevåbnet også mente, at hovedet på de to unge svæveflyvere også kunne bruges i professionelt regi. De bestod!

Men spørgsmålet var til hvad?

Alle kandidater får lov at komme med deres egne ønsker, og KOA og SYL skrev de samme to flytyper på deres ønskeliste: F35 og Fennec. Faktisk to modsat-rettede poler – en hyper-sofistikeret fighter og en let transporthelikopter til observations- og specialmissioner, men med en fællesnævner: F35 og Fennec er single pilot-crew.

”Man kan også komme til at flyve den store rednings – og troppetransporthelikopter EH101 Merlin og Sikorsky Seahawk som løser mange opgaver for Søværnet , men Flyvevåbnet oplevede, at både KOA og jeg passede bedst ind i en helikoptertype som Fennec”, siger SYL .

KOA og SYL i hangaren på Bückeburg.

På elev-kollegiet på basen bor et stort udvalg af internationale piloter. Både Danmark og Sverige har været repræsenteret flere gange, hvilket man også kan se af disse dekaler.

Som pilot på Fennec har man en varieret palette af missioner: ”Man støtter eksempelvis politiet med eftersøgningsopgaver og flyver indsats-teams på specialopgaver. Omskolingen i Karup tager et års tid og der er beredskab på Sjælland eller i Jylland ”, forklarer SYL.

Men inden de kommer så langt, er det flyveskoling på EC 135, som er en 2-motoret Airbus-helikopter. Den første tid, faktisk de første 3 måneder, var ren teori, og her var lyset tændt på elevernes rum på basen til sent hver aften. Helikopter-teorien er lidt mere omfattende end VFR-reglerne i ASK 21, skulle det vise sig.

Den første flyvetræning var Bell 206 , som er bedre at lære nødprocedurer på, fordi eleverne kunne flyve den i autorotation helt ned til jorden, i stedet for at afslutte den i luften. De havde i øvrigt fornøjelsen af at være det sidste hold som fløj Bell-helikopteren, inden de overgik til træning på EC 135.

Autorotations-øvelserne har været krævende, fortæller de. Heldigvis har EC135 to motorer, så det ville være meget uheldigt med dobbelt motorstop, men en sådan situation i en helikopter er en kritisk situation uanset konfiguration.  ”Man har kun et forsøg”, siger de i kor.

Der er en anden disciplin som lyder spændende: Lavtflyvning med helikopter, som er en ”militær specialitet”. Her gælder det om at flytte sig hurtigt og udnytte terrænet til sin fordel, så man kommer uset frem.

”Vi har nogle præ-definerede ruter i landskabet omkring basen, hvor vi kan øve den specielle kunst at flyve lavt og hurtigt. Vi har ikke prøvet det endnu, men det skulle være rigtig spændende”, siger de.

Den militære helikopterskole i Bückeburg er i øvrigt et sted som overrasker med et utroligt niveau for materiellet. I den ene hangar står 11 styk EC 135-helikoptere, basen huser cirka 60 helikoptere, og i en anden diskret hal står der 14 full-motion-helikoptersimulatorer (8 x EC135, 2 x NH90 og 4 x CH53) som kører stort set hele tiden. Altså et niveau i milliard-klassen. En dyr flyveklub, men når frihed og retfærdighed står på spil, skal man ikke gå ned på materiel.

Så KOA og SYL er bestemt en succeshistorie og vidner også om, at man kommer langt med talent, tålmodighed, disciplin, en stærk fysik, et godt hoved (og en nyttig grundlæggende flyvetræning i svævefly.)

Så hvad KOA og SYL kommer til at lave om 2-3 år? Ja, det er et godt spørgsmål. Men at eftersøge i Fennec for Politiet, redde folk op af vandet eller transportere kritisk syge i EH101 eller flyve i Grønland med Seahawk med base på et af Søværnets skibe er helt sikkert en garanti for krævende og meningsfuld flyvning.

Og glem ikke, at det hele startede med svæveflyvningen, og der er fortsat pladser hos Air Cadets-ordningen i en svæveflyveklub nær dig. Det kræver bare at du er mellem 13 og 23 år.

Læs eventuelt om Danish Air Cadets på

https://dsvu.dk/forside/nationalcenter3/dac-hvor-og-hvordan/danish-air-cadet/om-svaeveflyvning2/dac-krav-og-forventninger/beliggenhed

eller generelt om, hvordan en professionel pilotkarriere kan starte med svæveflyvning

https://nordicgliding.com/category/karriere/