Fra Twin Astir til Super Hercules

Pilotnavn ”ZAB”
Alder 23 år
Klub Tidl. Frederikssund Frederiksværk Flyveklub
Job Pilot i det danske flyvevåben
Flyveerfaring ca. 300 militære flyvetimer plus lidt over 40 timer og 200 starter på svævefly
Flytyper Twin Astir, Astir CS, LS-4, Beechcraft T-6 Texan II, Beechcraft T-44C, Lockheed Martin C-130J Super Hercules

”Den er meget manvøredygtig og helt vildt overpowered, specielt når den er tom”.

Det siger piloten som her af sikkerhedshensyn optræder med pilotnavnet ZAB om sit nye yndlingsfly, Lockheed C130 J-Hercules. Det er den aktive hand-on flyvning, hvor der virkelige skal arbejdes i cockpittet, som er attraktionen. Den indstilling er han vokset op med i svæveflyvning.

ZAB har siden 12-års alderen været klar over, at han ville lære at flyve.
Men det var valget af transportmuligheder som definerede valg af klub, 2 år senere. Med bopæl i København var det bare at springe på S-toget til Frederikssund, cirka 1 time borte.

Med i betragtningen hørte også, at Frederikssund/Frederiksværk SFK havde en en fordelagtig introduktionspris for fattige juniorer:
”Jeg startede med at flyve som 14-årig, og ud over min første solo, så var det specielt de første strækture som var mindeværdige”, siger ZAB.

”En af mine første flyvninger fra Arnborg var i en mægtig vestenvind, så der gik ikke længe, før jeg var blæst helt ud til den modsatte kyst ved Horsens. Her sluttede termikken, og selv i en LS-4 måtte jeg erkende, at jeg nok ikke kunne flyve tilbage i modvinden. Min kammerat Kevin landede på en mark, og her måtte jeg bare kapitulere og gøre ham selskab. Men det var en stor oplevelse”, siger ZAB.

Ud over, at jeg lærte at flyve helt grundlæggende, så lærte svæveflyvningen mig også at tage ansvar for fly og materiel. Svæveflyvningen har også en grundlæggende sund sikkerhedskultur, som jeg kunne tage med mig. Har man begået en fejl, så er det vigtigt at man er åben omkring det, så andre kan lære af det”, siger han.

Efter gymnasiet stod ZAB med valget – skulle han være ingeniør eller prøve lykken til optagelsesprøven hos Flyvevåbnet? Det blev det sidste. Naturligvis.

2017 markerede året hvor den 19 årige blev optaget på Flyveskolen og fik pilotnavnet ZAB.

Vil du være pilot i Forsvaret? Så start som svæveflyver: DSvU’s og Flyvevåbnets nye Danish Air Cadet-ordning 

Flyvning under pres

”Det er egentlig mere en lang test af ens indlæringskapacitet, end det er et decideret flyvekursus”, siger han om ”Elementær Kursus i Flyvning”. Elementærkurset er den danske udvælgelsesproces inden USA, hvor pilotaspiranterne skal vise, at de kan lære en masse teoretisk viden om flyvning samtidig med at de lærer at flyve en T-17”, siger han.

23 kandidater startede på kurset, men bare 13 gik videre efter cirka 25 timers flyvetræning.
”Det er meget dyrt at uddanne nye piloter, så derfor vil Flyvevåbnet gerne sikre sig, at de kandidater de sender videre til USA til den målretterede uddannelse kan klare det”, siger ZAB som kom igennem nåleøjet.

”Det var min store drøm at blive udvalgt til at flyve fixed-wing. Dels fordi jeg sindsygt gerne ville arbejde med F-16 eller C-130J, men specielt også fordi grundskolingen starter med at flyve T-6 på Sheppard Air Force Base. En T-6 er nok noget af det tætteste man kommer på en Spitfire”, lyder det.

”Fotoet viser afslutningen på T-6 fasen. På billedet er jeg selv, min kollega og rigtig gode ven SME samt hans hustru Anette. Vi tre gennemgik hele C-130 tracket sammen og blev derfor en lille familie under forløbet. Det er nok mit yndlings billede fra tiden i USA”, siger ZAB om billedet.

”Men at flyve under pres er bestemt ikke det samme som svæveflyvning. Når man er under konstant evaluering nyder man det ikke helt så meget som fornøjelsesflyvningen, og selv om styrepinden i en en LS-4 og en Saab T-17 har samme funktion, er det altså vidt forskellige flyvemaskiner.”

“Det interessante er, at jeg oplevede, at jeg præsterede bedre, da vi startede på træningen i USA. Jeg tror, at jeg ubevidst var noget mindre anspændt, fordi selektionsprocessen som sådan var overstået. Det er dog bestemt muligt at blive sorteret fra i USA, men fordi Flyvevåbnet hjemmefra har sagt god for mig, skulle jeg ikke længere bevise noget. Jeg skulle bare koncentrere mig om at lære så meget som muligt”, siger han.

Men der er stor forskel på de omgængelige svæveflyveinstruktører og de militære, siger ZAB.
”I svæveflyvningen skoler man til folk har lært håndværket. Der er ingen bagkant. I det militære system skal man følge et program. Det er meget anderledes, og ikke alle instruktører er store pædagoger”, siger han.

Kompetanceniveauet var dog indiskutabelt: ”Det var helt vildt at blive grundskolet af folk, som havde 3000 timer i F-16 eller F-22”, siger ZAB.
På Sheppard Air Force base blev ZAB skolet på Texan T6. Det er en 2-sædet fighter-trainer med en 1100 hestes turbopropmotor. ”Den var også noget helt andet end Saab T17”, bemærker ZAB, som delte opholdet med 28 andre elever, både danskere, nordmænd, amerikanere og italienere.

De fik lov at studere. 12 timer om dagen, 5 dage om ugen. Som regel var søndag også reserveret til studie-læsning.
”Men jeg kunne godt lide det”, siger han. ”Jeg vidste, at hele opholdet i USA ville være 2 år af mit liv, fuldstændig fokuseret på flyvning.”

Efter opholdet på Sheppard blev ZAB flyttet til US Navy i Corpus Christ i Texas. En noget anden oplevelse end det strenge US Air Force.
”US Navy var meget mere afslappet end US Air Force, som er strict-by-the-book. Der er lidt mere svæveflyveklub over det”, griner han.

Her blev han gennem 6 måneder skolet i multi-engine på King Air (som hedder Beechcraft T-44C i militært regi) og cockpit crew ressoruce management. Det var også her, at eleverne officielt fik deres ”vinger”, og de nu var ”rigtige” militærpiloter.

Den egentlige typerating på Hercules var i Little Rock, Arkansas.
”Meget af grundskolingen, faktisk de første 4 måneder, var i full motion-simulator, og der var rigtig meget at læse, for en Hercules er en meget kompleks type. Vores civile instruktører i simulatoren var typisk gamle Vietnam-veteraner som havde fløjet Hercules. De vidste ALT om flyet. Det var meget imponererende, og sikke beretninger som de havde”, siger han

”Mit ”Dollar Ride”, den første flyvning på C-130J. Det er taget på Little Rock Air Force Base”, siger ZAB om billedet.

Dollar ride

Men en dag sidder ZAB i den ægte vare, en 18 000 hestes Lockheed C-130 J. Klar til sit ”Dollar ride”, som det hedder når man flyver et fly for første gang.

”Selve opstarten af flyvemaskinen var præcist lige som i simulatoren, bortset fra at vibrationerne var noget kraftigere og larmen en del højere. 15 minutter efter motorstart linede vi op på banen og jeg skubbede alle fire Power Levers frem i Takeoff Power. Accelerationen var ret voldsom og efter et ground roll på et par tusinde fod var vi airborne.”

“Jeg kaldte ”GEAR UP” og vekslede et blik med min instruktør. ”Pretty cool, right?” bemærkede han, jeg kunne kun svare ”Yes, Sir!”, siger ZAB om oplevelsen.

Den er i øvrigt lettere at lande når den er fuldt lastet. ”Den floater længere, når den er tom”. Og så kan man i øvrigt godt glemme alt om soft landings og delikate ”flares”, når man flyver Hercules. ”Når man flyver taktisk så lander man hårdt. Det er flyet konstrueret til”, siger han.

Efter opholdet i USA er ZAB udstationeret i Aalborg i Nordjylland. Her er alle af Danmarks 4 Hercules-fly baseret.
”Jeg mangler den taktiske udcheckning, så er jeg fuldt operativ”, siger ZAB, som har kontrakt indtil 2031.

”Hercules er en mega-fed flyvemaskine.. De taktiske missioner er spændende, og man får lov til at flyve flyet helt ud til kanten ved low level flyvninger eller såkaldte Penetration Descents, hvor vi dykker ned i et område fra stor højde. Der er mindre autopilot end i det civile.”

”Jeg har ingen planer om nogen anden karriere. Det skulle da lige være at flyve svævefly, når jeg får tid. Det savner jeg egentlig”, siger ZAB.
Og så er vi tilbage hvor vi startede.

Er svæveflyvning en turbo på en militær karriere?