Fremtidens svævefly er i deres hoveder

Konstruktøren Michael Greiner er sammen med kollegaen Martin Heide den centrale figur i Alexander Schleicher Flugzeugbaus udvikling af svævefly. Selv er han en underspillet og beskeden person, der nødig taler om sig selv. Det vigtigste er flyene, mener han. NORDIC GLIDING har mødt konstruktøren på hjemmebane for et eksklusivt panorama ud i svæveflykonstruktionens ædle kunst.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Montage af ASK 21, som Schleicher stadigvæk fremstiller mange eksemplarer af – over 900 er producerede til dato; ASH 31 Mi dominerer dog produktionslinjen. Fly nr. 100 er netop bygget.

Long read-artikel!

Link to automatic translation

Alle der har besøgt Alexander Schleicher Flugzeugbau i Poppenhausen har mærket historiens vingesus. I de let rustikke, minimale og hvidmalede fabrikslokaler er der håndbygget tusindvis af svævefly. Alle svæveflyvepiloter har med stor sandsynlighed på et tidspunkt i deres pilotkarriere fløjet et Schleicher-fly. Hvad enten det er en KA8, trænings-klassikeren ASK 21, en ASK 23, en ASW 20 eller måske hot ships som ASG 29, ASH 25 eller ASH 31 MI. Alle disse fly er fremstillet i samme lokaler. Den velkendte duft af gelcoat og glasfiber er overalt. Fabrikken i Poppenhausen ligger ganske tæt på bjerget Wasserkuppe, som med sine stejle sider var centrum for udviklingen af den tidlige svæveflyvning.

Med andre ord; Verdens ældste fabrik i en region med massiv historisk betydning for svæveflyvningen. Det maner til respekt, og det kræver noget af de folk, der forvalter nutidens Alexander Schleicher Flugzeugbau.

Enkle faciliteter

Michael Greiner tager imod på sit kontor, som han deler med to studenter. Overalt er der papirer, noter og tekniske tegninger. I hjørnet står en manuel tegnemaskine – et artefakt fra dengang alt blev tegnet i hånden. Nu har fabrikken taget det endelige skridt ind i den digitale tidsalder med CAD-design på computere. Michael Greiner har dog ikke en fladskærm, men stadig en stor CRT-monitor på sit kontor. ”Den virker”, konstaterer han tørt. Her er man mere interesseret i funktionalitet end kontordekoration og repræsentative faciliteter.

Den approach ville aldrig gå for en start-up-virksomhed, men for et gammelt hæderkronet foretagende som Schleicher lader man produkterne tale for sig selv. Så længe man kan producere svævefly, der vinder mesterskaber er her ikke brug for et palads i marmor og skinnende guld.

Et smugkig; Greiner med vingen til ASG32. Schleicher arbejder p.t. med load tests.

Michael Greiner i færd med design af ASG32. ”CAD gør det meget enklere”, forklarer han.

Schleichers design-afdeling; Designer Martin Heide i midten (ASH) blev ansat i 1981. Nyeste mand i designkontoret er Michael Greiner (ASG) i 2000.
Børnebørnene Peter og Ulrich Kremer styrer nu virksomheden i dag.
Til dato har fabrikken produceret ca. 10.000 fly. Med en omsætning på 9-10 mio. euro årligt, er der ca. 115 personer ansat, og 65 % af produktionen sælges globalt. Alexander Schleicher Flugzeugbau producerer næsten alle komponenter in-house, hvilket sikrer god forsyning og kvalitetskontrol.

Men faciliteterne bærer også præg af, at arbejdsmængden er stor: Udvikling, tests, certificering, produktion og kundekontakt er blot en lille del af arbejdsopgaverne for Greiner og co.

I direkte sammenligning med andre store virksomheder i andre brancher er ressourcerne få, men friheden stor. Isoleret set er et projekt som ASG32 enormt og Michael Greiner er projektansvarlig for alle elementer.

I en lille virksomhed som denne, må man som enkeltperson være en ”jack of all trades”, og det kan ofte være forvirrende. Min kone arbejder for en stor tysk bilproducent, og der ville det være utænkeligt, at en enkelt person skulle tage hånd om så meget som mig. På den anden side giver det agilitet i en lille organisation. Men jeg ville dog gerne have deres ressourcer”, griner han.

Selv kan den 39-årige Greiner fejre 20 års jubilæum som svæveflyver: ”Jeg lærte at flyve i Akaflieg Stuttgart (studenternes svæveflyveklub, red.) på samme tidspunkt, som jeg gik på det tekniske universitet”, fortæller han.   Som barn byggede han modelfly og betragtede han svæveflyene i luften; Dette var stadig en periode, hvor der fandtes træfly i klubberne. Selv om han i dag er ansvarlig for udviklingen af high-performance-fly, har han også en vis veneration for de tidlige fly.




Som konstruktør må man også kigge tilbage

”De byggede utrolige fly i gamle dage. Det er bare at besøge fx museet her på Wasserkuppe. Kvaliteten af materialet og udførelsen var ofte fantastisk – prøv at se overfladerne. Også æstetisk var flyene interessante – man kan se, at konstruktørerne dengang kiggede på naturen, fuglene og forsøgte at emulere deres vinger. Men man skal også huske på, at de havarerede ganske ofte. Træningen var et problem. Flyvetiden var kort – og der var en stor mangel på to-sædede fly. Nu har vi gode træningsmetoder og sikre fly – se bare ASK21, der er umulig at bringe ind i et spind uden spin-kit-monteret på halen. Da konstruktøren Rudolf Kaiser landede efter første flyvning i ASK21 var hans første let ironiske kommentar: Maybe we did twist the wings too much” – så sikker var den”, griner Greiner.

Schleicher-fabrikken

En pionervirksomhed: Alexander Schleicher Flugzeugbau
Virksomheden er grundlagt i 1926 af Alexander Schleicher (foto) for midler han havde vundet i svæveflyvekonkurrencer (tävlingar, red.) og i de kommende år voksende foretagende med mange banebrydende designs. Da 2. Verdenskrig brød ud, var Schleicher en stor fabrik med mange hundrede ansatte, og den civile produktion blev omstillet til træningsfly til bl.a. Hitler Jugend, der trænede på nærliggende Wasserkuppe. Efter krigen var produktion af fly forbudt i Tyskland, så fabrikken producerede i stedet møbler, da Schleicher oprindeligt var udlært som møbelsnedker. I 1951 blev forbuddet ophævet og fabrikken startede flyproduktionen igen. I 1952 kommer konstruktøren Rudolf Kaiser (ASK) til Schleicher og følges tolv år senere i 1964 af konstruktøren Gerhard Waibel (ASW), der får ansvar for de første designs i kompositmaterialer. Alexander Schleicher var chef for virksomheden indtil sin død i Fulda i 1968 og efterfølges af svigersønnen Edgar Kremer.

Men hvordan arbejder man med sikkerhed i dag?

”Vi forsøger mange forskellige ting, som samlet giver en effekt – både med aktiv sikkerhed og passiv sikkerhed. Den aktive sikkerhed er flyets flyvekarakteristik. Altså de egenskaber, der gør, at man ikke havarerer – det kan være fx spinkarakteristik. Som designer er det faktisk vældig svært at forudsige hvordan et bestemt design påvirker et svæveflys spinkarakteristik, for i et spin er der tale om meget ustabil aerodynamisk situation. Men vi tilbringer faktisk mange dage i luften med at teste både stall – og spinkarakteristik.

Dog er det altid en balanceret afvejning mellem performance og sikkerhed – for ultra-stabile-designs koster som regel på performance. Et fly som ASG 29 vil gå i spin under de rigtige forhold, men det retter sig selv op igen”.

“Vi har også indført LED-ACL-lys i halefinnen. Det er en feature, vi har talt om i årevis, men nu er teknologien blevet – ganske pludseligt – blevet tilgængelig”, fortæller Greiner.

Den passive sikkerhed er også vigtig. Ligesom med crash-tests af biler skal cockpits i CS22-certificerede fly også kunne modstå store belastninger, hvis ulykken indtræffer. Her var Schleicher blandt de første til at gå aktivt ind i denne udvikling med et konkret produkt. Standardklasse-flyet ASW 24, der gik i serieproduktion i 1987 og som er forfader til ASG 29, debuterede med et organisk formet cockpit med høje cockpitsider, og deformerbare zoner med eksotiske aramid-fibre for ekstra crash-beskyttelse. Schleicher blev dengang belønnet med en OSTIV Safety Award for dette Safety Cockpit.

”Gennem de seneste par år har vi haft en del stramninger på crash-certificeringen. Der er faktisk stor forskel på en ASH30 og den kommende ASG32. Nu skal vi belaste cockpittet med 9 gange den maksimale startvægt, tidligere var det bare 6 gange. Vi har lavet en ny fuselage, for vi ved, at det gamle design ikke klarer 9 x MTOW. Der er også meget svært at simulere – det er bare under en real-life-afprøvning, at man ser om designet holder.”

Når det kommer til stykket er den passive sikkerhed også et kompromis – ligesom den aktive sikkerhed. Man kunne sagtens lave et design, der gav en meget bedre beskyttelse, end vi kender i dag; Fx kunne man lave en design med en meget lang næse, der gav bedre energiabsorbering ved havari. Men det ville være upraktisk i den virkelige verden”, forklarer Greiner.

Kopperne indeholder ikke kaffe. Det er resin fra produktionen. Hver kop er nummeret for kvalitetskontrol, så det er muligt at ”tracke” et mix, om der viser sig problemer senere.

Arven fra ASW 24; Energiabsorberende Dyneema (nettet) i bunden på ASH 31-cockpit

ASH 30 og ASG 32. Greiner med halekonstruktionen på de nyeste fly. ASG 32 (til højre) får indfældelig halehjul som option. Prototypen har dog fast hjul.

Det er utroligt, at et sådan ”griseri” kan blive til fly med høj finish. Her en del instrumentpanelet på en ASH 31 mi.

Fuselagen på ASG 32. ”Vi har arbejdet meget med overgangen mellem vinge og fuselage for at få mindst mulig modstand”, fortæller Greiner.

Erfaring, erfaring, erfaring! Produktionen af svævefly er manuelt arbejde, og der er ingen erstatning for godt håndværk.

Schleicher er ingen ny virksomhed; Denne maskine på fabrikken blev leveret mellem 1919 og 1935 og producerer stadig metalkomponenter til fly anno 2014 …!

En historisk trappe; Her er alle producerede vinger til ASK 21 blevet transporteret ned af …

Motorværksted

Edgars Flying Ranch: Ex-direktør Edgar Kremer er Alexander Schleichers svigersøn og far til den nuværende direktør Uli Kremer. Han flyver stadig og lægger navn til Kremer-familiens ”ydmyge” lille hangar fyldt med top-vedligeholdte veteran – og high-performance-fly på Schleichers egen flyveplads, Huhrain.

Flot ASK 14 motorsvævefly bagerst i hangaren.

Glidetal 100?

Sporten har set stor udvikling i flyenes performance over de sidste 60 år.  De fleste nye fly har i dag glidetal, der er bedre end 1:40 og enkelte 2-sædede fly har over 1:60 som fx Nimbus 4 og EB 28.  Men hvilke forbedringer kommer vi til at se i fremtiden? Får vi glidetal på 100 om 30 år?

”Realistisk? Næppe”, lyder det fra Greiner. ”Det er klart, at vi oplevede store performance-forbedringer, da vi gik fra træ-fly til fly bygget i kompositmaterialer. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at se store kvante-spring de næste 20 år i svæveflyvningen. Det bliver små forbedringer rundt i konstruktionerne; Den rigtige airfoil, den rigtige type glasfiber, den rigtige form på vingen samt de rigtige vinglets.

Et område vi arbejder kontinuerligt med – og et felt, hvor jeg tror, at der er noget at hente stadig, er samlingen mellem vinge og fuselage. Gør man det rigtigt, kan der være en relativt stor reduktion i drag”, forklarer han.

Men en pointe som Greiner fortsat vender tilbage til under hele interviewet er det kompromis, man må indgå som konstruktør. Plads, komfort, holdbarhed, ergonomi, aktiv og passiv sikkerhed og ikke mindst pris i produktion og anskaffelse: ”Det er klart, at kaster man alle hensyn overbord, kunne man opnå en vældig høj performance.  Man kunne forestille sig en flyvende vinge med dynamisk instabil flyvekarakteristik og fly-by-wire-styring som en jet-fighter. Men realistisk set er nogle af Akafliegs-modeller ret interessante, for de er traditionelt bygget af ret radikale designere: Akaflieg Braunschweig har et par stykker på samvittigheden, fx SB13, der netop  var en flyvende vinge”, siger Michael Greiner

Kunderne driver udviklingen

Men ser vi i dag designs som ville være umulige eller utænkelige for 20-30 år siden?

”Ja, bestemt. Hvis vi ser på Dick Butlers racing-fly Concordia, der fløj første gang I Uvalde 2012, så ville det være et utænkeligt projekt for 20-30 år siden. Concordia har meget tynde og spinkle hovedbjælker og en ekstremt høj vingebelastning. Det er ikke et problem at flyve det, men at bygge det i virkeligheden er næsten umuligt i større produktion. Vi skal også huske på, at vi også skal bygge standardklasse-fly til klubberne – og ikke bare ekstremt avancerede, tunge og dyre fly. Det er kunderne, der driver udviklingen, og vi designer ofte features i dialog med brugerne, for de flyver selvfølgelig meget mere end os på fabrikken.”, konkluderer Greiner.

NG: Producerer I og jeres konkurrenter generelt for dyre fly? Kunne det være interessant at lave mere back-to-basics-fly, der kunne konkurrere med priserne på fx ultralette svævefly.

”Ja, måske. Men det er svært at gå tilbage. Vi har en opnået en god fatigue-life på vores komponenter. Vi har en god komfort i flyene. Skal vi bygge mere enkle og billigere fly, bliver vi tvunget til at gå på kompromis med det, vi har opnået de sidste mange år. Det er svært. Men ser man fx FAI 13-meter-klassen, så er det da interessant, og det ville være relevant at lave et study på dette.

ASG32 skrider frem

Schempp-Hirth har haft stor succes med deres 20-meteren Arcus. Du arbejder i øjeblikket intensivt på ASG32, der henvender sig til samme publikum. Hvordan skrider arbejdet frem?

”Fuselagen er færdig, og vi er i gang med vingerne til prototypen. Vi forventer, at den første flyvning bliver til foråret (våren, red.) med Edgar Kremer i forreste sæde.  Med et projekt som dette er det de små ting, der kan tage lang tid; Fx har flyet et styrbart, indfældeligt halehjul, som har været temmelig komplekst at designe. Vi bruger selvfølgelig CAD (Computer Aided Design, red.) som gør muligt at lave tingene perfekt i første forsøg”.

“Ulempen er dog, at der er tendens til, at designet bliver unødigt kompliceret. En af målsætningerne med ASG32 er virkelig god manøvredygtighed, og vi har designet et helt nyt og temmelig avanceret mixer-system, der klarer forbindelsen mellem flaps og ror. Desuden har vi også arbejdet med et nyt setup på luftbremserne, der reducerer ”handloads” for at fælde luftbremserne ud.  Dette ville være umuligt uden CAD.

NG: I har annonceret, at ASG32 kommer i 3 varianter; som rent svævefly, som SLG med den kendte Austro-wankelmotor og som elektrisk turbo. Har I også en elektrisk SLG i tankerne?

”Ikke i øjeblikket. Elektrisk fremdrift er rigtig god, og på mange måder egner elektrodrift sig bedre for svæveflyvning end for fx biler. Der er ingen støj, vibration eller emission. Men som status er lige nu, så er batterisystemerne for tunge til vores to-sædede fly til at give overbevisende SLG-performance. Men man kan være helt sikker på, at vi vil lancere et sådan system, når batterierne bliver gode nok.  SLG-systemerne er kommet for at blive. De er fremtiden; Kunderne vil have SLG-fly”, slutter han.

 

Flere artikler om Alexander Schleicher

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

AS 34 Me reducerer støj med 50 %

Schleicher har netop dokumenteret, at deres nye elektrisk selvstartende AS 34 Me larmer cirka halvt så meget som en benzindrevet ASH 31 Mi. Det er gode nyheder i en ganske nær fremtid, hvor flyvesporten kommer til at blive vurderet på evnen til at være fossilfri og støjsvag.
10. november 2021/af Jens Trabolt

Test: AS 34 Me: ”Man tager vad man haver”

AS 34 Me är den första serietillverkade elektro-seglaren från en av de stora tillverkarna; Härlig att flyga och en drivlina som är det enklaste jag använt och som har goda prestanda, säger NORDIC GLIDINGs testpilot Robert Danewid.
30. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 Me: Enkelt betjening, kompleks teknologi.

AS 34 Me er et historisk vigtigt fly. Det er det første certificerede elektriske selvstartende svævefly fra en volumenproducent, og NORDIC GLIDING fik – som det første medie – mulighed for at flyve AS 34 Me på en brugbar septemberdag.
Før testflyvningen brugte vi en halv dag på en længere teknisk gennemgang sammen med design- og konstruktørteamet. Her er de vigtigste muligheder og begrænsninger ved flytypens elektriske motorsystem.
23. september 2021/af Jens Trabolt

AS 34 ME leveres snart til første kunde

Schleicher forventer at levere den første elektrisk selvstartende AS 34 ME til en kunde i slutningen af august, oplyser fabrikken.
3. august 2021/af Jens Trabolt

“AS 35 skal flyve hurtigt. Hele tiden!”

Schleichers nye kompromisløse åbenklasse-raket, AS 35 Mi kommer til at give Jonker og co. lidt at tænke over. En ekstremt høj vingeloading med profil-teknologi fra AS 33 løfter high-speed-polaren direkte op i et territorium, hvor forgængeren ASH 31 Mi, trods sine mange kvaliteter ikke kunne være med.
7. juli 2021/af Jens Trabolt

Drømmen om frihed

En dansk andelsgruppe på 3 piloter har bestilt en selvstartende ASG 32 MI. ”Det skulle altså bare være et Schleicher-fly”, siger Luise Bruen fra Kalundborg Flyveklub om valget.
10. marts 2021/af Jens Trabolt

Status for elektrisk klubfly: So far, so good!

Som den første svæveflyveklub i Norden købte svenske Borås SFK et elektrisk 2-sædet klubfly, en ASG 32 EL. Efter et år gør vi status: Hvad er klubbens erfaringer efter en sæson?
24. februar 2021/af Jens Trabolt

Uli Kremer: “100 km er minimum”

Det siger Schleicher-chefen Ulrich Kremer om rækkevidden i de nye elektrosystemer som lanceres i de nye AS 33 Me og AS 34 Me. Motorteknologien strækkes til det yderste.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Peter Eriksen: Fra ASG 29 til AS 33

Formand for den danske Svæveflyver Union Peter Eriksen, mangeårig ASG 29-ejer er en ”first mover” på bestilling af AS 33. Her er hans første indtryk af AS 33 efter besøget hos Alexander Schleicher:
11. december 2020/af Jens Trabolt

Test: AS 33: State of the art i 18 m-klassen?

AS 33 fick sitt typcertifikat för 18m versionen den 29 september och den 1 oktober fick NGs ”utsände”, som första utomstående, tillfälle att flyga AS 33.
11. december 2020/af Jens Trabolt

Nu med video: Grundkonceptet fungerer: AS 34 ME endelig i luften

Schleichers revolutionerende elektriske standardklasse-selvstarter baner vejen for en helt ny klasse af fly.
4. september 2020/af Jens Trabolt

Pionerer: Rudolf Kaiser

Tillsammans med Hans Jacobs är Rudolf Kaiser utan tvekan den främste av alla segelflygkonstruktörer. Enbart Schleicher Segelflugzeugbau har byggt mer än 4 900 exemplar av hans konstruktioner och ASK 21 tillverkas fortfarande. Dessutom har flera hundra byggts på licens av andra tillverkare.
27. maj 2020/af Jens Trabolt

Uli Kremer:”Jeg var ikke nervøs før AS 33-testflyvningen”.

AS 33 er i luften. Det markerer en nye æra for Schleicher, hvor et ungt og dynamisk team er ansvarlig for udviklingen.
28. februar 2020/af Jens Trabolt

Gliders 2020: Schleicher

Industry outlook 2020. Schleicher I Popppenhausen for foden af det legendariske Wasserkuppe er verdens ældste fabrikant af svævefly. En vital 93 årig.
26. februar 2020/af Jens Trabolt

Første klub med 2-sædet elektro

Borås Segelflygklubb er første klub i Norden til at købe fly med elektrisk drivlinje. Efter lang tids diskussion, og analyse bestilte klubben endelig en ASG 32 EL sidste år. NORDIC GLIDING var med, da de gode Borås-folk hentede det nye vidunder i Poppenhausen.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Pionerer: Alexander Schleicher

Alexander Schleicher Segelflugzugbau är världens äldsta tillverkare av segelflygplan. Företaget grundades av möbelsnickaren och segelflygläraren Alexander Schleicher i november 1927
10. februar 2020/af Jens Trabolt

Første elektriske 2-seater i klubregi i Norden

Efter lang tids research, læsning, diskussion og besøg på fabrikker har Borås SFK gået ”all in” på elektrokonceptet og har bestilt en ASG 32 EL.
11. juli 2019/af Jens Trabolt

Fra computer til virkelighed

Med den nye AS 33 bryder Alexander Schleicher Segelflugbau i Poppenhausen med en lang tradition om at navngive flytyperne med konstruktørens efternavn. En af årsagerne til dette er, at udviklingsarbejdet nu håndteres af et stort team.
11. juli 2019/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Två år med JS3 (och Corona)

Svenske Björn Regnström var tidligt ude med at købe Jonker JS3. Faktisk den første i Sverige. Med tidligere ejerskab af typer som LS3, LS7, ASW 22, en halv Nimbus 4DM og LS1-d har han et bredt erfaringsgrundlag. Så hvordan er det at blive jet-pilot i den hotte 18-meterklasse? NORDIC GLIDING har spurgt ham om hans tanker før og efter købet. Var flyet værd at vente på? Her kommer den fulde sandhed - i en meget omfattende og grundig artikel.
17. maj 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Kan vi rädda segelflygklimatet?”

Många segelflygare satte säkert kaffet i vrångstrupen när de läste rubriken ovan. Min subjektiva uppfattning är att det inom våra led finns väldigt många s k ”klimatförnekare”. Men det är OK, det får man vara. För på samma sätt som det är helt lagligt att bränna baconlindade koraner är det helt lagligt att vara ”klimatförnekare”. Det är inte det denna ledare ska handla om. Men något händer utan tvekan med vårt segelflygklimat.
16. maj 2022/af Jens Trabolt

Alle svæveflyvere er TOP GUN 2-piloter

Den originale Top Gun-film blev en kult-flyvefilm og gav massiv interesse for at blive jagerpilot. Nu er Top Gun 2 på vej, og DSvU sigter mod at booke en hel biografsal d. 7.juni for en helt speciel privat filmoplevelse.
11. maj 2022/af Jens Trabolt

“Smart” og energieffektivt klubhus

Klubhus? Gammelt, slidt, lugt af døde mus? Ikke i Øst-Sjællands Flyveklub som sætter standarden for fremtidige klubhus-byggerier. Ikke bare i Danmark, men måske på verdensplan.
11. maj 2022/af Jens Trabolt

ElSKÅ – EL Segelflyg Konferens på Ålleberg 31 augusti – 1 september

Eldrift är något nytt för de flesta av oss. För att lära oss mer och öka våra kunskaper i ämnet arrangerar Segelflyget och Nordicgliding.com, med Svenska Flygsportförbundet som sponsor, en tvådagars konferens, som vi kallar ElSKÅ på Ålleberg den 31 augusti – 1 september.
9. maj 2022/af Jens Trabolt

Litauisk svæveflyve-klub medvirkede til fund af stjålne danske svævefly

Det litauiske svæveforbund har udsendt beskrivelse af det fortsat meget mystiske tyveri og fund af de danske svævefly, som blev stjålet fra klubben Aviator i 2017.
6. maj 2022/af Jens Trabolt

Aero 2022 – back in business

Efter 2 år med Corona-pause var Aero 2022 tilbage i god form. Trods at de store svæveflyvefabrikker udeblev, var der alligevel svæveflyvning på programmet. Mest som vilde forsknings-projekter, hvor flyenes medfødte aerodynamiske fordele gør dem til ideelle platforme.
6. maj 2022/af Jens Trabolt

”I det mindste kan vi støtte vores ukrainske kammerater”

Stor fundraiser skal sikre, at ukrainske piloter, hvis fly og klub er ødelagt under den russiske invasion, får mulighed for at deltage i sommerens kvinde-VM i England.
”Vi kan ikke gøre meget ved krigen i Ukraine, men i det mindste kan vi støtte vores ukrainske kammerater”, siger Liz Sparrow, som er initiativtager til kampagnen og chef for Kvinde-VM.
4. maj 2022/af Jens Trabolt

e-Genius slår 2 verdensrekorder

Forskningsflyet eGenius fra Stuttgart Universitet har fået en velfungerende range extender baseret på Smart/Mercedes-dieselmotor. Med det nye hybridsystem lykkedes det at slå 2 rekorder for elektriske fly – både absolut distancerekord på over 1000 km og hastighedsrekord på 206 km/t over en 500 km bane.
26. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen starter aldrig!

Tidligere i april publicerede NORDIC GLIDING et tankevækkende debat-indlæg af Ib Wienberg om turbostarter.
Men ikke alle erfaringer er gode: Her er danske Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyveklub med et supplerende svar på Ibs indlæg – og for sportens skyld med en passende mod-provokativ titel: ”Turboen starter aldrig”
25. april 2022/af Jens Trabolt

Litauisk utelandning – Nedslag i loggboken

"Petras drar på full gas med klaffen infälld och vi börjar skörda och mala säd. Till slut ser man inget framåt. Jag stirrar förtvivlat på fartmätaren som tycks fastnat på 60 km/h."
Interessant? Jo, här är Robert Danewids berättelse om en ekstrem utelandning under Baltic Cup i 1989, hvor Litauen forfarende var Sovjet-okkuperad.
21. april 2022/af Jens Trabolt

Mystik om stjålne danske svævefly – nu fundet i Litauen

3 tjekkiske statsborgere præsenterede formentlig falsk købskontrakt for politiet ved den polsk/litauiske grænse, da de blev stoppet med en Duo Discus og en LS4.
20. april 2022/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Michael Mix

"Den mest inspirerende, jeg har fløjet med de senere år, har været Ulrik Sørensen fra SG-70. Han hjalp mig virkelig med at få flyveglæden tilbage, og så nørder han også flyvning på en måde jeg rigtig godt kan lide. Min gamle klubtræner Alan Bach er også i samme kategori. Han fik fat i mig i 2011, hvor jeg faktisk var ved at stoppe med flyvning". Det siger Michael Mix, 32, om sine forbilleder i sporten. Han er månedens profil.
13. april 2022/af Jens Trabolt

Leder: Meningsløse Corona-regler

Regler er gode. Regler hjælper os med at holde en høj kvalitet i flyvesikkerheden. Men når man som dansk svæveflyve-pilot tvinges til at kontakte flyvelæge for at betale for at rapportere, at man har haft en mild version af corona for flere måneder siden, så reduceres respekten for regelværket. Specielt fordi svenske og norske piloter kan give sig selv en friskmelding.
12. april 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden.
…allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022
11. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen har altid startet

”Hvad er sandsynligheden for, at en motor starter? 50%!
Enten starter sådan en motor eller også starter den ikke”.
Ikke så sjældent ser jeg denne kommentar. Udsagnet er helt klart morsomt, men det er også klart noget nonsens”.
Det siger Ib Wienberg her i en kommentar til anvendelsen af turbomotorer i svævefly. Selv har han gode erfaringer, som han deler her.
7. april 2022/af Jens Trabolt

Er du udelandet? Alt ok? Så ring til Politiet!

Det er et problem i Danmark, at velmenende personer alarmerer redningskræfter når de ser svævefly udelande. Nyt actioncard fra DSvU sætter fokus på, at man selv som pilot kan forebygge unødvendige udrykninger ved at ringe til politiet efter en udelanding.
Men hvad siger erfaringerne i Norge og Sverige?
5. april 2022/af Jens Trabolt

Sæsonstart 2022 i koldluft

De første aprildage blev hidsige og kolde i store dele af Sverige og Danmark. Eller som vi siger i svæveflyvningen: ”Perfekt til sæsonstart”.
4. april 2022/af Jens Trabolt

Nyt sikkerhedskoncept hitter hos EASA 

Mid-air-kollisioner er en alvorlig fare i svæveflyvningen. Nyt EU-harmoniseret sikkerhedskoncept øger synligheden dramatisk og giver flyene et optisk løft. Prisen er en ubetydelig nedgang i performance, siger eksperter.
1. april 2022/af Jens Trabolt