Friend-ship

”Vi deler omkostningerne – og flyveglæden”, lover Mikael og Robert hinanden.

Er man Schleicher-fan, så er man Schleicher-fan uanset hvad.

Ganske præcis som Apple-folkene aldrig kommer til at købe Windows og Ferrari-tifosis aldrig komme til at heppe på Porsche. Det er ganske forståeligt, når man som Schleicher-fabrikken har haft mange år til at opbygge en kundekreds og fan-base.

LÆS OGSÅ: Borås SFK køber ASG 32 EL

Fabrikken fejrer sin 90-års fødselsdag i år og dette gør den til verdens ældste producent af svævefly. Dette betyder, at mange svæveflyvere har fløjet disse fly gennem generationer.

En af disse er Robert Danewid, som ud over at være ordførende i Segelflyget og medlem i Landskrona FK også med stor sikkerhed kan betegnes som ”Schleicher-fundamentalist”. Det ligger i øvrigt i familien; Roberts far, Per Danewid, købte ASW 19 i 1977 og siden blev det til 2 stk ASW 20 og en ASW 24.

Sidste år solgte ”Robban” sin mangeårige singleseater, en ASW 28-18 E (Schleicher, naturligvis, købt i 2007) og bestilte en ASG 32 Mi, Schleichers svar på den der irriterende vellykkede Arcus fra den “unge og uerfarne” producent Schempp-Hirth.

Når diskussionsemnet er Schempp-Hirth vs Schleicher kan man sikker på, at Robban nævner Schempp-Hirths ”Post-stalinistiske”-cockpitdesign, nok mest for at generere de venner som ejer SH-fly og holde liv i den fornøjelige ”konflikt” som nok er evergreen mellem disse ”religioner” i svæveflyvningen.

Tidligere i år fløj Robban dog selv Schempp-Hirth Duo Discus XLT under sit ophold på Lasham under EM. Her måtte han desværre ærligt erkende, at Duo XLT er en ekstremt vellykket konstruktion. Uanset dette er Schleicher dog nok bedst!

En 32’er har en karakteristisk organisk fuselageprofil. Bemærk i øvrigt fraværet af næsehjul (i modsætning til Arcus som har et lille næsehjul). Schleicher har konstrueret hovedhjulet så det svinger fremad, og det forhindrer flyet i ”at stå på næsen” og dermed skader på fuselagen.

Den flappede 20-meter-klasse anført af den storsælgende Arcus (+ 250 stk produceret), ASG 32 og nu også TwinShark fra tjekkiske Hph er en succes, og ordrebøgerne viser den tydelige tendens. Mange gamle åbenklasse-piloter har nu konverteret deres ”gamle” ASH 25 og Nimbus til et 20-meter-skib.

Argumenterne er flere – man taber nok lidt på det bedste glid, men ved højere fart viser de nye kortere vingeprofiler deres styrke. Når der skal svinges rundt i termikken, er de nye fly i en helt anden klasse, hvad angår handling.

Sierra Romeo Mike Heavy, line up behind departning Piper and wait! Hvorfor gå, når man kan taxie selv?

To-sædede fly har også den (forhåbenligt) kendte fordel, at der kan sidde 2 piloter i flyet (ja!), og det kan have en vis social værdi, når man i årevis har fløjet ensomt rundt. Skulle den ene pilot falde i bad standing hos flyvelægen og miste sit medical, er der også en vis forsikring bygget ind i det to-sædede koncept.

Så længe man har en frisk kammerat kan der flyves uanset fysisk forfatning. Det har også en vis værdi.

Hvad der er sikkert er, at Robban forrige år lokkede sin gamle flyvekammerat Mikael Roslund fra Ljungbyhed til at købe halvdelen af den ASG 32, som han havde bestilt for længe siden. Registreringen på flyet er SE-SRM. Robban understreger, at ”RM” står ”Robert Mikael” og ikke ”Roslund, Mikael”.

Detaljerne skal være på plads; Selv termikhattene er broderet med ”RM” – i øvrigt er Mikaels grå og Robbans brun, og som i et gammelt ægteskab hvor vaner og praksis er fasttømrende er det også fuldstændigt indiskutabelt, hvor man sidder i flyet. Mikael sidder foran, og Robban i bagsædet. Altid.

”Jeg har aldrig fløjet SRM fra forsædet”, slår Robban fast med stolthed. Alle flyets systemer kan betjenes fra bagsædet.

Men hvorfor køber man en ASG 32 – ud over de årsager, som er omtalt tidligere. Jo, en ASG 32 er et ganske potent våben når der skal scores point i Sveriges RST – Rikssegelflygtävlingen. Selvstart og høj aktionsradius kombineret med det faktum, at børnene er voksne, giver fin mulighed for at logge mange fine kilometer på en god sæson.

170 km/t og under 2 meter synk. ”Minusflaps e livet”

Ud over basen på Landskrona har SRM været udstationeret en måned på Starmoen og på Frya i Norge. Bedste flyvning (på en fuldstændig skandaløst ussel sommer) har været 394 km med 115 km/t.

Og så er der lige det med, at Robban og Mikael er voksne mænd som heller ikke orker alt for meget pinsel, så komforten skal være i top. Her er ASG 32 nok klassens bedste match, for både lydniveau, siddekomfort og ergonomi er i top. Klassiske Schleicher-dyder, vil Robban sikkert mene.

Stort og rummeligt cockpit er et Schleicher-trademark. ASG 32 ingen undtagelse.

Alle flyets systemer kan opereres fra både for- og bagsædet.

Flyet er monteret med den «klassiske» Austro EA50 R-wankelmotor med 56 hk (også monteret i ASK 21 MI, ASH 30 Mi og ASH 31 Mi). Fordelen er lavt lyd- og vibrationsniveau, men 32’eren er intet STOL-koncept, som Mikael siger – specielt ikke med 200 kg voksne mænd i sæderne. Her er totalvægten med benzin og batterier nok over 800 kg.

Flyet stiger ca 2 m/s, men det tager sin tid, og man skal også vænne sig til vægten, når der skal svinges.

En ASG 32 er ingen STOL-maskine. Men med lidt over 2 m/s kommer man alligevel i luften.

SRM over Starmoen, Norge

Men hold da op, hvor den går på gliddet. ”Ja, 32an går som ett skållat troll!”, bekræfter Robban (man betaler vel ikke flere millioner kroner for at flyve langsomt. DET kan klares langt biilligere!)

Flyets høje vægt er en usvigelig fordel, og 32’eren speeder nærmest op af sig selv, når man vælger minusflaps. ”Hang e livet” er svenske Gunnar Axelssons credo, men jeg vil nu sige, at ”Minusflaps e livet” – skønheden ved at flyve ASG 32 åbenbarer sig virkelig i minus-sektionen på flapsvælgeren.

Alle fly har en naturlig speed range – En ASK 21 cruiser bedst på 100, en Duo Discus XLT på 140, men en ASG 32 søger selv et naturligt hastighedsregime over 150 km/t, og polaren fremstår vidunderligt lineær.

Under fotoflyvningen fløj vi fx ca 25 km i 10-15 km/t modvind med en IAS på ca 150-160 km/t med et højdetab på bare 600 meter tilbage til Starmoen. Det er absolut godkendt. Alt mens man sidder som en konge og nyder udsigten og vindens sagte hvislen omkring den slanke og velproportionerede fuselage. Det er uden tvivl klassens mest tyste fly, når farten er høj – og det er den ofte med en 32’er.

Udelandinger er mulige, men som altid er det er nok bedst at flyve hjem til en stor og god flyveplads. Korte landinger kan dog eksekveres, hvis man er indfløjet på typen. ASG 32’erens landingsflaps har en temmelig potent deflektion (ca 35 grader) og gør det muligt med en temmelig ”steep approach”, og de store flaperons giver god kontrol over flyet helt ned til minimum hastighed.

Landing – bemærk deflektion på flaps.

Det indfældbare hale-hjul giver – ud over aerodynamiske fordele – en stor frihed og taxi-autonomi.

Så er der lige en lille detalje med prisen. Vi nærmer os nok de 3 mio. svenske kroner. Men som Henry Royce, den ene del af Rolls Royce jo så viseligt sagde: ”The quality will remain when the price is forgotten”.

Jo, livet er hårdt på første klasse. En ASG 32 er stor, tung, kompliceret, men giv den en god flyvedag og luft under vingerne, og du skal se hvorfor Schleicher-fly har deres faste fans.

Quod erat demonstrandum.