Friskluftsforgiftning på første klasse

Bølgeflyvnings-lejren på den frosne sø ved foden af mægtige Kebnekaise-fjeldmassiv er verdens nordligste. De piloter som trodser vejr, kulde og distance belønnes med flyvning og naturoplevelser i absolut særklasse. NORDIC GLIDING har besøgt lejren ved Pirttivuopio.

Tekst og foto: Jens Trabolt / NORDIC GLIDING ønsker at takke Crister Björk og Sven Larsson for assistancen med denne artikel.

Link to automatic translation

Boeing 737’eren fra Stockholm kysser asfalten på den kompakte flyveplads i Kiruna. Vi har fløjet godt 90 minutter stik nord fra hovedstaden og under descent har det været tydeligt, at befolkningstætheden i denne del af verden ikke er høj. Her er vidtstrakte, sneklædte fjeld og natur så langt øjet rækker. Man skal gøre sig umage for at bemærke menneskeskabte strukturer i terrænet under os.

Vi backtracker på banen og parkerer direkte ved terminalen. Rygtet siger, at de lokale først starter bilen for at hente gæster ved lufthavnen, når de hører jetmotorerne reversere. Det er fordelene ved at bo i en verdens mest nordlige ”storbyer”. Her er der ingen risiko for klaustrofobi; De 23.000 mennesker i den vidtstrakte Kiruna Kommune deler et område på 20.500 km2. Det svarer til en rund kvadratkilometer per menneske. I praksis er naturen uendeligt mere dominerende, fordi selve Kiruna by befolkes af 18.000 borgere. De resterende 5000 personer i kommunen er spredt ud over et område svarende til 143 x 143 kilometer.

Der er ca. 10 meter fra bagage-transportbåndet til Avis-kontoret i lufthavnen, hvor en venlig mand tager imod med ordene: ”Er du Jens? Ok, så kan du kaste nøglen her, når du rejser igen. Du kan parkere her foran døren”. Ikke så meget big-city-snak og problemer. 90 sekunder senere sidder magasinets udsendte i bilen (prøv at stikke den i Arlanda, Oslo eller København). Det er effektivitet, vildmark-style!

Et stop-over i ICAs supermarked i downtown Kiruna er mandatory. På isen i Pirttivuopio er der bare – ja, sne og is. Rigelige forsyninger er klogt, for der er 60 km til nærmeste supermarked.

Efter en lille time bag rattet på en øde, snedækket vej med kurs stik vest nærmer vi os Kebnekaise Wave Camp. Et stort rødt skilt indikerer, at nu skal der svinges ned på søen, hvor Kiruna SFK gennem en menneskealder har arrangeret en ganske unik svæveflyvelejr.

Kiruna SFK’s hytter med grillhytten i midten. Standarden er enkel – og nærmeste supermarked er bare 55 km borte i Kiruna!

Gridden er linet op til dagens flyvning. Deltagerne på lejren er primært fra Nordsverige og Finland. Langdistanceprisen gik dog til et par super-engagerede tyskere …

2 baner på isen – startbanen på 45 x 1000 m og landingsbane på 600 m .

Kiruna-klubben har gennem en menneskealder arrangeret verdens nordligste wave-camp.  Med premiere i 1961 fejrede Kebne-lejren sin 50 års fødselsdag i 2011. 1961 var også første år for Ottsjö Fjällflygläger. ”Junioren” Vågå Wavecamp i Norge startede først i 1993.

Et af de koldeste steder i Sverige

Det som adskiller Kebne-lejren fra fx lejrene i Ottsjö og Vågå er den afsides beliggenhed man mødes med her. Landevejen ender ca 5 km længere mod vest i byen Nikkaluokta (ca. 25 huse) som er indgangsporten til Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld og også en af de koldeste steder i Sverige om vinteren.

Det kan Crister Björk, deltager i alle Kebne-lejre siden 1961 (en præstation i sig selv) skrive under på:
”Vi har haft minus 40 grader flere gange. Engang gik strømmen under disse ekstreme temperaturer og så bliver det hurtigt rigtig koldt i hytterne. Men vi fik tag i nogle gasol-ovne og fik samlet folk i hytterne, så der trods alt ikke blev minusgrader indenfor. Vi som arrangører var vældig nervøse for, at deltagerne ville kræve pengene tilbage. Men dagen efter var folk glade. Det havde jo været en oplevelse, og de havde rigtig hygget sig i det gode selskab hele natten”, siger Björk.

Kiruna SFK, som flyver mest på lejrene, skriver selv, at indkvarteringen (boendet, red.) under lejren er enkel standard. Det er korrekt. Klubben købte for over 40 år siden 10 hytter (ca 10 m2) for 2000 kroner stykket, og de er placeret på tør grund ca 300 meter fra isen. Der er intet vand (men masser af sne udenfor vinduet, når der skal koges kaffe – smager bedre end big-city-kaffe), og udedasset fungerer altid. Man sidder dog ikke længe og funderer over livet, når der er minus 20. Toiletsædet er dog af styrofoam – og det hjælper.

Der er ingen luksus-distraktioner på isen, bare svæveflyvning!

Hytterne er af enkel standard. Men det giver ekstra smag til kaffen, at den er brygget på ægte polar-sne.

En temmelig fin og ny hytte med grill (åben ild i midten) fungerer som kombineret ”klubhus”, ”røgsauna” og ”køkken”. Her kan man konsekvens-frit lyve om dagens flyvninger, højder og vovemod, mens man griller store stykker kød over åben ild.

Når man ikke orker længere, kan man returnere til egen hytte eller campingvogn, og på vejen gennem sneen kan nyde en af de store attraktioner på Kebne-lejren; Her er stjerneklart som få andre steder, og denne forfatter har bare oplevet en lignende stilhed (tystnad, red.) på Søndre Strømfjord i Grønland.

Selvfølgelig er man (trods styrofoam på toiletsædet) langt fra Hilton-standard, og det gør ikke noget. Tværtimod. Her er det den ægte vare, tæt på naturen, og det er en stor oplevelse at leve på enkle præmisser i en uge eller to. De resterende 50 uger om året har man jo rig lejlighed til at dusche sig og se på tv.

Kebnekaise wave camp
NORDIC GLIDING MENER

+ Polar-vildmarken kalder!
+ Store naturoplevelser
+ Traditionsrig lejr
+ Enkel indkvartering

– Selv fra Stockholm er der langt
– Enkel indkvartering

Flyvepladsen ligger på søen Paittasjärvi som er godt 50 km lang og øst-vest-orienteret. Klubben har mægtigt fint snerydnings-udstyr til rådighed (mange lokale lufthavne ville blive grønne af jalousi) og klubben rydder hvert år sne svarende til 50 fodboldbaner.

De cirka 50 deltagere kommer ikke bare fra Sverige, men også en finsk klub, Cumulus, fra Helsingfors stiller med et ordentligt team hvert år. Mest velkendt er nok Pelle Lönnberg som starter sin ´49 Buick Super Eight hvert forår og bugserer sin trailer med fly de godt 1300 km op gennem Finland. De lokale ved godt, at det er forår, når manden med den gamle bil kommer. Men langdistanceprisen går nok et par tyskere som kørte non-stop fra Bottenhorn ca 100 km nord for Frankfurt til Kebne-lejren, en bagatel af 2600 km non-stop.



Fra vinduet i 4-mandshytterne ser man direkte mod vest, hvor fjeldmassivet omkring Kebnekaise tårner sig op. Distancen er bare 25 km, så det er absolut muligt at flyve omkring Kebne på gode dage.

Sven Larsson er bugserpilot på lejren i Kirunas Piper Colt.

Flyve-abstinenser

Det banker på døren til hytten. Det er slæbepiloten Sven Larsson. Han har flyve-abstinenser. ”Skal vi flyve”? Vejret er ikke til svævefly, men excellent til en turistflyvning over fjeldet. Sven er opvokset i Kiruna, hvor han også lærte at flyve svævefly. Nu er han chefingeniør hos Saab i Göteborg, men er stadig fast inventar på Kebne-lejren. Når først man har smagt ”vildmarken”, så returnerer man år efter år.

Midnatsflyvning?

Faktisk er her så fint året rundt, at klubben flere gange har undersøgt mulighederne for en permanent flyveplads på odden i Pirttivuopio til sommerhalvåret, og i 1996 dannede man aktieselskabet ”Kebne Skycamp” og søgte om tilladelse (tilstand, red.) hos kommunen og Länsstyrelsen.

Håbet var, at man kunne indbyde svæveflyvere fra hele Europa til midnatsflyvning.

Perspektiverne for kommerciel midnatsflyvning var gode”, siger Crister Bjork og fortsætter: ”Jeg diskuterede engang mulighederne med ejeren af det velkendte ishotel i Jukkasjärvi øst for Kiruna: Tror du, at vi kan tage 1000 kroner for en flyvning i midnatssolen, ville jeg vide. Du kan tage 5000 kroner for en flyvning med svævefly ved Kebne. Det er unikt, var hans svar”, siger Crister.

Desværre viste det sig, at lokale interesser var stærkere end svæveflyverne, og planerne blev derfor aldrig til noget.

Vi preflighter klubbens tro tjener, en Piper Colt (med 150 hk) og sætter os godt til rette i det intime cockpit, og bliver hurtigt airborne på den 7-800 meter lange startbane.

Nikka Radio er både ATC og redningstjeneste. Før hver flyvning skal man indlevere en flyveplan. På den måde (sät, red.) bliver ingen glemt på fjeldet efter en eventuel udelanding.

Crister tager radiovagten i ”kontroltårnet” for at våge over os. Det er vigtigt at have overblik over trafikken, for her i fjeldet kan en udelanding blive en kold og potentiel farlig affære, hvis der går flere timer inden hjælpen når frem. Lejren har et avanceret system til at kontrollere luftrummet. Inden flyvningen indleverer man en ”strip”, et stykke papir med en simpel flyveplan. Så flytter Crister fysisk rundt på denne flyveplan efter et gammel og velprøvet system hvor forskellige placeringer på skrivebordet repræsenterer airborne/inbound/landed-status. Præcis som hos ATC i gamle dage med ”strips”.

Lejren har i sine velmagtsdage ofte trafik-outperformet den lille og søvnige flyveplads ved navn ”Arlanda”: ”Jeg har prøvet at jonglere dette system med 40 svævefly og 6 slæbefly i luften på samme tid.”, siger Crister. Lejren opererer i øvrigt med en nedflyvnings-zone; Her skal man anvende luftbremser så man får en hurtig afvikling af den landende trafik. Det er nødvendigt på meget travle dage.

Video fra Kebne-deltager Tom Arppe

Oppe i luften ser vi hvorfor området omkring Kebnekaise er velbesøgt. Flere 2000-meter toppe pryder naturen mellem Norge og Sverige. Vi overflyver den svenske turistforenings fjeldstation ved Kebnekaise og fortsætter vores climb mod sydtoppen som ligger i godt 2100 meter plus minus sne og is .
Vinden er svag, grænsende til vindstille, så vi tør godt flyve også på læsiden af Kebne. Havde vinden været stærkere, havde vi holdt os på vindsiden. Den arktiske fjeldverden er et mægtigt skue. Man kan se langt ind i Norge og på gode dage siges der, at man kan se 10 % af Sverige fra Kebnekaise. Det stemmer nok.

Overflyvning af STF turiststation ved foden af Kebnekaise

Tarfala-dalen nær Kebne. Her er der ingen tvivl om magtforholdet mellem natur og mennesker; Husene er fastfjort til fjeldet med stålwirer …

Kebnekaise er et imponerende fjeld og med bare 20 km fra campen er den indenfor glideafstand i svævefly

Et mørkt kapitel

Vi overflyver også den vestlige side af Kebne. Her er der stejle (brante, red.) fjeldsider som leder ned i flere gletschere – op mod 20 stykker. Her udspillede en af de mørkere kapitler i Kebnekaises lange historie sig i 2012, hvor et norsk C-130 Hercules kolliderede med toppen i dårlig sigt. Flyet var på vej fra norske Evenes til Kiruna under en øvelse. Umiddelbart inden ulykken var flyet blevet clearet for nedgang til 7000 ft (2134 meter) til Kiruna TMA, hvilket desværre var ca. 20 meter under fjeldtoppen.

Alle 5 ombord omkom, og i ugerne efter var Kebne-området scene for en stor redningsaktion med svensk, dansk og norsk deltagelse. Efterfølgende blev det til en operation som handlede om at samle vraget sammen. Der ligger stadig mange tons vrag dækket af sne på Kebnekaise. I det strålende klare solskin og 100 kilometer sigt er tanken om denne ulykke komplet abstrakt og en reminder på, at fjeldet kan have mange personligheder.

Vi ryster ubehaget af os, tager et højresving og taber 1000 meter i sideglid ned gennem den majestætiske Tarfala-dal. Her ligger en forskningsstation i total isolation omkranset af 3 meter højde snedriver. Det er bare sporene efter snescootere op gennem terrænet som vidner om en kontakt til omverdenen.

Da vi nærmer os flyvepladsen ved Pirttivuopio, svinger Sven rundt med Colten. Der er noget han skal undersøge: ”Har du set sporene i sneen?”, siger han. ”Det er elg”. Og ganske rigtigt – i den lave birke-skov ligger 10-15 elge spredt rundt. De hviler om dagen og er aktive om natten.

VI er i vildmarken: Elgene som hviler sig om dagen, er tydelige fra luften.

Flyvepladsen er igen i sigte, og vi fejrer ankomsten med lav forbi-flyvning over hytterne. ”Sådan vækker vi piloterne på en god flyvedag. Så har vi annonceret, at der kan flyves”, siger Sven. I modsætning til at andre flyvelejre er der ingen centraliseret morgenbriefing, så man må finde andre midler til at samle tropperne.

Dagen efter har vejret pakket sammen. Lav skyhøjde og 1000 meter sigt er ikke de bedste forhold til flyvning. Der går ikke lang tid før mandskabet lugter blod og nye eventyr; finnen Tom Arppe finder nøglerne til sin sneescoter, som er parkeret hele året i Pirtti. Den starter straks (utroligt nok med tanke på, at batterierne ikke bliver opladet under hele året), og nu kommer Sven med endnu en lånt snescooter. Vi skal spise lunch på fjeldstationen ved Kebnekaise – ca 35 km borte.

Dårligt vejr giver mulighed for andre aktiviteter: Her har Sven Larsson og Tom Arppe startet snescootere for at besøge den svenske turistforenings fjeldstation ved foden af Kebnekaise – ca 30 km fra lejren. Her er der varmt vand og rigelig mad!

Turiststationen lokker, når vejret ikke er til flyvning. Her er finnen Top Arppe fornøjet med udsigten til ordentlig mad på turiststationen ….

Vi sidder op og pløjer gennem den dybe sne på en stik vestlig kurs. Med flyvepladsens trygge kontorer bag os, ser vi intet. Alt er gråt, hvidt – ingen konturer. Det er bare snescooterens speedometer som afslører, at vi bevæger os med 70 km/t. Vi stopper og lægger en ”battle-plan”. Frem med gps-kompasset så vi holder kursen. Ellers risikerer vi at køre rundt i store cirkler på den snedækkede sø.

Efter hvad der virker som en mindre evighed på den frosne sø kommer vi frem til Nikkaluokta, hvor søen (og vejen) slutter. Det er her turistbusserne fra Kiruna ”lander”, når vandrere skal til Kebnekaise for at gå vandre-stien Kungsleden som strækker sig mange hunderede kilometer fra nord til syd. Vi kører de sidste 19 kilometer og møder stort set ingen andre mennesker.

Undervejs kontakter vi flyvepladsen og giver dem en situationsrapport. Som Sven forklarer, at det før hændt, at folk har faret vild: ”For et par år siden måtte vi hente en lejr-deltager ude på isen, hvor han var kørt vild på snescooter. Det var ved at blive mørkt og med minus 18 meget koldt. Vi opdagede et lys ude på isen, og det var ham”, siger han.

Kebnekaise Turiststation venter forude. Med rigtige toiletter og varmt vand føles (känns, red.) det som om man deserterer fra lejren. Men hvad, det er jo bare et svigt på par et timer og den som spiser godt, flyver også godt.

Hver camp har sine egne legender. Kebne-lejren. Her hjemsøges den fiktive pilot Nils Novis af Roland Rotor som var en karakter opfundet af finnen Johan Nurmi alias ”Long John” og virkeliggjort af Kirunaklubbens Niklas Peuravaara.

Vækkeuret ringer næsten morgen 03.30. Det er på tid at pakke sammen og køre de 55 km til Kiruna for at komme med morgenruten til Stockholm kl. 0600.

Tidlig morgen: Har man bare den mindste interesse for naturens skønhed (og det har man helt automatisk som svæveflyver), er området omkring Kebne en attraktion i international klasse.

Dækkene på udlejningsbilen (hyrbilan, red) er blevet firkantede i temperaturfaldet hen over natten (fra minus 1 til minus 20), og jeg stopper flere gange for at kontrollere, at det ikke er en punktering. Over 80 km/t så ryster bilen så voldsomt, at jeg får dobbeltsyn. Landevejen klokken 4 om morgenen er totalt, totalt øde. Jeg møder 1 bil på en strækning på 55 km, og naturens klare skønhed i disse fjeldegne lader sig ikke retfærdigt beskrive i hverken ord eller billeder. Man forstår hvorfor lejren har eksisteret siden 1961, og hvorfor folk kører tusindvis af kilometer for at opleve alle facetter af livet i vildmarken.

PS. Efter afrejse kom den chokerende nyhed; Klubbens Twin Astir totalhavarerede strukturelt på stor højde under en flyvning på mandagen. Det var lykkedes piloten at redde sig med faldskærm, men passageren var på tragisk vis omkommet i ulykken. Vraget endte ca. 12 km syd for flyvepladsen og området var centrum for en omfattende redningsaktion mandag eftermiddag og aften. Ulykken satte selvfølgelig et stort aftryk på stemningen for resten af lejren. Den svenske havarikommission står nu for udredningen af ulykken, som er den første rigtigt alvorlige i campens historie. Læs i øvrigt NORDIC GLIDINGs gennemgang af rapporten her 

DAGBOK FRÅN KEBNELÄGRET 2015
Tekst: Crister Björk

Årets plogning inleddes redan i januari vilket visade sig leda till suveränt fina banor. Trots en ovanligt mild februari fanns det inget vatten på isen och ett lätt snöfall fredag innan lägerstart gjorde att banorna fick en närmast halkfri yta. Lägret förlades som brukligt veckan före och efter påsk.

Första lägerdagen, lördag 28 mars, började med plogning i sol och ett par minusgrader. Först på eftermiddagen kom de första gästerna från Cumulusklubben i Helsingfors och Uleåborgs flygklubb. Ingen segelflygning men Sven Larsson gjorde två starter med Colten.

Söndagen blev grå och dominerades av ostväder, dvs. vind och snöbyar från öster. Många monterade segelflygplanen trots den ibland svåra vinden från ”fel” håll. På em (eftermiddagen, red.) var 10 segelflygplan klara medans tre stod kvar i vagnar. Ingen flygning.

Måndagen börjar med lite snöröjning utanför husvagnen. Banan är nästan snöfri så den behöver inte plogas. Tyvärr ganska helmulet men sent på eftermiddagen uppklarnande. Sven gjorde tre turer med Colten, bl a med Jens Trabolt från Nordic Gliding.

Tisdagen helmulen. Ingen flygning.

Onsdagen första april grydde med svag V-SV vind, bara höga sirrostratus med solgluggar emellan. Äntligen flygväder och de flesta lagen ställde upp för start. Dagen gav 23 segelflygningar med över 12 timmars flygtid. Bogseringarna blev långa men den som bogserade högst, 1600m, lyckades också hålla sig svävande i över två timmar. (Matti Kajola i OH-723). Nu är lägret redo för lite höjdflygning.

Torsdagens väder var nästan som onsdagens. Under 32 starter flögs det drygt 26 timmar s-tid och bogserades 8,5h. Längst flög Tom Arppe med OH-778, 2 timmar och 31 minuter. Inga höjder noterades.

Fredagens väder som tidigare. Antydan till våg men inga höjder. 18 starter innan verksamheten avbröts inför en välbesökt rensteks-middag i Nikkaluokta.

Lördagen vilodag. Helmulet men svag västlig vind och lätt snöfall. 4 kontrollstarter.

Söndagen började försiktigt med antydan till våg vid Kattskallarna men på em öppnade sig en lucka med sydvåg som sträckte sig längs hela älvdalen ända upp till fjällstationen. Juka Kuitto i OH1001 lyckades få en guldhöjd med en flygning till 4150m. Ytterligare fem piloter nådde över 3000m. 27 starter gav drygt 24 timmars s-tid. Korta bogseringar, ofta mindre än 10 min.

Måndagen började bra med tilltagande våg men disig, kyttigt och mycket moln. Minst 4 diamanter och flera guldhöjder. 23 starter med drygt 31 timmars segelflygtid. Sedan katastrof! Vid 17-tiden hamnade SE-UPT i moln, bröts sönder i luften, piloten räddade sig med fallskärm. Passageraren omkom. Stor räddningsinsats med 5 skotrar, fyra helikoptrar och SE-CZU som sökteam. Haveriplatsen låg c:a 10 km söder om Pirttivuopio, uppe på kalfjället. Redan efter en timme var piloten hittad, fysiskt oskadd och återförd med skoter till flyglägret.

Strax därefter kunde flygplanvraket grävas fram ur flera meter djup snö och passageraren befanns omkommen. Hela flyglägret samlades senare på kvällen och fick information om vad som skett. Ett stödteam från Kiruna kommun fanns då också på plats och erbjöd sin hjälp. En haverikommission inledde sin undersökning av olyckan redan på tisdagen.

Tisdagen blev dyster trots gott flygväder. Endast 8 starter varav 3 över 5000m. Tidvis hård V vind och bra våg. Flera plusgrade gjorde banan våt. Snöbyar på kvällen.

Onsdagen bjöd på mycket hård V-NV vind med täta snöbyar och snödrev. Ingen flygning men 10 segelflygplan kvar på parkeringen.

Torsdagen började med snöbyar och ostlig vind. Vinden vred mot väst på em men inga vågmoln och risk för snöbyar gjorde att flygplanen stannade på marken (isen). Tre flygplan packades i vagnarna och kördes upp från isen inför fredagens hemresa till Finland..

Fredagen startade med snöfall och ostlig vind. På em uppklarnande och bra våg i stark NV vind. 10 starter gav 10h segelflygtid och 4 guldhöjder, Bäst lyckades Marja Mielonen med 4750m som topphöjd och 3950m i höjdvinst. Vi flög till kl 19. Sju segelflygplan kvar.

Lördagen började med svag ostlig vind, sol och fint väder. Prognosen lovar vridning mot väst senare på dagen. OH-1001 gör en start vid 11:30-tiden och SE-UGD strax efter. Drygt en timmes flygtid vardera men ingen nämnvärd höjdvinst.. Vi hakade på husvagnen för hemfärd till Luleå, 400km söderut, liksom de flesta gästerna eftersom prognosen för söndag är blötsnö och besvärligt före på vägarna.

Söndagen ingen flygning.
Sammanfattningsvis ett läger med fyra riktiga vågdagar, mycket bra bana men tyvärr ett fatalt haveri som lade sordin på stämning.

Flere wavecamp-artikler fra NORDIC GLIDING

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.
22. november 2022/af Jens Trabolt

Lentic-galore i Norge

Bjorli wavecamp rockar fett med fantastiskt höstväder. Naturupplevelsen att flyga i Norge är enorm vare sig det är på hanget, i termiken eller vågen. Den lenticularisoptik vi upplevde i Bjorli på måndagen och tisdagen var spektakulär! Den lycka man såg i piloternas ansikten på kvällen går inte att beskriva! Men det är ingen lek för oerfarna.
10. oktober 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden.
…allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022
11. april 2022/af Jens Trabolt

Vågå i mega-comeback

Det er 3 år siden, at der sidst har været en normal wavecamp på Vågå-isen. 2021 blev skrevet på Corona-tabskontoen og 2020 blev forkortet med 2 dage af samme årsag. Så det var fuldt fortjent, at de gode kræfter i både NLF/Seilflyseksjonen og arrangøren Drammen Flyklubb kunne score en klokkeren fuldtræffer på den netop afsluttede 2022 Wavecamp.
15. marts 2022/af Jens Trabolt

Klar til Wavecamp 2022 – en nordisk specialitet

Er du klar til verdens vildeste udsigt? Der er ikke længe til, at Kebne, Ottsjö og Vågå er klar med friske forsyninger af store flyveoplevelser. I modsætning til 2021, hvor flere lejre blev Corona-aflyst, er der denne gang grønt lys fra arrangørerne.
24. februar 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Fjällflygläger är redo för 2022

Sedan 1961 har Ottsjö levererat 1109 Guld-C och över 19 000 flygtimmar. Vissa år har varit riktigt bra och toppas av 1986 då Per Fornander var uppe på strax över 10.000 meter. Ett svenskt rekord som fortfarande gäller när detta skrivs. I mars 2022 är det dags igen
16. november 2021/af Jens Trabolt

Hede: Ny nordisk wave-camp-destination

Vi kender Vågå, Ottsjö og Kebne Wave Camp. Men Hede Wave Camp? Arboga FKs Lars Jauring rapporterer fra en ny nordisk destination; Hede Wave Camp 2020
6. januar 2021/af Jens Trabolt

Hypoxi, den lydløse dræber

Hypoxi er ikke bare et tema som er isoleret til wave-camp-piloterne. Det kan sætte ind i selv moderate højder.
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Vågå Wavecamp: Barbeque on ice

Der regnede ikke med diamant-højder ned fra himlen på årets Vågå Wavecamp, men hvad gør det, når man har fast is under støvlerne, høj sol og masser af grillpølser?
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Kulde i svæveflyvning

Efter en lang vinter uden flyvning er det tid til wavecamps i Norge og Sverige. Flyvning i uopvarmede svævefly i stor højde er dog en perfekt recept på alvorlig nedkøling og hypotermi. Perlan Projektets flyvelæge Daniel Johnson gennemgår her de vigtigste symptomer, faresignaler og hvad man selv kan gøre for at holde sig indenfor grænserne for sikker flyvning.
25. februar 2019/af Jens Trabolt

Verdens vildeste wavecamp

Airbus Perlan 2-flyet har slået højdeverdensrekorden for svævefly, og det markerer en enorm præstation af en gruppe af frivillige. Men flyvning i ekstreme højder er ikke uden risiko.
17. oktober 2018/af Jens Trabolt

Svedanor Fjellflyging på Vågå 2018

Vågå Wavecamp 2018: Har man bare den mindste smule romantik i blodet er det umuligt at modstå kombinationen af is, fjeld og svævefly. 2018-versionen af Vågå var træfsikker
22. april 2018/af Jens Trabolt

Når isen kalder

”Giv mig vinter og hunde, så må I for mig beholde alt andet for jer selv”, konkluderede polarforskeren Knud Rasmussen for 100 år siden. Men vinteren kalder endnu på Vågå Wavecamp, Ottsjö Fjällflygläger og Kebnekaise Wavecamp.
2. april 2017/af Jens Trabolt

Tanker rundt seilflyging og bruk av oksygen

Resultater fra prøving av Mountain High (MH) O2-system i lavtrykkskammer.
8. februar 2017/af Jens Trabolt

Havarirapport: IMC førte til totalhavari

Den svenske havarikommission har nu offentliggjort deres rapport efter ulykken med en Grob 103 Twin Astir i nærheden af Kebnekaise sidste år. Segelflyget har samarbejdet med havarikommissionen i analysefasen og har vedtaget initiativer som vedrører uddannelse og passagerbriefing.
23. juni 2015/af Jens Trabolt

Friskluftsforgiftning på første klasse

Bølgeflyvnings-lejren på den frosne sø ved foden af mægtige Kebnekaise-fjeldmassiv er verdens nordligste. De piloter som trodser vejr, kulde og distance belønnes med flyvning og naturoplevelser i absolut særklasse. NORDIC GLIDING har besøgt lejren ved Pirttivuopio.
23. maj 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Stor billedbog fortæller historien om dansk flyvning

Den historisk velbevandrede Ole Steen Hansen er bl.a. kendt som flittig skribent i Nordic Gliding. Nu er han klar med et digert værk om ”De små fly” – historien om den lette flyvning i Danmark.
25. november 2022/af Jens Trabolt

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.
22. november 2022/af Jens Trabolt

Guld på Segelflygets konference

En værdig europamester Janne Nordh hædret med Anders Hyllanders Minnesfond på årets ”Billingehus”-konference.
21. november 2022/af Jens Trabolt

De nyeste elektriske svævefly –  priser og leveringstider

For mindre end 10 år siden var elektrisk motoriserede svævefly en absolut sjældenhed, og mange producenter var skeptiske overfor konceptet. Nu er det el-motorer i de fleste nye fly.  Men har du råd? Her kommer priser og leveringstider her på slutningen af 2022.
17. november 2022/af Jens Trabolt

Jens Trabolt: “Flyskammen kommer – også til en klub nær dig”

Der er i dag ingen børn eller unge som ikke er bekendte med temaer omkring klimaforandringer og kuldioxid, og dagens accepterede aktiviteter kan meget vel ende med at blive totalt udskammet i morgen.  Men hvad har det med svæveflyvning at gøre? Faktisk en del, kunne man frygte. Men der findes håb for vores elskede sport, skriver NORDIC GLIDINGs redaktør Jens Trabolt her,
14. november 2022/af Jens Trabolt

Mindeord: Poul Skjold Hansen 1939-2022

Vores far, Poul Skjold Hansen er sovet stille ind efter 6 måneders sygdom. ”Et pragtfuldt liv – jeg gør det gerne igen!”, var hans vurdering, skriver Søren og Mikkel Skjold Hansen her i dette mindeord.
9. november 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Är skandinaviskt kvinnonätverk vägen framåt?”

Det finns ett intresse för segelflyg bland kvinnor ”därute”. Det ser vi i den statistik som kan utläsas ur Nordic Glidings läsartrafik. Även om vi bara är 6 % aktiva segelflygande kvinnor är 20% av NGs nordiska läsare kvinnor. Det vill säga att det finns ett stort antal kvinnor ”därute” som tittar på vår sport. Men vi ser dem inte i klubbarna. Kan en lösning vara att skapa skapa en stark community bland våra kvinnor och sedan låta dem själva rekrytera fler kvinnor?
8. november 2022/af Jens Trabolt

Ekstreme Bahia – med Kawa på ekspedition

Vi forbinder normalt Brasilien med mange eksotiske ting, primært karneval, fremragende fodboldspillere, Amazonasskoven eller en statue af Kristus i Rio. Men meget få mennesker forbinder Brasilien med tørre plateauer og svæveflyvning. Men sådan ser mindst halvdelen af landet ud i et ækvatorialt tørt klima. 16 gange verdensmester i svæveflyvning, Sebastian Kawa har udforsket ukendte områder i Brasilien med en lille gruppe af andre svæveflyvepiloter. Her er hans rapport.
4. november 2022/af Jens Trabolt

AS Skunkworks – behind the scenes

Världens äldsta tillverkare av segelflygplan har mycket på gång. Här tar vi en närmare titt "behind the scenes".
2. november 2022/af Jens Trabolt

Fyrværkeri, eksplosioner, flyvemaskiner!

Det britiske airshow-team Aerosparx flyver et vildt demo-program med 2 Grob 109B-motorsvævefly – omgivet af ild og røg. Showet inkluderer flyvning og manøvrer, som bestemt ikke er en del af en standard omskoling til TMG. Men Aerosparx går til grænsen, takket være mange års erfaring og nøje planlægning. NORDIC GLIDING har talt med Aerosparx Flight Lead Rob Barsby.
31. oktober 2022/af Jens Trabolt

Nordiska Mästerskapet i Konstflyg 2023 – Segel samt Motorflyg.

Det är nu klart att nästa års Nordiska Mästerskap i Konstflyg med segelflygplan kommer att genomföras på Söderhamns Flygplats, skriver Anders Trygg, tävlingsledare NM 2023 i denne invitation
31. oktober 2022/af Jens Trabolt

Test: ASW 28 B – Nygammal standardkärra i ny tappning för klubbruk

Den första ASW 28 B levererades i slutet av juli till Rhönflug Fulda (RFF). I början av oktober besökte jag Poppenhausen. Nordic Glidings chefredaktör hadegett mig i uppdrag att flyga 28 B. För hur man än vänder och vrider på det är ASW 28 B det första som hänt i standardklassen på mer än 20 år, även om flygplanet inte saluförs som ett ”standardklassflygplan”. Frågan är så klart; vem köper ett sådant flygplan?
28. oktober 2022/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvor er Dansk svæveflyvning og DSvU på vej hen?”

Formand i DSvU, Jens Hansen, giver her på sæsonslutningen et bud på, hvor han mener DSvU skal fokusere kræfterne i den kommende tid.  
26. oktober 2022/af Jens Trabolt

Flyvevåben-piloter ”tester” svæveflyvning

DAC, Danish Air Cadets, er en stor mulighed for unge danske svæveflyve-piloter at komme nærmere på drømmen om at blive pilot i Forsvaret. I forrige uge var rollerne dog byttet om, da Instruktørerne på den militære flyveskole i Karup fik et lynkursus i svæveflyvning og svar på spørgsmålene: Hvordan flyver svævefly? Hvordan uddannes svæveflyvere?
24. oktober 2022/af Jens Trabolt

I luften efter en pause på 56 år

Den danske svæveflyvehistoriske klub, DASK har fået endnu et klenodie, en Dobbeltraab IV, i luften efter en pause på en menneskealder. Men ikke uden sværdslag: Hvordan genskaber man eksempelvis flyets logbog, når den er blevet væk?
12. oktober 2022/af Jens Trabolt

Håvard Gangsås: “Når nettene blir lange og kulden setter inn….”

"I vår sport må vi ha troen, enten det er været, luftfartsmyndighetene eller lommeboka", skriver styreleder i S/NLF Håvard Gangsås i denne hilsen.
11. oktober 2022/af Jens Trabolt

Lentic-galore i Norge

Bjorli wavecamp rockar fett med fantastiskt höstväder. Naturupplevelsen att flyga i Norge är enorm vare sig det är på hanget, i termiken eller vågen. Den lenticularisoptik vi upplevde i Bjorli på måndagen och tisdagen var spektakulär! Den lycka man såg i piloternas ansikten på kvällen går inte att beskriva! Men det är ingen lek för oerfarna.
10. oktober 2022/af Jens Trabolt

Test: ASH 25 vs Nimbus 4D – “There is no substitute for span”

Långa vingar har alltid fascinerat segelflygare. Robert Kronfelds Ku 4 Austria (med öknamnet Elefant) från 1931 hade 30 m spännvidd. Det rekordet stod sig till 2000 då eta med 30.9 m spännvidd flög. Jag tror att de flesta segelflygare någon gång drömt om att få flyga, och kanske äga, ett flygplan i öppna klassen. Det är ju det bästa av det bästa.
Denna artikel handlar om två av de mest byggda och populära flygplanen i öppna klassen, tvåsitsarna ASH 25 och Nimbus 4D. Vad ska man köpa?
3. oktober 2022/af Jens Trabolt

Oh là là! Til fjeldflyvningskursus i St Auban – i Dimona!

At man vælger at tage på flyvekursus på det franske nationalcenter i St Auban er ikke noget unikt. Det er det derimod, at man som danske Claus Kjær Jensen og klubkammeraten Alexander Borrel-Jensen fra Kolding fravælger passagerflyet til Nice og i stedet flyver klubbens Dimona derned. Oh là là!
27. september 2022/af Jens Trabolt

Kaptajnen blev elev (igen)

Danske Søren Enderlein, 56, fra Nordsjællands SFK er luftkaptajn. Han lærte at flyve på svævefly som teenager, men familieliv og jobbet i den kommercielle flyvning krævede en pause på næsten 35 år. Nu er han tilbage i luften i den motorløse flyvning.
”Det giver mig en enorm ro og glæde dybt ind i sjælen at kunne flyve svævefly igen”, fortæller han om gensynet med den tabte kærlighed.
20. september 2022/af Jens Trabolt

Kom til Seilflykonferansen 2022 på Klanten og Storefjell

Hyggeligt socialt samvær og inspirerende oplæg er på programmet, når Seilflyseksjonen inviterer til konference d. 7-9. oktober. De første 30 deltagere er allerede tilmeldt.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Selvstart til fartglade individualister

Schleichers nye 15/18-m racer, AS 33 Me, flyver nu med elektrisk drivlinje fra AS 34 Me. Det er godt nyt for de uafhængige ejere.
14. september 2022/af Jens Trabolt

Stick AND rudder

Air France gør det – det danske Flyvevåbens Air Cadets gør det. Svæveflyvning er god træning i energi-management og håndtering af flyvemaskinen. Nu har en gruppe svenske trafikpilotelever fra Ljungbyhed også fået øjnene op for svæveflyvningens glæder.
12. september 2022/af Jens Trabolt

”Crash”, ”boom”, ”bang” i videnskabens navn

To svævefly blev i sensommeren havareret med fuldt overlæg under en spektakulær test af studenterne fra Akaflieg München og Hannover for at lære mere om hvilke materialer og konstruktionsmetoder, som gør svævefly mere sikre.
9. september 2022/af Jens Trabolt

”Vi blev lidt klogere”

”Et vellykket koncept”, lyder det fra deltagerne om det aktuelle elfly-seminar på Ålleberg/Falköping som bød på et mix af prøveflyvninger, forelæsninger og aha-oplevelser.
7. september 2022/af Jens Trabolt

Kvinder kan, selvfølgelig!

Stemning og organisation var i top, da England arrangerede Kvinde-VM på Husbands-Bosworth. Team Danmark repræsenterede norden i ensom majestæt og rejste hjem med bagagen fuld af fantastiske oplevelser og mange venner rigere.
30. august 2022/af Jens Trabolt

Cancer-syge børn fik oplevelser for livet i svævefly

Der er Oldtimer-rally på Svæveflyvecenter Arnborg i disse dage, og Dansk Svæveflyvehistorisk Klub skød eventet i gang lørdag d. 20. august med en dedikeret flyvedag for børn, som kæmper med cancer-sygdom. ”Det var en stor succes for alle parter, og alle frivillige leverede til topkarakter”, konkluderer formand i DASK, Klaus Degner.
23. august 2022/af Jens Trabolt

Segelflygets dag 2022: ”Det heftigste jeg har prøvet!”

13-årige Ebbe fra Ljungbyhed var en af de mange gæster i de svenske svæveflyveklubber under ”Segelflygets dag 2022” lørdag og søndag. For ham var det en chance for at komme nærmere på sin drøm om at flyve. For klubberne er dagen et fantastisk markedsføringsværktøj til rekruttering af nye medlemmer.
22. august 2022/af Jens Trabolt

100 år sedan första entimmesflygningen

Den 18 augusti i år firar vi 100 års jubileet av den första segelflygningen längre än en timme.
18. august 2022/af Jens Trabolt

”Jeg er imponeret over vores juniorer”

Det siger Per Carlin, Team Captain for Sverige. Junior-VM i Tabor, Tjekkiet, er netop afsluttet. Svenske, norske og danske piloter fik sig en super-oplevelse i et meget vel-organiseret event, som tilmed havde godt vejr det meste af tiden. Hvad mere kan man kræve?
15. august 2022/af Jens Trabolt

Vi minns: 90 år sedan Groenhoff omkom

Den 23 juli var det 90 år sedan Günther Groenhoff omkom i sin Fafnir på Wasserkuppes västhang. Groenhoff är segelflyget största affischnamn någonsin. Han är, vad jag vet, den ende segelflygare som nått riktig kultstatus redan under sin livstid. Och ändå blev han bara 24 år. Ett jubileum väl värt att uppmärksamma.
12. august 2022/af Jens Trabolt

VGC-rally 2022: Den levende svæveflyve-historie

Det årlige Vintage Glider Rally er en seriøs flyvefest i alle regnbuens farver. Et panorama ud over svæveflyvehistorien med flyvedygtige fly og en showcase for det store arbejde med at holde sjældne, gamle flykonstruktioner på vingerne. Det 49. Internationale Vintage Glider Rally blev afholdt i Celje, Slovenien, og her besøgte en gruppe danske DASK-entusiaster rallyet med 2 rariteter.
11. august 2022/af Jens Trabolt

Vi minns: 50 år sedan Göran Ax vann VM

I juli 1972, för 50 år sedan, vann Göran Ax sitt första VM, han vann även 1981. VMet ägde rum i jugoslaviska Vrsac, i nuvarande Serbien. Det blev ett VM med mycket cb och åska, överlag dåligt väder, massor med utelandningar, mycket molnflygning, två dödsolyckor, två fallskärmshopp och en riktigt dålig tävlingsorganisation. VM 1972 minns man kanske för hur eländigt och tragiskt det var, men framförallt för att Göran Ax, Sverige blev världsmästare.
10. august 2022/af Jens Trabolt

Hot VM med over 200 km/t i cruise-speed

Der blev trimmet helt frem, da verdens bedste piloter kæmpede om verdensmestertitlen i Szeged, Ungarn som stillede op med et super-velarrangeret mesterskab og fantasi-vejrforhold, som gav gennemsnitshastigheder på over 160 km/t på 440 km-opgaver. Norge, Danmark og Sverige var repræsenteret med teams, som præsterede respektabelt i det ultra-skarpe selskab.
Ingen klagede over kulden, i øvrigt.
9. august 2022/af Jens Trabolt

Markus Ganev: En VM-pilots funderinger over ambitioner og præstationer

Hvordan plukker man sig selv op fra en absolut katastrofestart til et verdensmesterskab? Svenske Markus Ganev fra Uppsala reflekterer her over sine ambitioner og præstationer til VM 2022 i Szeged.
9. august 2022/af Jens Trabolt

Svævefly skal demonstrere fremtidens hydrogen-jetmotorer

Svæveflyvning har altid været lig med innovation; Winglets og kulfiber er alle teknologier som har fundet vej fra svævefly til den kommercielle flyvning. Nu skal 2 Arcus-svævefly med jetmotorer afprøve om fremtidens hydrogen-drevne jetmotorer har bedre – eller værre – contrail-egenskaber højt oppe i atmosfæren.
2. august 2022/af Jens Trabolt

I huvudet på en Chief Steward

Robert Danewid var Chief Steward under sommerens EM i Litauen. Det blev et rigtigt vellykket mesterskab med svensk guld til Janne Nordh, trods dårligt vejr og spændt europæisk sikkerhedssituation. Men hvad går jobbet som Steward egentlig ud på? Læs Robbans fine rapport fra EM og bliv klogere.
1. august 2022/af Jens Trabolt

Termik-praktikere møder termik-forskere

Der nørdes helt i top på det norske nationalcenter på Starmoen, som i denne uge er vært for en international sommerskole for vejr-forskere. Kan vi blive klogere på termikken, mon?
29. juli 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: En sommar med “E”

Årets flygsäsong har vädermässigt varit usel! Det håller nog de flesta med om. Vi kan dock glädjas åt tre E. Det första, och största, är så klart Janne Nordhs seger i EM i standardklassen i Litauen.
25. juli 2022/af Jens Trabolt

Pilot i Profil: Jannie Krogsdal

"En af de sjoveste flyveture ligger et par år tilbage, hvor jeg var med DASK i Lønstrup og flyve skræntflyvning. Det var helt vildt fantastisk at flyve deroppe. En meget speciel oplevelse jeg aldrig vil glemme". Det siger danske Jannie Krogsdal, 42, som er månedens profil. Hun er nok mest kendt for at være limet til sædet på sin elskede Pawnee på Arnborg, men det hele startede egentlig med svæveflyvningen.
18. juli 2022/af Jens Trabolt