Friskluftsforgiftning på første klasse

Bølgeflyvnings-lejren på den frosne sø ved foden af mægtige Kebnekaise-fjeldmassiv er verdens nordligste. De piloter som trodser vejr, kulde og distance belønnes med flyvning og naturoplevelser i absolut særklasse. NORDIC GLIDING har besøgt lejren ved Pirttivuopio.

Tekst og foto: Jens Trabolt / NORDIC GLIDING ønsker at takke Crister Björk og Sven Larsson for assistancen med denne artikel.

Link to automatic translation

Boeing 737’eren fra Stockholm kysser asfalten på den kompakte flyveplads i Kiruna. Vi har fløjet godt 90 minutter stik nord fra hovedstaden og under descent har det været tydeligt, at befolkningstætheden i denne del af verden ikke er høj. Her er vidtstrakte, sneklædte fjeld og natur så langt øjet rækker. Man skal gøre sig umage for at bemærke menneskeskabte strukturer i terrænet under os.

Vi backtracker på banen og parkerer direkte ved terminalen. Rygtet siger, at de lokale først starter bilen for at hente gæster ved lufthavnen, når de hører jetmotorerne reversere. Det er fordelene ved at bo i en verdens mest nordlige ”storbyer”. Her er der ingen risiko for klaustrofobi; De 23.000 mennesker i den vidtstrakte Kiruna Kommune deler et område på 20.500 km2. Det svarer til en rund kvadratkilometer per menneske. I praksis er naturen uendeligt mere dominerende, fordi selve Kiruna by befolkes af 18.000 borgere. De resterende 5000 personer i kommunen er spredt ud over et område svarende til 143 x 143 kilometer.

Der er ca. 10 meter fra bagage-transportbåndet til Avis-kontoret i lufthavnen, hvor en venlig mand tager imod med ordene: ”Er du Jens? Ok, så kan du kaste nøglen her, når du rejser igen. Du kan parkere her foran døren”. Ikke så meget big-city-snak og problemer. 90 sekunder senere sidder magasinets udsendte i bilen (prøv at stikke den i Arlanda, Oslo eller København). Det er effektivitet, vildmark-style!

Et stop-over i ICAs supermarked i downtown Kiruna er mandatory. På isen i Pirttivuopio er der bare – ja, sne og is. Rigelige forsyninger er klogt, for der er 60 km til nærmeste supermarked.

Efter en lille time bag rattet på en øde, snedækket vej med kurs stik vest nærmer vi os Kebnekaise Wave Camp. Et stort rødt skilt indikerer, at nu skal der svinges ned på søen, hvor Kiruna SFK gennem en menneskealder har arrangeret en ganske unik svæveflyvelejr.

Kiruna SFK’s hytter med grillhytten i midten. Standarden er enkel – og nærmeste supermarked er bare 55 km borte i Kiruna!

Gridden er linet op til dagens flyvning. Deltagerne på lejren er primært fra Nordsverige og Finland. Langdistanceprisen gik dog til et par super-engagerede tyskere …

2 baner på isen – startbanen på 45 x 1000 m og landingsbane på 600 m .

Kiruna-klubben har gennem en menneskealder arrangeret verdens nordligste wave-camp.  Med premiere i 1961 fejrede Kebne-lejren sin 50 års fødselsdag i 2011. 1961 var også første år for Ottsjö Fjällflygläger. ”Junioren” Vågå Wavecamp i Norge startede først i 1993.

Et af de koldeste steder i Sverige

Det som adskiller Kebne-lejren fra fx lejrene i Ottsjö og Vågå er den afsides beliggenhed man mødes med her. Landevejen ender ca 5 km længere mod vest i byen Nikkaluokta (ca. 25 huse) som er indgangsporten til Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld og også en af de koldeste steder i Sverige om vinteren.

Det kan Crister Björk, deltager i alle Kebne-lejre siden 1961 (en præstation i sig selv) skrive under på:
”Vi har haft minus 40 grader flere gange. Engang gik strømmen under disse ekstreme temperaturer og så bliver det hurtigt rigtig koldt i hytterne. Men vi fik tag i nogle gasol-ovne og fik samlet folk i hytterne, så der trods alt ikke blev minusgrader indenfor. Vi som arrangører var vældig nervøse for, at deltagerne ville kræve pengene tilbage. Men dagen efter var folk glade. Det havde jo været en oplevelse, og de havde rigtig hygget sig i det gode selskab hele natten”, siger Björk.

Kiruna SFK, som flyver mest på lejrene, skriver selv, at indkvarteringen (boendet, red.) under lejren er enkel standard. Det er korrekt. Klubben købte for over 40 år siden 10 hytter (ca 10 m2) for 2000 kroner stykket, og de er placeret på tør grund ca 300 meter fra isen. Der er intet vand (men masser af sne udenfor vinduet, når der skal koges kaffe – smager bedre end big-city-kaffe), og udedasset fungerer altid. Man sidder dog ikke længe og funderer over livet, når der er minus 20. Toiletsædet er dog af styrofoam – og det hjælper.

Der er ingen luksus-distraktioner på isen, bare svæveflyvning!

Hytterne er af enkel standard. Men det giver ekstra smag til kaffen, at den er brygget på ægte polar-sne.

En temmelig fin og ny hytte med grill (åben ild i midten) fungerer som kombineret ”klubhus”, ”røgsauna” og ”køkken”. Her kan man konsekvens-frit lyve om dagens flyvninger, højder og vovemod, mens man griller store stykker kød over åben ild.

Når man ikke orker længere, kan man returnere til egen hytte eller campingvogn, og på vejen gennem sneen kan nyde en af de store attraktioner på Kebne-lejren; Her er stjerneklart som få andre steder, og denne forfatter har bare oplevet en lignende stilhed (tystnad, red.) på Søndre Strømfjord i Grønland.

Selvfølgelig er man (trods styrofoam på toiletsædet) langt fra Hilton-standard, og det gør ikke noget. Tværtimod. Her er det den ægte vare, tæt på naturen, og det er en stor oplevelse at leve på enkle præmisser i en uge eller to. De resterende 50 uger om året har man jo rig lejlighed til at dusche sig og se på tv.

Kebnekaise wave camp
NORDIC GLIDING MENER

+ Polar-vildmarken kalder!
+ Store naturoplevelser
+ Traditionsrig lejr
+ Enkel indkvartering

– Selv fra Stockholm er der langt
– Enkel indkvartering

Flyvepladsen ligger på søen Paittasjärvi som er godt 50 km lang og øst-vest-orienteret. Klubben har mægtigt fint snerydnings-udstyr til rådighed (mange lokale lufthavne ville blive grønne af jalousi) og klubben rydder hvert år sne svarende til 50 fodboldbaner.

De cirka 50 deltagere kommer ikke bare fra Sverige, men også en finsk klub, Cumulus, fra Helsingfors stiller med et ordentligt team hvert år. Mest velkendt er nok Pelle Lönnberg som starter sin ´49 Buick Super Eight hvert forår og bugserer sin trailer med fly de godt 1300 km op gennem Finland. De lokale ved godt, at det er forår, når manden med den gamle bil kommer. Men langdistanceprisen går nok et par tyskere som kørte non-stop fra Bottenhorn ca 100 km nord for Frankfurt til Kebne-lejren, en bagatel af 2600 km non-stop.



Fra vinduet i 4-mandshytterne ser man direkte mod vest, hvor fjeldmassivet omkring Kebnekaise tårner sig op. Distancen er bare 25 km, så det er absolut muligt at flyve omkring Kebne på gode dage.

Sven Larsson er bugserpilot på lejren i Kirunas Piper Colt.

Flyve-abstinenser

Det banker på døren til hytten. Det er slæbepiloten Sven Larsson. Han har flyve-abstinenser. ”Skal vi flyve”? Vejret er ikke til svævefly, men excellent til en turistflyvning over fjeldet. Sven er opvokset i Kiruna, hvor han også lærte at flyve svævefly. Nu er han chefingeniør hos Saab i Göteborg, men er stadig fast inventar på Kebne-lejren. Når først man har smagt ”vildmarken”, så returnerer man år efter år.

Midnatsflyvning?

Faktisk er her så fint året rundt, at klubben flere gange har undersøgt mulighederne for en permanent flyveplads på odden i Pirttivuopio til sommerhalvåret, og i 1996 dannede man aktieselskabet ”Kebne Skycamp” og søgte om tilladelse (tilstand, red.) hos kommunen og Länsstyrelsen.

Håbet var, at man kunne indbyde svæveflyvere fra hele Europa til midnatsflyvning.

Perspektiverne for kommerciel midnatsflyvning var gode”, siger Crister Bjork og fortsætter: ”Jeg diskuterede engang mulighederne med ejeren af det velkendte ishotel i Jukkasjärvi øst for Kiruna: Tror du, at vi kan tage 1000 kroner for en flyvning i midnatssolen, ville jeg vide. Du kan tage 5000 kroner for en flyvning med svævefly ved Kebne. Det er unikt, var hans svar”, siger Crister.

Desværre viste det sig, at lokale interesser var stærkere end svæveflyverne, og planerne blev derfor aldrig til noget.

Vi preflighter klubbens tro tjener, en Piper Colt (med 150 hk) og sætter os godt til rette i det intime cockpit, og bliver hurtigt airborne på den 7-800 meter lange startbane.

Nikka Radio er både ATC og redningstjeneste. Før hver flyvning skal man indlevere en flyveplan. På den måde (sät, red.) bliver ingen glemt på fjeldet efter en eventuel udelanding.

Crister tager radiovagten i ”kontroltårnet” for at våge over os. Det er vigtigt at have overblik over trafikken, for her i fjeldet kan en udelanding blive en kold og potentiel farlig affære, hvis der går flere timer inden hjælpen når frem. Lejren har et avanceret system til at kontrollere luftrummet. Inden flyvningen indleverer man en ”strip”, et stykke papir med en simpel flyveplan. Så flytter Crister fysisk rundt på denne flyveplan efter et gammel og velprøvet system hvor forskellige placeringer på skrivebordet repræsenterer airborne/inbound/landed-status. Præcis som hos ATC i gamle dage med ”strips”.

Lejren har i sine velmagtsdage ofte trafik-outperformet den lille og søvnige flyveplads ved navn ”Arlanda”: ”Jeg har prøvet at jonglere dette system med 40 svævefly og 6 slæbefly i luften på samme tid.”, siger Crister. Lejren opererer i øvrigt med en nedflyvnings-zone; Her skal man anvende luftbremser så man får en hurtig afvikling af den landende trafik. Det er nødvendigt på meget travle dage.

Video fra Kebne-deltager Tom Arppe

Oppe i luften ser vi hvorfor området omkring Kebnekaise er velbesøgt. Flere 2000-meter toppe pryder naturen mellem Norge og Sverige. Vi overflyver den svenske turistforenings fjeldstation ved Kebnekaise og fortsætter vores climb mod sydtoppen som ligger i godt 2100 meter plus minus sne og is .
Vinden er svag, grænsende til vindstille, så vi tør godt flyve også på læsiden af Kebne. Havde vinden været stærkere, havde vi holdt os på vindsiden. Den arktiske fjeldverden er et mægtigt skue. Man kan se langt ind i Norge og på gode dage siges der, at man kan se 10 % af Sverige fra Kebnekaise. Det stemmer nok.

Overflyvning af STF turiststation ved foden af Kebnekaise

Tarfala-dalen nær Kebne. Her er der ingen tvivl om magtforholdet mellem natur og mennesker; Husene er fastfjort til fjeldet med stålwirer …

Kebnekaise er et imponerende fjeld og med bare 20 km fra campen er den indenfor glideafstand i svævefly

Et mørkt kapitel

Vi overflyver også den vestlige side af Kebne. Her er der stejle (brante, red.) fjeldsider som leder ned i flere gletschere – op mod 20 stykker. Her udspillede en af de mørkere kapitler i Kebnekaises lange historie sig i 2012, hvor et norsk C-130 Hercules kolliderede med toppen i dårlig sigt. Flyet var på vej fra norske Evenes til Kiruna under en øvelse. Umiddelbart inden ulykken var flyet blevet clearet for nedgang til 7000 ft (2134 meter) til Kiruna TMA, hvilket desværre var ca. 20 meter under fjeldtoppen.

Alle 5 ombord omkom, og i ugerne efter var Kebne-området scene for en stor redningsaktion med svensk, dansk og norsk deltagelse. Efterfølgende blev det til en operation som handlede om at samle vraget sammen. Der ligger stadig mange tons vrag dækket af sne på Kebnekaise. I det strålende klare solskin og 100 kilometer sigt er tanken om denne ulykke komplet abstrakt og en reminder på, at fjeldet kan have mange personligheder.

Vi ryster ubehaget af os, tager et højresving og taber 1000 meter i sideglid ned gennem den majestætiske Tarfala-dal. Her ligger en forskningsstation i total isolation omkranset af 3 meter højde snedriver. Det er bare sporene efter snescootere op gennem terrænet som vidner om en kontakt til omverdenen.

Da vi nærmer os flyvepladsen ved Pirttivuopio, svinger Sven rundt med Colten. Der er noget han skal undersøge: ”Har du set sporene i sneen?”, siger han. ”Det er elg”. Og ganske rigtigt – i den lave birke-skov ligger 10-15 elge spredt rundt. De hviler om dagen og er aktive om natten.

VI er i vildmarken: Elgene som hviler sig om dagen, er tydelige fra luften.

Flyvepladsen er igen i sigte, og vi fejrer ankomsten med lav forbi-flyvning over hytterne. ”Sådan vækker vi piloterne på en god flyvedag. Så har vi annonceret, at der kan flyves”, siger Sven. I modsætning til at andre flyvelejre er der ingen centraliseret morgenbriefing, så man må finde andre midler til at samle tropperne.

Dagen efter har vejret pakket sammen. Lav skyhøjde og 1000 meter sigt er ikke de bedste forhold til flyvning. Der går ikke lang tid før mandskabet lugter blod og nye eventyr; finnen Tom Arppe finder nøglerne til sin sneescoter, som er parkeret hele året i Pirtti. Den starter straks (utroligt nok med tanke på, at batterierne ikke bliver opladet under hele året), og nu kommer Sven med endnu en lånt snescooter. Vi skal spise lunch på fjeldstationen ved Kebnekaise – ca 35 km borte.

Dårligt vejr giver mulighed for andre aktiviteter: Her har Sven Larsson og Tom Arppe startet snescootere for at besøge den svenske turistforenings fjeldstation ved foden af Kebnekaise – ca 30 km fra lejren. Her er der varmt vand og rigelig mad!

Turiststationen lokker, når vejret ikke er til flyvning. Her er finnen Top Arppe fornøjet med udsigten til ordentlig mad på turiststationen ….

Vi sidder op og pløjer gennem den dybe sne på en stik vestlig kurs. Med flyvepladsens trygge kontorer bag os, ser vi intet. Alt er gråt, hvidt – ingen konturer. Det er bare snescooterens speedometer som afslører, at vi bevæger os med 70 km/t. Vi stopper og lægger en ”battle-plan”. Frem med gps-kompasset så vi holder kursen. Ellers risikerer vi at køre rundt i store cirkler på den snedækkede sø.

Efter hvad der virker som en mindre evighed på den frosne sø kommer vi frem til Nikkaluokta, hvor søen (og vejen) slutter. Det er her turistbusserne fra Kiruna ”lander”, når vandrere skal til Kebnekaise for at gå vandre-stien Kungsleden som strækker sig mange hunderede kilometer fra nord til syd. Vi kører de sidste 19 kilometer og møder stort set ingen andre mennesker.

Undervejs kontakter vi flyvepladsen og giver dem en situationsrapport. Som Sven forklarer, at det før hændt, at folk har faret vild: ”For et par år siden måtte vi hente en lejr-deltager ude på isen, hvor han var kørt vild på snescooter. Det var ved at blive mørkt og med minus 18 meget koldt. Vi opdagede et lys ude på isen, og det var ham”, siger han.

Kebnekaise Turiststation venter forude. Med rigtige toiletter og varmt vand føles (känns, red.) det som om man deserterer fra lejren. Men hvad, det er jo bare et svigt på par et timer og den som spiser godt, flyver også godt.

Hver camp har sine egne legender. Kebne-lejren. Her hjemsøges den fiktive pilot Nils Novis af Roland Rotor som var en karakter opfundet af finnen Johan Nurmi alias ”Long John” og virkeliggjort af Kirunaklubbens Niklas Peuravaara.

Vækkeuret ringer næsten morgen 03.30. Det er på tid at pakke sammen og køre de 55 km til Kiruna for at komme med morgenruten til Stockholm kl. 0600.

Tidlig morgen: Har man bare den mindste interesse for naturens skønhed (og det har man helt automatisk som svæveflyver), er området omkring Kebne en attraktion i international klasse.

Dækkene på udlejningsbilen (hyrbilan, red) er blevet firkantede i temperaturfaldet hen over natten (fra minus 1 til minus 20), og jeg stopper flere gange for at kontrollere, at det ikke er en punktering. Over 80 km/t så ryster bilen så voldsomt, at jeg får dobbeltsyn. Landevejen klokken 4 om morgenen er totalt, totalt øde. Jeg møder 1 bil på en strækning på 55 km, og naturens klare skønhed i disse fjeldegne lader sig ikke retfærdigt beskrive i hverken ord eller billeder. Man forstår hvorfor lejren har eksisteret siden 1961, og hvorfor folk kører tusindvis af kilometer for at opleve alle facetter af livet i vildmarken.

PS. Efter afrejse kom den chokerende nyhed; Klubbens Twin Astir totalhavarerede strukturelt på stor højde under en flyvning på mandagen. Det var lykkedes piloten at redde sig med faldskærm, men passageren var på tragisk vis omkommet i ulykken. Vraget endte ca. 12 km syd for flyvepladsen og området var centrum for en omfattende redningsaktion mandag eftermiddag og aften. Ulykken satte selvfølgelig et stort aftryk på stemningen for resten af lejren. Den svenske havarikommission står nu for udredningen af ulykken, som er den første rigtigt alvorlige i campens historie. Læs i øvrigt NORDIC GLIDINGs gennemgang af rapporten her 

DAGBOK FRÅN KEBNELÄGRET 2015
Tekst: Crister Björk

Årets plogning inleddes redan i januari vilket visade sig leda till suveränt fina banor. Trots en ovanligt mild februari fanns det inget vatten på isen och ett lätt snöfall fredag innan lägerstart gjorde att banorna fick en närmast halkfri yta. Lägret förlades som brukligt veckan före och efter påsk.

Första lägerdagen, lördag 28 mars, började med plogning i sol och ett par minusgrader. Först på eftermiddagen kom de första gästerna från Cumulusklubben i Helsingfors och Uleåborgs flygklubb. Ingen segelflygning men Sven Larsson gjorde två starter med Colten.

Söndagen blev grå och dominerades av ostväder, dvs. vind och snöbyar från öster. Många monterade segelflygplanen trots den ibland svåra vinden från ”fel” håll. På em (eftermiddagen, red.) var 10 segelflygplan klara medans tre stod kvar i vagnar. Ingen flygning.

Måndagen börjar med lite snöröjning utanför husvagnen. Banan är nästan snöfri så den behöver inte plogas. Tyvärr ganska helmulet men sent på eftermiddagen uppklarnande. Sven gjorde tre turer med Colten, bl a med Jens Trabolt från Nordic Gliding.

Tisdagen helmulen. Ingen flygning.

Onsdagen första april grydde med svag V-SV vind, bara höga sirrostratus med solgluggar emellan. Äntligen flygväder och de flesta lagen ställde upp för start. Dagen gav 23 segelflygningar med över 12 timmars flygtid. Bogseringarna blev långa men den som bogserade högst, 1600m, lyckades också hålla sig svävande i över två timmar. (Matti Kajola i OH-723). Nu är lägret redo för lite höjdflygning.

Torsdagens väder var nästan som onsdagens. Under 32 starter flögs det drygt 26 timmar s-tid och bogserades 8,5h. Längst flög Tom Arppe med OH-778, 2 timmar och 31 minuter. Inga höjder noterades.

Fredagens väder som tidigare. Antydan till våg men inga höjder. 18 starter innan verksamheten avbröts inför en välbesökt rensteks-middag i Nikkaluokta.

Lördagen vilodag. Helmulet men svag västlig vind och lätt snöfall. 4 kontrollstarter.

Söndagen började försiktigt med antydan till våg vid Kattskallarna men på em öppnade sig en lucka med sydvåg som sträckte sig längs hela älvdalen ända upp till fjällstationen. Juka Kuitto i OH1001 lyckades få en guldhöjd med en flygning till 4150m. Ytterligare fem piloter nådde över 3000m. 27 starter gav drygt 24 timmars s-tid. Korta bogseringar, ofta mindre än 10 min.

Måndagen började bra med tilltagande våg men disig, kyttigt och mycket moln. Minst 4 diamanter och flera guldhöjder. 23 starter med drygt 31 timmars segelflygtid. Sedan katastrof! Vid 17-tiden hamnade SE-UPT i moln, bröts sönder i luften, piloten räddade sig med fallskärm. Passageraren omkom. Stor räddningsinsats med 5 skotrar, fyra helikoptrar och SE-CZU som sökteam. Haveriplatsen låg c:a 10 km söder om Pirttivuopio, uppe på kalfjället. Redan efter en timme var piloten hittad, fysiskt oskadd och återförd med skoter till flyglägret.

Strax därefter kunde flygplanvraket grävas fram ur flera meter djup snö och passageraren befanns omkommen. Hela flyglägret samlades senare på kvällen och fick information om vad som skett. Ett stödteam från Kiruna kommun fanns då också på plats och erbjöd sin hjälp. En haverikommission inledde sin undersökning av olyckan redan på tisdagen.

Tisdagen blev dyster trots gott flygväder. Endast 8 starter varav 3 över 5000m. Tidvis hård V vind och bra våg. Flera plusgrade gjorde banan våt. Snöbyar på kvällen.

Onsdagen bjöd på mycket hård V-NV vind med täta snöbyar och snödrev. Ingen flygning men 10 segelflygplan kvar på parkeringen.

Torsdagen började med snöbyar och ostlig vind. Vinden vred mot väst på em men inga vågmoln och risk för snöbyar gjorde att flygplanen stannade på marken (isen). Tre flygplan packades i vagnarna och kördes upp från isen inför fredagens hemresa till Finland..

Fredagen startade med snöfall och ostlig vind. På em uppklarnande och bra våg i stark NV vind. 10 starter gav 10h segelflygtid och 4 guldhöjder, Bäst lyckades Marja Mielonen med 4750m som topphöjd och 3950m i höjdvinst. Vi flög till kl 19. Sju segelflygplan kvar.

Lördagen började med svag ostlig vind, sol och fint väder. Prognosen lovar vridning mot väst senare på dagen. OH-1001 gör en start vid 11:30-tiden och SE-UGD strax efter. Drygt en timmes flygtid vardera men ingen nämnvärd höjdvinst.. Vi hakade på husvagnen för hemfärd till Luleå, 400km söderut, liksom de flesta gästerna eftersom prognosen för söndag är blötsnö och besvärligt före på vägarna.

Söndagen ingen flygning.
Sammanfattningsvis ett läger med fyra riktiga vågdagar, mycket bra bana men tyvärr ett fatalt haveri som lade sordin på stämning.

Flere wavecamp-artikler fra NORDIC GLIDING

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden.
…allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022
11. april 2022/af Jens Trabolt

Vågå i mega-comeback

Det er 3 år siden, at der sidst har været en normal wavecamp på Vågå-isen. 2021 blev skrevet på Corona-tabskontoen og 2020 blev forkortet med 2 dage af samme årsag. Så det var fuldt fortjent, at de gode kræfter i både NLF/Seilflyseksjonen og arrangøren Drammen Flyklubb kunne score en klokkeren fuldtræffer på den netop afsluttede 2022 Wavecamp.
15. marts 2022/af Jens Trabolt

Klar til Wavecamp 2022 – en nordisk specialitet

Er du klar til verdens vildeste udsigt? Der er ikke længe til, at Kebne, Ottsjö og Vågå er klar med friske forsyninger af store flyveoplevelser. I modsætning til 2021, hvor flere lejre blev Corona-aflyst, er der denne gang grønt lys fra arrangørerne.
24. februar 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Fjällflygläger är redo för 2022

Sedan 1961 har Ottsjö levererat 1109 Guld-C och över 19 000 flygtimmar. Vissa år har varit riktigt bra och toppas av 1986 då Per Fornander var uppe på strax över 10.000 meter. Ett svenskt rekord som fortfarande gäller när detta skrivs. I mars 2022 är det dags igen
16. november 2021/af Jens Trabolt

Hede: Ny nordisk wave-camp-destination

Vi kender Vågå, Ottsjö og Kebne Wave Camp. Men Hede Wave Camp? Arboga FKs Lars Jauring rapporterer fra en ny nordisk destination; Hede Wave Camp 2020
6. januar 2021/af Jens Trabolt

Hypoxi, den lydløse dræber

Hypoxi er ikke bare et tema som er isoleret til wave-camp-piloterne. Det kan sætte ind i selv moderate højder.
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Vågå Wavecamp: Barbeque on ice

Der regnede ikke med diamant-højder ned fra himlen på årets Vågå Wavecamp, men hvad gør det, når man har fast is under støvlerne, høj sol og masser af grillpølser?
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Kulde i svæveflyvning

Efter en lang vinter uden flyvning er det tid til wavecamps i Norge og Sverige. Flyvning i uopvarmede svævefly i stor højde er dog en perfekt recept på alvorlig nedkøling og hypotermi. Perlan Projektets flyvelæge Daniel Johnson gennemgår her de vigtigste symptomer, faresignaler og hvad man selv kan gøre for at holde sig indenfor grænserne for sikker flyvning.
25. februar 2019/af Jens Trabolt

Verdens vildeste wavecamp

Airbus Perlan 2-flyet har slået højdeverdensrekorden for svævefly, og det markerer en enorm præstation af en gruppe af frivillige. Men flyvning i ekstreme højder er ikke uden risiko.
17. oktober 2018/af Jens Trabolt

Svedanor Fjellflyging på Vågå 2018

Vågå Wavecamp 2018: Har man bare den mindste smule romantik i blodet er det umuligt at modstå kombinationen af is, fjeld og svævefly. 2018-versionen af Vågå var træfsikker
22. april 2018/af Jens Trabolt

Når isen kalder

”Giv mig vinter og hunde, så må I for mig beholde alt andet for jer selv”, konkluderede polarforskeren Knud Rasmussen for 100 år siden. Men vinteren kalder endnu på Vågå Wavecamp, Ottsjö Fjällflygläger og Kebnekaise Wavecamp.
2. april 2017/af Jens Trabolt

Tanker rundt seilflyging og bruk av oksygen

Resultater fra prøving av Mountain High (MH) O2-system i lavtrykkskammer.
8. februar 2017/af Jens Trabolt

Havarirapport: IMC førte til totalhavari

Den svenske havarikommission har nu offentliggjort deres rapport efter ulykken med en Grob 103 Twin Astir i nærheden af Kebnekaise sidste år. Segelflyget har samarbejdet med havarikommissionen i analysefasen og har vedtaget initiativer som vedrører uddannelse og passagerbriefing.
23. juni 2015/af Jens Trabolt

Friskluftsforgiftning på første klasse

Bølgeflyvnings-lejren på den frosne sø ved foden af mægtige Kebnekaise-fjeldmassiv er verdens nordligste. De piloter som trodser vejr, kulde og distance belønnes med flyvning og naturoplevelser i absolut særklasse. NORDIC GLIDING har besøgt lejren ved Pirttivuopio.
23. maj 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Klub-folk tester AS 34 Me

Lige før påske kørte danske Lars Sverre Rasmussen og Morten Hugo Bennick (forfatteren) fra Polyteknisk Flyvegruppe til Poppenhausen for at prøve den nye AS 34Me. Fungerer den efter hensigten?
Ja, er det korte svar!
19. maj 2022/af Jens Trabolt

Två år med JS3 (och Corona)

Svenske Björn Regnström var tidligt ude med at købe Jonker JS3. Faktisk den første i Sverige. Med tidligere ejerskab af typer som LS3, LS7, ASW 22, en halv Nimbus 4DM og LS1-d har han et bredt erfaringsgrundlag. Så hvordan er det at blive jet-pilot i den hotte 18-meterklasse? NORDIC GLIDING har spurgt ham om hans tanker før og efter købet. Var flyet værd at vente på? Her kommer den fulde sandhed - i en meget omfattende og grundig artikel.
17. maj 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Kan vi rädda segelflygklimatet?”

Många segelflygare satte säkert kaffet i vrångstrupen när de läste rubriken ovan. Min subjektiva uppfattning är att det inom våra led finns väldigt många s k ”klimatförnekare”. Men det är OK, det får man vara. För på samma sätt som det är helt lagligt att bränna baconlindade koraner är det helt lagligt att vara ”klimatförnekare”. Det är inte det denna ledare ska handla om. Men något händer utan tvekan med vårt segelflygklimat.
16. maj 2022/af Jens Trabolt

Alle svæveflyvere er TOP GUN 2-piloter

Den originale Top Gun-film blev en kult-flyvefilm og gav massiv interesse for at blive jagerpilot. Nu er Top Gun 2 på vej, og DSvU sigter mod at booke en hel biografsal d. 7.juni for en helt speciel privat filmoplevelse.
11. maj 2022/af Jens Trabolt

“Smart” og energieffektivt klubhus

Klubhus? Gammelt, slidt, lugt af døde mus? Ikke i Øst-Sjællands Flyveklub som sætter standarden for fremtidige klubhus-byggerier. Ikke bare i Danmark, men måske på verdensplan.
11. maj 2022/af Jens Trabolt

ElSKÅ – EL Segelflyg Konferens på Ålleberg 31 augusti – 1 september

Eldrift är något nytt för de flesta av oss. För att lära oss mer och öka våra kunskaper i ämnet arrangerar Segelflyget och Nordicgliding.com, med Svenska Flygsportförbundet som sponsor, en tvådagars konferens, som vi kallar ElSKÅ på Ålleberg den 31 augusti – 1 september.
9. maj 2022/af Jens Trabolt

Litauisk svæveflyve-klub medvirkede til fund af stjålne danske svævefly

Det litauiske svæveforbund har udsendt beskrivelse af det fortsat meget mystiske tyveri og fund af de danske svævefly, som blev stjålet fra klubben Aviator i 2017.
6. maj 2022/af Jens Trabolt

Aero 2022 – back in business

Efter 2 år med Corona-pause var Aero 2022 tilbage i god form. Trods at de store svæveflyvefabrikker udeblev, var der alligevel svæveflyvning på programmet. Mest som vilde forsknings-projekter, hvor flyenes medfødte aerodynamiske fordele gør dem til ideelle platforme.
6. maj 2022/af Jens Trabolt

”I det mindste kan vi støtte vores ukrainske kammerater”

Stor fundraiser skal sikre, at ukrainske piloter, hvis fly og klub er ødelagt under den russiske invasion, får mulighed for at deltage i sommerens kvinde-VM i England.
”Vi kan ikke gøre meget ved krigen i Ukraine, men i det mindste kan vi støtte vores ukrainske kammerater”, siger Liz Sparrow, som er initiativtager til kampagnen og chef for Kvinde-VM.
4. maj 2022/af Jens Trabolt

e-Genius slår 2 verdensrekorder

Forskningsflyet eGenius fra Stuttgart Universitet har fået en velfungerende range extender baseret på Smart/Mercedes-dieselmotor. Med det nye hybridsystem lykkedes det at slå 2 rekorder for elektriske fly – både absolut distancerekord på over 1000 km og hastighedsrekord på 206 km/t over en 500 km bane.
26. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen starter aldrig!

Tidligere i april publicerede NORDIC GLIDING et tankevækkende debat-indlæg af Ib Wienberg om turbostarter.
Men ikke alle erfaringer er gode: Her er danske Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyveklub med et supplerende svar på Ibs indlæg – og for sportens skyld med en passende mod-provokativ titel: ”Turboen starter aldrig”
25. april 2022/af Jens Trabolt

Litauisk utelandning – Nedslag i loggboken

"Petras drar på full gas med klaffen infälld och vi börjar skörda och mala säd. Till slut ser man inget framåt. Jag stirrar förtvivlat på fartmätaren som tycks fastnat på 60 km/h."
Interessant? Jo, här är Robert Danewids berättelse om en ekstrem utelandning under Baltic Cup i 1989, hvor Litauen forfarende var Sovjet-okkuperad.
21. april 2022/af Jens Trabolt

Mystik om stjålne danske svævefly – nu fundet i Litauen

3 tjekkiske statsborgere præsenterede formentlig falsk købskontrakt for politiet ved den polsk/litauiske grænse, da de blev stoppet med en Duo Discus og en LS4.
20. april 2022/af Jens Trabolt

Pilotstafetten: Michael Mix

"Den mest inspirerende, jeg har fløjet med de senere år, har været Ulrik Sørensen fra SG-70. Han hjalp mig virkelig med at få flyveglæden tilbage, og så nørder han også flyvning på en måde jeg rigtig godt kan lide. Min gamle klubtræner Alan Bach er også i samme kategori. Han fik fat i mig i 2011, hvor jeg faktisk var ved at stoppe med flyvning". Det siger Michael Mix, 32, om sine forbilleder i sporten. Han er månedens profil.
13. april 2022/af Jens Trabolt

Leder: Meningsløse Corona-regler

Regler er gode. Regler hjælper os med at holde en høj kvalitet i flyvesikkerheden. Men når man som dansk svæveflyve-pilot tvinges til at kontakte flyvelæge for at betale for at rapportere, at man har haft en mild version af corona for flere måneder siden, så reduceres respekten for regelværket. Specielt fordi svenske og norske piloter kan give sig selv en friskmelding.
12. april 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden.
…allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022
11. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen har altid startet

”Hvad er sandsynligheden for, at en motor starter? 50%!
Enten starter sådan en motor eller også starter den ikke”.
Ikke så sjældent ser jeg denne kommentar. Udsagnet er helt klart morsomt, men det er også klart noget nonsens”.
Det siger Ib Wienberg her i en kommentar til anvendelsen af turbomotorer i svævefly. Selv har han gode erfaringer, som han deler her.
7. april 2022/af Jens Trabolt

Er du udelandet? Alt ok? Så ring til Politiet!

Det er et problem i Danmark, at velmenende personer alarmerer redningskræfter når de ser svævefly udelande. Nyt actioncard fra DSvU sætter fokus på, at man selv som pilot kan forebygge unødvendige udrykninger ved at ringe til politiet efter en udelanding.
Men hvad siger erfaringerne i Norge og Sverige?
5. april 2022/af Jens Trabolt

Sæsonstart 2022 i koldluft

De første aprildage blev hidsige og kolde i store dele af Sverige og Danmark. Eller som vi siger i svæveflyvningen: ”Perfekt til sæsonstart”.
4. april 2022/af Jens Trabolt

Nyt sikkerhedskoncept hitter hos EASA 

Mid-air-kollisioner er en alvorlig fare i svæveflyvningen. Nyt EU-harmoniseret sikkerhedskoncept øger synligheden dramatisk og giver flyene et optisk løft. Prisen er en ubetydelig nedgang i performance, siger eksperter.
1. april 2022/af Jens Trabolt

Svæveflyvelegenden Åke Pettersson 1945 – 2022

Svenske Åke Petterssons karriere var yderst omfattende. Han deltog i 16 VM, fik 14 SM guld, han loggede 7000 svæveflyvetimer hvoraf 2000 timer i skoling og mindst et par hundrede elever kan takke ham for certifikatet. Han døde tirsdag d. 29. marts efter længere tids sygdom.
30. marts 2022/af Jens Trabolt

Tyske Akaflieg-studerende får havarerede nordiske Twin Astirs i luften

Akaflieg Karlsruhe er kendt for flyvende vinger og andre eksotiske konstruktioner. Nu lærer de tyske studerende om flykonstruktion ved at reparere 2 danske Twin Astirs som begge havarerede i 2018.
29. marts 2022/af Jens Trabolt

Et drømmejob for en svæveflyver

Jesper Borresen Hansen er DSvUs nye uddannelseskonsulent. Med en baggrund som geolog, socialrådgiver, mangeårig aktør i uddannelsesbranchen og selvfølgelig dedikeret svæveflyver er han vant til at håndtere både mennesker og teknik. ”Et drømmejob” kalder han det selv.
28. marts 2022/af Jens Trabolt

Mesterskaber i Ukraines skygge

Efter 2 år med corona-aflysninger og logistiske mareridt for deltagere og arrangører kunne man håbe en normal afvikling sommerens store mesterskaber. Men vi ser allerede de første konsekvenser af krigen i Ukraine. Desværre.
23. marts 2022/af Jens Trabolt

Kawa og AS 33 – tanker om performance

Sebastian Kawa fra Polen vandt det 10. FAI Sailplane Grand Prix-finale i St Auban, September 2021. Denne gang i en lånt AS 33 Es. Her er hans tanker om flyets performance og hans egen strategi.
22. marts 2022/af Jens Trabolt

Video + læserrapport: Første elektriske selvstart i Jonker JS3 RES

Danske Mogens Balsby er en af de nordiske piloter, som har bestilt en Jonker JS3 RES. For kort tid siden var han i Sydafrika med Jonker-agenten Arne Boye-Møller for at prøve vidunderet. Her er hans første indtryk som du kan læse til sidst i artiklen.
18. marts 2022/af Jens Trabolt

Kom til webinar om svæveflyve-sikkerhed med EASA

European Gliding Union annoncerer EASA-sæson-kickoff 23. marts kl 19.
17. marts 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: Gör om, gör rätt

Lördagen den 26 mars äger Flygsportförbundets (FSF) digitala förbundsmöte rum. Till mötet har FSF styrelse lagt fram ett helt nytt stadgeförslag. Vi, Svenska Segelflygförbundet, uppmanar våra klubbar att yrka på återremiss av stadgeförslaget. Att skriva nya och tydligare stadgar för FSF är vi i grunden positiva till. Men de nu föreslagna stadgarna är alldeles för dåligt genomarbetade.
16. marts 2022/af Jens Trabolt

Vågå i mega-comeback

Det er 3 år siden, at der sidst har været en normal wavecamp på Vågå-isen. 2021 blev skrevet på Corona-tabskontoen og 2020 blev forkortet med 2 dage af samme årsag. Så det var fuldt fortjent, at de gode kræfter i både NLF/Seilflyseksjonen og arrangøren Drammen Flyklubb kunne score en klokkeren fuldtræffer på den netop afsluttede 2022 Wavecamp.
15. marts 2022/af Jens Trabolt

Pilot i profil: Lasse Edslev

Danske Lasse Edslev fik sidste weekend den prestigefulde Per Weishaupt-pokal. Den 20-årige pilot fra Aarhus Svæveflyveklub har trods sin unge alder akkumuleret 600 timer og en imponerende portefølje af mesterskabs-resultater. Passionen for flyvningen har han ikke fra fremmede. Hans far Uffe Edslev er også en erfaren konkurrencepilot.
14. marts 2022/af Jens Trabolt

Peter Eriksen hædret med Gøta-pokalen

På Repræsentantskabsmødet i Dansk Svæveflyver Union modtog Peter Eriksen fra Kolding Flyveklub Gøtapokalen for sit utrættelige engagement for dansk svæveflyvning gennem mange år.
10. marts 2022/af Jens Trabolt

Västerdalarnas FK: Gateway to heaven

Den lille klub i Dalarna ligger perfekt placeret i et af Sveriges, ja måske et af Nordens bedste strækflyvningsområder. At klubben tilmed kan løfte et kæmpe-event som Flygfesten, som er Nordeuropas største civile airshow vidner om organisatoriske kæmpemuskler, som trodser klubbens relativt beskedne størrelse.
4. marts 2022/af Jens Trabolt

Nordiska Mästerskapet i konstflyg

Under 2023 så avser Svenska Konstflygförbundet att arrangera Nordiska Mästerskapet i konstflyg, innefattande såväl segelflyg samt motorflyg.
3. marts 2022/af Jens Trabolt

Jeg vil “bare” oppleve flyglede…

I vår sport er det trolig like mange svar på hva er flyglede, som det er piloter.. Vi er en god gjeng med «forstå-seg-påere», i alle fall her i Norge. I våre naboland møter man langt mer ydmyke piloter, som ofte utstråler mer flyglede, og ser muligheter mer enn problemer. Her har vi absolutt litt å lære, se muligheter, ikke problemene, da er jeg sikker på at flygleden også øker.
1. marts 2022/af Jens Trabolt

Jag – en Idaflieg-testpilot!

Nedslag i logbogen: August 1976 i Tyskland - Jantarn skulle testas. Polaren skulle mätas och flygegenskaperna undersökas och dokumenteras samt lite annat. Det tog tyskarna hand om. Stene och jag skulle bli ”Zacher-piloter” och testflyga några andra nya typer. Men först skulle vi utbildas! Det är ett av mina bästa segelflygminnen.
25. februar 2022/af Jens Trabolt

Klar til Wavecamp 2022 – en nordisk specialitet

Er du klar til verdens vildeste udsigt? Der er ikke længe til, at Kebne, Ottsjö og Vågå er klar med friske forsyninger af store flyveoplevelser. I modsætning til 2021, hvor flere lejre blev Corona-aflyst, er der denne gang grønt lys fra arrangørerne.
24. februar 2022/af Jens Trabolt

Att köpa flygplan – det kan väl inte vara så svårt?

När den första entusiasmens eld och lågor lagt sig efter detta viktiga beslut – ”jag ska köpa flygplan” – infinner sig frågan: hur gör man och vad ska man köpa? För den erfarne flygplansköparen är nedanstående självklarheter, men för artikelförfattarna krävdes det tre flygplansköp för att kunna börja dra några slutsatser värda att dela med sig av, rapporterar Patrik Öhrström och Karin Lindgren fra Arboga FK
21. februar 2022/af Jens Trabolt

Robert Danewid: Gubb power och girl power – vi behöver båda

I en artikel nyligen beskrivs ett danskt projekt där man undersökt varför så få kvinnor segelflyger. Artikeln gav upphov till flera inlägg på Facebook. Och det är bra, det behövs diskussion, men framförallt medvetenhet och förståelse för problemets komplexitet.
14. februar 2022/af Jens Trabolt

Pimp din LS4 med Jonker-Jet

Jonkers europæiske partner, tyske M&D Flugzeugbau har efterhånden indbygget 200 styk jetmotorer i JS1 og JS3 og kan med rette anses for verdens førende på kombinationen af svævefly og jetmotor. Nu har man samlet 40 LS4-ejere som er parat til at smide cirka 30 000 euro for et hot jet-opgradering.
8. februar 2022/af Jens Trabolt

Danmark køber nordens første elektriske forbunds-svævefly

DSVU følger eksemplet fra NLF og Segelflyget og køber DG 1001 neo, men hvor de norske og svenske forbundsfly er uden motor har danskerne har valgt at sætte kryds ved den elektriske FES-turbo-option. Det er en seriøs opgradering af den danske forbundsflåde, mener NORDIC GLIDING som testede flyet sidste år.
7. februar 2022/af Jens Trabolt