Friskluftsforgiftning på første klasse

Bølgeflyvnings-lejren på den frosne sø ved foden af mægtige Kebnekaise-fjeldmassiv er verdens nordligste. De piloter som trodser vejr, kulde og distance belønnes med flyvning og naturoplevelser i absolut særklasse. NORDIC GLIDING har besøgt lejren ved Pirttivuopio.

Tekst og foto: Jens Trabolt / NORDIC GLIDING ønsker at takke Crister Björk og Sven Larsson for assistancen med denne artikel.

Link to automatic translation

Boeing 737’eren fra Stockholm kysser asfalten på den kompakte flyveplads i Kiruna. Vi har fløjet godt 90 minutter stik nord fra hovedstaden og under descent har det været tydeligt, at befolkningstætheden i denne del af verden ikke er høj. Her er vidtstrakte, sneklædte fjeld og natur så langt øjet rækker. Man skal gøre sig umage for at bemærke menneskeskabte strukturer i terrænet under os.

Vi backtracker på banen og parkerer direkte ved terminalen. Rygtet siger, at de lokale først starter bilen for at hente gæster ved lufthavnen, når de hører jetmotorerne reversere. Det er fordelene ved at bo i en verdens mest nordlige ”storbyer”. Her er der ingen risiko for klaustrofobi; De 23.000 mennesker i den vidtstrakte Kiruna Kommune deler et område på 20.500 km2. Det svarer til en rund kvadratkilometer per menneske. I praksis er naturen uendeligt mere dominerende, fordi selve Kiruna by befolkes af 18.000 borgere. De resterende 5000 personer i kommunen er spredt ud over et område svarende til 143 x 143 kilometer.

Der er ca. 10 meter fra bagage-transportbåndet til Avis-kontoret i lufthavnen, hvor en venlig mand tager imod med ordene: ”Er du Jens? Ok, så kan du kaste nøglen her, når du rejser igen. Du kan parkere her foran døren”. Ikke så meget big-city-snak og problemer. 90 sekunder senere sidder magasinets udsendte i bilen (prøv at stikke den i Arlanda, Oslo eller København). Det er effektivitet, vildmark-style!

Et stop-over i ICAs supermarked i downtown Kiruna er mandatory. På isen i Pirttivuopio er der bare – ja, sne og is. Rigelige forsyninger er klogt, for der er 60 km til nærmeste supermarked.

Efter en lille time bag rattet på en øde, snedækket vej med kurs stik vest nærmer vi os Kebnekaise Wave Camp. Et stort rødt skilt indikerer, at nu skal der svinges ned på søen, hvor Kiruna SFK gennem en menneskealder har arrangeret en ganske unik svæveflyvelejr.

Kiruna SFK’s hytter med grillhytten i midten. Standarden er enkel – og nærmeste supermarked er bare 55 km borte i Kiruna!

Gridden er linet op til dagens flyvning. Deltagerne på lejren er primært fra Nordsverige og Finland. Langdistanceprisen gik dog til et par super-engagerede tyskere …

2 baner på isen – startbanen på 45 x 1000 m og landingsbane på 600 m .

Kiruna-klubben har gennem en menneskealder arrangeret verdens nordligste wave-camp.  Med premiere i 1961 fejrede Kebne-lejren sin 50 års fødselsdag i 2011. 1961 var også første år for Ottsjö Fjällflygläger. ”Junioren” Vågå Wavecamp i Norge startede først i 1993.

Et af de koldeste steder i Sverige

Det som adskiller Kebne-lejren fra fx lejrene i Ottsjö og Vågå er den afsides beliggenhed man mødes med her. Landevejen ender ca 5 km længere mod vest i byen Nikkaluokta (ca. 25 huse) som er indgangsporten til Kebnekaise, Sveriges højeste fjeld og også en af de koldeste steder i Sverige om vinteren.

Det kan Crister Björk, deltager i alle Kebne-lejre siden 1961 (en præstation i sig selv) skrive under på:
”Vi har haft minus 40 grader flere gange. Engang gik strømmen under disse ekstreme temperaturer og så bliver det hurtigt rigtig koldt i hytterne. Men vi fik tag i nogle gasol-ovne og fik samlet folk i hytterne, så der trods alt ikke blev minusgrader indenfor. Vi som arrangører var vældig nervøse for, at deltagerne ville kræve pengene tilbage. Men dagen efter var folk glade. Det havde jo været en oplevelse, og de havde rigtig hygget sig i det gode selskab hele natten”, siger Björk.

Kiruna SFK, som flyver mest på lejrene, skriver selv, at indkvarteringen (boendet, red.) under lejren er enkel standard. Det er korrekt. Klubben købte for over 40 år siden 10 hytter (ca 10 m2) for 2000 kroner stykket, og de er placeret på tør grund ca 300 meter fra isen. Der er intet vand (men masser af sne udenfor vinduet, når der skal koges kaffe – smager bedre end big-city-kaffe), og udedasset fungerer altid. Man sidder dog ikke længe og funderer over livet, når der er minus 20. Toiletsædet er dog af styrofoam – og det hjælper.

Der er ingen luksus-distraktioner på isen, bare svæveflyvning!

Hytterne er af enkel standard. Men det giver ekstra smag til kaffen, at den er brygget på ægte polar-sne.

En temmelig fin og ny hytte med grill (åben ild i midten) fungerer som kombineret ”klubhus”, ”røgsauna” og ”køkken”. Her kan man konsekvens-frit lyve om dagens flyvninger, højder og vovemod, mens man griller store stykker kød over åben ild.

Når man ikke orker længere, kan man returnere til egen hytte eller campingvogn, og på vejen gennem sneen kan nyde en af de store attraktioner på Kebne-lejren; Her er stjerneklart som få andre steder, og denne forfatter har bare oplevet en lignende stilhed (tystnad, red.) på Søndre Strømfjord i Grønland.

Selvfølgelig er man (trods styrofoam på toiletsædet) langt fra Hilton-standard, og det gør ikke noget. Tværtimod. Her er det den ægte vare, tæt på naturen, og det er en stor oplevelse at leve på enkle præmisser i en uge eller to. De resterende 50 uger om året har man jo rig lejlighed til at dusche sig og se på tv.

Kebnekaise wave camp
NORDIC GLIDING MENER

+ Polar-vildmarken kalder!
+ Store naturoplevelser
+ Traditionsrig lejr
+ Enkel indkvartering

– Selv fra Stockholm er der langt
– Enkel indkvartering

Flyvepladsen ligger på søen Paittasjärvi som er godt 50 km lang og øst-vest-orienteret. Klubben har mægtigt fint snerydnings-udstyr til rådighed (mange lokale lufthavne ville blive grønne af jalousi) og klubben rydder hvert år sne svarende til 50 fodboldbaner.

De cirka 50 deltagere kommer ikke bare fra Sverige, men også en finsk klub, Cumulus, fra Helsingfors stiller med et ordentligt team hvert år. Mest velkendt er nok Pelle Lönnberg som starter sin ´49 Buick Super Eight hvert forår og bugserer sin trailer med fly de godt 1300 km op gennem Finland. De lokale ved godt, at det er forår, når manden med den gamle bil kommer. Men langdistanceprisen går nok et par tyskere som kørte non-stop fra Bottenhorn ca 100 km nord for Frankfurt til Kebne-lejren, en bagatel af 2600 km non-stop.



Fra vinduet i 4-mandshytterne ser man direkte mod vest, hvor fjeldmassivet omkring Kebnekaise tårner sig op. Distancen er bare 25 km, så det er absolut muligt at flyve omkring Kebne på gode dage.

Sven Larsson er bugserpilot på lejren i Kirunas Piper Colt.

Flyve-abstinenser

Det banker på døren til hytten. Det er slæbepiloten Sven Larsson. Han har flyve-abstinenser. ”Skal vi flyve”? Vejret er ikke til svævefly, men excellent til en turistflyvning over fjeldet. Sven er opvokset i Kiruna, hvor han også lærte at flyve svævefly. Nu er han chefingeniør hos Saab i Göteborg, men er stadig fast inventar på Kebne-lejren. Når først man har smagt ”vildmarken”, så returnerer man år efter år.

Midnatsflyvning?

Faktisk er her så fint året rundt, at klubben flere gange har undersøgt mulighederne for en permanent flyveplads på odden i Pirttivuopio til sommerhalvåret, og i 1996 dannede man aktieselskabet ”Kebne Skycamp” og søgte om tilladelse (tilstand, red.) hos kommunen og Länsstyrelsen.

Håbet var, at man kunne indbyde svæveflyvere fra hele Europa til midnatsflyvning.

Perspektiverne for kommerciel midnatsflyvning var gode”, siger Crister Bjork og fortsætter: ”Jeg diskuterede engang mulighederne med ejeren af det velkendte ishotel i Jukkasjärvi øst for Kiruna: Tror du, at vi kan tage 1000 kroner for en flyvning i midnatssolen, ville jeg vide. Du kan tage 5000 kroner for en flyvning med svævefly ved Kebne. Det er unikt, var hans svar”, siger Crister.

Desværre viste det sig, at lokale interesser var stærkere end svæveflyverne, og planerne blev derfor aldrig til noget.

Vi preflighter klubbens tro tjener, en Piper Colt (med 150 hk) og sætter os godt til rette i det intime cockpit, og bliver hurtigt airborne på den 7-800 meter lange startbane.

Nikka Radio er både ATC og redningstjeneste. Før hver flyvning skal man indlevere en flyveplan. På den måde (sät, red.) bliver ingen glemt på fjeldet efter en eventuel udelanding.

Crister tager radiovagten i ”kontroltårnet” for at våge over os. Det er vigtigt at have overblik over trafikken, for her i fjeldet kan en udelanding blive en kold og potentiel farlig affære, hvis der går flere timer inden hjælpen når frem. Lejren har et avanceret system til at kontrollere luftrummet. Inden flyvningen indleverer man en ”strip”, et stykke papir med en simpel flyveplan. Så flytter Crister fysisk rundt på denne flyveplan efter et gammel og velprøvet system hvor forskellige placeringer på skrivebordet repræsenterer airborne/inbound/landed-status. Præcis som hos ATC i gamle dage med ”strips”.

Lejren har i sine velmagtsdage ofte trafik-outperformet den lille og søvnige flyveplads ved navn ”Arlanda”: ”Jeg har prøvet at jonglere dette system med 40 svævefly og 6 slæbefly i luften på samme tid.”, siger Crister. Lejren opererer i øvrigt med en nedflyvnings-zone; Her skal man anvende luftbremser så man får en hurtig afvikling af den landende trafik. Det er nødvendigt på meget travle dage.

Video fra Kebne-deltager Tom Arppe

Oppe i luften ser vi hvorfor området omkring Kebnekaise er velbesøgt. Flere 2000-meter toppe pryder naturen mellem Norge og Sverige. Vi overflyver den svenske turistforenings fjeldstation ved Kebnekaise og fortsætter vores climb mod sydtoppen som ligger i godt 2100 meter plus minus sne og is .
Vinden er svag, grænsende til vindstille, så vi tør godt flyve også på læsiden af Kebne. Havde vinden været stærkere, havde vi holdt os på vindsiden. Den arktiske fjeldverden er et mægtigt skue. Man kan se langt ind i Norge og på gode dage siges der, at man kan se 10 % af Sverige fra Kebnekaise. Det stemmer nok.

Overflyvning af STF turiststation ved foden af Kebnekaise

Tarfala-dalen nær Kebne. Her er der ingen tvivl om magtforholdet mellem natur og mennesker; Husene er fastfjort til fjeldet med stålwirer …

Kebnekaise er et imponerende fjeld og med bare 20 km fra campen er den indenfor glideafstand i svævefly

Et mørkt kapitel

Vi overflyver også den vestlige side af Kebne. Her er der stejle (brante, red.) fjeldsider som leder ned i flere gletschere – op mod 20 stykker. Her udspillede en af de mørkere kapitler i Kebnekaises lange historie sig i 2012, hvor et norsk C-130 Hercules kolliderede med toppen i dårlig sigt. Flyet var på vej fra norske Evenes til Kiruna under en øvelse. Umiddelbart inden ulykken var flyet blevet clearet for nedgang til 7000 ft (2134 meter) til Kiruna TMA, hvilket desværre var ca. 20 meter under fjeldtoppen.

Alle 5 ombord omkom, og i ugerne efter var Kebne-området scene for en stor redningsaktion med svensk, dansk og norsk deltagelse. Efterfølgende blev det til en operation som handlede om at samle vraget sammen. Der ligger stadig mange tons vrag dækket af sne på Kebnekaise. I det strålende klare solskin og 100 kilometer sigt er tanken om denne ulykke komplet abstrakt og en reminder på, at fjeldet kan have mange personligheder.

Vi ryster ubehaget af os, tager et højresving og taber 1000 meter i sideglid ned gennem den majestætiske Tarfala-dal. Her ligger en forskningsstation i total isolation omkranset af 3 meter højde snedriver. Det er bare sporene efter snescootere op gennem terrænet som vidner om en kontakt til omverdenen.

Da vi nærmer os flyvepladsen ved Pirttivuopio, svinger Sven rundt med Colten. Der er noget han skal undersøge: ”Har du set sporene i sneen?”, siger han. ”Det er elg”. Og ganske rigtigt – i den lave birke-skov ligger 10-15 elge spredt rundt. De hviler om dagen og er aktive om natten.

VI er i vildmarken: Elgene som hviler sig om dagen, er tydelige fra luften.

Flyvepladsen er igen i sigte, og vi fejrer ankomsten med lav forbi-flyvning over hytterne. ”Sådan vækker vi piloterne på en god flyvedag. Så har vi annonceret, at der kan flyves”, siger Sven. I modsætning til at andre flyvelejre er der ingen centraliseret morgenbriefing, så man må finde andre midler til at samle tropperne.

Dagen efter har vejret pakket sammen. Lav skyhøjde og 1000 meter sigt er ikke de bedste forhold til flyvning. Der går ikke lang tid før mandskabet lugter blod og nye eventyr; finnen Tom Arppe finder nøglerne til sin sneescoter, som er parkeret hele året i Pirtti. Den starter straks (utroligt nok med tanke på, at batterierne ikke bliver opladet under hele året), og nu kommer Sven med endnu en lånt snescooter. Vi skal spise lunch på fjeldstationen ved Kebnekaise – ca 35 km borte.

Dårligt vejr giver mulighed for andre aktiviteter: Her har Sven Larsson og Tom Arppe startet snescootere for at besøge den svenske turistforenings fjeldstation ved foden af Kebnekaise – ca 30 km fra lejren. Her er der varmt vand og rigelig mad!

Turiststationen lokker, når vejret ikke er til flyvning. Her er finnen Top Arppe fornøjet med udsigten til ordentlig mad på turiststationen ….

Vi sidder op og pløjer gennem den dybe sne på en stik vestlig kurs. Med flyvepladsens trygge kontorer bag os, ser vi intet. Alt er gråt, hvidt – ingen konturer. Det er bare snescooterens speedometer som afslører, at vi bevæger os med 70 km/t. Vi stopper og lægger en ”battle-plan”. Frem med gps-kompasset så vi holder kursen. Ellers risikerer vi at køre rundt i store cirkler på den snedækkede sø.

Efter hvad der virker som en mindre evighed på den frosne sø kommer vi frem til Nikkaluokta, hvor søen (og vejen) slutter. Det er her turistbusserne fra Kiruna ”lander”, når vandrere skal til Kebnekaise for at gå vandre-stien Kungsleden som strækker sig mange hunderede kilometer fra nord til syd. Vi kører de sidste 19 kilometer og møder stort set ingen andre mennesker.

Undervejs kontakter vi flyvepladsen og giver dem en situationsrapport. Som Sven forklarer, at det før hændt, at folk har faret vild: ”For et par år siden måtte vi hente en lejr-deltager ude på isen, hvor han var kørt vild på snescooter. Det var ved at blive mørkt og med minus 18 meget koldt. Vi opdagede et lys ude på isen, og det var ham”, siger han.

Kebnekaise Turiststation venter forude. Med rigtige toiletter og varmt vand føles (känns, red.) det som om man deserterer fra lejren. Men hvad, det er jo bare et svigt på par et timer og den som spiser godt, flyver også godt.

Hver camp har sine egne legender. Kebne-lejren. Her hjemsøges den fiktive pilot Nils Novis af Roland Rotor som var en karakter opfundet af finnen Johan Nurmi alias ”Long John” og virkeliggjort af Kirunaklubbens Niklas Peuravaara.

Vækkeuret ringer næsten morgen 03.30. Det er på tid at pakke sammen og køre de 55 km til Kiruna for at komme med morgenruten til Stockholm kl. 0600.

Tidlig morgen: Har man bare den mindste interesse for naturens skønhed (og det har man helt automatisk som svæveflyver), er området omkring Kebne en attraktion i international klasse.

Dækkene på udlejningsbilen (hyrbilan, red) er blevet firkantede i temperaturfaldet hen over natten (fra minus 1 til minus 20), og jeg stopper flere gange for at kontrollere, at det ikke er en punktering. Over 80 km/t så ryster bilen så voldsomt, at jeg får dobbeltsyn. Landevejen klokken 4 om morgenen er totalt, totalt øde. Jeg møder 1 bil på en strækning på 55 km, og naturens klare skønhed i disse fjeldegne lader sig ikke retfærdigt beskrive i hverken ord eller billeder. Man forstår hvorfor lejren har eksisteret siden 1961, og hvorfor folk kører tusindvis af kilometer for at opleve alle facetter af livet i vildmarken.

PS. Efter afrejse kom den chokerende nyhed; Klubbens Twin Astir totalhavarerede strukturelt på stor højde under en flyvning på mandagen. Det var lykkedes piloten at redde sig med faldskærm, men passageren var på tragisk vis omkommet i ulykken. Vraget endte ca. 12 km syd for flyvepladsen og området var centrum for en omfattende redningsaktion mandag eftermiddag og aften. Ulykken satte selvfølgelig et stort aftryk på stemningen for resten af lejren. Den svenske havarikommission står nu for udredningen af ulykken, som er den første rigtigt alvorlige i campens historie. Læs i øvrigt NORDIC GLIDINGs gennemgang af rapporten her 

DAGBOK FRÅN KEBNELÄGRET 2015
Tekst: Crister Björk

Årets plogning inleddes redan i januari vilket visade sig leda till suveränt fina banor. Trots en ovanligt mild februari fanns det inget vatten på isen och ett lätt snöfall fredag innan lägerstart gjorde att banorna fick en närmast halkfri yta. Lägret förlades som brukligt veckan före och efter påsk.

Första lägerdagen, lördag 28 mars, började med plogning i sol och ett par minusgrader. Först på eftermiddagen kom de första gästerna från Cumulusklubben i Helsingfors och Uleåborgs flygklubb. Ingen segelflygning men Sven Larsson gjorde två starter med Colten.

Söndagen blev grå och dominerades av ostväder, dvs. vind och snöbyar från öster. Många monterade segelflygplanen trots den ibland svåra vinden från ”fel” håll. På em (eftermiddagen, red.) var 10 segelflygplan klara medans tre stod kvar i vagnar. Ingen flygning.

Måndagen börjar med lite snöröjning utanför husvagnen. Banan är nästan snöfri så den behöver inte plogas. Tyvärr ganska helmulet men sent på eftermiddagen uppklarnande. Sven gjorde tre turer med Colten, bl a med Jens Trabolt från Nordic Gliding.

Tisdagen helmulen. Ingen flygning.

Onsdagen första april grydde med svag V-SV vind, bara höga sirrostratus med solgluggar emellan. Äntligen flygväder och de flesta lagen ställde upp för start. Dagen gav 23 segelflygningar med över 12 timmars flygtid. Bogseringarna blev långa men den som bogserade högst, 1600m, lyckades också hålla sig svävande i över två timmar. (Matti Kajola i OH-723). Nu är lägret redo för lite höjdflygning.

Torsdagens väder var nästan som onsdagens. Under 32 starter flögs det drygt 26 timmar s-tid och bogserades 8,5h. Längst flög Tom Arppe med OH-778, 2 timmar och 31 minuter. Inga höjder noterades.

Fredagens väder som tidigare. Antydan till våg men inga höjder. 18 starter innan verksamheten avbröts inför en välbesökt rensteks-middag i Nikkaluokta.

Lördagen vilodag. Helmulet men svag västlig vind och lätt snöfall. 4 kontrollstarter.

Söndagen började försiktigt med antydan till våg vid Kattskallarna men på em öppnade sig en lucka med sydvåg som sträckte sig längs hela älvdalen ända upp till fjällstationen. Juka Kuitto i OH1001 lyckades få en guldhöjd med en flygning till 4150m. Ytterligare fem piloter nådde över 3000m. 27 starter gav drygt 24 timmars s-tid. Korta bogseringar, ofta mindre än 10 min.

Måndagen började bra med tilltagande våg men disig, kyttigt och mycket moln. Minst 4 diamanter och flera guldhöjder. 23 starter med drygt 31 timmars segelflygtid. Sedan katastrof! Vid 17-tiden hamnade SE-UPT i moln, bröts sönder i luften, piloten räddade sig med fallskärm. Passageraren omkom. Stor räddningsinsats med 5 skotrar, fyra helikoptrar och SE-CZU som sökteam. Haveriplatsen låg c:a 10 km söder om Pirttivuopio, uppe på kalfjället. Redan efter en timme var piloten hittad, fysiskt oskadd och återförd med skoter till flyglägret.

Strax därefter kunde flygplanvraket grävas fram ur flera meter djup snö och passageraren befanns omkommen. Hela flyglägret samlades senare på kvällen och fick information om vad som skett. Ett stödteam från Kiruna kommun fanns då också på plats och erbjöd sin hjälp. En haverikommission inledde sin undersökning av olyckan redan på tisdagen.

Tisdagen blev dyster trots gott flygväder. Endast 8 starter varav 3 över 5000m. Tidvis hård V vind och bra våg. Flera plusgrade gjorde banan våt. Snöbyar på kvällen.

Onsdagen bjöd på mycket hård V-NV vind med täta snöbyar och snödrev. Ingen flygning men 10 segelflygplan kvar på parkeringen.

Torsdagen började med snöbyar och ostlig vind. Vinden vred mot väst på em men inga vågmoln och risk för snöbyar gjorde att flygplanen stannade på marken (isen). Tre flygplan packades i vagnarna och kördes upp från isen inför fredagens hemresa till Finland..

Fredagen startade med snöfall och ostlig vind. På em uppklarnande och bra våg i stark NV vind. 10 starter gav 10h segelflygtid och 4 guldhöjder, Bäst lyckades Marja Mielonen med 4750m som topphöjd och 3950m i höjdvinst. Vi flög till kl 19. Sju segelflygplan kvar.

Lördagen började med svag ostlig vind, sol och fint väder. Prognosen lovar vridning mot väst senare på dagen. OH-1001 gör en start vid 11:30-tiden och SE-UGD strax efter. Drygt en timmes flygtid vardera men ingen nämnvärd höjdvinst.. Vi hakade på husvagnen för hemfärd till Luleå, 400km söderut, liksom de flesta gästerna eftersom prognosen för söndag är blötsnö och besvärligt före på vägarna.

Söndagen ingen flygning.
Sammanfattningsvis ett läger med fyra riktiga vågdagar, mycket bra bana men tyvärr ett fatalt haveri som lade sordin på stämning.

Flere wavecamp-artikler fra NORDIC GLIDING

Mod alle fire ror-stop på Wavecamp

Wavecamps med flyvning fra frosne søer er en verdens-unik signatur for den svenske og norske svæveflyvning. Årets lejre i Vågå og Ottsjö er netop afsluttede, mens verdens nordligste i Kebnekaise fortsat pågår.
3. april 2024/af Jens Trabolt

På 5200 meter över Ottsjö! Rapport från lägret 2023

Ottsjö Fjällflygläger 2023 samlade 39 deltagare från åtta svenska klubbar. Med sig hade man tio segelflygplan. Många deltog för första gången, vilket är glädjande. Vädret med låga temperaturer och vindar mestadels från väst, gjorde att vi fick ut 10 flygdagar av 14 möjliga. 6 dagar gav riktigt bra vågflygningar.  Thomas Brandt rapporterar från 2023-lägret. 
9. november 2023/af Jens Trabolt

Selvstart om natten med natkikkert og overnatning i bølgen: Historien bag en 3000 km-flyvning

I juni måned fløj den amerikanske bølge-specialist Gordon Boettger og kammeraten Bruce Campbell utrolige 3058 km i en Arcus J langs Sierra Nevada-bjergene bag Los Angeles og San Francisco. Dette inkluderede selvstart om natten, en overnatning i bølgen og anvendelse af natkikkerter, Night Vision Goggles. Amelie Holighaus, datter af Schempp-Hirth chefen Tilo Holighaus har her gravet lidt i den utrolige historie.
11. august 2023/af Jens Trabolt

Vågå Wavecamp: Bag kulisserne

Vågå Wavecamp starter lørdag. I tiden op til eventet har der været gang i et omfattende forarbejde bag kulisserne. Dette har involveret Seilflyseksjonen og en række lokale frivillige piloter sammen med arrangøren Drammen FK.
9. marts 2023/af Jens Trabolt

Vågå Wave Camp 2023: Kursus i diamanthøjde

Vågå Wave Camp arrangeres 11-18. marts 2023 for 32. gang i Norge. Det er blandt verdens flotteste flyveoplevelser, og er man sulten efter en diamant-højde samt at lære bølge-håndværket og fjeld-flyvning på en sikker måde bør man tilmelde sig SveDaNor-kurset arrangeret af Seilflyseksjonen i Norges Luftsportsforbund.
22. november 2022/af Jens Trabolt

Lentic-galore i Norge

Bjorli wavecamp rockar fett med fantastiskt höstväder. Naturupplevelsen att flyga i Norge är enorm vare sig det är på hanget, i termiken eller vågen. Den lenticularisoptik vi upplevde i Bjorli på måndagen och tisdagen var spektakulär! Den lycka man såg i piloternas ansikten på kvällen går inte att beskriva! Men det är ingen lek för oerfarna.
10. oktober 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Wavecamp 2022 – Ikonisk guld och diamantgruva!

Undertecknad besökte senast Ottsjö 1975 tillsammans med ett riktigt hojtargäng från Skövde som medbragte en Bergfalke och en L-Spatz 55! Flera guldhöjder tog vi i dessa dragiga skorvar som startades på skida. Och inte visste vi mycket om fjällvärlden heller för den delen. – Öh, va, räcker det inte med långkallsonger? Så kunde det vara på den tiden.
…allt har blivit mycket bättre, rapporterar Bernt Hall om sitt återseende med Ottsjö 2022
11. april 2022/af Jens Trabolt

Vågå i mega-comeback

Det er 3 år siden, at der sidst har været en normal wavecamp på Vågå-isen. 2021 blev skrevet på Corona-tabskontoen og 2020 blev forkortet med 2 dage af samme årsag. Så det var fuldt fortjent, at de gode kræfter i både NLF/Seilflyseksjonen og arrangøren Drammen Flyklubb kunne score en klokkeren fuldtræffer på den netop afsluttede 2022 Wavecamp.
15. marts 2022/af Jens Trabolt

Klar til Wavecamp 2022 – en nordisk specialitet

Er du klar til verdens vildeste udsigt? Der er ikke længe til, at Kebne, Ottsjö og Vågå er klar med friske forsyninger af store flyveoplevelser. I modsætning til 2021, hvor flere lejre blev Corona-aflyst, er der denne gang grønt lys fra arrangørerne.
24. februar 2022/af Jens Trabolt

Ottsjö Fjällflygläger är redo för 2022

Sedan 1961 har Ottsjö levererat 1109 Guld-C och över 19 000 flygtimmar. Vissa år har varit riktigt bra och toppas av 1986 då Per Fornander var uppe på strax över 10.000 meter. Ett svenskt rekord som fortfarande gäller när detta skrivs. I mars 2022 är det dags igen
16. november 2021/af Jens Trabolt

Hede: Ny nordisk wave-camp-destination

Vi kender Vågå, Ottsjö og Kebne Wave Camp. Men Hede Wave Camp? Arboga FKs Lars Jauring rapporterer fra en ny nordisk destination; Hede Wave Camp 2020
6. januar 2021/af Jens Trabolt

Hypoxi, den lydløse dræber

Hypoxi er ikke bare et tema som er isoleret til wave-camp-piloterne. Det kan sætte ind i selv moderate højder.
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Vågå Wavecamp: Barbeque on ice

Der regnede ikke med diamant-højder ned fra himlen på årets Vågå Wavecamp, men hvad gør det, når man har fast is under støvlerne, høj sol og masser af grillpølser?
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Kulde i svæveflyvning

Efter en lang vinter uden flyvning er det tid til wavecamps i Norge og Sverige. Flyvning i uopvarmede svævefly i stor højde er dog en perfekt recept på alvorlig nedkøling og hypotermi. Perlan Projektets flyvelæge Daniel Johnson gennemgår her de vigtigste symptomer, faresignaler og hvad man selv kan gøre for at holde sig indenfor grænserne for sikker flyvning.
25. februar 2019/af Jens Trabolt

Verdens vildeste wavecamp

Airbus Perlan 2-flyet har slået højdeverdensrekorden for svævefly, og det markerer en enorm præstation af en gruppe af frivillige. Men flyvning i ekstreme højder er ikke uden risiko.
17. oktober 2018/af Jens Trabolt

Svedanor Fjellflyging på Vågå 2018

Vågå Wavecamp 2018: Har man bare den mindste smule romantik i blodet er det umuligt at modstå kombinationen af is, fjeld og svævefly. 2018-versionen af Vågå var træfsikker
22. april 2018/af Jens Trabolt

Når isen kalder

”Giv mig vinter og hunde, så må I for mig beholde alt andet for jer selv”, konkluderede polarforskeren Knud Rasmussen for 100 år siden. Men vinteren kalder endnu på Vågå Wavecamp, Ottsjö Fjällflygläger og Kebnekaise Wavecamp.
2. april 2017/af Jens Trabolt

Tanker rundt seilflyging og bruk av oksygen

Resultater fra prøving av Mountain High (MH) O2-system i lavtrykkskammer.
8. februar 2017/af Jens Trabolt

Havarirapport: IMC førte til totalhavari

Den svenske havarikommission har nu offentliggjort deres rapport efter ulykken med en Grob 103 Twin Astir i nærheden af Kebnekaise sidste år. Segelflyget har samarbejdet med havarikommissionen i analysefasen og har vedtaget initiativer som vedrører uddannelse og passagerbriefing.
23. juni 2015/af Jens Trabolt

Friskluftsforgiftning på første klasse

Bølgeflyvnings-lejren på den frosne sø ved foden af mægtige Kebnekaise-fjeldmassiv er verdens nordligste. De piloter som trodser vejr, kulde og distance belønnes med flyvning og naturoplevelser i absolut særklasse. NORDIC GLIDING har besøgt lejren ved Pirttivuopio.
23. maj 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

“Det bliver i familien”

Danske Rasmus Ørskov og Jørgen Thomsen har købt en Jonker JS3 RES til deling. De er intet dårligt makkerpar, for Rasmus er verdensmester i Klubklassen, og Jørgen kan fikse alt, inklusiv elektrodrivlinjer.  Flyet fik sin ilddåb under det netop overståede DM på Arnborg.
22. maj 2024/af Jens Trabolt

Invitation: ElSKÅ 2 – EL Segelflyg Konferens på Ålleberg 28 – 29 augusti

För två år sedan arrangerade Segelflyget och Nordic Gliding, med Svenska Flygsportförbundet som sponsor, en tvådagars konferens, som vi kallade ElSKÅ på Ålleberg. Ett 40-tal deltagare fick prova AS 34 Me, ASG 32 el, Discus 2 FES, DG-1001e och LAK-17 C FES. Nu följer vi upp denna konferens med en ny, ElSKÅ 2. Denna gång kommer tonvikten att ligga på startmetoder.
17. maj 2024/af Jens Trabolt

Välkomna till Segelflygets kvinnoträff på Ålleberg!

Alla skandinaviska segelflygkvinnor inbjuds till årets SWM, Scandinavian Women Meet 2024 på Ålleberg 7-9. juni samt 23-25. augusti 2024.
Detta året träffas vi två helger under och efter tävlingssäsongen. Du behöver inte ha cert eller ens vara aktiv. Det räcker att du har ett brinnande intresse för segelflyg i alla dess former och är kvinna.
13. maj 2024/af Jens Trabolt

I luften – uden en lyd

Det er en mærkelig oplevelse at se en ASK 21 blive startet af et elektrisk Skylaunch Evo-spil. En elektrisk summen afslører, at noget er i gang, men her er intet rasende V8-brøl. Stigevinklen på flyet indikerer dog, at her er titaniske kræfter i værk. NG har besøgt en nordtysk klub i LSV Grambeker Heide som har taget hul på fremtiden.
6. maj 2024/af Jens Trabolt

Ventus selvstarter elektrisk for første gang!

Schempp-Hirth fløj første gang i går med den fuldt elektrificerede Ventus E på Hahnweide.
Basis er tydeligt Solo-systemet som vi i grove træk også kender fra JS3 RES, men Schempp-Hirth har tydeligvis opgraderet nogle af hovedkomponenterne med henblik på at øge performance og effektivitet i systemet efter deres egne specifikationer.
26. april 2024/af Jens Trabolt

Kan du lande til T’et?

Ud over Grand Prix og DM i kunstflyvning er DM i præcisionslanding på programmet til DM-ugen på Arnborg. Ambitionen for landingskonkurrencen d. 17 og 18. juni er et festligt event, hvor der er masser af se på og med hurtig afgørelse af points. Tilmelding er fortsat mulig.
25. april 2024/af Jens Trabolt

“Sikke en masse herligt legetøj”

“Umuligt” sagde alle volumenproducenter for 10 år siden, da Nordic Gliding spurgte om det var muligt at producere et selvstartende elektriske svævefly til ”masserne”. På årets Aero-messe som blev afholdt for 30. gang i Friedrichshafen var tendensen klar: Alt indenfor svæveflyvning er efterhånden elektrificeret, og godt legetøj koster…
23. april 2024/af Jens Trabolt

Land i sigte – klokken 7 om morgenen!

Yves Gerster fra Schweiz er ikke bare en kapabel pilot. Han er også nysgerrig, og med et et godt Europa-kort på væggen finder han inspiration til nye imponerende flyvninger. For få uger siden fløj han fra St Auban i Frankrig til Corsica – og retur!
17. april 2024/af Jens Trabolt

Bag kulissen før Aero

I næste uge starter Aero Messe i Friedrichshafen med et stort opbud af svævefly-producenter. Messen er enorm, og det samme kan siges for den store energi som mange virksomhederne lægger i at deltage. Hos Alexander Schleicher i Poppenhausen har man startet forberedelserne mindst et halvt år forvejen.
12. april 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 4: Om olika landningsteknik

"Jag var nu på ungefär 150 m höjd och i en svag plané. Då händer det, mitt framför nosen, planets och min, slår en 2 m bred, röd fallskärm ut, svischar till vindrutan och försvinner bakåt, uppåt. Linan som är av stål, hamnar över vänstervingen ungefär en och en halv meter från flygkroppen, där den börjar såga sig igenom vingnäsans fanér."
10. april 2024/af Jens Trabolt

Var med på Ungdomsläger 2024

Häng med på ungdomsläger sommaren 2024 – ett minne för livet!
I sommar anordnar Segelflygförbundet och KSAK åter igen ett utbildningsläger i segel och motorflyg som genomförs 21-26 juli på Ålleberg i Falköping.
8. april 2024/af Jens Trabolt

Morning Glory: Unikt vejrfænomen i ødemarken

“Morning Glory” er en sjælden begivenhed i atmosfæren i det nordlige Australien; En bølge som rejser gennem atmosfæren med cirka 40 km/t. Foran dette fænomen løfter luften sig laminart. Bagved Morning Glory kan der være ekstrem turbulens. Manden bag SkySight-prognosen Matthew Scutter rejste 2500 km hver vej for at opleve at flyve svævefly på Morning Glory.
4. april 2024/af Jens Trabolt

Mod alle fire ror-stop på Wavecamp

Wavecamps med flyvning fra frosne søer er en verdens-unik signatur for den svenske og norske svæveflyvning. Årets lejre i Vågå og Ottsjö er netop afsluttede, mens verdens nordligste i Kebnekaise fortsat pågår.
3. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet fyller 100 del 2: Sverige visar vägen till DK-skolning

I del 1 av denna artikelserie fick vi höra historien om hur C-diplomet har format och fortsätter att utgöra grundmodellen för segelflygutbildning. Men visste du att det var segelflyget i Sverige som vi idag kan tacka för de pedagogiska framstegen med 2-sitsiga plan? Den historien kommer här i sista delen av "C-diplomet fyller 100 år".
2. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet 100 år Del 1: Segelflygutbildningen växer fram

Måsmärket, eller C-diplommärket, fyller 100 år i år, 2024. Under större delen av 1900-talet var märket en välkänd symbol för segelflyget. Man bar det med stolthet och speciellt om man fått det utökat till silver-C eller ännu häftigare till guld-C, kanske även med diamanter. Idag förefaller det som att måsmärkenas status är låg och att de rentav fallit i glömska. Men idag, 100 år senare, utgör ideen fortfarande hela grunden för all segelflygutbildning.
27. marts 2024/af Jens Trabolt

Mere slæberevolution i Norden

Sidste år erstattede Seilflyseksjonen i NLF og Segelflyget de gamle Pawnee og Supercub med køb af 141 hk-Eurofox. Nu følger flere nordiske klubber trop.
”At NLF valgte flyet efter grundig research var for os en bekræftelse af, at det var det rigtige fly”, fortæller styreleder i Drammen Flyklubbs Seilflygruppe Fredrik Øystese, som netop har bestilt samme fly.
22. marts 2024/af Jens Trabolt

Nye handicaps skal gøre klubklassen mere fair

Den yderst populære klubklasse er konstrueret med henblik på, at ældre og dermed prisbillige fly, der ikke længere er i top, fortsat skal kunne konkurrere i nationale og internationale sammenhænge. Hemmeligheden er handicapkoefficienter som gør det muligt for at holde et mesterskab for en klasse, hvor flyene kan være meget forskellige. I Danmark bliver disse handicaps nu ændret, så konkurrencen bliver mere fair end før.
21. marts 2024/af Jens Trabolt

Skövde flygklubb igår, idag och i morgon

Skövde FK flyttade förra året, då kommunens framtidsplaner för flygfältet i Skövde inte var garanti för fortsatt verksamhet. Klubben har nu fått fotfäste hos vänner på flygplatsen i Falköping och sammanslagningen av resurser har resulterat i en av Europas finaste klubbflottor. Fritt luftrum dessutom! Skövde FK:s Bernt Hall berättar här om de kanske största förändringarna i klubbens snart 90-åriga historia.
20. marts 2024/af Jens Trabolt

Ove Hillersborg får Göta-pokalen

Göta-pokalen, skænket af Aeroklubben i Göteborg, er dansk svæveflyvnings højeste udmærkelse. Den uddeles i år til Ove Hillersborg for hans store indsats i dansk svæveflyvning gennem årene. 
12. marts 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 3: “Hangflygning”

"När planet var rakt över vinschbilen utlöste Gamil saxen och klippte wiren. Annalisa flög ett litet stycke, svängde 180 grader och kom ännu en gång över bilen, nu med 150 m wire i nosen. Den
svepte som en pisksnärt och vi på marken kastade oss undan. På vägen in mot hanget snodde wiren sig några varv kring ett taggtrådsstängsel, rycke upp en staketstolpe på var sida och drog planet nedåt i nästan negativ vinkel varefter brottstycket i nosen brast."
7. marts 2024/af Jens Trabolt

Svæveflyve-piloter inspicerede kandidat til fremtidens elektriske slæbefly

Til weekendens IGC-møde i Toulouse var der indlagt et besøg hos Aura Aero, som har indgået aftale med det franske svæveflyveforbund om at levere fremtidens elektriske slæbefly.
6. marts 2024/af Jens Trabolt

Flyv hurtigere end Ib Braes og vind 10 000 DKK

Modsat golf og tennis er svæveflyvningen normalt ikke en sport, hvor man tjener penge på sine resultater. Og dog! Til mindehøjtideligheden for den danske rekordpilot Ib Braes på Arnborg for kort tid siden blev ”Ib Braes hastighedspokal” offentliggjort. Flyver man hurtigere end han gjorde i 1975 på en 100 km FAI trekant, så er der helt op til 10 000 kroner på højkant.  
5. marts 2024/af Jens Trabolt

Mindeord: Solo-motorpioneren Wolfgang Emmerich 1951-2024

Wolfgang Emmerich gik bort i januar efter længere tids sygdom, men hans signatur kommer til at findes i alle svæveflyveklubber verden rundt i mange år fremover. Han var en drivende kraft i udviklingen og produktion af de små Solo-motorer, som revolutionerede svæveflyvningen.
29. februar 2024/af Jens Trabolt

Svævefly på job og i fritiden

Ulf Ringertz er professor i Flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt passioneret svæveflyve-pilot. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex.
28. februar 2024/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Man måste känna sin historia för att möta framtiden”

C-diplomet och ”måsmärket” fyller 100 år i år. I januari höll jag ett webinar om segelflygutbildningen under 100 år. När jag gjorde researchen till det insåg jag hur mycket av 30-tals strukturerna som fortfarande finns kvar i segelflyget. På gott och ont.
27. februar 2024/af Jens Trabolt

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt

DM-ugen 2024: Sportsfest på himlen over Herning

For første gang er svæveflyvningen med i sportsfesten ”DM-ugen” i Herning som afvikles fra 20-23 juni. Svæveflyvningen tyvstarter dog allerede d. 17. juni, og således bliver Arnborg i hele uge 25 vært for en række spændende sportslige events med konkurrencer i kunstflyvning, grand prix og præcisionslanding.  
14. februar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 2: En vinschstart med Baby

En vinschstart med Baby: Man kanske borde haft djuphavsdykning som hobby istället? Höjdmätarens visar 275 m. Då avbryts plötsligt mina funderingar av ett ryck, som handgripligt påminner mig att det är tid att koppla ur. Innan jag hinner göra detta får jag ett nytt ryck, som förvandlar min hals till en giraffdito och sänder denna tanke genom min skalle:  "Detta här har jag t o m betalt pengar för."!
12. februar 2024/af Jens Trabolt

Fra ASK 21 til F-35

Svæveflyvningen og den trofaste ASK 21 blev adgangsbilletten for piloten CAI til en karriere med spændende F-16-flyvning i det danske flyvevåben. Nu er han ved at lægge sidste hånd på sin omskoling til verdens nok mest avancerede flyvemaskine F-35 i USA. Det er et projekt omgivet af et ekstremt sikkerhedsniveau som matcher den ekstreme teknologi bag flyets performance. Her får vi et sjældent blik bag kulisserne.
8. februar 2024/af Jens Trabolt

Norsk jernhest får nyt liv på Arnborg

Den pensionerede norske Pawnee LN-EIC kommer nu til Danmark til erstatning for OY-CYY som havarerede sidste år. Til trods for alderen er der fortsat en brugsværdi, vurderer man i Danmark
6. februar 2024/af Jens Trabolt

Den perfekte svæveflyve-bil?

Volkswagens ID Buzz er en elektrisk re-inkarnation af den legendariske VW Bus fra 1959. Den kan trække op til 1000 kg trailer, og er med et ben i både for – og fremtid utrolig charmerende og ikke mindst ekstremt rummelig. Men hvor langt kommer man med en fly-trailer på slæb?
2. februar 2024/af Jens Trabolt

Hvornår er selvstartende el-fly grønnere end Pawnee?

Med muligheden for elektrisk selvstart i de fleste nye 18 m-fly er elektrificeringen kommet et skridt nærmere. Men er elektriske svævefly egentlig grønne? Aktuel rapport giver os en indikation af, hvad et batteri egentlig ”koster”.
29. januar 2024/af Jens Trabolt

På 1000 km rekordjagt i Namibia

I hjertet af Namibia, hvor termikken danser over det endeløse landskab i Kalahari-ørkenen, har to danske svæveflyvepiloter, Claus Elmeros og Klaus Juhl realiseret drømmen om at flyve den første danske 2-sædede 1000 km FAI-trekant.
24. januar 2024/af Jens Trabolt

SM i Konstflyg 2024

Till sommar så kommer Konstflyg SM att avgöras i Borås i såväl segelflyg som motorflyg. Tävlingen är öppen för alla från våra nordiska länder, dock krävs ett svenskt medborgarskap för att bli svensk mästare.
22. januar 2024/af Jens Trabolt

”ESP” til svævefly?

Stalls i lav højde fører hvert år til alvorlige havarier i svæveflyvningen. Men hvad nu hvis et svævefly var monteret med et system som både advarer og griber fysisk ind, lidt ligesom ESP-stabilitetskontrol til biler? Et tysk forskningsprojektet ”ASAsys” sigter netop på at udforske mulighederne for et anti-stall-system.
15. januar 2024/af Jens Trabolt

Mindeord Ib Braes 1928-2024

Ib Braes er gået bort i en moden alder af 95 år, oplyser familien. Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere i sin generation og har spillet en stor rolle i udviklingen af strækflyvningen i Danmark – dels gennem sin forståelse af vejr og termik, men også som drivkraft under etableringen af svæveflyvecenter Arnborg.
12. januar 2024/af Jens Trabolt

Bröderna Hütter – pionjärer och innovatörer

Bröderna Hütter har nog gått under radarn inom segelflyget, men de är upphovsmän och medskapare till några av segelflygets viktigaste innovationer. Nästa gång du monterar ett flygplan med automatiska roderkopplingar eller tar ut luftbromsarna på finalen, skänk bröderna Wolfgang och Ulrich Hütter en tanke. Och deras samarbete med Eugen Hänle gav oss några av de första och epokgörande ”plastflygplanen”.
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Hütter H17: världens minsta segelflygplan?

När undertecknad guidar grupper i vårt Segelflygmuseum på Ålleberg berättar man gärna om de lite mer udda segelflygplan som finns där. Ett av dessa är den dimunitiva Hütter H17 SE-SAD med knappt 10 m spännvidd, världens minsta segelflygplan. Just det kanske inte är helt sant men i varje fall inte långt ifrån….
H17 var bröderna Hütters första ”riktiga” konstruktion 1934 som sedan följdes av många epokgörande flygplan t.ex H 301 Libelle
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvad vil vi huske i 2023? Og hvad byder 2024 på for os svæveflyvere?”

Nytårshilsen fra Formand i DSvU, Jens Hansen som her ser tilbage på 2023 og frem mod nye planer for 2024.
3. januar 2024/af Jens Trabolt