Gliders 2020: Jonker-eventyret fortsætter

Den sydafrikanske producent har i øjeblikket 3 projekter i udviklingsstadiet. Selvstarteren og Ventus-konkurrenten JS2, Standardklasse-flyet JS4 og endelig JS5, som bliver et åben klasse-fartmonster.

Tekst og foto: Jens Trabolt

Jonker Sailplanes startede eventyret i 1999 mod alle odds. Hvordan får man den (tilsyneladende) selvmorderiske ide at forsøge at starte en ny svæveflyvefabrik i et konservativt marked, hvor de primære aktører har 50 års (eller mere) forspring i design, prodution og markedsføring af fly?

Svaret på det spørgsmålet ligger nok i to ting: En typisk sydafrikansk ”we-can-do-it”-mentalitet kombineret med brødrene Jonkers opvækst i et svæveflyve-miljø. Her 21 år senere er det fortsat Uys og Attie Jonker som er drivkraften i fabrikken, men også med aerodynamikeren Johan Bosman som partner. Fabrikken beskæftiger 130 personer, og det totale output er ca 40 fly om året.

De traditionelle tyske producenter elsker nok ikke deres nye sydafrikanske kollega, men en ny aktør på markedet er utvivlsomt medvirkende til at skabe ekstra dynamik og konkurrence.

Jonker Sailplanes har i øjeblikket 3 ideer i udviklingsstadiet: Den konventionelle selvstarter JS2, standardklasseflyet JS4 med elektrisk selvstart og så endelig JS5 som bliver et 1-sædet åbenklassefly, som Uys Jonker lover bliver absolut det bedste som det går at bygge med tanke på aerodynamik, struktur, stivhed, materialer og hvad som er muligt at certificere: ”Spændvidden blivere kortere end man skulle tro”, siger han hemmelighedsfuldt til NORDIC GLIDING. ”Vi bygger det helt klar for at vinde verdensmesterskabet!”.

Rendering af JS2 selvstarter

2 projekter fylder hos Jonker for tiden. JS2 (illustration herover) er en længe ventet selvstartende 18/21-M variant med ny fuselage og JS1-vinger og bliver konkurrent til Ventus M. ”Vi forventer, at vi starter med final assembly i marts og testflyvninger i juni”, siger Uys Jonker til NG.

Producent: Solo satsar på el!

Den elektriske standardklasse-selvstarter JS 4 får modificeret JS 3-fuselage, Emrax-motor (som ASG 32 EL) og batterisystem fra Solo (Yes, gamle-fossile-Solo! Da NG besøgte Solo i 2017, afslørede de, at de arbejdede på et el-system – det var altså ikke bare bluff). Jonker vil placerer batteriet på 9 kWh i fuselagen og Emrax-motoren kan levere op til ”peak” 30 kW i 2 minutter, hvilket rækker til selvstart (uden vand)

JS 4 bliver et fly med fokus på enkeltheden og lave omkostninger, altså ingen optrækkeligt halehjul eller flaps”, beretter Uys Jonker.
Men hvad med Schleichers AS 34 Me, som er et lignende koncept?: ”Jo, vi er fornøjede med, at en anden fabrikant også vil lancere et produkt i denne klasse. Det validerer ideen for os om at gå ind i et nyt marked”, slutter Uys Jonker. Testflyvninger bliver formentlig i 2021.

 

Jonker JS3 Rapture

Direkte til 3’eren
I efteråret 2016 gik der rygter om, at Uys og Attie Jonker ville stille op med noget heftigt til VM i Benalla. Det skulle vise sig at være JS3, som Jonker selv betegner som et helt ny konstruktion i 15 og 18-meterklassen og en direkte konkurrent til Ventus 3 og den kommende AS 33.

Det visuelle kan ingen tage fra en JS3. De højt monterede vinger med klassens mindste vingeareal giver et unikt, racy præg, og fabrikken lover også performance som matcher, specielt også når flyet er fuldttanket. 1,43 m/s synk ved 200 km/t med 18 m-tipperne eller glidetal 55 ved 120 km/t kan ingen klage over.

NG tester Jonker JS3 Rapture 18

Straks efter lancering i 2017 testede NG-testpilot Bernt Hall flyet nøje i 18-m-version hos Jonker partneren M&D Flugzeugbau i Tyskland og var stærkt imponeret af håndtering, performance, tekniske løsninger og ergonomi.

Jonker JS3 Rapture
Spændvidde 18,00 m
Vingeareal 9,95 m2
Vingebelastning 37-60 kg/m2 (80 kg pilot)
Glidetal: ca 55 @ 120 km/t
Min. synk 0,49 m/s

JS1 21M

En kæmpe succes
Brødrene Jonker startede karrieren med at bygge en enkelt ASH 26 i Sydafrika. Det skulle blive en træning for deres eget projekt JS 1 Revelation, og man ser også mange Schleicher-inspirationer rundt omkring i designet af JS 1, som dog først og fremmest er sin egen, nemlig en Jonker. Flyet fløj første gang i 2006 og har siden hærget verdensmesterskaberne med topplaceringer. Sikkert fordi, at det er en fint fly (Det er det!) og fordi mange dygtige piloter har valgt at flyve det. NG-testpilot Robban konkluderede i 2014, at 21 m-versionen var det fineste, han havde prøvet. Det siger ikke så lidt, og i 2016 kom der bl.a. nye winglets på 18 m Evo-versionen, (og Robban var fortsat meget positiv.)
Uys Jonker siger, at der fortsat er kunder til JS 1, men Jonker lykkes som regel med at konvertere JS 1-ordrene til nye JS 3-bestillinger.

Jonker JS 1 C 21
Spændvidde 21,00 m
Vingeareal 12,27 m2
Vingebelastning 33,8 – 58,7 kg /m2 (70 kg pilot)
Glidetal: 60 @ 120 km/t (720 kg)
Min. synk 0,48 m/s