Grøn strøm til en grøn sport?

En lille del af det færdige 15 kWp-anlæg på taget i Nordsjællands SFK. Levetiden for solcellerne er lang. I den danske Energistyrelses teknologikatalog (Energistyrelsen, 2020) fremgår det, at levetiden for solcelleanlæg er 30 år eller derover.

Link to automatic translation

En af disse klubber som har investeret i en grøn løsning er Nordsjællands Svæveflyveklub som for kort tid siden har monteret et 15 kWp (kiloWatt Peak) solcelleanlæg på det store hangartag.

Ansvarlig for systemet er klubbens kasserer Carsten Lindberg, som er mere end gennemsnitligt interesseret i solceller. Ud over at være luftkaptajn på fuld tid, driver han også på sidelinjen en lille virksomhed som sælger tagsten med indbyggede solceller.

”Når jeg snakker med folk om solceller, så er der flere aspekter i det. Der er folk, som for hvem det er mere eller mindre underordnet om det bliver en god forretning i kroner og ører, så længe det giver grøn strøm. I den modsatte pol har vi folk som fokuserer udelukkende på økonomien i det”, forklarer han.

Økonomien i et anlæg er en meget dynamisk kalkyle, men er meget afhængig af placering, dimensionering og hvor meget at den producerede strøm, som man selv forbruger samt energipriserne generelt.

Da energipriserne gik kraftigt op sidste år som følge af krigen i Ukraine, højnede det generelt interessen for at producere sin egen grønne strøm.

Anlægget i Nordsjællands SFK er dimensioneret til at producere omkring 13 000 kWh årligt, og det ville kunne dække en del af klubbens energiforbrug (ca 30 000 kWh årligt). Klubben opvarmes via elektriske varmepumper og brændeovn om vinteren, men der er også et energibehov om sommeren, hvor systemet producerer størstedelen af energien. Flere medlemshytter med elektriske vandvarmere samt et stort standby-forbrug på 1 kW året rundt med servere, frysere og køleskabe gør, at solcelle-anlægget vil kunne dække en stor del af forbruget i den lyse sæson.

”Vi har en tilbagebetalingstid på 4 år med et optimistisk udgangspunkt, og 6-8 år med mere konservative parametre”, fortæller Carsten Lindberg, som har stået for anlæggets dimensionering.

De rå solcelle-paneler klar til montage. En mand (m/k) kan bære et panel, men det går bedre med 2 personer og teamwork.

Anlægget har kostet 112 000 kroner i rå materialer, og det er forberedt til en løsning med batteri-buffer. Klubben har sparet 20 000 kroner ved selv at stå for montering af systemet.

Klubbens formand Per Bjerregaard forventer, at anlægget er en langtids-investering:

” Vi kigger på vores CO₂-aftryk, og det vil vi gerne gøre noget ved for at være en grøn sport. Vi har jo et scenarie hvor flere og flere medlemmer får elbiler, som kan lades på klubben og flere af klubbens funktioner som spil, fly og golfvogne bliver formentlig eldrevne i fremtiden, så vi synes, at det er rigtigt at investere i dette.”, fortæller han.

Også på Svæveflyvecenter Arnborg har man tænkt i disse baner og har monteret en solcelle-løsning på taget, men systemet er endnu relativt nyt og en opgørelse over den endelige produktionskapacitet er i pipelinen. I Sverige funderer man også i øjeblikket på at opsætte solceller på Ålleberg-hangaren.

Flugplatz Rheinstetten ved Karlsruhe med enormt solcelle-anlæg.

”All in” i Tyskland

En sted hvor man virkelig har bestilt ”den store løsning” er svæveflyve-pladsen i Rheinstetten, syd for Karlsruhe i det sydlige Tyskland. Her har Luftsportgemeinschaft Rheinstetten, som egentlig dækker over tre flyveklubber, herunder Akaflieg Karlsruhe, Flugsportverein 1910 Karlsruhe og Luftsportverein Albgau, gået sammen i et kooperativ med de lokale borgere om energi-selskabet ”Naturstrom Rheinstetten”.

Dette setup har givet mulighed for at opsætte et gigantisk 100 kWp-anlæg på klubbens hangartag (cirka 15-20 gange et standard-setup for et solcelle-anlæg til en normal villa).  Anlægget er dimensioneret til cirka 97 000 kWh om året og blev koblet på elnettet i april 2023.

Flyvepladsens gamle benzin-spil til optræk af svævefly er nu blevet erstattet med et elektrisk spil, ESW 2B, fra den tyske producent DriveTron, og sidste år benyttede man vinterpausen til at lægge elkabler ned i flyvepladsen til hver startretning. Spillet er monteret med blybatterier som kræver en kontinuerlig strømtilslutning på 12 kW.

Elektrisk spil og golfvogne.

El-tilslutning på spillet

El-tilslutning i begge startretninger. I baggrunden hangaren hvor det store 100 kWp-anlæg er monteret.

Nedlægning af kabler til strømforsyning af det elektriske spil.

Trods 4000 starter hvert år er flyvepladsen nu så rigeligt dækket ind med grøn strøm.

Vi sparer på strømmen

Som klub kan det være en ide at producere sin egen grønne strøm. Men en åbenlys vinkel er naturligvis også at reducere sit energiforbrug. Det fortalte vi bl.a. om sidste år, da NORDIC GLIDING besøgte Øst-Sjællands Flyveklub og det nye energieffektive klubhus. 

I Aarhus Svæveflyveklub fortæller formand Michael Rasmussen, at man har koblet hele klubhuset og hangarer op på et IT-system (såkaldt KNX bussystem), som kan styre og overvåge forbruget ganske detaljeret.

Eksempelvis afrimes varmepumperne, og vandvarmeren producerer varmt vand, når strømmen er billigst – og hver aften klokken 21 stilles alle termostater tilbage til en standard-indstilling, så klubhuset ikke står i dagevis med 25 graders varme.

Vi kan se alt på dataloggeren – også hvis nogen glemmer at lukke et vindue. Jeg tror, at vi har halveret vores elforbrug, og på den måde kan vi bruge pengene på flyvning i stedet”, fortæller han.

”Jeg tror også, at vi kan blive bedre til at dele disse informationer med andre klubber, og mon ikke også, at vi kommer til at blive målt på vores energiforbrug i fremtiden, når vi modtager offentlige tilskud”, slutter Michael Rasmussen.