Han træner talenterne

Geert Sørensen er en erfaren mand på flere punkter. Han blev hjælpeinstruktør i 1978 og førsteinstruktør i 1982, og siden da har han været fast inventar i bagsædet på Tølløse Flyveklubs skolefly som instruktør:

”Jeg tror, at forholdet mellem egen flyvning og skoleflyvning efterhånden er kommet op på 15/85”, siger Geert om den typiske karriere for mange klubbers trofaste instruktører. Det er 40 år i svæveflyvningens tjeneste, og det kan matches med den ledelses- og uddannelseserfaring han har opnået i sine 40 år i det danske flyvevåben, hvor han lod sig pensionere som absolut frisk 60-årig sidste år.

Talenttræneren
Egentlig havde Geert troet, at en aktiv pensionisttilværelse skulle tilbringes på flyvepladsen i Tølløse på Sjælland, men forbundets folk havde andre planer med ham, da jobbet blev annonceret. Han skulle være talenttræner og med sin baggrund har han gunstige forudsætninger for jobbet.

Talenttrænerjobbet er nemlig en del af DSvUs strategiaftale med Danmarks Idrætsforbund (DIF), hvor fremtidige tilskud afhænger af en aktiv union som forfølger egne ambitioner og skaber resultater.

Store ambitioner
Det er DSvUs sportslige mål i Perspektivplanen at få mindst en medalje til verdensmesterskaberne eller europamesterskaberne hvert 5 år og halvdelen af deltagerne ved EM og VM placeret blandt de første 10 placeringer. I IGC-sammenhæng skal mindst 5 piloter blandt IGC Top-100 på den individuelle verdensrangliste (i dag 2 piloter, Rasmus Ørskov og Poul Kim Larsen), og DK skal være at finde blandt de 10 øverste nationer på IGCs verdensrangliste for nationer (i dag nr. 12/38).

Det er store ambitioner, og det kræver flere kalorier end tidligere. I andre lande, specielt Tyskland og Frankrig, er fokus på talenterne helt naturligt, og det sætter sit positive præg på de sportslige resultater. I Tyskland har Geert fx flere kollegaer som arbejder med talent-svæveflyvning på fuld tid, og der findes også sportssoldater, som har svæveflyvning som integreret del af deres arbejde i perioder.

”Ambitionen er, at vi skal have 100 registrerede talenter inden 2021, og det kræver, at vi finder 50 mere for at opfylde strategiplanen for at få flere midler fra DIF”, siger Geert.

Det bliver et bredt spektrum af piloter som Geert komme til at arbejde med, lige fra helt unge 16-årige op til mere modne folk midt i 30’erne. Man er officielt junior til man er 26, men talenter kan være ældre, og dette store spænd i alder stiller også krav til klubtrænerens individuelle pædagogiske håndtering af talenterne.

”Jeg kommer til at nurse de unge talenter, skabe struktur, organisation, afstemme ambitioner og følge op på målsætninger”, siger Geert, som er vant til at have med mange forskellige mennesker at gøre: Det er ingen hemmelighed, at 40 år i Forsvaret hvor fokus netop har været uddannelse, træning og ledelse giver stærke styringsværktøjer i talenttrænerjobbet, i øvrigt i effektiv kombination med de 40 år som instruktør i svæveflyvningen, som i sig selv ikke er nogen dårlig skole.

Lang idrætskarriere
Svæveflyvningen har i øvrig ikke været den eneste sport, som Geert har erfaring med. Han har en lang karriere i basketball bag sig. Først som spiller på dansk eliteniveau siden 1969, men da familien og karriere satte en stopper for træning 3 gange om ugen, blev Geert dommer, og det har udviklet sig til, at Geert fra 2001 har været International Kommissær (overdommer) på EM-niveau.

”Jeg tænker, at vi skal rekruttere nogle af de gamle top-piloter til at flyve med talenterne, for selv om jeg er en erfaren pilot, så er der andre som har meget mere erfaring med konkurrence-flyvning end jeg”, siger Geert: ”Jeg ser mig selv som en coach som motiverer, organiserer og stiller krav. Man skal ikke nødvendigvis selv være den bedste pilot i verden, præcis som en fodboldtræner ikke nødvendigvis skal være en Messi eller Ronaldo.”, siger han.

Talenterne skal deles op i en A, B og C-gruppe (regionsmester, danmarksmester, verdensmester), alt efter egne ambitioner og potentiale. ”Vi tænker at vi opererer med en gruppe på ca. 10 i A-klassen”, siger Geert som allerede nu har sat kryds i kalenderen fra 28. juli til 10. august, hvor han skal følge med 5 juniorer til Junior-VM i Ungarn. Dette som en naturlig del af jobbet, hvor Geert får ansvar for at organisere samlinger på regionalt, nationalt og, som i dette tilfælde, internationalt niveau for talenterne.

Talentarbejdet skal også forankres lokalt: ”Vi har også tanker om at etablere talentcentre både øst og vest for Storebælt. For dem som bor på Sjælland kan der være lidt langt til Svæveflyvecenter Arnborg, og de lokale klubtrænere skal også være en naturlig, lokal del af talentarbejdet”, siger Geert, som i øjeblikket arbejder med en større interessentanalyse for at kortlægge personer, ressourcer og forventninger som opstart til jobbet.

Talenttrænerne Thomas Leander og Thomas Grove (junior- og kvindenationalholdstræner) har gjort et solidt stykke arbejde og bliver også en del af talentarbejdet fremover i det omfang i de ønsker og kan, lyder det det fra Geert.  (Teksten er korrigeret i forhold til den trykte version, hvor det var formuleret således, at man kunne tro, at Thomas Grove er stoppet som junior-og kvindenationalholdstræner, hvilket er en post, han ikke forlader foreløbigt, red.)

Der er i øvrigt flere perspektiver på talentarbejdet. Det kan også ses som et strategisk parameter i en ”keeping members”-proces: ”Det er også en vaccination mod nedgang i medlemsantallet at aktivere talenterne”, siger Geert, og det er bestemt et rationelt argument. Elitearbejdet ligger i direkte forlængelse af breddearbejdet, som også er et andet vigtigt ”ben” i den samlede strategi.