Havkrydser med flaps

På vej mod Sverige. Læsø ses i baggrunden, da vi passerer sejlrenden.

Link to automatic translation

I over 3 kilometers højde over det uendelige blå Kattegat mellem øen Læsø og Jyllands østkyst hænger 2 små flyvemaskiner. Arbejdshesten er Dimonaen fra Aviator Aalborg Svæveflyveklub, og den er kommet på rigtigt arbejde. Bag ved den slæbes en Arcus M på vej mod Sverige. Målet er 4000 meter, og måske et af de højeste slæb nogensinde i Danmarkshistorien.

Pludselig bryder et radioopkald tavsheden. Det er ATC som orienterer om ny trafik i lufthavet. Det er en dansk F-16 som tilfældigvis flyver i samme område, og som en stor haj er den blevet nysgerrig og vil tage de nye legekammerater i nærmere øjesyn.

Begejstringen i svæveflyet vil ingen ende tage, da det potente jagerfly dukker op over det blå ocean, cirkler en majestætisk runde på stor afstand og derefter forsvinder i horisonten.

Præcis som når sømænd ser delfiner i nærheden af skibet som et varsel for held og gode omstændigheder, kan mødet med en venligsindet F-16 i luften ikke opfattes som andet end en nærmest guddommelig velsignelse af den forestående rekordflyvning. Bedre start på et flyve-eventyr kan man ikke få.

I Arcus-cockpittet sidder Frederik Nøddelund, 31, fra Vejle Svæveflyveklub og Minik Frank, 30, fra Aviator.

De har kendt hinanden længe i miljøet, men dette er egentlig første flyvning sammen. Totalt har de næsten 1800 timers flyveerfaring til sammen i svævefly, men den aktuelle flyvning er en debut for dem begge, og bunder i en nysgerrighed overfor at prøve noget nyt:

”Jeg fløj en 750 km ud og hjem-rekord i 2020 fra Aars og ned sydvest for Hamborg, og jeg har altid været interesseret i at flytte mine mål og udvikle mig. Men det er svært at finde noget nyt at prøve, når man har fløjet Danmark tynd”, fortæller Minik Frank.

”Motivationen var at opleve nyt landskab og prøve at krydse havet i forbindelse med et rekordforsøg. Det var også en stor motivation at lave et rekordforsøg hvor opgaven bliver fløjet i flere lande.

Inspirationen for mig har helt sikkert været de spændende flyvninger som eksempelvis Mads Lykke og Jan Walther Andersen har stået for”, siger Minik og nævner bl.a. også Øyvind Moes kattegatkrydsninger i 2013 samt danske Åge Dyhr Thomsens ret fantasifulde 1956-flyvning fra Herning til svenske Kungsbacka Sverige i en Olympia Meise”, siger han,

Disse to flyvninger kan i øvrigt læses på side 42-51 i NG 03, 2013 som PDF på dette link

Minik og Frederik (t.h) klar til afgang i Aars.

Dagligt tilsyn af klubbens Arcus M før afgang. Alt skal fungere maksimalt før den lange flyvning og krydsning af store havområder.

Flyvesikkerheden er vigtigst

Både Frederik og Minik har forberedt sig meget grundigt til flyvningen.

”Vi har begge været enige om, at flyvesikkerheden var førsteprioritet, og vi vil flyve med meget store marginer”, fortæller Minik. Det skal senere vise sig at være en klog beslutning.

Inden flyvningen har de grundigt testet glideperformance på den store Arcus og motorens ydeevne i stor højde – hvordan starter og stiger den i 3000 meters højde?

”Vi var også interesserede i at have en plan, hvis vi fik motorhavari eller fejl på pylon-mekanismen, så vi ikke ville kunne køre motoren ind med vildt synk til følge. Over havet er gode marginer et must”, siger Frederik, som nu sidder i Arcus-bagsædet, da de siger farvel til klubbens Dimona i 4000 meters højde. De er nu over den østlige del af Læsø, hvor tasken skal starte.

De har deklareret en distance-opgave på 652 km over 3 vendepunkter i Sverige. Opgaven er deklareret som et distancerekordforsøg som målflyvning over 3 vendepunkter, den nuværende målflyvningsrekord rekord er 639,50 km. Målet er at flyve ud og hjem samme dag.  Flyet er tanket med 26 liter benzin inkl. vingetankene, og for ikke at reducere benzinreserverne til den senere hjemflyvning over havet, har de valgt at tage et flyslæb, som i alt har taget en time fra flyvepladsen i Aars – sydvest for Aalborg.

Arcus’en har hovedtank i kroppen + vingetank i højre vinge. Det er også muligt at tilkøbe ekstra vingetank til venstre vinge, men det har den her ikke.

Undervejs i flyslæbet har der været tid til at opdatere facebook med info om flyvningen via mobile netværk. Ja, der stilles store krav til en moderne svæveflyvepilot – ”aviate, navigate, communicate and facebook-update!”

12888 fods flyslæb over Læsø

Da de skal krydse FIR-grænsen til Sverige har Frederik og Minik indsendt en flyveplan, som er påkrævet, og de forventer egentlig ”smooth sailing”, men så let skal det ikke være.

”Da vi kalder Göteborg ATC op for at krydse deres TMA er de ikke specielt interesserede, at vi skal flyve ind i deres luftrum, og det bliver endnu værre, da vi fortæller dem, at vi ikke kan holde FL120, da vi er et svævefly”, fortæller de.

Opgaven er startet over det østlige Læsø kl. 11.39 i 8083 fod

Efter 20 minutters forhandling får de endelig en clearance til at flyve ind i TMA’et, men i den sydlige del.  De dykker nu fart på for at krydse startlinjen og er nu i ca 2450 meters højde, da de forlader den trygge holding over Læsø.

Göteborgs TMA er temmelig stor, og en clearance til den sydlige del, betyder at de nu skal flyve en langt længere distance over havet mod Varberg. Der er cirka 60 km til den stenede svenske kyst, og lidt længere ind til termikken, alternativt de gode udelandingsmuligheder.

Stort bulkcarrier skib passeres i sejlrenden imellem Danmark og Sverige, da vi er på vej mod Sverige.

”På grund af ATC må vi gå næsten 90 grader ud af kurs. Det har man ikke så meget lyst til, når man flyver over havet. Vi er meget opmærksomme på at vi ikke lader os presse ud i en potentielt farlig situation”, siger de.

Men det er her investeringen i den gode højdemargin nu lønner sig. Undervejs på bedste glid kigger de ned mod det blå ocean og de bittesmå containerskibe, som nok alligevel ikke vil fungere som hangarskib for en Arcus og funderer over, om dette nu er verdens bedste ide – eller den dårligste!

De bliver nu alligevel enige om, at planen fungerer, og det er også tydeligt, at dette er en type af flyvning, som på grund af det høje workload egner sig specielt godt et for 2-personers crew, hvor den ene pilot flyver, og den anden håndterer navigation og ATC.

Sverige anes i horisonten med kurs mod sydvest fra Læsø

Land i sigte

Langsomt, men sikkert veksles højde til kilometer, og Minik og Frederik kan nu se, at planen om at forblive tørskoede er realistisk.

Arcus’en gør landgang mellem kernekraftværket i Ringhals og Varberg  i 1200 meters højde, men ved kysten er der ingen termik, så de fortsætter ind i landet for at søge efter den usynlige tørtermik – prognoserne havde ellers lovet mere cumulus, men dette er den virkelighed som der skal flyves i.

Ringhals atomkraftværk, Sveriges største.

Ankomst til Sverige i 1200m

I 750 meters højde er der termik-bonus cirka 10 km inde i landet, og med højder mellem 4-6000 ft går det helt okay op mod Falköping og videre op mod det nordlige vendepunkt Mariestad, som ligger ved Vänerns østlige kyst.

Vendepunktet ved Mariestad.

Men det viser sig, at dette er ingen luksusflyvning. Det er tørtermik, og da de vender Mariestad og flyver mod syd, bliver det svært med en arbejdshøjde på 900 meter når det går bedst.

”Da vi kommer tilbage over Falköping Flyveplads, er vi ret lavt. Vi diskuterer om vi skal lande på Falköping for at tage en pause, hvis vi ikke får fat i termikken. Men det ville koste dyrebare benzinreserver at starte en gang til, så vi tager beslutning om at fortsætte flyvningen og starter motoren over flyvepladsen”, fortæller de. Den yderst venlige svæveflyveklub i Borås har i øvrigt også været konsulteret og bekræftet som udelandings-backup, hvis hele planen skulle kollapse som et korthus.

Falköping Flyveplads hvor vi måtte starte motoren

Motor!

Efter 10 minutters motortid er de nu i mere sikker højde, og længere mod syd omkring Borås er termikken langt bedre, og med højt humør i 2400 meters højde er planen nu at forsøge at komme tilbage til Danmark via Læsø.  De gør sig dog ingen illusioner om at få lov at krydse direkte gennem Göteborgs TMA på en direkte kurs, så de flyver mod den absolutte TMA-grænse i syd og håber på velvilje efter cirka 5,5 timers flyvning i svensk luftrum.

Efter 20 minutters forhandling får de lov til krydse gennem TMA mod vest. Først vil ATC have at de flyver med kontinuerlig højde, men at flyve med luftbremser og motor er trods alt ingen god plan, så det lykkedes at få et højdebåde på mellem FL 60 og FL 80.

”Men 600 meters arbejdshøjde er trods alt ikke meget når motoren skal ud, ind og køles”, siger Frederik. Så efterhånden får de lokket en større højdebånd ud af ATC.

”Vi var heller ikke så interesserede i at blive dirigeret ud over havet i lav højde”, fortæller Frederik.

Så 5-10 km ud i Kattegat er Arcus’en nu i 11000 ft og motoren standses efter 22 minutters operation. Derefter kan teamet nyde den fantastiske udsigt og stilhed på vej mod Læsø – cirka 55 km borte i horisonten.

Ved Læsø på vej hjem fra Sverige i den oceangående Arcus.

I 7500 ft kommer teamet ind over Læsø, deres redningskrans i Kattegat. Planen er at lande her på den fine asfalterede flyveplads, hvis der er problemer med motoren. Den startes en gang til og de stiger i cirka 10 minutter mens de flyver mod Jylland.

I en højde af 10 000 ft har de nu en komfortabel slutglidshøjde til Aars – 85 km borte. Slutgliddet som nydes i den smukke aftensol med 120-130 km/t markerer en stressfri afslutning på en flyvning som var vanskelig, givende og som på alle måder stillede krav til flyveperformance, planlægning og piloter.

Trætte efter 9 timers flyvning.

Vores track på flyvningen.

”Men det er var ikke nogen flyvning som vi kunne have gjort med en elev i flyet. Vi var til tider pressede over ATC, selv om vi fløj på flyveplan. Men vi tror også, at det var fordi, at ATC faktisk ikke rigtig forstod, hvad vi gerne ville. Så næste gang lægger vi vores rute så skal vi nok undgå at flyve direkte gennem centrum af det store TMA”, konkluderer de.

D-KFMW lander klokken 1919 lokal tid, og Frederik og Minik kan stige ud og strække ben efter knap 9 timer i ”havkrydseren”, som nu står med 9-10 liter benzin i tankene. Altså gode reserver.

”Vi fløj 840 km, og selv om det ikke blev til en ny Danmarksrekord, blev det er en kæmpe oplevelse som vi aldrig glemmer,” lyder det.

Mon ikke vi kan vente at se flere flyvninger fra den kant?