Her bor ildsjælene

Trods at de fleste klubber skoler på en ASK 21 er der egentlig meget få klubber som er identiske. Der er altid stor variation på omgivende natur, rutiner, kulturer og de personligheder som tager ansvar og driver klubben.

Lidköping er ingen undtagelse fra dette. På den sommerlige julidag hvor NORDIC GLIDING besøger klubben på Hovby Flyveplads blæser der en bitterlig kold vind fra nord. Det betyder, at vinden kommer direkte fra den enorme sø, Vänern og det giver anledning til en bogstavelig sø-brise, som slukker al termik i miles omkreds.

Magnus Kjellström, en af de instruktører som lægger meget energi og entusiasme ind på skolingen.

Men ordførende Börje Ragnarsson starter straks klubbens Super Dimona som med sine turboladede 115 hestekræfter nok skal bringe os op i lufthavet til et passende vue ud over herlighederne.

”Det er dog ikke altid, at Vänern giver os problemer”, opmuntrer Magnus Kjellström, en af klubbens trofaste instruktører og skolechef fra bagsædet af skoleflyet:”Vi oplever også konvergenseffekter mellem Vänern og Vättern, som giver os et ekstra boost”, siger han. ”Ja, vi har også prøvet at flyve bølge på Billingen ved Skövde”.

Når det er tilfældet, så bliver alt disponibelt mandskab udkommanderet, for det er en sjælden lejlighed.

Lidköping-klubkammerater som har har fritid og job i luften: Torbjörn Olsson (t.v.) arbejder dagligt som teknisk chef i det svenske Segelflygforbund. VM-piloten Janne Nordh (t.h.) er militærpilot i Gripen når han ikke flyver meget lange flyvnininger i sin Discus 2T (foto Janne Andersson)

Klubben har dog også medlemmer, som ikke behøver de helt sensationelle vejrforhold for at flyve meget hurtigt og meget langt. En af klubbens stolte sønner er Gripen-piloten Janne Nordh, som i ”Tante Agda”, en Discus 2T flere gange hver sæson viser, at der er nye eksperimenterende veje at gå i flyvningen, bl.a. med en bagatel af 980 km d. 25.juli.

Janne har også fløjet rundt om Vänern, som på den længste led er 130 km. Lidköpings Kommune belønnede i øvrigt klubben med 5000 gode svenske kroner i år for Jannes SM- guld i racingklasen i Uppsala. Endelig en kommune som forstår at prioritere ressourcerne!

11 klubmedlemmer en vanlig onsdag holder aktiviteterne i gang. Det er ikke bare flyvningen som er interessant, også at diskutere svæveflyvningen holder folkene på pladsen. En svæveflyveklub er i høj grad et socialt forum. Lidköping FK er ingen undtagelse.

Ingen ASK 21 her!
Skulle man kigge efter klubbens ASK 21 kommer man til at lede længe. Næh, I Lidköping skoler man på Grob 103 Twin Astir III, som er forbedret 18-meterversion af Twin II. Flyet har fast understel og er et højt skattet medlem af klubbens flotille: ”En af verdens bedste skolefly. Den tåler vældig meget”, lyder det fra klubben.

Den glider i hvert fald betydeligt bedre end en ASK 21, hvilket vi får lejlighed til at prøve i det absolut termikbefriede koldluft fra Vänern. Heller ikke Magnus’ sædvanlige termik-hotspots i hjørner i skovterræn virker denne dag.

Klubbens Super Dimona med 115 turbo-Rotax og hydraulisk justerbar MT-propel gør et hæderligt job med som bugsermaskine. (Foto: Janne Andersson)

Downtown Lidköping, Hovby flyveplads og den store Vänern, som dominerer områdets termikforhold ved bestemte vindretninger.

Men udsigten er da flot, ser vi, da vi glider rundt. Bugseringen med Super Dimonaen fungerede i øvrigt fint; klubben har for vane at bugsere temmelig langt for at få kontakt med termikken, og her er det en fordel, at priserne nok er lavere end med en Pawnee.

I en absolut termikbefriet dag kunne man måske få lyst til lidt acro-flyvning – vi flyver jo faktisk i en Twin-Acro. Men et havari med en Italiensk Twin Acro i 2005 satte en stopper for kunstflyvnings-dueligheden, så det bliver bare straight and level denne dag i Lidköping.

Selv om klubben disponerer over en Twin III, som faktisk er dueligt som strækfly, så er perlen i samlingen, ubetinget klubbens Duo Discus, SE-UYH som fløj første gang i klubben i 2015 efter mange, mange timers renovering og reparation.

Lidköping tog skridtet i ind plastalderen i 1970 med en Cirrus. Klubbens Duo Discus (billedet) er en naturlig forlængelse af dette.

Lidköping købte Duo’en af Gardermoen SFK som havde havareret med den under udelanding med det resultat, at bagkroppen illoyalt havde besluttet sig for at separere fra resten af fuselagen. At købe et sådant projekt er ikke for alle klubber, men en anden af Lidköpings FK stolte sønner er Mr.Fix-it Thomas Pyls fra Pyls Flygservice (læs evt. portræt i NG 04, 2018), som også har base på Hovby flyveplads.

Thomas Pyls er tidligere ordførende i klubben og spiller endnu en stor rolle i skoling og specielt vedligehold.

Det blev besluttet, at Thomas og klubben skulle reparere Duoen sammen. Thomas bestilte en ny bagkrop fra Schempp-Hirth og ”fusionerede” den med resten af flyet. Vingerne, som også fik winglets, blev malet og slebet af andre klubmedlemmer under ledelse af Claes Andersson, og da fuselagen var klar, fik den samme omgang. En maraton-præstation som har taget cirka 2000 timer, men så er flyet også bedre end nyt. Dette inkluderer også nye instrumenter og en LX Zeus-computer.

Thomas Pyls, som er tidligere testpilot (Prüfer) for Rolladen-Schneider (LS) er ingen letvægter på segelflyg-know-how, og når han siger, at flyet er lettere end før havariet og i øvrigt flyver meget bedre, så må det være korrekt: Den vejer 415 kg tom og må laste op til 700 kg. Det betyder, at piloterne må veje op til 110 kg i både for – og bagsædet. Så der er ingen grund til skippe kagen til kaffen.

Klubhuset på Hovby flyveplads rummer klub- og byggelokaler samt den ene af de 2 hangarer.

Klubben og de cirka 60 medlemmer har 2 øvrige LS-fly (Jo, Thomas Pyls er medlem her!) Klubben har også en flappet 18 meter LS-6, så strækdrømmene rigtig kan få luft, og til all-roundmissioner har klubben en LS-4 tilgængelig. LS-4 er et 15-meter standardklassefly med fin performance, men flyets store plus er stor komfort og meget enkel og udramatisk handling. Det kan spille mange roller, både til strækflyvning, men også til afslappet lokalflyvning med mere ”grønne” piloter.

Elverne med deres C-diplomer på årets høst-møde. (Foto Janne Andersson).

Skolevirksomheden, som jo fundamentalt er ”pumpen” i svæveflyvningens kredsløb, fylder meget i Lidköping og den dedikerede gruppe af instruktører lykkedes sidste år med at ”producere” 8 stk C-diplomer (første solo-flyvning, EK) og 5 fulde svæveflyvecertifikater, og i år har samtlige elever fløjet solo.

Skulle der derfor blive kø af nye unge piloter på klubbens 1-sædede fly, er det fint at vide, at Danewid-fonden på sidste Billingehus-konference overgav sin LS-4, Se-TXD, til Lidköping FK. Det betyder, at klubbens juniorer frit i et år kan disponere over flyet, som er forsikret af InterHannover som sponsorat.

Juniorerne skal stå for vedligehold og som modydelse holde en præsentation på årets Billingehus-konference. Blandt de mest aktive juniorer i klubben er Axel Laurin som blev nummer 4 i RST-juniorklassen med LS4’eren, oplyser Thomas Pyls.

På trods af 2000 meter asfalt er der ganske sparsomt med ruteflyvning. Det betyder, at flyvepladsen er ukontrolleret, og det er en ganske fræk oplevelse at svinge rundt på finalen uden at være i kontakt med nogen ATC-myndigheder. Emiiiiiil!

Hov, det er ikke standardudrustning på en svæveflyveklub! Den militære flyvestation Skaraborg, vest for Lidköping har under hele juni, juli, august og september renoveret sin hovedbane på Såtenäs, og det betyder, at et antal C130 Hercules-fly fra Flygflotilj F7 har været udstationeret på Hovby flyveplads.

At have base på en stor flyveplads resulterer i plusser og minusser for klubben. Minus er nok, at man ikke altid helt selv bestemmer tempoet. Under sommeren har der bl.a. været ”BigPowerMeet” på Hovby i uge 27 – et stort US-bil-træf med ca 9000 besøgende biler per dag. Så er man pludselig en lille aktør, og derfor besluttede klubben forud, at man ville flytte aktiviterne til nationalcenteret Ålleberg under perioden.

Så skulle man tro, at man kunne være i fred, men nej. Under den seneste tid har et stort vildtstängsel (hegn!) hele vejen rundt om flyvepladsen annonceret, at freden – i hvertfald for en stund – er forbi. Den militære flyvestation Skaraborg, vest for Lidköping har under hele juni, juli, august og september renoveret sin hovedbane på Såtenäs, og det betyder, at et antal C130 Hercules-fly fra Flygflotilj F7 har været udstationeret på Hovby flyveplads.

At flyve igennem wake turbulence fra en 70 ton Hercules kan være en rigtig dårlig ide, så derfor har klubben holdt en 5 minutters separation mellem starter og landinger med Hercules ved at vente med starterne eller ved at flyve holding i luften, indtil faren er forbi. Som sagt, en helt vanlig klub.