Her kommer Rebecca!

Navn Rebecca Hansen, præsident i Norges Luftsportsforbund
Alder 33 år
Klub Gardermoen SFK & Tønsberg Faldskærmsklubb
Antal flyvetimer ca 130 t
Uddannelse: Master i Arbejds– og organisationspsykologi, Universitet i Oslo
Job: Konsulent (Organisationsudvikling og lederudvikling) og social entreprenør

Link to automatic translation

Det var egentlig slet ikke meningen, at Rebecca skulle have været svæveflyver. Drømmen var noget helt andet. Vi kører tiden tilbage til 1995.

Her sidder 7-årige Rebecca i en bus som passerer finalen på Kjeller Flyveplads ved Oslo. Pludselig flænges stilheden af den ildevarslende hylen fra en Pratt & Whitney F100-motor i en F-16 som passerer lavt over bussen på vej ind til landing.

Det var en skræmmende og chokerende oplevelse for mig. Men jeg var også fuld af fryd overfor den rå og magtfulde maskine. Jeg var fascineret og dybt tiltrukket”, fortæller Rebecca om det første store indtryk af en flyvemaskine.

Den oplevelse satte sig dybe spor, og som 13-årig var Rebecca fuldstændig ”besat af tanken om at blive jagerpilot”, som hun selv formulerer det.

Rebecca dyrker flyveglæden i forsædet på et svævefly – Ola Heien, Instruktør i Gardermoen SFK, er i bagsædet og har taget billedet.

”Jeg fik nogle tips af nogle venner om, at svæveflyvningen nok var en god vej til at blive jagerpilot, så jeg startede i Gardermoen Seilflyklubb i 2008”, fortæller Rebecca.

”Mit stål-fokus var at flyve svævefly, så jeg havde en chance for at klare optagelsesprøven til den militære flyveskole. Men jeg kom jo ikke ind, trods de gode intentioner! Det var en kæmpe skuffelse for mig. Jeg elskede jo at flyve svævefly, men hvad var pointen med at fortsætte med svæveflyvningen, når nu motivationen var borte?”, husker Rebecca.

Heldigvis så klubkammeraten Thomas problemet. ”Han ringede til mig og fortalte mig, at det var enormt vigtigt, at jeg fortsatte, så jeg kunne få mit certifikat og måske også aerobatic-rating. Da ændrede jeg mit mål og fandt motivationen”, siger Rebecca, som i tiden derefter kanaliserede en masse energi ind i klubben.

”Jeg vidste jo, at lidenskaben for flyvningen var intakt, selv om jeg ikke blev jagerpilot. Men målbevidst som jeg er, trængte jeg noget nyt at sigte efter”, siger hun.

Luftsport er for alle

I eftertiden har Rebecca kastet sin kærlighed på henholdsvis aerobatic og faldskærms-spring. Valg af disse discipliner er nok ”Rebecca Classic”; Det må gerne være lidt krævende og råt med kontant afregning for egen indsats, selv om faldskærmshop for purister i svæveflymiljøet nok mest anses som misbrug af nødudstyr! Men hver sin glæde!

For Rebecca er blandingen af luftsport et udtryk for en helt klar kærlighed til det at flyve og bevæge sig i luftrummet – men ingen panik: Rebecca fløj også som rookie med Martin Bjørnebekk til NM og scorede 2.placering, så hun staver også problemfrit til ”strækflyvning”.

Rebecca udgør som bekendt en minoritet i svæveflyvningen – hun er kvinde – og kvinder er fx langt bedre repræsenteret i faldskærmssporten. Hvad skyldes det?

”Jeg tror, at faldskærmshoppere drives af en friheds-oplevelse, som er totalt ligestillet mellem mænd og kvinder. Det er en sport som en enkel at komme ind i, og der er ikke så meget teknik og avanceret udstyr. Du er dit eget ”fartøj”. Til gengæld fokuseres der på det sociale element.”, svarer hun.

”Her oplever jeg, at svæveflyvningen er langt mere teknisk fokuseret, fordi vi flyver en flyvemaskine. Man skal committe sig langt hårdere, og det er andre faktorer som gør vejen til certikat krævende, og som kan gå en imod”, forklarer Rebecca og fortsætter:

Selv om mange klubber er opmærksomme på sociale element, så tror jeg, at man kunne få flere kvindelige medlemmer, hvis man arbejder for et godt socialt miljø hvor folk trives. Faren med tekniske miljøer er, at man glemmer at fokusere på det sociale – fx hvordan vi snakker til hinanden og hvordan klubmiljøet er. Ingen vil flyve alene, og vi mennesker er afhængige af at opleve sammenhørighed og føle os inkluderet i et psykologisk trygt fælleskab – så det sociale er vældigt vigtigt”, filosoferer Rebecca.

Selv motorflyvningen i Norge har en højere procentdel af kvindelige medlemmer end svæveflyvningen. ”Men det tror jeg fordi mange kvinder ser motorflyvningen i en job-kontekst”, forklarer Rebecca.

Det er vigtigt at have fokus på det sociale i flyveklubberne, siger Rebecca. Her er Rebecca med resten af deltagerne i Svedanor-akrokurset på Starmoen i 2017. Fra venstre Ola Heien (Gardermoen Seilflyklubb), Anja H og Mariann Brattland (Elverum Seilflyklubb), Rebecca Hansen (Gardermoen Seilflyklubb), Christoffer Kjendlie (Drammen Seilflyklubb) og Rolf Holm (NTH Seilflyklubb). (foto Jens Trabolt)

At udvikle en organisation

Men det er ikke bare flyvningen som tiltaler Rebecca. Det er også det at udvikle mennesker og organisationer som er hendes metier, og det gør hun godt.

Dem, der kender hende, vil skrive under på, at intet ved Rebecca er halvhjertet; Har hun sat sig et mål i horisonten, sigter hun efter det med stålsat fokus. Den ambition og virkelyst kan give skrammer, som med barndoms-drømmen om F-16, men erfaringerne viser, at energi som er brugt godt, sjældent kommer dårligt tilbage.

Rebecca – her som facilitator af en workshop under det nordiske måde på Starmoen i 2018. Både whiteboard og flyveplads er hjemmebane!

Først var Rebecca engageret sektionsleder i Seilflyseksjonen og nu er hun sandelig fået det ultimative tillidshverv i vores verden: Præsident ”for det hele”. Det sidste er nyt og bestemt også en udfordring for Rebecca:

”Før var det ”bare” Seilflyseksjonen, men nu skal jeg gå i brechen og skabe rammevilkårene for hele NLF og alle sektionerne (Ballon, hang,-para-,og speedgliding, faldskærm, modelfly, motorfly, svævefly og sportsfly, red) med alt hvad som angår politik, luftrum og flyvepladser”, forklarer hun.

NLF er en gammel og hæderkronet organisation, som kan spore sin rødder 111 år tilbage, og vi har en unik og stærk position i samfundet. Vi har eksempelvis uddannelse og licensiering af luftsportsgrenene svæveflyvning og ballon selv under eget tilsyn. Det er der mange andre internationale luftsportsforbund, som bare kunne drømme om. Det skyldes ikke mindst vores organisation som udgøres af yderst kompetente folk”, vurderer Rebecca.

”Vi skal skabe stærke partnerskaber og have modet til at gå først. Sådan skaber vi mere værdi for medlemmerne”, siger hun. Og der er noget om snakken – eksempelvis var NLF de første til at vise handlekraft og i joint-venture med Avinor at operere et elektrisk fly for at indhente erfaringer med elektrisk flyvning i klubregi, og det har givet værdifulde erfaringer på godt og ondt.

Evnen til at indgå frugtbare partnerskaber og evnen til at flytte sig organisatorisk vil bare blive styrket i fremtiden. Kender man Rebecca, vil man vide, at der er ikke langt fra tanke til handling og med solide folk i NLF-baglandet er det en kraftfuld cocktail.

Rebecca har fået smag for akro-flyvningen. Her er hun med sin Akro-instruktør, svenske Mikael Roslund som er fast inventar under de nordiske Akro-kurser på Ålleberg og Starmoen.

Fortsat svæveflyver

”Husk nu dine rødder”, skrev ordførende i Segelflyget Robert Danewid i sin lykønskning på Facebook, da Rebecca offentliggjorde den store nyhed. Det er der ingen fare for, forsikrer hun.

”Jeg tænker helt klart, at svæveflyvningen også fremover bliver min primære luftsport. Jeg vil fortsat være aktiv i min lokale klub, og jeg VIL være grøn på træningsbarometeret”, lover Rebecca om sin personlige idrætspolitik.

Det stemmer vi på!

Heja Rebecca!