Himlen over Långtora

Der er noget med navnet. Stockholms Segelflygklubb. Hovedstaden! Kongen! Regeringen!

Stockholm er blandt de mest attraktive og stolte hovedstader i verden med stor kulturel, arkitektonisk og naturmæssig herlighed. En sand syndflod af turister resulterer i 11 mio. årlige overnatninger – og så har vi ikke engang omtalt Stockholms største attraktion: Svæveflyveklubben!

Stockholm SFK hører hjemme på Långtora – ca 70 km vest for Stockholm centrum.

Ganske vist er selve klubben beliggende en vis distance fra selve Stockholm – ca 70 km vest for Stockholm centrum, og selv de mest forhærdede og løgnagtige ejendomsmæglere ville få ganske svært ved at sælge klubben som beliggende i selve Stockholm.

Men det er stockholmere som flyver i klubben – derfor er navnet ganske berettiget.

”Vi har forsøgt at rekruttere de lokale, men det virker som om, at det mest er stockholmere som flyver i klubben”, konstaterer Segeflygchef Peder Ek, da NORDIC GLIDING besøger klubben to dage i pinsen.

Men Stockholms SFK er i øvrigt ikke den eneste klub i regionen. Der er ganske mange klubber rundt om Stockholm og den store sø, Mäleren, som strækker sig fra kysten og vestpå ind i landet. Her ligger Östra Sörmlands SFK syd for Stockholm, Eskilstuna sydvest, Arboga i vest og en time i bil nord for Stockholm ligger Uppsala FK.

Ingen klub uden legender. Åke Pettersson er en af Stockholms SFK stolte sønnner og har et stort ansvar for klubbens udvikling gennem tiden: Han har deltaget i 16 VM, har 14 SM guld, 7000 svæveflyvetimer hvoraf 2000 timer i skoling og mindst et par hundrede elever kan takke ham for certifikatet. Han har været svensk repræsentant i International Gliding Commission i 20 år, chief steward under VM og ordførende i Segelflyget. Et stroke i 2010 siden satte en stopper for skolingen, men Åke er endnu stort aktiv for klubben og findes ofte i luften.

Jan Rehn i et ubevogtet øjeblik med klubbens DG 1000. Jan er en af klubbens trofaste soldater og har fløjet siden 1971. Min favoritaktivitet? ”Det giver mig stor glæde at flyve prøvelektioner med gæster – i øvrigt noget som klubben tjener penge på. Der er utrolig stor variation i gæsterne og deres ønsker og robusthed overfor luftsyge. At kunne give dem oplevelsen at flyve lydløst rundt i luften giver mig stor tilfredsstillelse”, siger han.

Stolte traditioner

Stockholms SFK er en klub med stolte traditioner som går langt tilbage. Klubben startede på initiativ af Bertil Florman (senere flyvepladschef på Arlanda, ordførende i Flygsportsforbundet osv) i 1935 med base på den nu store flyveplads i Stockholm, Bromma, og i 1939 fik klubben sit første rigtige fly, en Grunau Baby.

Pilot i profil: Åke Pettersson, en af Stockholms stolte sønner

Under krigen i 1942 gik alle svæveflyvere i Stockholm sammen og Stockholms Segelflygklubb blev etableret på den militære flyveplads i Skärpneck, ca 8 km syd for Stockholm centrum. Det blev tiden for store fremskridt.

Flyvepladsen på Skarpnäck, ca 1954. Klubben startede operationerne på Långtora i 1967.

I 1946 købte klubben sit første slæbefly, en Klemm 25, og i 1953 kunne eleverne for første gang nyde at have en instruktør med under flyvningen (!) i den DFS Kranich, som klubben fik af det svenske flyvevåben. Tidligere havde alle flyvninger været solo (EK) – dvs uden instruktør. Det var nok også en tid, hvor klubbens medlemmer blev ganske rutinerede i at reparere skader.

I 1959 fik klubben sin første Scheibe Bergfalke – en type som fortsat findes i klubben. Den er dog ikke luftdygtig, men kan gøres klar på kort tid, skulle man få den lyst!

Långtora blæste til SM

Men som med alle centrums-nære flyvepladser resulterede en stigende urbanisering i behovet for at bygge flere lejligheder og huse. Stockholms SFK kunne derfor se, at fremtiden ikke var sikker i det centrale Stockholm.

Långtora

Klubben startede operationerne på Långtora i 1967, og i 1980 fløj man for sidste gang i det centrale Stockholm. Flytningen var nu ikke nogen dårlig beslutning ud fra et flyve-perspektiv. I dag rummer den naturskønt beliggende flyveplads på Långtora alt det som en aktiv svæveflyveklub kunne ønske sig. Store byggelokaler, tidssvarende hangarer, 4 baner og en varieret og fint opdateret flåde af klubfly.

Klubhuset på Långtora ligger separeret fra hangarområdet. Her findes logi til ca 30 personer, køkken, toilet og dusch. En institution som NORDIC GLIDING desværre ikke prøvede, er efter sigende ”lyvebænken (Ljugarbänken) på verandaen – den skulle nemlig være både behagelig og lærerig.

Det omkringliggende terræn er som skabt til udelandinger – så længe man holder sig fra de skovklædte kuller. Der er masser af fine marker. Som en kuriositet har man nogle hundrede meters afstand mellem den aktive flyveplads/hangarer og selve klubhuset. Det skyldes, at man benyttede en anden landingsbane, da man byggede klubbens infrastruktur. Nu anvender man banerne 07/25 og 12/30 – den længste er 12/30 med 720 meter græs, alle baner med frie udflyvningsforhold uden forhindringer.

Skolechef Oluf Karlström i aktion i bagsædet på klubbens ASK 21. Bemærk pegefingeren!

Skolechef Oluf Karlström (gul jakke) og.Danielo Schulman (blå trøje). Danielo, 31, er elev fra Stockholm og er 100 % afklaret med sine prioriteringer her i livet;
”Jeg skulle vælge mellem kørekort eller svæveflyve-certifikat. Det blev flyvning, så jeg er afhængig af andre klubkammerater som kører i bil fra Stockholm til Långtora”, siger han.
Oluf Karlström fejrer næste år sit 40-års jubilæum som svæveflyver.

Det fungerer aldeles udmærket med klubbens slæbefly, en Supercub og en Pawnee. Som en parentes har klubben også en Rotax 914-motoriseret Super Dimona som også kan slæbe. ”Det fungerer fint med ASK 21 og vores en-sædede fly, men vi slæber ikke Duo Discus og DG1000”, siger klubmedlem Ola Öbom. ”Der er vores baner trods alt for korte”. Klubben slæber i øvrigt fra 9-19. Det er en selv-valgt begrænsning af hensyn til naboerne (grannarna, red.)

Klubbens segelflygchef er Peder Ek: ”Det er et kontinuerligt arbejde at holde klubbens rutiner strømlinede, så vi holder en god sikkerhed”.

Antallet af moderne klubfly er flot – 2 x ASK 21, 2 x Discus B, LS 6, Duo Discus og DG 1000 – dog næsten for mange i forhold til klubbens nuværende medlemstal; Jan Rehn som er klubbens guide overfor NORDIC GLIDING bemærker – halvt i spøg, halvt i alvor, at skulle man få et havari er det ikke sikkert, at man vælger at erstatte flyet. Årsagen er desværre ikke unik.

Som med mange andre klubber har Stockholms SFK også bemærket den stigende alder på medlemmerne og nedgang i aktivitet – glem ikke, at det er menneskerne som er en flyveklubs absolut vigtigste aktiv,

”Men det virker dog som om, at vi har en fin aktivitet nu for tiden”, bemærker Segelflygchef Peder Ek, som er en af de erfarne ildsjæle som holder klubben på benene. ”Vi har et aktivt team af piloter som flyver RST (Rikssegelflygtävlingen, red) og så har vi faktisk også mange gamle hang- og paraglidingpiloter. De er vældig robuste og flyver mange timer”.

Marcus Lindquist er en af disse ”konvertitter” som på bare tre år har fløjet 300 timer i svævefly og som skaber vældig meget aktivitet på pladsen. Han har gennem flere år fløjet hangglidere, men har i grunden altid været draget mod svæveflyvningen: ”Der er en enorm performance i svævefly i forhold til hanggliders”, konstaterer han.

Marcus Lindquist, ex. hangglider-pilot, tilhører en ny generation af piloter i klubben. Han flyver meget og bidrager til at skabe aktivitet på Långtora.

Ola Öbom prøver kræfter med klubbens Dimona. ”Man kommer omkring i landskabet – det er attraktionen”, forklarer han.

En anden ”konvertit” er Dennis Eriksson. Dennis har boet i USA gennem flere år og fløj tidligere motorflyvning. ”Jeg sejler meget, og jeg opdagede, at der er mange fascinationselementer, som deles mellem sejlsporten og svæveflyvningen”, siger han. ”Derefter var det bare at holde på”, og med succes for Dennis fik sin første EK (solo)-start d. 27.maj.

Næste stop ”Termik-city”! Klubbens velpatinerede bus fungerer som et udmærket refugium når CB’erne skyder med hagl. Her Jeremy Lamb, Jonas Nörgaard og i baggrunden Staffan Sandberg.

Segelflygchefen Peder Ek var i øvrigt ikke i klubben for at flyve. Men for at kontrollere, at alt fungerede.

At drive virksomheden sikkert og principfast er et ”work in progress”, for der kommer hele tiden nye mennesker, som ikke kender til de gamle rutiner. Svæveflyve-operationen ser ud til at gå rigtigt til. Men vi må konstant sikre os, at vi er opdaterede og gør tingene på efter bogen. Får vi et havari, så må det ikke være på grund af for dårlig standard på rutinerne”, siger han.

De to dage hvor NORDIC GLIDING var på Långtora var der fuld aktivitet. Ikke med strækflyvning for vejret var med 700 meter base ikke fantastisk, men med skolingen – og skolingen er jo klubbens livsnerve.

Uden skoling producerer man ikke nye piloter og dermed fornyer man ikke klubbens DNA.
Klubbens 2 ASK 21 var kommet i tjeneste med hver sin tilhørende instruktør og et antal elever – nogle mere voksne end andre – sprang omkring for at holde hjulene i gang. Alt sammen for at opleve det fantastiske ved flyve lydløst rundt på himlen.

Alle klubber har deres ”troubadurer” som portrætterer livet i luften. Stockholm SFK er ingen undtagelse. En af klubbens tro tjenere og tusindkunstnere Lars-Åke Gustafsson, som herover beredvilligt demonstrerer skønheden i at bugsere en DG 1000 baglæns, har forfattet denne store lyrik herunder: ”Nødlandning vid Långtora kyrka”. En klassiker? Lars-Åke er i øvrigt en erfaren pilot med første logbog fra 1959!