Hold øje med FLARM-systemets funktion.

En simpel test afslører, at ikke alle FLARM-systemer fungerer optimalt. Elektroniktekniker Oluf Mauritsen fra Skrydstrup Svæveflyveklub har gennemgået flere forskellige installationer og giver her tips til hvordan man selv udfører en enkel test af systemets ydeevne. Det kan være en god investering i øget flyvesikkerhed.

Tekst: Oluf Mauritsen, Flyvestation Skrydstrup SFK

Link to automatic translation

For nyligt blev DM 2023 i fem klasser afsluttet med ikke mindre end 7 – 8 dages spændende flyvning.

Sikkerhed er blevet et fast punkt til briefing med gode indlæg fra Uffe Edslev og fin respons fra piloterne.

Som en del af sikkerheden er FLARM-systemet nu obligatorisk ved DM og andre konkurrencer i bestræbelserne på at mindske risikoen for sammenstød i luften.

En fin sideeffekt ved FLARM-systemet er, at vi på jorden kan følge med i flyenes ruter på opgaverne og lommefilosofere lidt over, hvad piloterne oplever. Det er meget spændende, nogle gange grænsende til det ulidelige.

Men sporene, der viser flyenes ruter, afslører, at ikke alle fly udsender FLARM-signaler lige godt.
Det viser sig ved, at der på nogle flys ruter er ”udfald” i korte eller længere perioder. Det til trods for, at områderne, der flyves DM i, er godt dækket ind med FLARM-modtagestationer.

Disse udfald er ikke kun til gene for os tilskuere.

Vigtigere er det, at disse udfald vidner om at FLARM-signalerne ikke udsendes eller modtages optimalt mellem flyene. Det betyder for piloterne kortere afstand til andre fly, inden der gives en FLARM-advarsel og dermed kortere tid til at reagere.
Hvis to fly med dårlig FLARM-funktion mødes, vil FLARM-systemernes funktion i værste fald være illusorisk.

Da man jo ikke på forhånd, som f.eks. med en fly-radio, kan checke FLARM-systemets signalkvalitet eller rækkevidde, må man ty til en anden metode for at få information om det enkelte flys FLARM-funktion.
Og der er hjælp at hente til at få et billede af det enkelte flys FLARM signalforhold.

Eksempler på analyse af FLARM-performance

Nedenfor ses eksempler på målt udstråling fra tre fly som deltog i DM.
Information om flyenes FLARM ID er fjernet.

Analyse af FLARM-performance i 3 forskellige fly (fra venstre 1-2-3): Forskellen mellem et dårligt (1) og de bedre fungerende FLARM-systemer (2 og 3) er tydelig. Det viste meget dårlige resultat (1) yderst til venstre skyldes en særdeles uheldig indbygning af antennen i flyet, herom senere

I de øverste kurvesæt viser den blå kurve de målte signalniveauer i forhold til afstanden til flyet. Til sammenligning viser den grønne linje middelværdien for alle målte fly. Signalniveauet er angivet i en dB skala, en logaritmisk skala som anvendes ved visning af signalstyrke.
De nederste kurvesæt viser, hvordan udstrålingen fordeler sig omkring flyene.

Den midterste måling er fra en Classic FLARM, som sender med 10mW, målingen til højre er fra en Power FLARM, som sender med 100mW. Den øgede sendeeffekt giver i princippet 3 gange større rækkevidde.

Målingerne bygger på de målte signalniveauer ved passage af 15 til 20 FLARM-modtagestationer hovedsageligt i det Midtjyske, men også på Fyn og i det sydlige Jylland.
Det er således ikke absolutte opmålinger, men de giver trods alt et billede af signal-udstrålingen og er sammenlignelige, da der indgår data fra mange modtagestationer i de gennemfløjne områder.

FLARM-antennen bruges både til at sende og modtage signaler. Følsomhedskarakteristikken ved modtagelse er meget lig sendekarakteristikkens udformning.

Det er nemt at udføre den viste analyse

Man skal blot kende koden, som flyets FLARM-system er identificeret ved.
Den kan findes enten her: https://www.flarmnet.org/flarmnet/ eller her: http://www.airframes.org/.
Koden fremgår også i nogle IGC-filer. Ved LX Nav-instrumenter ser linjen med FLARM koden således ud:  LLXVFLARM:LXV,7.0.9,DDF0XX (falsk kode).

Når man kender FLARM-koden for flyet, kan man her: https://ktrax.kisstech.ch/flarm-liverange indsætte den og trykke på ”Range/SAR report”.
Rapporten indeholder de viste diagrammer og bl.a. information om hvilke modtagestationer der indgår i målingerne.
For at opnå et dækkende resultat, skal flyet have fløjet mindst en time, 50 km og være registreret af mindst tre FLARM-modtagestationer.

Lidt om antenner

Da sendeeffekten er begrænset til 10mW eller 100mW, er det afgørende, at FLARM-antennerne fungerer godt.
Til indbygning (eftermontering) i fly anvendes normalt to typer antenner: Dipol eller Ground-plane antenne.

Antennetyper – Ground Plane-antenne (t.v.) – og Dipol-antenne (t.h.)

Antennerne findes i andre udformninger end de viste.

For at antennen skal virke effektivt på sin resonansfrekvens må der ikke være metaldele eller andre ledende materialer tæt på antennen. Tæt på er i denne sammenhæng ca. 35cm eller mere, de lærde er lidt uenige. På længere afstand vil ledende materialer virke som afskærmning for udstrålingen. Antennen skal monteres lodret.

En dipolantenne har et udstrålingsfelt, som ligner en doughnut med antennen placeret lodret i centrum. Det vil sige, at den kræver megen friplads for at fungere effektivt. I praksis er det måske ikke muligt at opnå en helt ideel montage, men man skal være opmærksom på at få størst mulig afstand til kabler, instrumenthuse, stødstænger o.l.
Bemærk at kulfiber-materialer, som anvendes i nogle flys fuselage og/eller instrumentbræt, også er ledende. For at minimere effekten af kulfiberens afskærmning, skal antenne monteres så højt som muligt.

En ground-plane antenne består af en antenne-pisk monteret på en metalplade med en diameter på 15 – 20cm. (Den ovenfor viste plade er for lille i forhold til antennens længde!) Udstrålingsfeltet ligner tilnærmelsesvis den øverste halvdel af en på den flade led gennemskåret doughnut med antennen i centrum med pisken opad. Da ledende dele under metalpladen har mindre eller ingen indflydelse på antennes resonans eller udstrålings-karakteristik, er denne antenne type ofte nemmere at finde plads til, f.eks. over instrumentpanelets afdækningsplade. Metalpladen kan monteres under afdækningspladen. Ulempen ved ground-plane antennen er den begrænsede udstråling nedad. I praksis er der dog nogen udstråling i denne retning også, især hvis man er nødt til at bøje metalpladen lidt nedad ud mod kanterne, så den kan følge en afdækningsplades kontur.

Lidt om kabel:
Det ses ofte, at det tynde coax-antennekabel, som findes på færdigkonfektionerede antenner, rulles sammen i noget der kan ligne en spole. Det tynde antennekabel har noget signaltab på grund af den høje frekvens, som FLARM anvender. Tabet øges yderligere, når kablet rulles op i en spole.
Ideelt burde kablet kortes op til den nødvendige længde, men det kræver at man kan montere et nyt SMA stik korrekt. Man kan ikke blot klippe coax-kablet over og samle det igen.
Hvis coax-kablet skal forlænges, kan man med fordel samtidigt afkorte det tynde kabel, kaldet RG174, og i stedet bruge RG58 til at forlænge med.

Flarm-installation i det “dårlige” fly.

Om den dårlige FLARM måling

I det pågældende fly er der anvendt en dipolantenne af den type, hvor antennen sidder i forlængelse af coax-kablet. Antennen ligger på skrå langs kanten af instrumentpanelets bagside. Overskydende kabel er viklet op og ligger tæt på antennen. Endelig sidder antennen meget tæt på et instrumenthus og nogle messingdele.
Så der er her en åbenbar forklaring på den dårlige udstråling.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovenstående, er det en forholdsvis simpel sag at kontrollere FLARM-systemets funktion. Jeg skal derfor opfordre flyejere og klubber til at bruge den tid, det tager at udføre analysen som beskrevet ovenfor. Den er givet godt ud.
Hvis analysen falder dårligt ud, skyldes det med stor sandsynlighed enten et dårligt valg af antenne, en defekt ved antennen / kablet eller en uheldig indbygning af antennen i flyet.

Oluf Mauritsen

Om forfatteren Oluf Mauritsen

Klub Sønderjysk Flyveklub 1978 – 2008 og Flyvestation Skydstrup Svæveflyveklub 2015 –

Antal flyvetimer ca. 1.500

Alder 73 år

Job Tidligere elektroniktekniker, nu pensioneret

Flyver ASK21, Ka8, ASW 28, Discus, Discus 2 og DG1000T

Sådan virker FLARM

Text: Jens Trabolt

FLARM blev opfundet af en gruppe schweiziske piloter, Urs Rothacher, Andrea Schlapbach og Urban Mäder i 2004. Systemet fungerer ved at beregne og udsende sin egen fremtidige 3D-position til andre fly i nærheden. Samtidig modtager det samme information fra andre fly. En intelligent algoritme beregner en kollisionsrisiko for hvert fly baseret på en integreret risikomodel. Når en kollision er nært forestående, bliver piloterne advaret om den relative position af det andet fly, hvilket gør piloterne i stand til at undgå en kollision.

Hvert FLARM-system bestemmer sin position og højde med en følsom GPS-modtager. Baseret på hastighed, acceleration, flight track, venderadius, vind, højde, vertikal-hastighed, flytype og andre parametre, kan et ret præcist projekteret flight track beregnes. Denne prognose, sammen med yderligere information såsom et unikt identifikationsnummer, kodes, før den udsendes over en krypteret radiokanal to gange i sekundet.

Nyere FLARM-enheder, der er baseret på den forbedrede PowerFLARM-teknologi, indeholder valgfrit en ADS-B og transponder (SSR) Mode-S-modtager. Dette gør det muligt at inkludere yderligere fly i algoritmen som forudsiger mulige kollisioner.

Udover at udstede kollisionsadvarsler viser de fleste nye FLARM-systemer også nærliggende fly på en ”radarskærm”. Dette hjælper piloter med at “se og undgå”, før en kollisionsadvarsel bliver nødvendig.

Langt de fleste svævefly er i dag udstyret med FLARM, og flere steder, fx i Alperne, er det et krav for at kunne flyve.

Læs eventuelt også Ole Baartvedts udmærkede 2015-artikel om FLARM og ADSB s. 30 i denne PDF-udgave af NG 01, 2015

https://nordicgliding.com/wp-content/uploads/2020/04/01-2015-NORDIC-GLIDING.pdf

På fotoet herunder modtager opfinderne af FLARM, Urs Rothacher, Andrea Schlapbach og Urban Mäder, en sikkerhedspris fra British Gliding Associations Pete Stratten (nr 3 fra venstre) på Aero-messen i 2019.

Flere flight-safety-artikler

Hur gammal är för gammal?

Vi blir äldre och äldre. Och det är väl rätt bra, för alternativet är ju sämre! Någon gång måste man ju sluta flyga. Men när? Hur gammal är för gammal, och kan erfarenhet och kunskap kompensera för ålderskrämporna?
2. november 2023/af Jens Trabolt

“Polish Start”: Hur minskar vi risken för ”midairs”?

Hur minskar vi risken för ”midairs”? I Polen har man funderat en hel del på detta och jobbat med nya grepp. Sedan ett par år använder man ett helt nytt startförfarande plus att man förbjuder tracking i realtid
20. september 2023/af Jens Trabolt

Hold øje med FLARM-systemets funktion.

En simpel test afslører, at ikke alle FLARM-systemer fungerer optimalt. Elektroniktekniker Oluf Mauritsen fra Skrydstrup Svæveflyveklub har gennemgået flere forskellige installationer og giver her tips til hvordan man selv udfører en enkel test af systemets ydeevne.
Det kan være en god investering i øget flyvesikkerhed.
20. juni 2023/af Jens Trabolt

Havarirapport: For mange chancer?

Hvorfor valgte en erfaren norsk pilot under en konkurrence i en ASH 31 Mi at reducere sine marginer så ekstremt, at resultatet blev et fatalt havari? Måske fordi han havde gjort det før med succes?
Statens Havarikommission i Norge har her 4 år efter havariet i går offentliggjort rapporten på LN-GOM, og det er læsning som særligt vedrører alle piloters forhold til risiko-håndtering og personlige minima.
8. juni 2023/af Jens Trabolt

IGC og OSTIV vil have højere sikkerhed til konkurrencer

Det er ikke noget kønt syn, når man tager et vue ned over listen over ulykker og near-misses til de seneste års store internationale mesterskaber.
Nu har den internationale svæveflyvekommission, IGC og svæveflyvningens teknisk-videnskabelige organisation, OSTIV, taget initiativ til at analysere risikomomenter, deres alvorlighed og frekvens. Resultatet skal over tid munde ud i håndgribelige forbedringer i flyvesikkerheden.
23. marts 2023/af Jens Trabolt

”Crash”, ”boom”, ”bang” i videnskabens navn

To svævefly blev i sensommeren havareret med fuldt overlæg under en spektakulær test af studenterne fra Akaflieg München og Hannover for at lære mere om hvilke materialer og konstruktionsmetoder, som gør svævefly mere sikre.
9. september 2022/af Jens Trabolt

Bert Willing, forfatter til “Sådan overlever du i svæveflyvningen” 1965-2022

Tyske Bert Willing, meget erfaren pilot og instruktør, skrev for nogle år siden en fremragende artikel om flyvesikkerhed. "Har jeg personligt en chance for på lang sigt at undslippe den uhyggelige statistik?", spurgte han dengang. Desværre er han nu forulykket fatalt under endnu ukendte omstændigheder d. 28. maj i sin DG 800b i fjeldterræn under et mesterskab i Sion, Schweiz. NORDIC GLIDING bringer her en reprise af hans artikel, som er sørgeligt aktuel.
10. juni 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen starter aldrig!

Tidligere i april publicerede NORDIC GLIDING et tankevækkende debat-indlæg af Ib Wienberg om turbostarter.
Men ikke alle erfaringer er gode: Her er danske Morten Hugo Bennick fra Polyteknisk Flyveklub med et supplerende svar på Ibs indlæg – og for sportens skyld med en passende mod-provokativ titel: ”Turboen starter aldrig”
25. april 2022/af Jens Trabolt

Leder: Meningsløse Corona-regler

Regler er gode. Regler hjælper os med at holde en høj kvalitet i flyvesikkerheden. Men når man som dansk svæveflyve-pilot tvinges til at kontakte flyvelæge for at betale for at rapportere, at man har haft en mild version af corona for flere måneder siden, så reduceres respekten for regelværket. Specielt fordi svenske og norske piloter kan give sig selv en friskmelding.
12. april 2022/af Jens Trabolt

Kommentar: Turboen har altid startet

”Hvad er sandsynligheden for, at en motor starter? 50%!
Enten starter sådan en motor eller også starter den ikke”.
Ikke så sjældent ser jeg denne kommentar. Udsagnet er helt klart morsomt, men det er også klart noget nonsens”.
Det siger Ib Wienberg her i en kommentar til anvendelsen af turbomotorer i svævefly. Selv har han gode erfaringer, som han deler her.
7. april 2022/af Jens Trabolt

Er du udelandet? Alt ok? Så ring til Politiet!

Det er et problem i Danmark, at velmenende personer alarmerer redningskræfter når de ser svævefly udelande. Nyt actioncard fra DSvU sætter fokus på, at man selv som pilot kan forebygge unødvendige udrykninger ved at ringe til politiet efter en udelanding.
Men hvad siger erfaringerne i Norge og Sverige?
5. april 2022/af Jens Trabolt

Kom til webinar om svæveflyve-sikkerhed med EASA

European Gliding Union annoncerer EASA-sæson-kickoff 23. marts kl 19.
17. marts 2022/af Jens Trabolt

”Jeg er ikke perfekt, men jeg ved det…”

Flyvesikkerhed? Det starter altid med én selv. NGs redaktør Jens Trabolt filosoferer over begrebet på baggrund af en aktuel og meget tankevækkende havarirapport.
14. oktober 2021/af Jens Trabolt

Startafvikling med spil med fokus på risici

I Danmark har der været en stigende havarirate fra 2019 til og med 2021, heraf 2 fatale havarier med afbrudt start. Sikkerhedsudvalget under DSvU har gennemgået havarier ved spilstart og kommer her med deres bud på, hvor kan vi gøre det bedre.
5. august 2021/af Jens Trabolt

OSTIV-pris til Segelflygets Henrik Svensson og Sakka Havbrandt

Svæveflyvningens teknisk-videnskabelige organisation, OSTIV, har tildelt den ærefulde pris til Henrik Svensson og Sakka Havbrandt for indsatsen med at skabe en effektiv flyvesikkerheds-kultur i Sverige.
30. juli 2021/af Jens Trabolt

Træningen virkede

Da slæbeflyet fik motorproblemer efter start på norske Notodden sidste lørdag, holdt Øystein Bjørklund hovedet koldt og valgte klogt den eneste realistiske mulighed: At lande i vandet.
”Det gik godt, fordi jeg havde været grundig med min checkliste for afbrudt start”, forklarer han her om hændelsen.
5. maj 2021/af Jens Trabolt

Landmark-havari med elektrofly

Den norske havarikommission har udgivet rapport om havariet med LN-ELA. Det var det samme fly, en Pipistrel Alpha Electro, som NORDIC GLIDING testede med stor interesse i 2018. Det var Norges første fuldt elektriske fly, og det er derfor meget vigtigt at fastlægge, hvad der førte til motorstop med efterfølgende nødlanding.
16. april 2021/af Jens Trabolt

Hypoxi, den lydløse dræber

Hypoxi er ikke bare et tema som er isoleret til wave-camp-piloterne. Det kan sætte ind i selv moderate højder.
12. maj 2019/af Jens Trabolt

“With a little help from my friends”

Da skoleflyet landede i søen, var hele skolingssæsonen for Viborg Svæveflyveklub pludselig i farezonen. Men så stillede andre klubber op med uvurdelig hjælp og fantastisk støtte.
12. maj 2019/af Jens Trabolt

Kulde i svæveflyvning

Efter en lang vinter uden flyvning er det tid til wavecamps i Norge og Sverige. Flyvning i uopvarmede svævefly i stor højde er dog en perfekt recept på alvorlig nedkøling og hypotermi. Perlan Projektets flyvelæge Daniel Johnson gennemgår her de vigtigste symptomer, faresignaler og hvad man selv kan gøre for at holde sig indenfor grænserne for sikker flyvning.
25. februar 2019/af Jens Trabolt

Vindkraft – et pilot-problem?

Vindturbiner og svævefly deler lufthavet. Men hvad er påvirkningen fra vindturbiner på lette fly i luften, og findes der en mulighed for fredelig sameksistens? Tyske studier belyser problematikken.
23. februar 2018/af Jens Trabolt

Lowpass – en tvivlsom idé?

Hurtige eller meget hurtige flyvninger i lav højde også til tider kaldet low-pass har altid givet anledning til sikkerheds-diskussioner i svæveflyverkredse. Læs her hvorfor.
24. december 2017/af Jens Trabolt

Problemer under flyslæb?

Bugsering med motorfly er en populær og ganske sikker startmetode. Men den aerodynamiske interaktion mellem motor- og svævefly kan i visse tilfælde give anledning til kontrolproblemer for den stakkels pilot i svæveflyet. NORDIC GLIDING analyserer her et problem.
30. august 2017/af Jens Trabolt

”My Controls…”

Uklarhed omkring pilot-roller var medvirkende til, at en dansk Arcus M blev overbelastet under flyvning sidste år, skriver den danske Havarikommission i en aktuel rapport. For andre piloter er der meget at lære omkring de tankevækkende detaljer, hvorfor NORDIC GLIDING her bringer de vigtigste fakta og konklusioner.
3. april 2017/af Jens Trabolt

”Andre kunne se problemet, men jeg så det ikke selv”

I 2016 havde Michael Mix sin hidtil værste oplevelse som pilot; En udelanding, som endte med havari var kulminationen på et længere forløb hvor sikkerheden var blevet sekundær. Her beretter han åbent om forløbet og faktorerne som bidrog til ulykken
2. april 2017/af Jens Trabolt

Klubtræning i udelandinger

Klubtræner i Nordsjællands Svæveflyveklub, Torben Fuglsang, arbejder systematisk med nye piloters tilbageholdenhed overfor udelandinger. Træningen skal være så realistisk som muligt, siger han.
2. april 2017/af Jens Trabolt

At lande ude er hårdt arbejde – for hovedet!

At lande ude er hverken særlig svært eller farligt, nej, det er frygten for selve udelandingen, som afholder mange piloter fra at flyve stræk. Denne frygt eller angst kan kun imødegås med passende mental forberedelse
2. april 2017/af Jens Trabolt

Tanker rundt seilflyging og bruk av oksygen

Resultater fra prøving av Mountain High (MH) O2-system i lavtrykkskammer.
8. februar 2017/af Jens Trabolt

Nära Discus-cabriolet

”Jag fyllde varje skrymsle med vatten för här skulle åkas som ett spjut! Jag var dessutom vid den här tiden en riktigt erfaren superpilot med säkert hela 90 timmars segelflygtid så vad kunde gå fel?” Det skriver svenske Christian Wikström fra Örebro om en flyve-oplevelse, som han lærte noget af.
2. februar 2017/af Jens Trabolt

Klubbens første hot-ship

Glasfiberrevolutionen i 80’erne gav en stor forbedring i glidetal. Men over kaffen i klubben blev forventningerne så høje, at virkeligheden blev en ubehagelig overraskelse.
13. december 2016/af Jens Trabolt

Kørekort til flyvning?

Risikoen for at blive medicinsk inkapaciteret under flyvning er mikroskopisk. Alligevel kræver flyvning med lette flyvemaskiner i mange lande et omfattende medicalssystem til trods for, at risikoen for 3. mand er næsten ikke-eksisterende. Nu gør nye medical-regler livet meget enklere for piloter i Storbritannien.
8. august 2016/af Jens Trabolt

Havarirapport: IMC førte til totalhavari

Den svenske havarikommission har nu offentliggjort deres rapport efter ulykken med en Grob 103 Twin Astir i nærheden af Kebnekaise sidste år. Segelflyget har samarbejdet med havarikommissionen i analysefasen og har vedtaget initiativer som vedrører uddannelse og passagerbriefing.
23. juni 2015/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Land i sigte – klokken 7 om morgenen!

Yves Gerster fra Schweiz er ikke bare en kapabel pilot. Han er også nysgerrig, og med et et godt Europa-kort på væggen finder han inspiration til nye imponerende flyvninger. For få uger siden fløj han fra St Auban i Frankrig til Corsica – og retur!
17. april 2024/af Jens Trabolt

Bag kulissen før Aero

I næste uge starter Aero Messe i Friedrichshafen med et stort opbud af svævefly-producenter. Messen er enorm, og det samme kan siges for den store energi som mange virksomhederne lægger i at deltage. Hos Alexander Schleicher i Poppenhausen har man startet forberedelserne mindst et halvt år forvejen.
12. april 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 4: Om olika landningsteknik

10. april 2024/af Jens Trabolt

Var med på Ungdomsläger 2024

Häng med på ungdomsläger sommaren 2024 – ett minne för livet!
I sommar anordnar Segelflygförbundet och KSAK åter igen ett utbildningsläger i segel och motorflyg som genomförs 21-26 juli på Ålleberg i Falköping.
8. april 2024/af Jens Trabolt

Morning Glory: Unikt vejrfænomen i ødemarken

“Morning Glory” er en sjælden begivenhed i atmosfæren i det nordlige Australien; En bølge som rejser gennem atmosfæren med cirka 40 km/t. Foran dette fænomen løfter luften sig laminart. Bagved Morning Glory kan der være ekstrem turbulens. Manden bag SkySight-prognosen Matthew Scutter rejste 2500 km hver vej for at opleve at flyve svævefly på Morning Glory.
4. april 2024/af Jens Trabolt

Mod alle fire ror-stop på Wavecamp

Wavecamps med flyvning fra frosne søer er en verdens-unik signatur for den svenske og norske svæveflyvning. Årets lejre i Vågå og Ottsjö er netop afsluttede, mens verdens nordligste i Kebnekaise fortsat pågår.
3. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet fyller 100 del 2: Sverige visar vägen till DK-skolning

I del 1 av denna artikelserie fick vi höra historien om hur C-diplomet har format och fortsätter att utgöra grundmodellen för segelflygutbildning. Men visste du att det var segelflyget i Sverige som vi idag kan tacka för de pedagogiska framstegen med 2-sitsiga plan? Den historien kommer här i sista delen av "C-diplomet fyller 100 år".
2. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet 100 år Del 1: Segelflygutbildningen växer fram

Måsmärket, eller C-diplommärket, fyller 100 år i år, 2024. Under större delen av 1900-talet var märket en välkänd symbol för segelflyget. Man bar det med stolthet och speciellt om man fått det utökat till silver-C eller ännu häftigare till guld-C, kanske även med diamanter. Idag förefaller det som att måsmärkenas status är låg och att de rentav fallit i glömska. Men idag, 100 år senare, utgör ideen fortfarande hela grunden för all segelflygutbildning.
27. marts 2024/af Jens Trabolt

Mere slæberevolution i Norden

Sidste år erstattede Seilflyseksjonen i NLF og Segelflyget de gamle Pawnee og Supercub med køb af 141 hk-Eurofox. Nu følger flere nordiske klubber trop.
”At NLF valgte flyet efter grundig research var for os en bekræftelse af, at det var det rigtige fly”, fortæller styreleder i Drammen Flyklubbs Seilflygruppe Fredrik Øystese, som netop har bestilt samme fly.
22. marts 2024/af Jens Trabolt

Nye handicaps skal gøre klubklassen mere fair

Den yderst populære klubklasse er konstrueret med henblik på, at ældre og dermed prisbillige fly, der ikke længere er i top, fortsat skal kunne konkurrere i nationale og internationale sammenhænge. Hemmeligheden er handicapkoefficienter som gør det muligt for at holde et mesterskab for en klasse, hvor flyene kan være meget forskellige. I Danmark bliver disse handicaps nu ændret, så konkurrencen bliver mere fair end før.
21. marts 2024/af Jens Trabolt

Skövde flygklubb igår, idag och i morgon

Skövde FK flyttade förra året, då kommunens framtidsplaner för flygfältet i Skövde inte var garanti för fortsatt verksamhet. Klubben har nu fått fotfäste hos vänner på flygplatsen i Falköping och sammanslagningen av resurser har resulterat i en av Europas finaste klubbflottor. Fritt luftrum dessutom! Skövde FK:s Bernt Hall berättar här om de kanske största förändringarna i klubbens snart 90-åriga historia.
20. marts 2024/af Jens Trabolt

Ove Hillersborg får Göta-pokalen

Göta-pokalen, skænket af Aeroklubben i Göteborg, er dansk svæveflyvnings højeste udmærkelse. Den uddeles i år til Ove Hillersborg for hans store indsats i dansk svæveflyvning gennem årene. 
12. marts 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 3: “Hangflygning”

"När planet var rakt över vinschbilen utlöste Gamil saxen och klippte wiren. Annalisa flög ett litet stycke, svängde 180 grader och kom ännu en gång över bilen, nu med 150 m wire i nosen. Den
svepte som en pisksnärt och vi på marken kastade oss undan. På vägen in mot hanget snodde wiren sig några varv kring ett taggtrådsstängsel, rycke upp en staketstolpe på var sida och drog planet nedåt i nästan negativ vinkel varefter brottstycket i nosen brast."
7. marts 2024/af Jens Trabolt

Svæveflyve-piloter inspicerede kandidat til fremtidens elektriske slæbefly

Til weekendens IGC-møde i Toulouse var der indlagt et besøg hos Aura Aero, som har indgået aftale med det franske svæveflyveforbund om at levere fremtidens elektriske slæbefly.
6. marts 2024/af Jens Trabolt

Flyv hurtigere end Ib Braes og vind 10 000 DKK

Modsat golf og tennis er svæveflyvningen normalt ikke en sport, hvor man tjener penge på sine resultater. Og dog! Til mindehøjtideligheden for den danske rekordpilot Ib Braes på Arnborg for kort tid siden blev ”Ib Braes hastighedspokal” offentliggjort. Flyver man hurtigere end han gjorde i 1975 på en 100 km FAI trekant, så er der helt op til 10 000 kroner på højkant.  
5. marts 2024/af Jens Trabolt

Mindeord: Solo-motorpioneren Wolfgang Emmerich 1951-2024

Wolfgang Emmerich gik bort i januar efter længere tids sygdom, men hans signatur kommer til at findes i alle svæveflyveklubber verden rundt i mange år fremover. Han var en drivende kraft i udviklingen og produktion af de små Solo-motorer, som revolutionerede svæveflyvningen.
29. februar 2024/af Jens Trabolt

Svævefly på job og i fritiden

Ulf Ringertz er professor i Flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt passioneret svæveflyve-pilot. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex.
28. februar 2024/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Man måste känna sin historia för att möta framtiden”

C-diplomet och ”måsmärket” fyller 100 år i år. I januari höll jag ett webinar om segelflygutbildningen under 100 år. När jag gjorde researchen till det insåg jag hur mycket av 30-tals strukturerna som fortfarande finns kvar i segelflyget. På gott och ont.
27. februar 2024/af Jens Trabolt

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt

DM-ugen 2024: Sportsfest på himlen over Herning

For første gang er svæveflyvningen med i sportsfesten ”DM-ugen” i Herning som afvikles fra 20-23 juni. Svæveflyvningen tyvstarter dog allerede d. 17. juni, og således bliver Arnborg i hele uge 25 vært for en række spændende sportslige events med konkurrencer i kunstflyvning, grand prix og præcisionslanding.  
14. februar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 2: En vinschstart med Baby

En vinschstart med Baby: Man kanske borde haft djuphavsdykning som hobby istället? Höjdmätarens visar 275 m. Då avbryts plötsligt mina funderingar av ett ryck, som handgripligt påminner mig att det är tid att koppla ur. Innan jag hinner göra detta får jag ett nytt ryck, som förvandlar min hals till en giraffdito och sänder denna tanke genom min skalle:  "Detta här har jag t o m betalt pengar för."!
12. februar 2024/af Jens Trabolt

Fra ASK 21 til F-35

Svæveflyvningen og den trofaste ASK 21 blev adgangsbilletten for piloten CAI til en karriere med spændende F-16-flyvning i det danske flyvevåben. Nu er han ved at lægge sidste hånd på sin omskoling til verdens nok mest avancerede flyvemaskine F-35 i USA. Det er et projekt omgivet af et ekstremt sikkerhedsniveau som matcher den ekstreme teknologi bag flyets performance. Her får vi et sjældent blik bag kulisserne.
8. februar 2024/af Jens Trabolt

Norsk jernhest får nyt liv på Arnborg

Den pensionerede norske Pawnee LN-EIC kommer nu til Danmark til erstatning for OY-CYY som havarerede sidste år. Til trods for alderen er der fortsat en brugsværdi, vurderer man i Danmark
6. februar 2024/af Jens Trabolt

Den perfekte svæveflyve-bil?

Volkswagens ID Buzz er en elektrisk re-inkarnation af den legendariske VW Bus fra 1959. Den kan trække op til 1000 kg trailer, og er med et ben i både for – og fremtid utrolig charmerende og ikke mindst ekstremt rummelig. Men hvor langt kommer man med en fly-trailer på slæb?
2. februar 2024/af Jens Trabolt

Hvornår er selvstartende el-fly grønnere end Pawnee?

Med muligheden for elektrisk selvstart i de fleste nye 18 m-fly er elektrificeringen kommet et skridt nærmere. Men er elektriske svævefly egentlig grønne? Aktuel rapport giver os en indikation af, hvad et batteri egentlig ”koster”.
29. januar 2024/af Jens Trabolt

På 1000 km rekordjagt i Namibia

I hjertet af Namibia, hvor termikken danser over det endeløse landskab i Kalahari-ørkenen, har to danske svæveflyvepiloter, Claus Elmeros og Klaus Juhl realiseret drømmen om at flyve den første danske 2-sædede 1000 km FAI-trekant.
24. januar 2024/af Jens Trabolt

SM i Konstflyg 2024

Till sommar så kommer Konstflyg SM att avgöras i Borås i såväl segelflyg som motorflyg. Tävlingen är öppen för alla från våra nordiska länder, dock krävs ett svenskt medborgarskap för att bli svensk mästare.
22. januar 2024/af Jens Trabolt

”ESP” til svævefly?

Stalls i lav højde fører hvert år til alvorlige havarier i svæveflyvningen. Men hvad nu hvis et svævefly var monteret med et system som både advarer og griber fysisk ind, lidt ligesom ESP-stabilitetskontrol til biler? Et tysk forskningsprojektet ”ASAsys” sigter netop på at udforske mulighederne for et anti-stall-system.
15. januar 2024/af Jens Trabolt

Mindeord Ib Braes 1928-2024

Ib Braes er gået bort i en moden alder af 95 år, oplyser familien. Ib Braes var en af de helt store svæveflyvere i sin generation og har spillet en stor rolle i udviklingen af strækflyvningen i Danmark – dels gennem sin forståelse af vejr og termik, men også som drivkraft under etableringen af svæveflyvecenter Arnborg.
12. januar 2024/af Jens Trabolt

Bröderna Hütter – pionjärer och innovatörer

Bröderna Hütter har nog gått under radarn inom segelflyget, men de är upphovsmän och medskapare till några av segelflygets viktigaste innovationer. Nästa gång du monterar ett flygplan med automatiska roderkopplingar eller tar ut luftbromsarna på finalen, skänk bröderna Wolfgang och Ulrich Hütter en tanke. Och deras samarbete med Eugen Hänle gav oss några av de första och epokgörande ”plastflygplanen”.
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Hütter H17: världens minsta segelflygplan?

När undertecknad guidar grupper i vårt Segelflygmuseum på Ålleberg berättar man gärna om de lite mer udda segelflygplan som finns där. Ett av dessa är den dimunitiva Hütter H17 SE-SAD med knappt 10 m spännvidd, världens minsta segelflygplan. Just det kanske inte är helt sant men i varje fall inte långt ifrån….
H17 var bröderna Hütters första ”riktiga” konstruktion 1934 som sedan följdes av många epokgörande flygplan t.ex H 301 Libelle
9. januar 2024/af Jens Trabolt

Jens Hansen: “Hvad vil vi huske i 2023? Og hvad byder 2024 på for os svæveflyvere?”

Nytårshilsen fra Formand i DSvU, Jens Hansen som her ser tilbage på 2023 og frem mod nye planer for 2024.
3. januar 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta skrönor del 1: Att rutscha

I segelflygaren och flyghistorikern Knut Ullers (1929-2018) donerade samling hittade vi fem ”skrönor” om segelflyg under kriget och från Bulltofta i Malmö. Författaren til skrönorna är signaturen BS. Bakom BS står Bengt Serwe (1919-2002). Bengt var arkitekt och sedermera även lärare på Pauli skolan i Malmö (Sveriges äldsta tekniska läroverk) där han undervisade i bl a byggteknik. Här kommer första delen: "Att rutscha"
27. december 2023/af Jens Trabolt

Vi ønsker en glædelig jul. Tak for 2023!

Kære læsere, samarbejdspartnere og annoncører. NORDIC GLIDING ønsker en glædelig jul og godt nytår.
22. december 2023/af Jens Trabolt

Julehilsen fra Norge: “Endelig snur sola igjen”

"Motoren til alle oss seilflygere, sola, snur endelig igjen, og vi kan glede oss til en ny flott sesong", skriver Styreleder i S/NLF Håvard Gangsås i denne julehilsen. 2023-sæsonen var et godt udgangspunkt: Ingen alvorlige skader eller ulykker, en norsk VM-titel i E-gliding og et Ole Reistad-senter i topform - ovenikøbet med friske slæbekræfter til næste år med helt nyt Eurofox. Jo, der er meget at glæde sig over.
21. december 2023/af Jens Trabolt

Video: Gennemgang af JS5-prototypen

Den åbne klasse giver konstruktørerne frihed til at designe og producere fly med maksimal performance. Med den nye JS5 Rey mener Jonker, at 24 meter spændvidde er det helt rigtige kompromis når det gælder maksimal ydelse over hele polaren. Kort efter jomfruflyvningen fik NORDIC GLIDING en unik mulighed for at opleve JS5-prototypen via en online-forbindelse.
20. december 2023/af Jens Trabolt

Nytårshälsning: Vi ser fram mot 2024

2024 blir ett praktår, vi ska flyga som aldrig förr, eller hur? Alla vi som jobbar centralt i Segelflyget, ideellt eller anställda, önskar alla segelflygare, where ever you are, en god jul och ett gott nytt 2024. Julehälsning fra Robert Danewid och Henrik Svensson.
19. december 2023/af Jens Trabolt

Nye åbenklasse-hotships: Arven efter ASW 22 og Nimbus 4

Med introduktionen af EB 29-serien, JS1 C 21 m og Schempp-Hirth Quintus sluttede dominansen fra de gamle åbenklasse-typer som ASW 22 og Nimbus 4. Nu står de nye åbenklasse-hotships Jonker JS5 og AS35 M ved døren og banker på. Men hvad er performance-filosofien bag disse fly?
12. december 2023/af Jens Trabolt

”I det mindste er der køligt i 4000 meters højde”

Til VM i Australien har deltagerne ingen problemer med at holde varmen. Over 40 grader kræver masser af væske og godt med solcreme. ”Den er i øvrigt gratis og står ved siden af remouladen her på flyvepladsen”, griner Rasmus Ørskov, som også kan godte sig over en velfortjent dagssejr på 4. dagens race i klubklassen. Rapport fra VM-lejren.
8. december 2023/af Jens Trabolt

50 år senere: Gjennom Australien med Blanik!

"Om jeg ville gjort det igjen? Selvsagt!"
I 1974 fløy norske Stein Frich fra kyst til kyst gjennom den australske «outback» i en Blanik. Noe som ingen andre hadde prøvd før med seilfly. Underveis måtte han starte med brutale bilstarter fra improviserte flystriper i bushen og lande på testområder for atombomber med «stålørnen». Ja, det var ikke kjedelig!
6. december 2023/af Jens Trabolt

Turbine-power på dit (gamle) fly

LS4 Jet-projektet kan nu leveres fra tyske M&D. Næste projekt er ”turbine-turbo” på ASW 27 til næste år. Kigger man endnu længere frem i kalenderen mener M&D også, at både LS6 og LS8 er mulige kandidater.
4. december 2023/af Jens Trabolt

”En chance for at profilere Seilfly-Norge i en international setting”

Det bliver close race, når NLF afholder det populære Sailplane Grand Prix-format til maj næste år på Starmoen.
”En chance for at profilere Seilfly-Norge i en international setting”, mener fagchef Steinar Øksenholt.
29. november 2023/af Jens Trabolt

Interglide – fagmesse for svæveflyvningen?

Vi mangler vores egen messe, mener Markus Immig, initiativtager til svæveflyve-messen Interglide som efter planen skal afholdes i november 2024 i Karlsruhe.
24. november 2023/af Jens Trabolt

Bog: En kærlighedserklæring til svæveflyvningen

Den nye bog, “The Art of Gliding” er et ekstremt flot og gennemarbejdet smykke af en bog, spækket med informationer og gode historier fra ekstreme flyvninger. Den er også en personlig beretning fra forfatteren, østrigske Simon Lemmerer om sin fars og sit eget forhold til svæveflyvning.
21. november 2023/af Jens Trabolt

Nu är ”treorna” elektrifierade

Alla tre ”treorna”, JS 3, AS 33 och Ventus 3 (fast den heter officiellt bara Ventus) har nu SLG kapacitet med elektriska drivlinor. Först ut var Jonkers JS 3 RES, vars första serieexemplar levererades till USA i december 2020, Schleichers AS 33 Me flög hösten 2022 och i november 2023 presenterade Schempp-Hirth Ventus E, med planerad jungfruflygning våren 2024. Elektrifieringen av segelflyget går rasande fort och intresset är stort!
20. november 2023/af Jens Trabolt

VM-støtteaktion blev en succes

Danske Michael Mix er sammen med Poul Kim Larsen og Rasmus Ørskov på vej mod VM i Australien. Det er forbundet med meget store udgifter at deltage, men takket være donationer og sponsorater, så er det lykkedes at samle penge nok ind, fortæller Mix, som vi her fangede straks før afrejse.
16. november 2023/af Jens Trabolt

Udvid horisonten med Svedanor-kurserne 2024

Nu er oversigten klar over næste års SveDaNor-kurser som byder på unikke flyveoplevelser: Hvilket andet sted i verden kan man eksempelvis lære at flyve bølger fra isen med talrige 2000 meter fjeldtoppe omkring sig eller prøve kræfter med termikken inde i en stor CU på IMC-skyflyvningskursus?
13. november 2023/af Jens Trabolt

På 5200 meter över Ottsjö! Rapport från lägret 2023

Ottsjö Fjällflygläger 2023 samlade 39 deltagare från åtta svenska klubbar. Med sig hade man tio segelflygplan. Många deltog för första gången, vilket är glädjande. Vädret med låga temperaturer och vindar mestadels från väst, gjorde att vi fick ut 10 flygdagar av 14 möjliga. 6 dagar gav riktigt bra vågflygningar.  Thomas Brandt rapporterar från 2023-lägret. 
9. november 2023/af Jens Trabolt

Kystinspektion i Bergfalke

DASK, den danske svæveflyvehistoriske klub, leverede på sidste dag i september endnu en af de eksotiske Lønstrup-træf ved den danske Vestkyst. Vindretningen var perfekt, men det blæste helt sindssygt. Det gav både fordele og ulemper…
8. november 2023/af Jens Trabolt

Værd at vente på: Elektrisk selvstart for Ventus-serien

Med en elektrisk selvstartende 18 m-version af Ventus, har Schempp-Hirth nu en unik model-palette, hvor kunderne kan vælge mellem hele 4 motor-varianter. Den nye version, som blev afsløret i weekenden til den tyske svæveflyvemesse i Freudenstadt, byder på et overbevisende, opgraderet design, som utvivlsomt får mundvandet til at løbe hos entusiasterne.
6. november 2023/af Jens Trabolt

Hur gammal är för gammal?

Vi blir äldre och äldre. Och det är väl rätt bra, för alternativet är ju sämre! Någon gång måste man ju sluta flyga. Men när? Hur gammal är för gammal, och kan erfarenhet och kunskap kompensera för ålderskrämporna?
2. november 2023/af Jens Trabolt

“Hvem liker lukten av bensin i et seilfly?” Erfaringer med JS 3 RES efter en sæsong

I slutten av juni i år ble jeg lykkelig eier av Jonker JS3 RES. Ett av de råeste 18m flyene på markedet, som i tillegg har en helt ny elektrisk motor som muliggjør selvstart. Jeg fløy første start på Starmoen 30 juni, og alt sto til forventingene ! Siden da har jeg 40 starter, alle med elektrisk selv start, 166 timer, og 13000 strekk kilometer. LN-GEL (ELetric) og jeg begynner å bli riktig så gode venner, og jeg er kort oppsummert veldig fornøyd. På oppfordring fra redaktøren deler jeg her mine erfaringer til nå.
30. oktober 2023/af Jens Trabolt

Segelflygkonferensen 2023 blir digital

Missa inte ett toppprogram med Jonker Sailplanes, Alexander Schleicher, Skysight og LX NAV på Segelflygkonferensen d. 18. November.
27. oktober 2023/af Jens Trabolt

Jomfruflyvning for polsk elektro-turbo

Da NORDIC GLIDING besøgte polske Allstar SZD i Bielsko-Biala i sommeren 2019, bemærkede vi en stærkt modificeret SZD-55-2-fuselage som var under forberedelse til installation af batterier og motor i næsen. Nu har systemet fløjet jomfruflyvning under navnet ”Allstar E-Motion”.
26. oktober 2023/af Jens Trabolt

Drømmen om ”Adventure Gliding Tour” i svævefly

Kom med på tur og få en oplevelse for livet, når et team af svæveflyve-entusiaster sætter kursen mod det store udland. ”Der er plads til piloter med alle erfaringsniveauer”, lyder det fra en af initiativtagerne, danske Jan Granvig Dahl som også hilser andre nordiske deltagere velkomne.
24. oktober 2023/af Jens Trabolt

För 50, 40 och 30 år sedan

Fem jubileum - PIK 20, Smirnoff Rally, VM i Hobbs, VM i Borlänge och tidningen Segelflygsport
16. oktober 2023/af Jens Trabolt

NG tester Dynamic WT9.15 GTi

Med Pawnee og Super Cubs som nærmer sig pensionen, er jagten er gået ind på det næste slæbefly. Ikke mindst hos forbundene i Norge og Sverige som har købt Eurofox med 141 hk Rotax. Men Dynamic WT-9 leveres også med samme kraftige motor. Du’r den? NORDIC GLIDING har testet det mod den på papiret mere motorstærke 180 hk Super Cub fra Ålleberg. Resultatet imponerer.
12. oktober 2023/af Jens Trabolt

NM i seilfly Acro på Klanten

Mariann Brattland og Jarle Böhn Mathisen Norgesmestre i hhv. Primary og Intermediate. Det, som er ekstra imponerende er, at Mariann flyr med sideror på venstre hånd. Hennes gull-prestasjon forsterker jo bare det faktum, at et handicap er ingen hindring for topp idrettsresultater! Rapport fra NM i Seilfly Acro på Klanten.
10. oktober 2023/af Jens Trabolt

Aerobatics – en ny dimension til min svæveflyvning

”Jeg kan kun opfordre andre der ønsker at udvide deres pilotkompetencer og få mere præcision og sikkerhed i flyvningen til at deltage i et akro-kursus”. Det siger danske Kim Bauer-Jensen som fik udvidet horisonten på sommerens SveDaNor-kursus på norske Starmoen.
9. oktober 2023/af Jens Trabolt