Hvad er fremtiden for åben klasse?

NORDIC GLIDING har netop fløjet den spændende videreudvikling af åbenklasse-superskibet EB 29 – nu med R-vinger, som er tyndere og som giver mere fart. Men hvad er den generelle udvikling i den åbne klasse? Svaret kommer fra et forum af verdens førende konstruktører og eksperter. De træffes årligt til den såkaldte OSTIV-konference. Denne gang var 33. konference under VM i Benalla.

Tekst Murray Stimson / Foto Jens Trabolt

Link to automatic translation

Fremtidens svævefly skal kunne glide med L/D 1:100 med hastigheder på 250 km/t. Ren fantasi? Næh, ikke hvis man skal tro på verdens førende autoriteter i konstruktion og design af svævefly. De var samlet i Benalla, Australien under verdensmesterskabet til den 33. OSTIV kongres og gav et preview af deres drømme og ambitioner under den aktive forskning og udvikling

OSTIV er svæveflyvningens videnskabelige og tekniske organisation dedikeret til at fremme den tekniske viden og praksis i sporten ved at dele så meget viden som muligt. Den åbne klasse har bare en begrænsning, nemlig en maks.vægt på 850 kg, og er traditionelt den klasse hvor de mest radikale designs og features bliver testet under skarp indsats i krævende konkurrencer. Som altid er der tale om kompromisser for konstruktørerne– hvad er teknisk muligt?

Og hvad er praktisk muligt ud fra et kommercielt synspunkt at designe, bygge, certificere og sælge nok af for at kunne skabe et overskud? Disse 2 hensyn er ofte modsatrettede.

Dick Butlers mesterværk; Concordia med ASW-fuselage og prototype-vinger, som glider fantastisk, men er så komplicerede, at de er umulige at serieproducere. Glidetal 50 ved 200 km/t! Her fotograferet til VM i Polen, 2014.

Amerikanske Dick Butlers åbenklasse-specialkonstruktion Concordia er fx et godt eksempel på et kompromisløst design hvor man fokuseret eksklusivt på performance. Til gengæld er vingekonstruktionen helt håbløs at masseproducere, og derfor findes der bare eet styk.

Læs ASG-konstruktøren Michael Greiners dilemmaer i flydesign

Under kongressen deltog 5 af de førende svæveflyproducenter i en paneldiskussion med moderator og publikum. Moderatorerne var notabiliteter som Rolf Radespiel (Præsident for OSTIV og professor i Fluid Mechanics på det tekniske universitet i Braunschweig) og Schempp-Hirth-winglet-guruen Mark Maughmer (Professor i Aerospace Engineering på Penn State University, PA, USA.

Den gode gamle tradition for åbenklasse-fly hos Alexander Schleicher var repræsenteret ved den berømte Gerhard Waibel (Ansvarlig for alle ASW-fly fra Schleicher og kendt for sit samarbejde med føromtalte Dick Butler omkring Concordia-konstruktionen). Tilo Holighaus fra Schempp-Hirth og Uys Jonker fra Jonker Sailplanes udtrykte deres meninger ganske frit.

Oliver Binder havde medbragt 2 styk EB 29 R til det tyske team under Benalla og repræsenterede den lille, men ikke uvigtige producent af svævefly med fabrik i Östheim-Rhön.

Test: Binder EB 29 R – verdens højeste performance? 

Sidst, men ikke mindst deltog Loek Boermans fra det tekniske universitet i Delft, Holland. Boermans har spillet en afgørende rolle for den aerodynamiske udvikling af det moderne svævefly på tværs af mange forskelle producenter. Loek Boermans modtog den prestigefulde FAI Lilienthal-medalje i 2015 efter 19 år som præsident for OSTIV. Samlet set kan man ikke finde et mere velkvalificeret panel om dette emne noget sted i verden.

Loek Boermans: På vej mod glidetal 100? 

Selv i den ”frie” åbne klasse findes der begrænsninger og tekniske kompromisser. Den nye certificering til 9G-crashtest er allerede en begrænsende faktor. Flere af fabrikanterne mener, at den åbne klasses MTOW på 850 kg ikke skal øges yderligere, da crashsikkerheden ville bliver umulig at håndtere med større vægt.




Kontrol over vingens aeroelasticitet, dvs at forhindre ”nose down twisting” af ydervingen ved høj hastighed har været et tema gennem mange år. Dette fænomen er uønsket fordi det skaber helt unødvendig modstand. Men at dømme ud fra paneldeltagerne kan bedre kontrol over dette fænomen blive en realitet i nær fremtid. En andet fænomen som konstruktørerne er interesseret i, er flutter. Marginen for flutter er en anden begrænsning for spændvidde og sideforhold i vingekonstruktionerne. Men nye højstyrke kulfiber-materialer er på vej i aerospace-industrien. Disse nye og stærkere materialer ville åbne op for endnu tyndere vingeprofiler og generelt lettere vinger (en fordel bl.a. ved samling).

Men den hellige gral er og bliver drømmen om et glidetal på 100. Loek Boermans og Gerhard Waibel er fortsat faste i troen: Dette kræver total kontrol over vingens laminare flow ved mekanisk at suge vingens overside. Gevinsten er en reduktion af profilmodstanden ved høje hastigheder på mellem 1/3 og ½.

Med en polar så lineær over hele flyets hastighedsprofil er bedste løsning at flyve med maksimal tilladt hastighed,Vne, mellem termikboblerne. Alt andet ville være dumt”, konkluderede Gerhard Waibel.

Vindtunnel-forsøgene som kan teste fordelene ved sugning af grænselaget (eng. boundary layer) gennem små huller i oversiden er næsten klar. Selv om det efter de eksisterende regler ville være ulovligt, er der ingen hindring for at sådan svævefly ville kunne skabe deres egen klasse i fremtiden og bogstaveligt blæse konkurrenterne bort med utrolig performance. (Det interessante ville være at se, hvilke effektkrav der stilles til en energikilde, der kan levere det ønskede undertryk. Overstiger det fx performance af eksisterende batteriteknologi eller skal det være en benzindrevet motor?, red.)

Men ideen om at bevare sporten som et udtryk for ren og umotoriseret flyveglæde kan også være en hindring for at de nyeste tekniske features bliver integreret i den åbne klasse. Mange åbenklasse-fly er motoriserede (enten selvstart eller turbo). Men den nuværende udvikling i FES (Front Electric Sustainer) eller endda klassiske centerplacerede elmotorer i fuselagen giver ikke meget håb om at denne teknologi finder vej til den åbne klasse indenfor et kort tidsperspektiv, siger nogle af paneldeltagerne.

Batteriernes er endnu endnu for svage til at løfte et tungt åbenklasse-fly og derfor intet match mod benzinmotorernes dominans. Alle motoroptioner viser sig i øvrigt at være et minus for åbenklasse-konceptet, hvor man søger den højst mulige performance over hele dagen og i alle termikforhold. Gerhard Waibel bemærkede, at ”Vi må minde hinanden om, at en motor amputerer letvægts-delen af flyets performance envelope med streg under de elektriske drivsystemer, som jo er den tungeste motoroption som findes”, sagde han.

ASW 22 BLE – et ældre åbenklassefly – stadig smukt, men må se sig slået af nyere konstruktioner. (Foto: Jens Trabolt)

Paneldeltagerne var i øvrigt enige om, at fremtidige Åbenklasse-konkurrencer skulle drage fordel af disse højtydende svævefly ved at starte feltet tidligt på dagen for at få så store tasks som muligt, og derved minimere taktik- og gaggleflyvning før startlinen.

Store fremgang og betydeligt investeringer vil fortsat drive performance i den åbne klasse endnu højere. Loek Boermans afslørede nyheden om, at han arbejder på et nyt åbenklasse–fly. Det nye design vil blive tungere, anvende fly-by-wire og med et flap-system i hele flyets spændvidde. Dette flapsystem vil bevæge sig kontinuerligt gennem automatisk styring. Vingebelastningen vil øges og strukturelt vil producenten anvende autoclave til at hærde materialerne.

Nixus – åbenklasse og fly-by-wire

Tilbage er det bare at tænke over de store hastigheder og distancer som vil blive muligt med disse nye generationer af hot-ships i den åbne klasse.

Flere teknik-artikler

Hold øje med FLARM-systemets funktion.

En simpel test afslører, at ikke alle FLARM-systemer fungerer optimalt. Elektroniktekniker Oluf Mauritsen fra Skrydstrup Svæveflyveklub har gennemgået flere forskellige installationer og giver her tips til hvordan man selv udfører en enkel test af systemets ydeevne.
Det kan være en god investering i øget flyvesikkerhed.
20. juni 2023/af Jens Trabolt

Termik-praktikere møder termik-forskere

Der nørdes helt i top på det norske nationalcenter på Starmoen, som i denne uge er vært for en international sommerskole for vejr-forskere. Kan vi blive klogere på termikken, mon?
29. juli 2022/af Jens Trabolt

e-Genius slår 2 verdensrekorder

Forskningsflyet eGenius fra Stuttgart Universitet har fået en velfungerende range extender baseret på Smart/Mercedes-dieselmotor. Med det nye hybridsystem lykkedes det at slå 2 rekorder for elektriske fly – både absolut distancerekord på over 1000 km og hastighedsrekord på 206 km/t over en 500 km bane.
26. april 2022/af Jens Trabolt

Svævefly i videnskabens tjeneste

DLR, det tyske nationale center for luftfarts- og rumforskning, har Europas største flåde af forskningsfly. Ud af de totalt 12 fly findes der også et højt instrumenteret svævefly, en Discus 2C, som nok er DLRs mindste og letteste test-fly, men er på ingen måde det mindst kapable. Det skal vi se nærmere på her.
19. januar 2022/af Jens Trabolt

Åska och drivis – Nedslag i loggboken

"Nu började vädret att snabbt bli riktigt bra. Molnbasen steg och var nästan 2 500 m. Och cumulusen började växa på både höjd och bredd. Något var på gång.
Jag insåg att det nu gällde att se till att flyga hem så fort som möjligt. Hur kunde en dag, som enligt prognoserna skulle bli en fin sommardag, förvandlas till en magnifik uppvisning i ”åska och drivis”? Segelflygväder är utan tvekan intressant och bjuder ofta på mysterier och överraskningar, skriver Robert Danewid her om en yderst mindeværdig flyvning.
28. december 2021/af Jens Trabolt

To fluer med et smæk (og en trailer)

Producenterne af svævefly kan ikke stole på kvantespring inden for aerodynamik eller materialevidenskab. Der skal nye ideer til for at fastholde ønsket om at købe nye svævefly.
Tidligere Schleicher-konstruktør Michael Greiner diskuterer her et nyt koncept, som giver mulighed for en stor variation i spændvidde – hvordan ville det være med et fly med 18- og 26 meter-tipper i en og samme trailer?
17. december 2021/af Jens Trabolt

Minns du stickan? Nostalgitripp för nördar

Minns du finalglidningsstickan? Idag använder vi, såklart, digitala finalglidningsstickor, d v s segelflygdatorer, som själv hämtar input från GPS, fart-, höjdmätare och inlagd polarkurva. Fantastiska hjälpmedel, som gör att man kan finalglida med avsevärt bättre precision än med den gamla ”analoga” stickan. Men för att förstå hur finalglidningen fungerar kan det därför vara en god idé att förstå de bakomliggande sambanden.
7. december 2021/af Jens Trabolt

”Er det på tide med et ”open-source” elektrisk spil?”

Elektriske spil har mange fordele, mener danske Mads Leth fra Vestjydsk Svæveflyveklub og peger mod en europæisk crowdfunding-kampagne for at skyde projektet i gang.
17. februar 2021/af Jens Trabolt

Fleksibel vinge skal give mere fart

Nyt tysk vinge-projekt med kodenavnet ”MILAN” skal give mere fart og mindre modstand. Hemmeligheden er fleksibel vingeforkant.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Variometer med broadcast data

Polyteknisk Flyvegruppe i Danmark eksperimenterer med variometer som kan dele data. Det kan potentielt have store fordele.
7. december 2020/af Jens Trabolt

Men hvad med rækkevidden?

En vigtig del af det at disponere over et svævefly er evnen til at flytte flyet over betydelige afstande med trailer i bil. Men hvad bliver resultatet, når vi går fra fossile biler til elektriske biler? NORDIC GLIDING har testet forbrug og rækkevidde med tidens mest populære el-bil: Tesla 3.
20. oktober 2020/af Jens Trabolt

Elektrisk bogsering

Elektriska plan har redan använts för bogsering på prov så det är definitivt möjligt, men hur skulle ett verkligt praktisk och ekonomiskt bogserplan se ut? Argument för bogsering i en fossilfri värld.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Første klub med 2-sædet elektro

Borås Segelflygklubb er første klub i Norden til at købe fly med elektrisk drivlinje. Efter lang tids diskussion, og analyse bestilte klubben endelig en ASG 32 EL sidste år. NORDIC GLIDING var med, da de gode Borås-folk hentede det nye vidunder i Poppenhausen.
25. februar 2020/af Jens Trabolt

Dit næste slæbe-fly bliver en ”Rolls-Royce”

Rolls-Royce køber Siemens elektrofly-division. Det sætter yderligere fart på elektro-udviklingen, også i små fly.
3. oktober 2019/af Jens Trabolt

Kapacitetsrevolution i FES-batteri

FES-batterierne kommer med dramatisk forbedret kapacitet
3. oktober 2019/af Jens Trabolt

Første elektriske 2-seater i klubregi i Norden

Efter lang tids research, læsning, diskussion og besøg på fabrikker har Borås SFK gået ”all in” på elektrokonceptet og har bestilt en ASG 32 EL.
11. juli 2019/af Jens Trabolt

Fra computer til virkelighed

Med den nye AS 33 bryder Alexander Schleicher Segelflugbau i Poppenhausen med en lang tradition om at navngive flytyperne med konstruktørens efternavn. En af årsagerne til dette er, at udviklingsarbejdet nu håndteres af et stort team.
11. juli 2019/af Jens Trabolt

Ekstremt glidetal og flydende hydrogen

Projekt Phoenix som drives af en gruppe studenter fra Delfts Tekniske Universitet søger at få et teknologisk gennembrud på 2 meget vanskelige områder: Flyvning med flydende hydrogen og Boundary Layer Suction.
11. maj 2019/af Jens Trabolt

“Vi skylder giganterne alt”

Nixus er verdens første svævefly med fly-by-wire-styring: "Et massivt projekt", rapporterer konstruktøren Paolo Iscold til NORDIC GLIDING.
11. maj 2019/af Jens Trabolt

Svæveflyvning: Midt i den elektriske revolution

Som sport er vi med vores super-energieffektive fly det bedst tænkelige udgangspunkt for forsøg med elektrificering af flyvningen. Her er baggrund og fremtid.
13. januar 2019/af Jens Trabolt

Flere artikler om forskningsflyvning

Svævefly på job og i fritiden

Ulf Ringertz er professor i Flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt passioneret svæveflyve-pilot. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex.
28. februar 2024/af Jens Trabolt

”ESP” til svævefly?

Stalls i lav højde fører hvert år til alvorlige havarier i svæveflyvningen. Men hvad nu hvis et svævefly var monteret med et system som både advarer og griber fysisk ind, lidt ligesom ESP-stabilitetskontrol til biler? Et tysk forskningsprojektet ”ASAsys” sigter netop på at udforske mulighederne for et anti-stall-system.
15. januar 2024/af Jens Trabolt

Her tester de sig frem til bedre profil-performance

Stuttgart Universitets institut for Aero- og gasdynamik råder over en avanceret maskinpark som hjælper os med at forstå den komplekse aerodynamiske virkelighed. NORDIC GLIDING har besøgt instituttet som har spillet en betydelig rolle i udviklingen af moderne svævefly.
15. marts 2023/af Jens Trabolt

”Crash”, ”boom”, ”bang” i videnskabens navn

To svævefly blev i sensommeren havareret med fuldt overlæg under en spektakulær test af studenterne fra Akaflieg München og Hannover for at lære mere om hvilke materialer og konstruktionsmetoder, som gør svævefly mere sikre.
9. september 2022/af Jens Trabolt

Svævefly skal demonstrere fremtidens hydrogen-jetmotorer

Svæveflyvning har altid været lig med innovation; Winglets og kulfiber er alle teknologier som har fundet vej fra svævefly til den kommercielle flyvning. Nu skal 2 Arcus-svævefly med jetmotorer afprøve om fremtidens hydrogen-drevne jetmotorer har bedre – eller værre – contrail-egenskaber højt oppe i atmosfæren.
2. august 2022/af Jens Trabolt

Termik-praktikere møder termik-forskere

Der nørdes helt i top på det norske nationalcenter på Starmoen, som i denne uge er vært for en international sommerskole for vejr-forskere. Kan vi blive klogere på termikken, mon?
29. juli 2022/af Jens Trabolt

e-Genius slår 2 verdensrekorder

Forskningsflyet eGenius fra Stuttgart Universitet har fået en velfungerende range extender baseret på Smart/Mercedes-dieselmotor. Med det nye hybridsystem lykkedes det at slå 2 rekorder for elektriske fly – både absolut distancerekord på over 1000 km og hastighedsrekord på 206 km/t over en 500 km bane.
26. april 2022/af Jens Trabolt

Jag – en Idaflieg-testpilot!

Nedslag i logbogen: August 1976 i Tyskland - Jantarn skulle testas. Polaren skulle mätas och flygegenskaperna undersökas och dokumenteras samt lite annat. Det tog tyskarna hand om. Stene och jag skulle bli ”Zacher-piloter” och testflyga några andra nya typer. Men först skulle vi utbildas! Det är ett av mina bästa segelflygminnen.
25. februar 2022/af Jens Trabolt

Svævefly i videnskabens tjeneste

DLR, det tyske nationale center for luftfarts- og rumforskning, har Europas største flåde af forskningsfly. Ud af de totalt 12 fly findes der også et højt instrumenteret svævefly, en Discus 2C, som nok er DLRs mindste og letteste test-fly, men er på ingen måde det mindst kapable. Det skal vi se nærmere på her.
19. januar 2022/af Jens Trabolt

To fluer med et smæk (og en trailer)

Producenterne af svævefly kan ikke stole på kvantespring inden for aerodynamik eller materialevidenskab. Der skal nye ideer til for at fastholde ønsket om at købe nye svævefly.
Tidligere Schleicher-konstruktør Michael Greiner diskuterer her et nyt koncept, som giver mulighed for en stor variation i spændvidde – hvordan ville det være med et fly med 18- og 26 meter-tipper i en og samme trailer?
17. december 2021/af Jens Trabolt

Richard Eppler, plastflygplanens pappa 1924-2021

Professor Richard Eppler avled i slutet av november i en ålder av 97 år. Eppler är en av de stora aerodynamikerna, speciellt vad gäller vingprofiler för modell- och segelflygplan.  Epplers största bidrag till segelflyget är dock att han är en av papporna till fs24 Phönix - det första segelflygplanet byggt helt i plastkomposit
10. december 2021/af Jens Trabolt

Hr. 48-Volt og hans flyvemaskiner

Tyske Anton Roth eller bare Toni, som han kaldes i flyve-miljøet, er elektroingeniør, opfinder og trike-instruktør. Han har ombygget flere flytyper – herunder svævefly – med elektriske motorer.  Spørger man ham om elektrisk flyvning er svaret: ”Intet er umuligt” – og det er måske også hemmeligheden bag hans succes.
3. december 2021/af Jens Trabolt

De banade väg för Perlan

Två vågpionjärer, idag tämligen okända för de flesta segelflygare. Joachim Küttner lade grunden till våra kunskaper om hur lävågor bildas och fungerar. Erich Klöckner var den förste att flyga upp i stratosfären, och det i ett segelflygplan. Så nästa gång du sitter och njuter i en våg över Opdal, Vågå, Ottsjö, Kiruna eller Hede så skänk Küttner och Klöckner en tanke!
16. juli 2021/af Jens Trabolt

”Begrænsninger er bare noget oppe i vores hoved”.

Det siger den tyske svæveflyver Klaus Ohlmann. Han har sine egne ideer om svæveflyvning og lykkedes med en mega-flyvning d. 17. maj fra Frankring til Grækenland. Flyvningen er summen af mange erfaringer som Klaus Ohlmann har gjort sig i de senere år.
28. maj 2021/af Jens Trabolt

Perlan-grundlægger død

Den amerikanske pilot Einar Enevoldsson (1932-2021) står tilbage som en pioner i højdeflyvningen.
19. april 2021/af Jens Trabolt

Fleksibel vinge skal give mere fart

Nyt tysk vinge-projekt med kodenavnet ”MILAN” skal give mere fart og mindre modstand. Hemmeligheden er fleksibel vingeforkant.
17. december 2020/af Jens Trabolt

Akaflieg: Projekt X

Visst, el kommer mer och mer och även Jet har tillkommit som hemflygningshjälp. Men de lite vildare ideerna hos tillverkarna ser man inte mycket av. Men som tur är finns Akaflieggrupperna!
26. februar 2020/af Jens Trabolt

“Vi skylder giganterne alt”

Nixus er verdens første svævefly med fly-by-wire-styring: "Et massivt projekt", rapporterer konstruktøren Paolo Iscold til NORDIC GLIDING.
11. maj 2019/af Jens Trabolt

Lange er først med bleeding edge-teknologi

Lange Aviation arbejder i øjeblikket med 6-motoret fuel-cell-drevet fly baseret på det civile Antares 20E.
13. januar 2019/af Jens Trabolt

På vej mod L/D 100

Hvordan kommer vi op på L/D 100? Den verdensberømte aerodynamiker Loek Boermans, som også var gæst på årets Billingehuskonference, gør her status over den globale udvikling i moderne aerodynamik. Rapport fra årets OSTIV-kongres
13. december 2018/af Jens Trabolt

Flere nyhedsartikler

Land i sigte – klokken 7 om morgenen!

Yves Gerster fra Schweiz er ikke bare en kapabel pilot. Han er også nysgerrig, og med et et godt Europa-kort på væggen finder han inspiration til nye imponerende flyvninger. For få uger siden fløj han fra St Auban i Frankrig til Corsica – og retur!
17. april 2024/af Jens Trabolt

Bag kulissen før Aero

I næste uge starter Aero Messe i Friedrichshafen med et stort opbud af svævefly-producenter. Messen er enorm, og det samme kan siges for den store energi som mange virksomhederne lægger i at deltage. Hos Alexander Schleicher i Poppenhausen har man startet forberedelserne mindst et halvt år forvejen.
12. april 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 4: Om olika landningsteknik

10. april 2024/af Jens Trabolt

Var med på Ungdomsläger 2024

Häng med på ungdomsläger sommaren 2024 – ett minne för livet!
I sommar anordnar Segelflygförbundet och KSAK åter igen ett utbildningsläger i segel och motorflyg som genomförs 21-26 juli på Ålleberg i Falköping.
8. april 2024/af Jens Trabolt

Morning Glory: Unikt vejrfænomen i ødemarken

“Morning Glory” er en sjælden begivenhed i atmosfæren i det nordlige Australien; En bølge som rejser gennem atmosfæren med cirka 40 km/t. Foran dette fænomen løfter luften sig laminart. Bagved Morning Glory kan der være ekstrem turbulens. Manden bag SkySight-prognosen Matthew Scutter rejste 2500 km hver vej for at opleve at flyve svævefly på Morning Glory.
4. april 2024/af Jens Trabolt

Mod alle fire ror-stop på Wavecamp

Wavecamps med flyvning fra frosne søer er en verdens-unik signatur for den svenske og norske svæveflyvning. Årets lejre i Vågå og Ottsjö er netop afsluttede, mens verdens nordligste i Kebnekaise fortsat pågår.
3. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet fyller 100 del 2: Sverige visar vägen till DK-skolning

I del 1 av denna artikelserie fick vi höra historien om hur C-diplomet har format och fortsätter att utgöra grundmodellen för segelflygutbildning. Men visste du att det var segelflyget i Sverige som vi idag kan tacka för de pedagogiska framstegen med 2-sitsiga plan? Den historien kommer här i sista delen av "C-diplomet fyller 100 år".
2. april 2024/af Jens Trabolt

C-diplomet 100 år Del 1: Segelflygutbildningen växer fram

Måsmärket, eller C-diplommärket, fyller 100 år i år, 2024. Under större delen av 1900-talet var märket en välkänd symbol för segelflyget. Man bar det med stolthet och speciellt om man fått det utökat till silver-C eller ännu häftigare till guld-C, kanske även med diamanter. Idag förefaller det som att måsmärkenas status är låg och att de rentav fallit i glömska. Men idag, 100 år senare, utgör ideen fortfarande hela grunden för all segelflygutbildning.
27. marts 2024/af Jens Trabolt

Mere slæberevolution i Norden

Sidste år erstattede Seilflyseksjonen i NLF og Segelflyget de gamle Pawnee og Supercub med køb af 141 hk-Eurofox. Nu følger flere nordiske klubber trop.
”At NLF valgte flyet efter grundig research var for os en bekræftelse af, at det var det rigtige fly”, fortæller styreleder i Drammen Flyklubbs Seilflygruppe Fredrik Øystese, som netop har bestilt samme fly.
22. marts 2024/af Jens Trabolt

Nye handicaps skal gøre klubklassen mere fair

Den yderst populære klubklasse er konstrueret med henblik på, at ældre og dermed prisbillige fly, der ikke længere er i top, fortsat skal kunne konkurrere i nationale og internationale sammenhænge. Hemmeligheden er handicapkoefficienter som gør det muligt for at holde et mesterskab for en klasse, hvor flyene kan være meget forskellige. I Danmark bliver disse handicaps nu ændret, så konkurrencen bliver mere fair end før.
21. marts 2024/af Jens Trabolt

Skövde flygklubb igår, idag och i morgon

Skövde FK flyttade förra året, då kommunens framtidsplaner för flygfältet i Skövde inte var garanti för fortsatt verksamhet. Klubben har nu fått fotfäste hos vänner på flygplatsen i Falköping och sammanslagningen av resurser har resulterat i en av Europas finaste klubbflottor. Fritt luftrum dessutom! Skövde FK:s Bernt Hall berättar här om de kanske största förändringarna i klubbens snart 90-åriga historia.
20. marts 2024/af Jens Trabolt

Ove Hillersborg får Göta-pokalen

Göta-pokalen, skænket af Aeroklubben i Göteborg, er dansk svæveflyvnings højeste udmærkelse. Den uddeles i år til Ove Hillersborg for hans store indsats i dansk svæveflyvning gennem årene. 
12. marts 2024/af Jens Trabolt

Bulltofta-skrönor del 3: “Hangflygning”

"När planet var rakt över vinschbilen utlöste Gamil saxen och klippte wiren. Annalisa flög ett litet stycke, svängde 180 grader och kom ännu en gång över bilen, nu med 150 m wire i nosen. Den
svepte som en pisksnärt och vi på marken kastade oss undan. På vägen in mot hanget snodde wiren sig några varv kring ett taggtrådsstängsel, rycke upp en staketstolpe på var sida och drog planet nedåt i nästan negativ vinkel varefter brottstycket i nosen brast."
7. marts 2024/af Jens Trabolt

Svæveflyve-piloter inspicerede kandidat til fremtidens elektriske slæbefly

Til weekendens IGC-møde i Toulouse var der indlagt et besøg hos Aura Aero, som har indgået aftale med det franske svæveflyveforbund om at levere fremtidens elektriske slæbefly.
6. marts 2024/af Jens Trabolt

Flyv hurtigere end Ib Braes og vind 10 000 DKK

Modsat golf og tennis er svæveflyvningen normalt ikke en sport, hvor man tjener penge på sine resultater. Og dog! Til mindehøjtideligheden for den danske rekordpilot Ib Braes på Arnborg for kort tid siden blev ”Ib Braes hastighedspokal” offentliggjort. Flyver man hurtigere end han gjorde i 1975 på en 100 km FAI trekant, så er der helt op til 10 000 kroner på højkant.  
5. marts 2024/af Jens Trabolt

Mindeord: Solo-motorpioneren Wolfgang Emmerich 1951-2024

Wolfgang Emmerich gik bort i januar efter længere tids sygdom, men hans signatur kommer til at findes i alle svæveflyveklubber verden rundt i mange år fremover. Han var en drivende kraft i udviklingen og produktion af de små Solo-motorer, som revolutionerede svæveflyvningen.
29. februar 2024/af Jens Trabolt

Svævefly på job og i fritiden

Ulf Ringertz er professor i Flygteknik på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm samt passioneret svæveflyve-pilot. Et af hans mange projekter er en elektrificeret version af det lille svenske 12 m svævefly Windex.
28. februar 2024/af Jens Trabolt

Robert Danewid: “Man måste känna sin historia för att möta framtiden”

C-diplomet och ”måsmärket” fyller 100 år i år. I januari höll jag ett webinar om segelflygutbildningen under 100 år. När jag gjorde researchen till det insåg jag hur mycket av 30-tals strukturerna som fortfarande finns kvar i segelflyget. På gott och ont.
27. februar 2024/af Jens Trabolt

Solformørkelse i TMG – stik den!

Mange piloter har en ”bucket-list”, noget man gerne vil prøve her i livet. Det kan være bølge-flyvning i Norden, hangflyvning i Alperne eller noget helt tredje. Her er en ny ide: Sidste år, d. 20 april, fløj australske Barry Hendy 3500 km fra sin base i Benalla ud til vestkysten af Australien i en Phoenix-TMG for at opleve en total solformørkelse i 15 000 ft. Stik den!
22. februar 2024/af Jens Trabolt

Ny hangar giver flyveglæde i hverdagen

Det er meningsløst at have dyre fly, hvis de er utilgængelige. Nye hangarer giver komfort og smidighed i hverdagen for en række nordiske klubber, senest med byggeprojekt i Midtsjællands SFK.
20. februar 2024/af Jens Trabolt