”Hvis pengene ikke går til lim og træ, så er det for dyrt”

Nu skrev vi godt nok, at Niels Sundberg skænkede flyene, men prisen blev dog 10 kroner. Det er et godt køb, vurderer DASK-folkene!

Niels Sundberg afslører et foto af Johannes Lyng på Kranich II’eren som tak for 24 års formandsskab.

og vice versa…

Link to automatic translation

Den nye formand i DASK, Klaus Degner, har en tung arv at løfte efter Johannes Lyng, som dog har lovet ikke forsvinde fuldstændigt ud af klubben. Johannes Lyng blev formand i den unge alder af 56 år – nu er han 80 år og kan ikke siges at være løbet fra posten i utide.

Under hans formandskab har DASK fået opbygget en fantastisk flot isoleret hangar med en unik og meget varieret samling af svævefly – mange af dem luftdygtige. Det er jo primært en aktiv flyveklub og ikke et egentligt museum, som DASK selv siger.

Det gør DASK bemærkelsesværdig, ikke bare dansk og nordisk regi, men også på globalt niveau. Det er ikke usædvanligt, at andre lande kontakter DASK for at købe fly, som de ikke selv har klaret at bevare.

Klubportræt: DASK – drømmeværkstedet på Arnborg

Hemmeligheden er DASKs strategiske sans for at få fingre i så mange fly som muligt, og så rent faktisk renovere mange af dem til flyvedygtig stand. Det kræver, at der bliver gået til stålet med arbejdet, og ikke spildt ressourcer på useriøse investeringer – heraf mottoet i rubrikken: ” ”Hvis pengene ikke går til lim og træ, så er det for dyrt”, som Johannes Lyng nok engang har sagt.

Mange DASK-medlemmer var mødt op for at være med.

SHK og Kranich II som nu overdrages officielt til DASK.

I midten den nye formand Klaus Degner (med blå caps) som overtager efter Johannes Lyng.

Man har i øvrigt ikke været kritisk med ”condition”, når det handler om at få fingre i et interessant fly. Mange fly er blevet hentet hjem til Arnborg i en forfatning, hvor selv total-renoverings-optimister har slået korsets tegn for sig, når de har åbnet traileren.

Et godt eksempel på den ”Gung-ho-spirit” er den Kranich II som Niels Sundberg nu har skænket til DASK. Da DASK overtog den for mange år siden, havde flyet været havareret og redningsmandskabet havde skåret et kæmpe hul i bunden af flyet for at hente folk ud. Med andre ord – flyet var totalt skalperet, og der var vel noget tyst i lokalet, da man konstaterede omfanget af skaden.

Men intet job er for stort til DASK-entusiasterne, som ”fuellet” af rigelige mængder kaffe og kage fra det lokale plejehjem (de bytter et par flyvninger hvert år) går i krig med nogle, ærlig talt, sindssyge renoveringsprojekter.

Kranich II’eren blev (selvfølgelig) renoveret perfekt og flyver i dag, og det skyldes ikke mindst Johannes Lyng og hans talent for at organisere store projekter for begrænsede midler. Det siges, at der er ”20 meters sikkerhedsafstand” omkring Johannes. Er man uforsigtig, kan man meget enkelt blive indfanget af hans organisatoriske radarstråle og blive sysselsat – alt sammen med entusiasme og venlighed.

Et af de nyeste DASK-renoveringsprojekter, GÖ4. Erling Rasmussen som her poserer med Gö4’eren var en af hovedkræfterne bag at få flyet til DASK efter flere års kaffedrikkeri, brevskrivning og strategisk dans med ejeren, som var meget glad for flyet, men aldrig ville klare at renovere det.  Men Erling lykkedes med at overbevise ham om, at DASK ville passe godt på det. Det var i MEGET dårlig stand, men er nu i topstand med et modigt farvevalg. Flyet er luftdygtigt.

DASK-hangaren er nu isoleret og tip-top overalt.

En tydelig rørt Johannes Lyng fik overrakt æresdiplom af Niels Ebbe Gjørup på vegne af klubben samme dag.

“Vi kender jo alle din sparsommelighed med klubbens penge. Men nu må du tilgive os for, at vi har brugt penge på et gavekort til et ophold i Skagen til dig og Birthe”, sagde Niels Ebbe Gjørup som dog kunne berolige med, at det ikke var klubbens konto, men en selvstændig indsamling!  Johannes hustru Birthe Lyng har gennem en menneskealder været den faste klippe bag Johannes – og selvfølgelig dermed også DASK – og det ville klubbens medlemmer gerne vise deres påskønnelse af.

Hele Johannes familie var mødt op – her er det svæveflyvning med stort S: Svigersønnen Morten (yderst t.v.) flyver i Nordsjællands SFK sammen med sønnen Lars (yderst t.h.)

Med over 400 fornøjede medlemmer i DASK kan den strategi åbenbart ikke være helt dårlig. De fleste er naturligvis sponsormedlemmer, som er med grundet den lave medlemspris og ønsket om at støtte klubben, men der er en hård kerne på cirka 50-100 medlemmer som svinger hammer og lim ganske flittigt.

Med andre ord: Det er en sund og levedygtig klub som Johannes Lyng nu efterlader sig. Hans efterfølger, den nye formand Klaus Degner har dog også handlekraft, interesse, tid og strategisk sans, så mon ikke DASK også kan skue trygt mod horisonten?

Apropos horisonten, så diskuteres der også i DASK for tiden– er plastfly også bevaringsværdige veteranfly eller frygtelige og ucharmerende konstruktioner? De ældste plast-konstruktioner har nu en alder, hvor det er decideret retroflyvning. Det tema bliver spændende at følge. Man må jo følge med tiden, som man siger.