I luften er vi alle ens

I 2004 blev Jens Sternberg ramt af en alvorlig ulykke, som lammede ham fra brystet og ned. Nu er han tilbage i svæveflyvningen og en af de drivende kræfter i Uppsala-svæveflyvernes seneste successprojekt – en håndstyret Duo Discus XLT som flyves under projektnavnet "Alla kan flyga".

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Björn Hedin

Jens Sternberg
Klubb: Segelflygarna Uppsala FK
Ålder: 49 år
Utbildning / Job: Elektroingeniør
Antal timmar: ca 250
Flygplan: C42 Icarus (privat), Duo Discus XLT (Klub)
Privat: Gift, 1 barn

Jens Sternberg (t.v.)  i dialog med Thomas Fogdö med døtre. I midten Sabina Illerbrand fra sponsoren Permobil. Længst til højre står Annie Larsson, Upplands Idrottsförbund, som bidrog markant til projektets financiering. I hvid sweater Stefan Pihl fra Parasportförbundet.

Ja, det var jo lidt anderledes efter ulykken. Min instruktør sad i bagsædet og trampede på sideroret, for det kunne jeg ikke selv gøre længere”, mindes den 49-årige svæveflyvende el-ingeniør Jens Sternberg om sin første flyvning i svævefly i 2005 efter ulykken.

I 2003 havde Jens ellers fløjet sig op til et niveau, hvor han kunne flyve solo (EK) i klubben i Storvik, ca 100 km nord for Uppsala, men selve certifikatet måtte han vente med.

”Jeg er jo selv oprindeligt tysk, så i 2005 fik jeg kontakt med en tysk organisation for handicappede piloter, Rolliflieger (www.rolliflieger.de), og de var en stor inspiration. Umiddelbart derefter rejste jeg til Öehlinghausen i Tyskland, hvor de havde en ASK 21 med håndstyring. Men første gang jeg fløj i et handicap-tilpasset svævefly var på Ålleberg i 2005 under AVA SM”, siger Jens Sternberg og fortsætter:

”Det var lidt af en aha-oplevelse, men også lidt som at starte fra bunden igen, for det var ikke helt så enkelt, og min instruktør i bagsædet må have været en robust person, for ofte var flyvningen ikke altid helt koordineret.” Trods start-vanskelighederne gav det alligevel Jens blod på tanden, og i 2006 tog han lektioner i Storviks ASK 21 med håndstyring og bare få måneder senere fik Jens sit certifikat.

Det var vældigt fint at opleve, at der fandtes muligheder indenfor flyvningen. Det er jo ikke sådan, at ens interesser ændrer sig, bare fordi man får et handicap. Under min rehabilitering efter ulykken blev jeg også præsenteret for kørestols-basketball, men det interesserede mig overhovedet ikke – hvad skulle jeg med det, når jeg kunne flyve”, griner Jens.

Før ulykken var Jens i øvrigt godt undervejs med PPL-certifikatet, og det fortsatte han med og fik certifikat i 2011. I 2012 købte han sin egen ultralette Comco C42 Icarus (med håndstyring af sideroret), og den blev hans redning, da hans svæveflyveklub solgte den handicap-tilpassede ASK 21.
I en årrække frem var det bare den motoriserede flyvning, som gjaldt, indtil Segelflygarna i Uppsala kontaktede Jens omkring et projekt med titlen ”Alle kan flyve”.

”Vi startede en dialog omkring mulighederne og de praktiske aspekter i piloter med handicap, og senest var jeg med på handicapmessen ”Hjultorget”, hvor der var rigtig fin interesse”, siger Jens, som nu også er blevet medlem i Uppsala SFK. Jens har flere gange i år været primus motor for gennemførelse af PR-flyvedage for ”potentielle medlemmer” – dvs personer med funktionsnedsættelser.

Hele projektet er kulmineret i, at Svæveflyveklubben i Uppsala netop har modtaget deres Duo Discus XLT med håndstyring (50 % financieret af Upplands Idrottsförbund) og takket være sponsoren, rullestolsproducenten Permobil er det muligt for 2 potentielle piloter med funktionsnedsættelse at prøve 10 lektioner hver i et ægte high-performance svævefly, som ud over håndstyring også har et luftbremse-håndtag som kan låses i forskellige positioner under finale.

Sponsoren Permobil har spillet en stor rolle i projektet.

Klubben har tilmed modtaget støtte til indkøb af en terrængående rullestol, og man eksperimenterer faktisk med om den kan bugsere over et halvt ton Duo Discus!

Klubportræt: Drammen satser på flyvning for alle

”Takket være støtte fra mange personer og organisationer er det lykkedes for klubben at tage et stort skridt på vejen mod at åbne sig for en ny kategori af medlemmer. Det er vores ønske, at alle som deler vores passion skal føle sig velkomne i vores klub”, siger ordførende Peder Lindbom som også er blandt drivkræfterne.

”2016 handler om at nå ud og informere om mulighederne, og at lokke nye medlemmer frem. Nu har vi et tilpasset svævefly, og det er selve grundforudsætningen. Men det er bare starten. Næste skridt handler om forbedre al infrastruktur i klubben hvor vi tilpasser lokaler, hangarporte, køkken, toiletter og selve flyvepladsen til folk med handicap”, lover Peder Lindbom om fremtiden.

Klubben udstiller ”Projekt AKF” og Duoen på Speed Art i Mariestad den 3-4. september.

På hvalsafari med Jo Inge

Sandane i Norge er en ekstremernes flyveplads, et ”hangarskib” omgivet af isbræer og stejle kilometerhøje fjeld. I fjorden 50 meter fra flyvepladsen svømmer hvalerne i dybet. Men i luften er det Jo Inge Bjørø som hersker i sin nye Arcus M med konceptet ”Fjord Gliding”.

Sommerferie på Ole Reistad Senter

Første uke i juli arrangerte Elverum og Gardermoen sommerleir på Starmoen som inkluderer Ole Reistad senter (ORS), Norges rikssenter for seilfly hvor også administrasjonen til NLF/Seilflyseksjonen er lokalisert. Rikssenteret har tidligere vært omtalt i Nordic gliding.

NTNU satser på nyt handikap-tilpasset fly

Norges tekniske universitets flyveklub, NTNU, har sikret sig tilskud på 1.4 mio. kr. fra Stiftelsen Dam i et projekt som skal sikre, at piloter med funktionsnedsættelser også kan nyde svæveflyvningens glæder

”Hvis pengene ikke går til lim og træ, så er det for dyrt”

Formand i DASK, Dansk Svæveflyvehistorisk klub Johannes Lyng har nu givet stafetten videre efter 24 år som formand. Tilbage står hans utrættelige og forbilledlige indsats, som han forleden blev hædret for på Arnborg, hvor også Niels Sundberg skænkede sine Kranich II og SHK-fly til klubben.

Ålleberg: Svenska segelflygets högborg fyller 80 år

Segelflygskolan på Ålleberg blev uppförd efter förebild i tyska Wasserkuppe efter en nationell insamling för precis 80 år sedan. Robert Danewid berättar här den fascinerande historien om svenska segelflygets högborg.

Nordjysk Svæveflyveklub reddet på stregen

Usikkerhed om ny lejekontrakt på flyvepladsen tvang Nordjysk SFK til at stå med ryggen mod muren. Ville de nye ejere ikke forlænge kontrakten, måtte flyveklubben de fakto opløses med udgangen af næste år.

Isolering i selvisolation

Man skal isolere sig, siger myndighederne. Det er de gode folk i DASK, Dansk Svæveflyvehistorisk Klub, helt med på. Altså både Corona-isolering og isolering af hangaren, som nok er den flotteste i Norden.

Nisseflyvning trods corona

Den årlige Nisseflyvning i norske Oppdal d. 27-29. november giver isoleret set ingen mening. Det er netop attraktionen!

Måske verdens flotteste flyveklub?

Valdres FK, som netop har været arrangør af NM, er en speciel flyveklub, beliggende i den mest fantastiske fjeldnatur og med en enorm flyveplads.

Hvor mange piloter flyver med håndstyring?
Der er ikke mange ”håndstyrings”-piloter i Norden. I Danmark førte projekt ”Humlebierne” for et par år siden til at 3 piloter fløj solo, men bare 1 – Henrik Torp fra Midtsjællands SFK flyver endnu i ASK 21 (Danfoss sponsorerede ombygningen). I Norge flyver Mariann Brattland som eneste pilot.

Men flere kan dog være på vej. Uppsala-klubben er nemlig ikke eneste klub som arbejder med funktionshæmmede piloter – fx har Drammen FK netop bygget nyt og flot handicap-tilpasset klubhus og har modtaget en fabriksny ASK 21 med håndstyring til både for- og bagsæde.

(Opdatering 2020: Den nye DG 1001 M som ejes af en privat gruppe, bl.a. Marian Brattland, er monteret med håndstyring af sideroret.)