I luften er vi alle ens

I 2004 blev Jens Sternberg ramt af en alvorlig ulykke, som lammede ham fra brystet og ned. Nu er han tilbage i svæveflyvningen og en af de drivende kræfter i Uppsala-svæveflyvernes seneste successprojekt – en håndstyret Duo Discus XLT som flyves under projektnavnet "Alla kan flyga".

Tekst: Jens Trabolt / Foto: Björn Hedin

Jens Sternberg
Klubb: Segelflygarna Uppsala FK
Ålder: 49 år
Utbildning / Job: Elektroingeniør
Antal timmar: ca 250
Flygplan: C42 Icarus (privat), Duo Discus XLT (Klub)
Privat: Gift, 1 barn

Jens Sternberg (t.v.)  i dialog med Thomas Fogdö med døtre. I midten Sabina Illerbrand fra sponsoren Permobil. Længst til højre står Annie Larsson, Upplands Idrottsförbund, som bidrog markant til projektets financiering. I hvid sweater Stefan Pihl fra Parasportförbundet.

Ja, det var jo lidt anderledes efter ulykken. Min instruktør sad i bagsædet og trampede på sideroret, for det kunne jeg ikke selv gøre længere”, mindes den 49-årige svæveflyvende el-ingeniør Jens Sternberg om sin første flyvning i svævefly i 2005 efter ulykken.

I 2003 havde Jens ellers fløjet sig op til et niveau, hvor han kunne flyve solo (EK) i klubben i Storvik, ca 100 km nord for Uppsala, men selve certifikatet måtte han vente med.

”Jeg er jo selv oprindeligt tysk, så i 2005 fik jeg kontakt med en tysk organisation for handicappede piloter, Rolliflieger (www.rolliflieger.de), og de var en stor inspiration. Umiddelbart derefter rejste jeg til Öehlinghausen i Tyskland, hvor de havde en ASK 21 med håndstyring. Men første gang jeg fløj i et handicap-tilpasset svævefly var på Ålleberg i 2005 under AVA SM”, siger Jens Sternberg og fortsætter:

”Det var lidt af en aha-oplevelse, men også lidt som at starte fra bunden igen, for det var ikke helt så enkelt, og min instruktør i bagsædet må have været en robust person, for ofte var flyvningen ikke altid helt koordineret.” Trods start-vanskelighederne gav det alligevel Jens blod på tanden, og i 2006 tog han lektioner i Storviks ASK 21 med håndstyring og bare få måneder senere fik Jens sit certifikat.

Det var vældigt fint at opleve, at der fandtes muligheder indenfor flyvningen. Det er jo ikke sådan, at ens interesser ændrer sig, bare fordi man får et handicap. Under min rehabilitering efter ulykken blev jeg også præsenteret for kørestols-basketball, men det interesserede mig overhovedet ikke – hvad skulle jeg med det, når jeg kunne flyve”, griner Jens.

Før ulykken var Jens i øvrigt godt undervejs med PPL-certifikatet, og det fortsatte han med og fik certifikat i 2011. I 2012 købte han sin egen ultralette Comco C42 Icarus (med håndstyring af sideroret), og den blev hans redning, da hans svæveflyveklub solgte den handicap-tilpassede ASK 21.
I en årrække frem var det bare den motoriserede flyvning, som gjaldt, indtil Segelflygarna i Uppsala kontaktede Jens omkring et projekt med titlen ”Alle kan flyve”.

”Vi startede en dialog omkring mulighederne og de praktiske aspekter i piloter med handicap, og senest var jeg med på handicapmessen ”Hjultorget”, hvor der var rigtig fin interesse”, siger Jens, som nu også er blevet medlem i Uppsala SFK. Jens har flere gange i år været primus motor for gennemførelse af PR-flyvedage for ”potentielle medlemmer” – dvs personer med funktionsnedsættelser.

Hele projektet er kulmineret i, at Svæveflyveklubben i Uppsala netop har modtaget deres Duo Discus XLT med håndstyring (50 % financieret af Upplands Idrottsförbund) og takket være sponsoren, rullestolsproducenten Permobil er det muligt for 2 potentielle piloter med funktionsnedsættelse at prøve 10 lektioner hver i et ægte high-performance svævefly, som ud over håndstyring også har et luftbremse-håndtag som kan låses i forskellige positioner under finale.

Sponsoren Permobil har spillet en stor rolle i projektet.

Klubben har tilmed modtaget støtte til indkøb af en terrængående rullestol, og man eksperimenterer faktisk med om den kan bugsere over et halvt ton Duo Discus!

Klubportræt: Drammen satser på flyvning for alle

”Takket være støtte fra mange personer og organisationer er det lykkedes for klubben at tage et stort skridt på vejen mod at åbne sig for en ny kategori af medlemmer. Det er vores ønske, at alle som deler vores passion skal føle sig velkomne i vores klub”, siger ordførende Peder Lindbom som også er blandt drivkræfterne.

”2016 handler om at nå ud og informere om mulighederne, og at lokke nye medlemmer frem. Nu har vi et tilpasset svævefly, og det er selve grundforudsætningen. Men det er bare starten. Næste skridt handler om forbedre al infrastruktur i klubben hvor vi tilpasser lokaler, hangarporte, køkken, toiletter og selve flyvepladsen til folk med handicap”, lover Peder Lindbom om fremtiden.

Klubben udstiller ”Projekt AKF” og Duoen på Speed Art i Mariestad den 3-4. september.

Nisseflyvning trods corona

Den årlige Nisseflyvning i norske Oppdal d. 27-29. november giver isoleret set ingen mening. Det er netop attraktionen!

Måske verdens flotteste flyveklub?

Valdres FK, som netop har været arrangør af NM, er en speciel flyveklub, beliggende i den mest fantastiske fjeldnatur og med en enorm flyveplads.

Skive får ”nordisk” TMG på vingerne

Dimonaen med serienummer 3690 har givet de tidligere ejere i Norge og Sverige mange fine flyveoplevelser. Efter flere års renovering af Dimoaen glæder Skive Svæveflyveklub sig nu til at opleve Jylland fra egen TMG.

Svæveflyvning i krig og fred

NG har besøgt den eneste svæveflyveklub i Norden med 24/7 scramble-beredskab, Flyvestation Skrydstrup SFK.

Nirvana i XC-factory

”XC-Factory” står der på klubbens tshirt. Her producerer man strækflyvning; Feringe Segelflygklub i Småland er ingen vanlig svæveflyveklub.

Perlen i fjeldet

Norges Tekniske Universitets i Trondheim har egen flyveklub. Hovedbasen Oppdal byder på super-infrastruktur og god tilgængelighed året rundt.

Vågå Wavecamp: Barbeque on ice

Der regnede ikke med diamant-højder ned fra himlen på årets Vågå Wavecamp, men hvad gør det, når man har fast is under støvlerne, høj sol og masser af grillpølser?

Flyver på vulkaner

Is, ild, lava, termik, bølger og hang. Island har det hele. En lille gruppe entusiastiske piloter holder, trods alle odds, liv i den fascinerende svæveflyvning på den store ø med den dramatiske natur

Her bor ildsjælene

Lidköpings Segelflygklubb har endnu the fighting spirit og er fortsat en klub i et lidt specielt miljø; Vesteuropas største sø, Vänern, blåfarver baggrunden for mange fine flyvninger.

Hvor mange piloter flyver med håndstyring?
Der er ikke mange ”håndstyrings”-piloter i Norden. I Danmark førte projekt ”Humlebierne” for et par år siden til at 3 piloter fløj solo, men bare 1 – Henrik Torp fra Midtsjællands SFK flyver endnu i ASK 21 (Danfoss sponsorerede ombygningen). I Norge flyver Mariann Brattland som eneste pilot.

Men flere kan dog være på vej. Uppsala-klubben er nemlig ikke eneste klub som arbejder med funktionshæmmede piloter – fx har Drammen FK netop bygget nyt og flot handicap-tilpasset klubhus og har modtaget en fabriksny ASK 21 med håndstyring til både for- og bagsæde.

(Opdatering 2020: Den nye DG 1001 M som ejes af en privat gruppe, bl.a. Marian Brattland, er monteret med håndstyring af sideroret.)