IGC-møde i Corona-tider

Årets IGC Plenary møde fandt sted i Budapest, 6-7 marts 2020. Dette var kort før, verden lukkede ned på grund af COVID-19 krisen.
Enkelte havde af forståelige årsager valgt at blive hjemme, heriblandt Reno Filla, som er svensk delegeret. Reno (Sverige) havde, sammen med en udførlig gennemgang af samtlige forslag, givet fuldmagt til Danmark. Følgende deltog:

Lars Rune Bjørnevik, IGC-delegeret for Norge, IGC Ranking List Administrator

Peter Eriksen, IGC-delegeret for Danmark, Bid manager og æressekretær for IGC

Øjvind K. Frank, IGC-alternate delegeret for Danmark, Medlem af SC3 Annex A Committee

På mødet var fremsat i alt 46 forskellige forslag, der skulle træffes beslutning om, og knap halvdelen blev vedtaget.
I den første del beskriver Øjvind K. Frank nogle af de forslag, der ikke blev vedtaget samt lidt af de argumenter, der blev brugt mod forslagene.

Distance Assigned Area Task (DAAT)

Formålet med forslaget var at få en opgave type til åben klassen, som kunne motivere piloterne til at flyve langt. I princippet gik forslaget ud på, at piloter får distance point for de km, de flyver – uanset hvor lang tid de bruger. I den eksisterende AAT point beregning får alle der gennemfører maks. distance point.

Der viser sig flere problemstillinger ved opgave typen. F.eks. skal konkurrenceledelsen udskrive en opgave, der er så lang, at ingen kan løbe ud for opgave km, selv om de flyver til solnedgang. Samtidig skal opgaven kunne gennemføres, ellers vil alle udelande. Point beregningen er kompleks, så til mødet fremlagde den vi følgende eksempler:

Hurtigste pilot flyver 350 km med 116.7 km/t og får 850 point
Piloten, der flyver længst, flyver 500 km med 106 km/t og får 862 point
Men de bliver begge slået af piloten, der flyver 450 km med 110 km/t, som får 863 point

Eksemplet viser, at det er svært at gennemskue for piloter og tilskuer. Ydermere giver opgave typen typisk ikke 1000 point til vinderen, da det sjældent er den, der flyver længst, også er den, der flyver hurtigst. Dage, hvor DAAT opgaver flyves, giver dermed færre point en dage med andre opgave typer. Så selv om de fleste går ind for, at åbenklassen skal flyve længere opgaver, faldt det konkrete forslag.

Place Scoring System

For at forenkle pointsystemet samt at motivere piloter til at flyve væk fra gaggler, blev et meget simplere point system ” Place Scoring System” foreslået. I systemet får piloterne 1 point for at gennemføre opgaven, og 1 point for hver konkurrent vedkommende slår. Det er med andre ord ligegyldig, om man slår med 1 sek. eller 10 min.

Der var på mødet frygt for, at det vil resultere i farlig flyvning ved ankomst. Det at fuldføre opgaven lige foran de, man flyver sammen med, kan betyde mange point. Et andet argument imod er, at der er i forvejen 2 forskellige scoring systemer til VM og EM. Det såkaldte “Classic” scoring system, der har været anvendt i mange år, og “Alternative Scoring”, som blev vedtaget i 2019. “Alternative Scoring” er endnu ikke blevet anvendt. Skal der nu indføres yderligere en mulighed for et scoringssystem til VM og EM? Svaret blev nej, forslaget faldt ved afstemningen.

Early Bird Bonus

Forslaget går ud på, at der er en fri starttid, som skal være mindst 20 minutter og maks. en time efter startens åbning. Piloter, der starter efter afslutningen af den gratis starttid, får tre point fradrag for hvert minut op til et maksimum på 90 point.

Formålet er at få deltagerne ud på opgaven, da der er situationer, f.eks. i tørtermik, hvor ingen ønsker at starte først. Forslaget faldt, da der var en nervøsitet for, at alle vil starte på samme tid – lige før den gratis tid udløb. Det vil forårsage en kæmpe gaggle. I samme kategori blev et forslag om at fjerne ”Designated Start Option” vedtaget. Dog som year 1 forslag, hvilket betyder, at det skal vedtages igen til næste år for at få effekt.

Mélanie Gadoulet fra Frankrig fik overrakt trofæet for ”IGC Champion Pilot of the Year”. Det gives til den verdensmester som opnår flest af de mulige point i sin klasse. Mélanie opnåede 95% af pointene, som hun var en ganske suveræn vinder.

Ekstern hjelp under konkurranseflyging

Af Lars Rune Bjørnevik
Under årets IGC møte ble det vedtatt en endring i Sporting Code angående ekstern hjelp. Vi hadde en passus om dette før vi fikk lov å benytte GPS, men den ble fjernet.

Sporting Code Section 3 Annex A kapittel 5.3.1 vil få tillegget:
“Radios are for voice transmissions between pilots, teams and Organisers only. Any other data communication between competitors, or between them and the ground, is prohibited except as required:
(i) for safety purposes
(ii) for anticollision warning
(iii) Or as specifically allowed by the organisers*
*iii is to allow organisers to specify data that may enhance flight safety or be required for the conduct of the flight.”

Vi har hatt en diskusjon omkring hva som er tillatt av kommunikasjon og støtte til pilotene, spesielt med tanke på bruk av tracking systemer med oppdaterte data om alle fly i konkurransen.

(Dette tema er ikke nyt, men fortsat aktuelt: Årets Dame-VM i Australien blev præget af dramatik, fordi det viste sig, at det australske team havde haft adgang til live-tracking-data. Disse data kunne anvendes til at få strategiske fordele, red.)

Under VM i Benalla kom det følgende hjertesukk fra en av pilotene: «I wonder what we actually are rewarded for as pilots; Our ability as competition soaring pilots or our ability to follow instructions from ground.”

Den nye formuleringen er et forsøk på å korrigere dagens situasjon: Datakommunikasjon som ikke er eksplisitt tillatt, er forbudt. Konkurranseledelsen kan åpne for det de ser som nødvendig av sikkerhetshensyn.

Uten en slik regelendring er det helt åpent og tillatt å få inn all mulig hjelp i cockpit. En kan forestille seg en situasjon der jeg på mitt navigasjonsdisplay har posisjonen og attityde til alle andre fly i området, oppdaterte termikkprognoser, satellittbilder, regnradar og så videre. Her er det kun fantasien og økonomien som setter grenser.

For eksempel: En snakker om vario deling via Wifi nett, der en får inn vario data fra et eller flere fly inn i egen vario – og dermed får et langt bedre bilde av hvordan termikken «ser ut».

Et annet eksempel: Hvis det ikke gis en eksplisitt tillatelse til å ta med mobiltelefon, vil det å ha den med i cockpit anses som brudd på reglene. Men for søk og redning ønsker vi at alle har med seg en mobiltelefon – og det er ingen problem så lenge det tillates av konkurranseledelsen. Bruk av telefonen til samtaler/SMS/datamottak +++ under flyging vil nok ikke tillates.

Etter at SC 2020 blir gyldig, må konkurranser angi hvilken datakommunikasjon som er tillatt, som: GPS mottak, personlig satellitt-tracker som personlig nødsender, mobiltelefon kun påslått til SAR formål, alternative radiofrekvenser, innebyggede Wi-Fi enheter for nedlasting av oppgaver og opplasting av IGC logg. All kommunikasjon som ikke er nevnt vil anses som ulovlig.

Så hva betyr dette i praksis for våre konkurranser? Tiden vil vise – og dette kommer til å bli vanskelig å kontrollere og vurdere, MEN: Brudd kan, med denne endringen, straffes som juks etter gjeldene liste i SC. Under dagens regler (SC 2019) har vi ingen mulighet for å reagere – alt er i praksis tillat.

Fremtidige mesterskaber

Af Peter Eriksen
På IGC-mødet blev der som sædvanligt truffet beslutning om fremtidige mesterskaber først og fremmest de verdensmesterskaber som var planlagt til 2023, men også en række kontinentale mesterskaber. I denne artikel gennemgås først mødets forløb, herefter gennemgås de ændringer der er sket efter mødet.

Beslutninger på IGC-mødet

Mest spænding var der omkring Junior VM, hvor der var 3 gode bud, heriblandt et fra Danmark. På forhånd var buddet fra Prievitza i Slovakiet ikke levnet store chancer, området er som sådan fint, men ikke specielt egnet til juniorer, hvor IGC helst ser verdensmesterskaberne afviklet i fladland.
Prievitza blev da også det første sted som blev sorteret fra.

I anden runde af afstemningen stod valget mellem Ostrow i Polen og Arnborg i Danmark. Ostrow vandt med den mindst mulige margin, det centraleuropæiske sammenhold fik som så ofte før en afgørende betydning.

Som noget nyt havde Litauen fremsendt et bud om afholdelse af Junior EM i 2022, altså i året mellem de kommende Junior VM i Tabor, Tjekkiet, og Ostrow, Polen. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, så det virker som om de europæiske lande gerne vil have en junior konkurrence hvert år.
Litauen havde også foreslået fortsættelse af 13,5 M VM, samtidigt med at der afholdes EM i Litauen for Klub, Standard og 15-meter klassen.

Dette blev også vedtaget, dog med et spinkelt flertal. Her savnes der en strategi fra IGC. Det ene år beslutter man at stoppe rækken af 13,5 meter VM, det følgende år vedtager man at fortsætte. En konsekvens af at IGC accepterer såkaldt spontane bud, uden invitation.

Der var kun et bud på VM for 18M, 20M-tosædet og Åben klasse i 2023. Buddet var fra Uvalde, Texas, og blev vedtaget med alle stemmer for. Uvalde demonstrerede i 2012 at det var en fantastisk ramme for et VM, og alle ser frem til en gentagelse af succesen.

Konsekvenser af COVID-19 krisen

Tyskland og Frankrig besluttede allerede i marts måned, at det ville være umuligt at afholde VM i sommeren 2020. IGCs bestyrelse besluttede herefter at udsætte hele VM- og EM-programmet for de kommende år. Der afholdes således VM for 18M, 20M tosædet og Åben klasse i Stendal, Tyskland i juli måned 2021, og for Klub, Standard og 15M klasse i Chalons, Frankrig i august 2021.

Det lykkedes at få accept fra alle arrangører til dette. Det nye program kan ses på FAIs hjemmeside www.fai.org/events

Det betyder desværre, at en årgang af juniorer mister chancen for at flyve Junior-VM, og det diskuteres om Junior VM i Tabor skal åbnes for en årgang mere, så man kan deltage, det år man fylder 26. Som en kompensation for de europæiske piloter, flytter JEM frem, der afholdes Junior EM i Litauen i 2021. Det skaber så et tomt slot for et JEM i 2023, hvis nogen skulle være interesserede i at arrangere.

Næste møde

Det sidste forslag der skal omtales her er Danmarks bud på at være vært får det næste møde i 2021. Det blev vedtaget, så efter planen afholdes det d. 5-6/3 2021 i København.