Johannes Lyng 80 år

Link to automatic translation

Jeg har i lang tid gået og tænkt over, hvad jeg egentlig skulle skrive om Johannes, da han ikke alene er den person, som fik mig i gang med at svæveflyve, men som også trådte til som en tilforordnet storebror, da min far døde i 1964 og min familie kollapsede. Jeg har kun godt at sige om Johannes, og det svære valg er hvad der skal fremhæves i en hyldest til ham på denne dag.

Johannes er søn af bagermester Olaf Lyng, som havde et bageri i Randbøldal. Olaf fremstillede nogle meget velsmagende rugbrød, som var elsket af hele min familie, så vi måtte bede ham om at bage nogle ekstra, som den besøgende familie kunne tage med hjem til Århus, København og Viborg og hvor de ellers kom fra.

Johannes er 5 år ældre end mig, så det var ikke meget vi havde at gøre med hinanden i landsbysamfundet. Johannes spillede ikke fodbold, som stort set alle drengene ellers gjorde, men han overværede engang en kamp, der blev spillet på fodboldbanen ved siden af friluftsbadet (nu campingplads) i Randbøldal, hvor fodbolden ved et skud på mål røg forbi målet og landede ude i Vejle Å, som løb tæt forbi fodboldbanens nordlige begrænsning.

Alle stod og måbede, undtagen Johannes, som resolut løb ned i åen og jagtede bolden, som med strømmen var på vej østpå mod Vejle Fjord. Han indhentede den, og spillet kunne fortsætte. Handlingen karakteriserer ganske godt Johannes som et handlekraftigt og omsorgsfuldt menneske. Åen nåede Johannes til knæene, men da han have korte bukser på slap han med våde gummisko.

Efter skolegang hver anden dag i Bindeballe Skole, kom Johannes i lære som møbelsnedker hos snedkermester Bendixen i Bredsten og svendeprøven indbragte ham en sølvmedalje. Han havde lavet et chatol, som var noget af det fineste og flotteste stykke håndværk. Hænderne er usædvanligt godt skruet på Johannes, og hans gode hoved kunne altid finde løsninger på alverdens problemer. Hans erhvervsmæssige liv omfatter nogle år på Billund Savværk, i 1965 ansættes han i Billund Lufthavn, hvor han gradvist fik større og større ansvar indtil han på et tidspunkt styrede alle servicefunktioner i lufthavnen: rengøring, marshal, security mm. I 2001 forlod han lufthavnen og helligede sig en administrativ rolle i ægtefællen Birthes tøjbutik, Louise, i Vejle.

Johannes er ikke typen som hele tiden gør opmærksom på sig selv. Men ved sit arbejde, sin flid, sit engagement og sit intellekt har han sat nogle markante spor i svæveflyve-verdenen. I sin hjemklub, Vejle Svæveflyveklub, har han været primus motor i mange projekter. Det jeg kan huske fra 60’erne er: bygning og modificering af et spil baseret på en Ford V8 motor på hele 100 hk, ombygning af en Ford A til en brugbar wirehenter, total renovering af klubbens 2-sædede skolefly, Bergfalke II (OY-ESX). Og da klubben ikke havde faciliteter til disse projekter skulle der findes værksteder, hvor vi kunne stå og lave alle disse projekter. Villums Autoværksted i Vandel måtte lægge plads til spil og wirehenter og Johannes’ arbejdsplads, Billund Savværk, måtte lægge plads til Bergfalke renoveringen.

Johannes begyndte at svæveflyve i 1959 og fløj solo i en Baby II, da klubbens nye Bergfalke var for dyr til den slags. Han havde imidlertid nogle problemer med at få lov til at begynde, da hans mor ikke var meget for at skrive under for ham, da han kun var 16 år. Og med god grund, da der var 7 fatale haverier indenfor de sidste par år, så hun synes det var for farligt. Men i gang kom han og i 1962 ringede han en fredag aften i foråret til mig og sagde: Er det ikke på tide du begynder at svæveflyve? Jo, svarede jeg, og næste morgen hentede han mig i bagerbilen.

Johannes giftede sig med Birthe med hvem han har Lars og Lotte, som begge har forsynet ham med børnebørn.

Nationalt har Johannes opbygget Dansk Svæveflyvehistorisk Klub sammen med en lang række gamle svæveflyvere. Han vil nok ikke selv påtage sig æren for noget i denne sammenhæng, men hans praktiske sans har sørget for at få sat i gang i renoveringen af alle de gamle svævefly, som DaSK har fået fingrene i.

Han har fået opbygget en holdmentalitet blandt de gamle svæveflyvere, som har gjort, at DaSK har udviklet sig til et mønstereksempel på, hvordan frivilligt arbejde i en svæveflyveklub kan fungere. Med talent og energi har altid været i centrum når der skulle organiseres et eller andet.

Det er ikke uden grund ”man” taler om en sikkerhedsafstand på 20 meter til Johannes. Er ”man” uforsigtig og kommer indenfor radius, rammes ”man” af Johannes’ organisatoriske radarstråle, og ”man” bliver venligt og entusiastisk sysselsat med nyttigt arbejde.

Internationalt er han aktiv i Vintage Glider Club, som bl.a. arrangerer rallies rundt omkring i Europa. Kulminationen på det blev VGC rallyet på Arnborg i 2014, som nok var en af de bedst organiserede og mest velbesøgte begivenheder afholdt på Svæveflyvecenter Arnborg, og som gav genlyd overalt i Europa.

Det er derfor ikke uden grund, at han i 2017 fik tildelt (Fédération Aéronautique Internationale) FAI’s Paul Tissandier diplom. Paul Tissandier var FAI’s generalsekretær fra 1919 til 1945, og diplomet tildeles den der har tjent luftfarten og især den sportslige luftfart ved sit arbejde, sine initiativer og sin hengivenhed til den. Denne hædersbevisning var fuldt fortjent.

Johannes er også blevet tildelt dansk svæveflyvnings største hædersbevisninger: i 1984 blev Per Weishaupt pokalen tildelt Johannes, i 1990 blev Johannes tildelt dansk svæveflyvnings højeste hædersbevisning: Göta Pokalen, og i 2020 modtog Johannes på vegne af DaSK Bent Holgersen pokalen.

Johannes’ generalieblad er således fyldt godt op med hædersbevisninger, så jeg kan godt tillade mig at kalde ham dansk svæveflyvnings ”Grand Old Man”. Hans indsats for dansk svæveflyvning er exceptionel.

Han vil utvivlsomt hævde, at han ikke kunne gøre det alene, men altid har været omgivet af hjælpende hænder. Og det har han ret i, men glemmer at sige, at disse hænder ikke ville være der, hvis ikke det havde været for hans eget initiativ og engagement.